Hvordan skaber man en kreativ kultur? Den kreative proces værdisat og sat i system.
1 of 49
More Related Content
Kreativ ledelse.april2013
1. At
skabe
–
og
skabe
gennem
andre
(ledelse
af
krea3ve)
Republica,
april
2013
2. Mig,
mig,
mig...!
Peter
Zimmermann
Krea3v
direktør,
Republica
Brøndby,
Kuffertslæber,
Skolelærer,
Tegneskolen
for
Kvinder,
dumme
far,
AD’er,
Strategisk
Planner,
Krea3v
chef,
Indkøbsansvarlig,
Smagsdommer
–
og
søn
af
en
købmand!...
4. Socrates
skrev
at
krea3ve
tanker
kommer
3l
os
som
inspira3on
fra
Gud.
Det
har
vi
sjældent
3d
3l
at
vente
på!
5. Med
Guds
død,
som
Nietzsche
proklamerede
i
slutningen
af
1800-‐tallet,
har
mennesket
taget
ansvar
for
en
stor
del
af
krea2vitetens
mirakel,
og
forsøgt
at
forstå
og
beskrive,
hvordan
det
nye
dog
kan
opstå
ud
af
komponenter,
der
ikke
logisk
fører
der3l
6. Crea3vity
is
not
the
work
of
art,
but
the
art
of
work
George
O’Keefe
7. At
the
end
of
the
day
the
culture
produces
the
work
a
lot
more
than
the
people
Dan
Wieden
9. Hvad
er
afgørende
for
en
krea2v
kultur?
Mennesker
(trods
alt)
Mod/3llid
Den
re]e
mo3va3on
Mening
Frihed
og
rammer
Ressourcer
Metoder
Oversæ]else
af
ubevidste
sansninger
3l
krea3ve
betydninger
Vig3ghed/anerkendelse
10. Den
krea2ve
medarbejder
–
4
arketyper
Primadonnaen
Præsta2onstripperen
Pragma2keren
Lønmodtageren
Styret
af
passion
+
ønsket
Ekstrovert:
Styret
af
den
Pragma3sk
forhold
3l
Arbejdet
er
kilde
3l
om
at
gøre
en
forskel
udadvendte
præsta3on,
arbejdet
ressourcer,
som
kan
af
anerkendelse
og
af
anvendes
3l
at
søge
Søger
eber
mening.
3lfredshed
uden
for
Engagement
et
middel
3l
karrieremæssig
succes
Prioriterer
og
tænker
ud
arbejdet
at
skabe
denne
mening
fra
work-‐life-‐balance
Introvert:
Styret
af
den
Tænker
i
bidrags-‐
Personlige
og
indadvendte
præsta3on
Arbejdet
er
ikke
den
belønnings-‐balance
professionelle
værdier
som
”bjergbes3geren”.
primære
kilde
3l
smelter
sammen
Nørden
–
der
bare
gerne
3lfredshed
og
iden3tet
Tilslu]er
sig
kun
vil
have
lov
at
være
i
fred
professionens
værdier,
Udadre]ede
Deler
professionens
hvis
det
er
3l
personlig
anerkendelse
ikke
Tilslu]er
sig
værdier,
men
er
ikke
villig
fordel
og
uden
mo3verende
i
sig
selv,
omkostninger
professionens
værdier
3l
at
bringe
store
ofre
men
bruges
3l
at
give
arbejdet
mening
som
skueværdier,
men
de
Bliver
af
primadonnaen
egentlige
styrende
betragtet
som
kæ]er
Arbejdet
er
den
primære
værdier
kny]er
sig
3l
kilde
3l
3lfredshed
og
egen
præsta3on
iden3tet
11. The
Good
News
Penge/gaver/luksuriøse
arbejdsforhold
gør
ingen
forskel
(men
kan
bruges
som
tegn
for
sin
interesse)
og
der
er
ingen
beviser
for,
at
bordfodbold
fremmer
krea3viteten
(men
det
er
godt
med
rammer,
der
giver
plads
3l
uformelt
samvær)
...men
det
gør
desværre
ikke
ledelsesopgaven
le]ere!
13. Pedro
Romero
havde
den
storhed.
Han
elskede
tyrefægtning,
og
jeg
tror
også
han
elskede
tyrene,
og
jeg
tror
han
elskede
Bre].
Hele
ebermiddagen
lod
han
alt
hvad
han
havde
mulighed
for
at
placere
foregå
i
nærheden
af
hende.
Han
så
ikke
op
en
eneste
gang.
Det
virkede
stærkere
på
den
måde,
og
han
gjorde
det
også
for
sin
egen
skyld,
lige
så
vel
som
for
hendes.
Fordi
han
ikke
så
op
for
at
se
om
hun
synes
om
det,
gjorde
han
det
inderst
inde
for
sin
egen
skyld,
og
det
var
en
styrke,
og
alligevel
gjorde
han
det
for
hende.
Man
han
gjorde
det
ikke
for
hende
sådan
at
det
gik
ud
over
ham
selv.
Han
vandt
ved
det
hele
den
ebermiddag.
”Solen
går
sin
gang”,
Hemingway
14. Mo2va2onsfaktorer
Kick
(særlig
kontakt
med
dem
man
tjener,
fordi
ens
arbejde
tydeligt
giver
mening
–
eller
ved
at
knække
en
faglig
nød)
Flow
(følelsen
man
oplever,
når
man
er
100
%
fordybet
i
at
løse
en
problems3lling,
så
man
glemmer
3d
og
sted.
For
nogle
fordybelse
for
fordybelsens
egen
skyld)
Iden3tet
(arbejdet
i
sig
selv
en
primær
kilde
3l
iden3tetsskabelse,
da
professionelle
og
personlige
værdier
smelter
sammen)
(Præsta3on)
(andres
anerkendelse
–
og
anerkendelse
af
en
excellent
præsta3on.
Iden3tet
som
den
bedste)
18. De
væsentligste
mo3vatorer
(kick,
flow,
iden3tet)
er
altså
ikke
noget,
man
som
leder
direkte
kan
give
medarbejderen.
De
er
svære
at
forhandle
3l
en
MUS-‐samtale!
Derfor
bliver
ledelse
af
krea3ve
i
højere
grad
ledelse
af
krea3ve
processer...
19. Ledelse
af
krea2ve
(processer)
Sæ]e
fri
og
sæ]e
rammer
(rammer
for
f.eks.
formål,
budget
og
3dsfrist.
Men
en
frihed
3l,
at
inden
for
disse
rammer,
skal
det
være
fagligheden
der
hersker)
Skabe
rammer
og
struktur,
der
fordrer
krea3vitet
og
momentum
Opfange
og
genkende
originale
idéer
(bevare
fleksibiliteten
og
være
krea3v
i
forhold
3l
hovedopgaven)
Rumme,
bære
og
bearbejde
følelser
af
angst
og
usikkerhed
Psykologisk
nærværende
Opmærksom
på
de
følelser,
der
opstår
i
rela3on
3l
arbejdet
(jalousi,
misundelse,
magtesløshed,
udleverethed)
Reflektere
over
egen
rolle
(tune
in,
stay
with,
reflect
on,
move
on)
22. Embrace
It
or
Die
Out!
Det
er
her
man
som
krea3v
opholder
sig
det
meste
af
3den...
Idea?
Idea?
Idea?
Idea?
23. The
fifive
minutes
a
week,
where
d
on’t
suck
The
ve
minutes
a week,
where
I
I don’t
suck
Luke
Sullivan,
awesome
copywriter
Luke
Sullivan,
awesome
copywriter
25. Just
do
it!
Den
bedste
måde
at
få
en
god
idé,
er
at
få
en
masse
idéer.
Picasso
skabte
mere
end
50.000
værker!
26. IDÉEN!!!
brugt
idé
godt-‐på-‐vej
idé
måske
idé
kedelig
idé
hjernelam
idé
”lånt”
idé
nørded
idé
For
indforstået
idé
STOR
det-‐sagde-‐jeg-‐ikke
idé
no
way
idé
halv
idé
idé
tam
idé
for
lille
idé
semi
idé
???
idé
freaky
idé
so-‐so
idé
27. Øvelse:
Skriv
20
idéer
hver
på
2
minu]er
København
er
et
fantas3sk
sted
at
............................
28. 3
nødvendige
egenskaber
Vær
uforfærdet
og
parat
3l
at
miste
fodfæstet
og
føle
sig
udleveret
(blot
dig,
uds3l
dig,
turde
lyde/være
dum)
Bed
din
selvkontrol
og
indre
kri3kker
om
at
”shut
the
fuck
up”
(Hvorfor
er
det,
at
vi
al3d
får
de
bedste
idéer
under
bruseren,
på
toile]et
eller
lige
før
vi
sover?
Gennem
overgivelsen
skærpes
sanserne
og
vi
udvikler
en
sensibilitet,
der
3llader
at
vi
finder
betydninger
i
et
felt,
der
umiddelbart
opleves
både
tomt
og
kao3sk
)
Hold
fokus
og
være
3lstede
(Skal
magien
ske,
må
alle
være
3lstede.
Ingen
SMS
eller
e-‐mails.
Ingen
overspringshandlinger.
Hold
forpligtelsen
overfor
hovedopgaven
–
værket
–
når
inspira3onen
kommer
og
forfører
os
3l
at
give
slip
og
lade
os
opsluge)
29. The
harder
I
work,
the
luckier
I
get!
Thomas
Jefferson
30. Det
bedste
krea2ve
hold
Har
3llid
3l
hinanden
–
kender
hinanden
Består
af
mennesker
på
samme
dyg3ghedsniveau
Har
definerede
roller
Har
en
leder,
der
hjælper
med
at
strukturer
(sam)arbejdet
31. Hvordan
bevare
autoriteten
som
leder?
I
tradi2onel
ledelse
ligger
autoriteten
i
at
vide
bedre
(personlig
autoritet)
eller
i
rollen
som
direktør
(rolle
autoritet)
Ledelse
af
krea2vet
er
ledelse
af
det
man
ikke
ved.
Autoriteten
bliver
et
spørgsmål
om
at
bevare
sin
integritet
og
fokus
på
hovedopgaven
–
være
stabil,
men
fleksibel
Mens
man
hjælper
med:
–
at
planlægge
–
at
prioritere/fordele
opgaverne
–
at
evaluere
–
at
være
forudseende
–
at
opbygge
de
krea3ves
self-‐efficacy
–
at
rumme
og
bearbejde
usikkerhed
og
svære
følelser
37. Processen
kan
struktureres...
Alle
krea2ve
processer
er
forskellige,
men
de
indeholder
nogle
af
de
samme
elementer
Klassisk
teori:
Du
får
jobbet/opgaven
>
1.
Iden3fika3on:
Informa3onssøgning
og
eksperimenteren
2.
Inkuba3on:
Der
sker
3lsyneladende
ikke
noget
3.
Oplysning:
Du
får
en
god
idé
–
eller
mange
4.
Redigering:
Du
sammenligner
og
vurderer,
om
du
kan
gøre
det
endnu
bedre
”Art
of
Thoughts”,
Wallas
i
1926
38. ...one
way
or
another
Alle
krea2ve
processer
er
forskellige,
men
de
indeholder
nogle
af
de
samme
elementer
Moderne
teori:
1.
Problempræsenta3on
–
intern
eller
ekstern
s3mulus
2.
Forberedelse
(iden3fika3on):
Opbygning
af
viden
3.
Responsgenerering
(idégenerering):
søge
i
hukommelsen
og
omgivelser
for
responsmuligheder
4.
Responsvalidering
(idéscreening):
teste
responsmulighederne
5.
Udby]e:
Afgøre
succes/fiasko
>
nyt
problem
”Crea3vity
in
Context,
Teresa
Amabile,
1996
39. The
Republica
Way
Struktureret
krea2v
skabelsesproces
Idéen
er
midlet
mod
ligegyldighed.
Men
idéer
er
flyg3ge
og
skrøbelige.
Og
3den
er
knap.
Derfor
har
vi
sat
den
krea3ve
proces
i
system
for
at
sikre
momentum
og
den
nødvendige
forankring
og
gennemslagskrab.
Strukturen
skal
hjælpe
med
at
drive
en
krea3v
proces
fra
et
naturligt
kaos
(alle
muligheder
står
åbne)
2l
den
idé
og
eksekvering,
som
på
én
gang
skal
overraske
og
sam3dig
give
mening
(for
rig3gt
mange
interessenter)
Handlinger:
Teamstruktur/krea3v
sparring,
krea3v
brief,
krea3ve
acceleratorer,
Scrum-‐møder
(løbende
formel
og
uformel
feed-‐back,
så
løsningen
løbende
vurderes
og
3lpasses),
argumenta3onsmodel/sælgende
idé
40. Skabelsesprocessen
-‐
percep3on
focuced on uniQueness
focuced on quantity
make things up
break inertia break default
aid in ideation look at things anew
provide varity
3.
Idéscreening/udvælgelse
(Find
meaning)
1. Iden2fika2on
2.
Idégenerering
4.
Idéudvikling
(Fokus)
(Just
do
it)
(Think
different)
Hvorfor skal vi kommunikere?
Hvad er den konkrete udfordring?
Hvad vil vi opnå?
Ønsket effekt
Hvad er den éne afgørende ting vi ønsker at sige?
focuc on Ouality
Budskabet
Hvem vil vi sige noget til?
Målgruppen
link ideas
Hvad ved vi om dem?
Hvilken indsigt skal idéen bygge på?
strengthen the message
Hvad skal de tænke og gøre på baggrund af budskabet?
tell great stories
Forandringen
Hvorfor skal målgruppen tro på os?
Beviset
44. I
need
limita3ons
to
create.
I
need
to
feel
the
walls
to
be
able
to
kick
through
those
walls
Edwin
Veelo
45. It’s
hard
to
think
out
of
the
box,
If
there
is
no
box
46. Krea3v
ledelse
Ordnet
virvar
af
kommunika2on,
struktur,
feed
back
og
2lstedeværelse
• No
Hook.
No
Habla!
(Intet
kommer
af
intet.
Giv
mening!)
• Sæt
fri
og
sæt
rammer
(rum
3l
at
tænke
og
skabe
sam3dig
med
at
det
krea3ve
kaos
er
i
konstruk3v
balance
med
bureauets
kvalitets-‐
og
effek3vitetsfremmende
ru3ner)
• Mangfoldighedsledelse
(respekter
og
italesæt/udnyt
forskelle)
• Tilvejebringe
ressourcer,
løse
konflikter
og
opbakning
ved
2lbageslag
(giv
og
tag
imod,
dekonstruk3on
af
faglige
og
personlige
konflikter)
• Teknikker
2l
boost/fastholdelse
af
momentum
• Fastholdelse
af
hovedopgaven
–
så
”de
krea2ve”
ikke
opsluges
af
inspira2onen
for
inspira2onens
skyld
(sortering
af
krea3ve
indfald)
• SURF
(løbende
Status-‐Udvikling-‐Refleksion-‐Feedback)
48. Hurra
for
de
skøre.
De
u3lpassede.
Rebellerne.
Ballademagerne.
De
runde
pinde
i
de
firkantede
huller.
De
som
ser
anderledes
på
3ngene.
De
bryder
sig
ikke
om
regler.
Og
de
har
ingen
respekt
for
3ngenes
3lstand.
Man
kan
citere
dem,
være
uenig
med
dem,
helgenkåre
dem
eller
gøre
dem
3l
skurke.
Stort
set
det
eneste
man
ikke
kan,
er
at
ignorere
dem.
For
de
forandrer
noget.
De
skubber
menneskeheden
fremad.
Og
hvor
nogle
ser
dem
som
som
skøre,
ser
vi
dem
som
genier.
For
de
mennesker
som
er
skøre
nok
3l
at
tro
de
kan
ændre
verden...
er
også
dem
der
gør
det
”Think
Different”,
Apple