�ݺ�ߣ

ISLAMS ENHED OG MANGFOLDIGHED 7 – ETIKKEN Islam-kursus på Menighedsfakultetet 24. - 28. januar 2011 Mogens S. Mogensen Intercultural.dk

MUSLIMSK MORAL OG ISLAMISK ETIK ” Allah er størst, men familien og dens ære kommer først” (Khader) ” I islam er der ingen adskillelse mellem etik og lov” (S.Pervez Manzour)

MENNESKESYNET I ISLAM Mennesket er skabt som Guds khalif på jorden Mennesket er ansvarligt for sine handlinger (16,93) Mennesket er med tilbøjelighed til det gode ( fitra )

MENNESKESYNET I ISLAM Menneskehjertet kan blive tilsløret, blindt og forhærdet, så det har behov for helbredelse (10,57) Synd indebærer at mennesket skader sig selv, sin sjæl ( zulm al-nafs 3,117) Synd og uvidenhed er to sider af samme sag (33,72) Koranen kan derfor opfattes som et rationelt manifest, der appellerer til menneskets fornuft

DYDSETIK Fokus på intentionen ( niyya )Fokus på retfærdig karakter ( birr ) Fokus på at handle godt og smukt ( ihsan ) Fokus på den indre jihad ( jihad al-nafs )

SUFI-ETIK Radikalisering af lovbudene – a la Jesus Lov-kritisk, anti-nomistisk tendens ”Vi bryder os ikke om godt og ondt – vort mål er, at Gud skal være fornøjet og tilfreds med os” (Ansari) Teknikker til indre selvransagelse og udvikling

MOTIVATIONEN FOR ETIKKEN Fryg for dommedag Kærlighed til Gud: ”O, Herre, hvis jeg tilbeder Dig af frygt for helvede, så brænd mig i helvede. Hvis jeg tilbeder Dig i længsel efter paradiset, så luk mig ud derfa. Men hvis jeg tilbeder dig for din egen skyld, så nægt mig ikke Din evige skønhed” (Rabi’a)

ISLAMISK LOV SOM ISLAMISK ETIK ” Den lige vej” – indholdet af islamisk etik – er knyttet til islamisk lov ” Islamisk lov” bruges i flere betydninger: Shari’a – ”vejen til vandingsstedet” – islams vej (45,18) Fiqh – islamisk retsvidenskab og retsregler Qanun – den faktiske lovgivning i et muslims samfund

SHARI’A – ”ISLAMIC WAY OF LIFE” Shari’a er et holistisk system, som omfatter: De islamiske trosartikler ( aqida ) Muslimers rituelle forpligtelser ( ibadat ) De sociale relationer i samfundet ( mu’amalat ) De guddomeligt foreskrevne straffe ( hudud ) Halal og haram

FIQH – ISLAMISK RETSVIDENSKAB Usul al-fiqh – retssystemets rødder Qur ’an Sunna (hadith) Ijtihad (selvstændig tolkning af kilderne) i stedet for taqlid (accept af gl. religiøse autoriteters tolkninger)

FIQH – ISLAMISK RETSVIDENSKAB Ijtihads elementer: - ijma – konsensus - qiyas – analogi - istislah - maslaha – søge det fælles (samfunds) gode

QANUN – LOVEN I ET MUSLIMSK LAND Den faktiske lovgivning i muslimske lande har oftest flere kilder: Sharia Lokal sædvane Europæisk lovgivning National lovgivning

ISLAMISK LOV SOM ISLAMISK ETIK Islamic law ”is the Way ordained by God, wherein man is to conduct his life,in order to realise the Divine Will.” Hvordan finder muslimer ud af Guds vilje for alle områder af deres liv?

1. KORANEN – DEN VIGTIGSTE KILDE TIL ISLAMISK LOV 6346 vers (114 surer) åbenbaret af Allah for Muhammed i perioden 612 – 32. Jf Sura 96,1-6 Overleveret mundtligt af Muhammed til sine ledsagere Nedskrevet og samlet under kaliffen Uthman

1. KORANEN – DEN VIGTIGSTE KILDE TIL ISLAMISK LOV Anvendelsen af koranen som kilde til Guds vilje forudsætter At Guds evige vilje for mennesker er udtrykt i den himmelske koran, som er uskabt/evig At nutidens arabiske koran er en tro kopi af den himmelske koran

1. KORANEN – DEN VIGTIGSTE KILDE TIL ISLAMISK LOV Forudsætter: At det er muligt at forstå koranen At det er muligt at tolke (tafsir) koranen entydigt - Nakhs - abrogations-princip vedr. modsigelser - ’ Azab al-Nuzul – anledning til åbenbaring af vers Hvordan finder muslimer Guds vilje på områder, som ikke er omtalt i koranen?

2. PROFETENS SUNNA I HADITH Profetens sunna omfatter hans ord, vaner, handlinger og stiltiende accept Profetens sunna er observeret af hans ledsagere, overleveret og nedskrevet i hadith, som findes i hadith-samlinger fr 800-tallet. Fx al-Bukhari og Muslim Hadith qudsi er ”hellige hadith”, hvor Muhammed med sine egne ord gengiver, hvad Gud har sagt til ham.

2. PROFETENS SUNNA I HADITH Anvendelsen af hadith som kilde til Guds vilje forudsætter: At Gud i koranen har påbudt muslimer at følge profetens eksempel og ord (33,21 og 59,7) At troværdige vidner har observeret og fortalt beretningen om profetens sunna videre At det er muligt at skelne mellem sande og falske overleverede beretninger ( hadith ) både mht. indhold ( matn ) og overleveringskæde ( isnad ) Hvordan finder muslimer Guds vilje på områder som heller ikke er beskrevet i hadith?

3. IJTIHAD - TOLKNING AF KORAN OG HADITH Ijtihad har samme rod som jihad og udtrykker de retslærdes anstrengelse for at tolke Guds for muslimers livsførelse på områder, som ikke en beskrevet i koranen og hadith. Ijma – den muslimske ummas konsensus, udtrykt ved de retslærdes konsensus i synet på givet forhold. Qiyâs – analogislutning, som retslærde drager ud fra koranen eller hadith mht. muslimers livsførelse

3. IJTIHAD – TOLKNING AF KORAN OG HADITH Anvendelsen af ijtihad som kilde til Guds vilje forudsætter: At ijtihad er legitimeret af Muhammed i hadith At der er muslimsk retslærde, som er kvalificerede til på vegne af den muslimske umma at praktisere ijtihad

LOVSKOLER - MADHAB Hanafi – Hanifa (Kufa, d. 767) Maliki - Malik (Medina d. 796) Shafi ’i - Shafi’i (d. 820) Hanbali – Hanbal (d. 855) Jafari (shi ’a) – Jafar (d. 765) – Shi’a Hadith: ”Difference of Opinion within my community is a sign of divine mercy ”

KATEGORISERING AF ALLE HANDLINGER Wajib – obligatoriske handlinger, som Gud har befalet, manglende overholdelse fører til straf i evigheden Mandub – anbefalede handlinger, som belønnens, men hvor mgl. overholdelse ikke fører til straf Ja’iz – handlinger som i forhold til Gud er indifferente Makruh – handlinger, som ikke er forbudte, men dog frarådes. Afholdelse belønnes, men udførelse straffes ikke. Mahzur – handlinger, som er forbudte. Ingen belønning for overholdelse, men straf for udførelse.

DØREN TIL IJTIHAD BLEV LUKKET I DET 10 ÅRH. Alle udestående spørgsmål omkring islamisk lov og etik var blevet behandlet. Der var ikke længere retslærde, som var kvalificerede til at foretage ijtihad . Alle skulle følge én af de fire anerkendte lovskoler Tilbage stod: taqlîd – efterligning – dvs. efterlevelse af de regler, som den islamiske lovtradition havde udviklet. Hvordan finder muslimer Guds vilje på områder, som heller ikke blev behandlet af retslærde gennem ijtihad før døren til ijtihad blev lukket?

PROBLEMER FOR ISLAMISK LOV OG ETIK I NYERE TID Områder af menneskelivet og samfundslivet, som den klassiske islamisk lov ikke har givet svar på Dele af den islamiske lov, som er i modstrid med alment anerkendte menneskerettigheder

MUSLIMSKE REAKTIONER PÅ PROBLEMER MED ISLAMISK LOV Juristeri – og prokuratorkneb – forsøg på at bortforklare dele af islamisk lov Manglende gennemførelse og overholdelse af lov-elementer Reformbevægelsers krav om genåbning af døren til ijtihad Kritik af lovskoler Kritik af anerkendte Hadith Kontekstuel tolkning af Koranen

�ݺ�ߣ

7 Islamisk etik

More Related Content

7 Islamisk etik