ݺߣ

ݺߣShare a Scribd company logo

덴마크 정부 2019년 예산안 프레젠테이션

•
•
S
Sang-uk Ahn

덴마크 재정부가 2018년 8월30일 기자회견에서 ‘더 큰 안정과 더 긴밀한 연대감’(Større tryghed og mere nærhed)이라는 제목으로 발표한 2019년 예산안 프레젠테이션

1 of 24
Download to read offline
Finanslovforslag for 2019 August 2018 Større tryghed og mere nærhed
22
Er Danmark på vej mod afgrundens rand? 3 ” Nogen fremstiller det, som om vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi har kurs imod den, og vi kan se den. ” - Afgående finansminister Knud Heinesen (S), 28. oktober 1979
4 ØMU-gæld Reformer og sund finanspolitik har reddet dansk økonomi Faldende bruttoledighed Kilde: Danmarks Statistik.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 20 30 40 50 60 70 80 90 20 30 40 50 60 70 80 90 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17 Pct. af BNP Pct. af BNP 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 83 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17 Faktisk bruttoledighed Strukturel bruttoledighed Pct. Pct.
5 30 40 50 60 70 80 30 40 50 60 70 80 59 år 59½ år 60 år 60½ år 61 år 61½ år 62 år 62½ år Jan 53 (efterløn 60 år) Jan 54 (efterløn 60½ år) Jul 54 (efterløn 61 år) Jan 55 (efterløn 61½ år) Jul 55 (efterløn 62 år) Jan 56 (efterløn 62½ år) Pct. Pct. Reformer virker – arbejdsstyrken øges i de kommende år og mindsker isoleret set presset på arbejdsmarkedet Uden tidligere reformer ville opsvinget allerede nu blive dæmpet af mangel på arbejdskraft Beskæftigelsesfrekvens for årgange med forskellig efterlønsalder 2.500 2.600 2.700 2.800 2.900 3.000 2.500 2.600 2.700 2.800 2.900 3.000 00 05 10 15 20 25 Faktisk beskæftigelse Strukturel beskæftigelse Uden reformer 1.000 personer 1.000 personer Forhøjelse af efterlønsalder
6 0,5 1,7 0,1 0,7 0,4 1,0 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Danmark Sverige 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 BNP-vækst Befolkning (20-64-årige) BNP-vækst pr. 20-64-årig Pct. Pct. Velstandsfremgang (bytteforholdskorrigeret BNI-vækst pr. 20-64-årige) Går det virkelig bedre i Sverige end i Danmark efter finanskrisen? Produktionsfremgang (årlig BNP-vækst 2007-2016, mængder) Anm.: Afrunding betyder at summen ikke svarer til totalen for Sverige Kilde: Nationalbanken og egne beregninger. 0,4 1,01,0 0,9 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Danmark Sverige 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 BNP-vækst pr. 20-64-årig Bytteforhold Kapitalindkomst Korrigeret BNI-vækst pr. 20-64-årig Pct. Pct. +0,3 +0,3 +0,0 -0,2
7 Dansk økonomi i højkonjunktur Rekordhøj beskæftigelse 2.744.000 lønmodtagere i 2. kvartal 2018. BNP-vækst på 1,8 pct. i 2018 og 2019 Privatforbrug og private investeringer er væsentligste drivkræfter bag væksten. Fortsat lav ledighed Laveste niveau for ledigheden i mere end ni år. I juni 2018 var bruttoledigheden 3,9 pct.
8 Fremgangen i beskæftigelsen er bredt funderet over hele landet Anm.: Kortet viser stigningen i beskæftigelsesfrekvensen for 18-64-årige lønmodtagere mellem 2015K2-2018K1 (sæsonkorrigeret). Stigningen på landsplan er 2,2 pct.-point. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Stigningen i beskæftigelses- frekvensen siden 2015 Over 2,2 pct.-point 0,7 - 2,2 pct.-point I 98 ud af 98 kommuner er beskæftigelses- frekvensen steget siden 2015 Antallet af offentligt forsørgede falder 0 100 200 300 400 500 600 700 800 0 100 200 300 400 500 600 700 800 2015K2 2018K1 Støttet beskæftigelse Barsel Sygdom/nedsat arbejdsevne Førtidspension Efterløn Integrationsydelse Kontanthjælp Dagpenge 1.000 personer 1.000 personer - 56.000 Kilde: Danmarks Statistik.
9 Sigtelinjer i den økonomiske politik: • Finanspolitikken tilrettelægges bl.a., så den bidrager til at understøtte et holdbart opsving • Finanspolitikken tilpasses mod balance ved normale konjunkturer • Reformer kan forlænge opsvinget og øge beskæftigelsen, men kræver politisk vilje Vigtige sigtelinjer i den økonomiske politik i de kommende år Finans- og strukturpolitikken dæmper samlet set kapacitetspresset i økonomien Kilde: Økonomisk Redegørelse, august 2018. -1,50 -1,25 -1,00 -0,75 -0,50 -0,25 0,00 0,25 -1,50 -1,25 -1,00 -0,75 -0,50 -0,25 0,00 0,25 2015 2016 2017 2018 2019 Ét-årig finanseffekt Flerårig virkning på outputgab Pct. af BNP Pct. af BNP
10 Regeringen samarbejder bredt med Folketingets partier og indgår centrale aftaler • Energiaftale • Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger • Forsvarsforlig 2018-2023 • Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats • Aftaler om parallelsamfund • Reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet • Indfødsretsaftale • Medieaftale
11 Finanslovforslaget for 2019: Større tryghed og mere nærhed • Løft af velfærden – børn, sundhed og ældre • Bedre uddannelser og et robust arbejdsmarked • Styrket tryghed og sikkerhed • Bedre miljø, klima og fødevaresikkerhed • Lavere afgifter og bedre forhold for erhvervslivet • Bedre sammenhæng på tværs af landet – kystbeskyttelse mv. • Fortsat reduktion af det strukturelle underskud
12 Løft af velfærden: 4,2 mia. kr. i 2019 • 500 mio. kr. årligt til et løft af sundheds-, psykiatri- og ældreområdet. • 250 mio. kr. til bedre kvalitet i de første 1.000 dage for børn i sårbare og udsatte familier. • 1,7 mia. kr. til et løft af den kommunale serviceramme. • 1,0 mia. kr. til sundhedsindsatsen i regionerne. • 780 mio. kr. til initiativer for socialt udsatte grupper i satspuljen, inklusiv nyt familieretssystem mv.
13 Bedre sundhed og styrket ældrepleje Regeringen afsætter 220-225 mio. kr. årligt til sundhed til bl.a.: • En samlet sundhedsreform, der skal sikre patienter øget sammenhæng i behandlingen • Vaccinationsindsatsen • Høj kvalitet i behandling af borgere med høretab Regeringen afsætter 175-180 mio. kr. årligt til ældreområdet til bl.a.: • Arbejdet med at reducere ensomheden blandt ældre • Initiativer, der kan imødegå udfordringer med rekruttering af SOSU- personale
14 En ny, samlet plan for psykiatriens udvikling Regeringen afsætter 100 mio. kr. årligt til psykiatriens udvikling til bl.a.: • Iværksætte målrettede initiativer til borgere med de sværeste psykiske lidelser. • Forebygge tvangsindlæggelser • Nedbringe brugen af tvang i behandlingen Herudover har regeringen prioriteret yderligere midler til psykiatrien: • 200 mio. kr. årligt som led i økonomiaftalen for 2019
15 1.000-dages program Regeringen afsætter 250 mio. kr. årligt til børn i sårbare og udsatte familier. Regeringen vil bl.a.: • Styrke samspillet mellem dagtilbud, familien og sundhedsplejen. • Sikre plads i økonomien til at ansætte ca. 460 flere uddannede pædagoger til daginstitutioner. • Prioritere et kompetenceløft til ca. 2.500 pædagoger og 1.000 dagplejere.
16 En grøn milliard Regeringen prioriterer 250 mio. kr. årligt til: • Reduktion af drivhusgasser • Bedre miljø, herunder renere luft i de større byer • Mere natur frem mod 2030 Herudover har regeringen i energiaftalen prioriteret: • Pulje til grøn transport på 100 mio. kr. årligt fra 2020 • Klimapulje på 250 mio. kr. fra 2026 Regeringen vil derudover afsætte midler til Fødevareforlig 4
17 Bedre uddannelser og et robust arbejdsmarked Regeringen afsætter 600 mio. kr. årligt til bedre uddannelser og et robust arbejdsmarked. Regeringen vil prioritere: • Erhvervsuddannelsesudspil • Disruptionrådet • Opfølgning på universitetsudvalget • Fribeløb for SU-modtagere • International rekruttering og ordnede forhold på arbejdsmarkedet
18 Tilbageførsel af midler til undervisning, uddannelse og kultur Regeringen afsætter 842 mio. kr. i 2022. Det svarer til omprioriteringsbidraget på undervisning, uddannelse og kulturområdet i 2022. Midlerne tilbageføres til de tre områder, hvor de kommer fra: • 479 mio. kr. til undervisningsområdet • 288 mio. kr. til uddannelsesområdet • 75 mio. kr. til kulturområdet
19 Styrket tryghed og sikkerhed Regeringen afsætter mere end 200 mio. kr. årligt til styrket tryghed. Regeringen prioriterer: • Cyber- og it-sikkerhed • Politiets Efterretningstjeneste • Indskrænkning i brugen af samfundstjeneste • Reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet
20 Lavere afgifter og bedre forhold for erhvervslivet Regeringen afsætter 520 mio. kr. årligt (fuldt indfaset). Regeringen vil bl.a.: • Nedsætte elvarmeafgiften for sommerhuse • Videreføre og forbedre det forhøjede befordringsfradrag • Reducere erhvervslivets byrder, herunder afvikle administrationsgebyret for erhvervsaffaldshåndtering • Styrke turismen • Følge op på vækstteams Regeringen vil medfinansiere initiativerne ved at: • Forhøje renten ved opkrævning af restskat for selskaber
21 Bedre sammenhæng på tværs af landet Regeringen fortsætter arbejdet med at sikre bedre sammenhæng på tværs af landet. Regeringen afsætter midler til: • Landsbypulje (68-95 mio. kr. årligt) • Bredbåndspulje (102 mio. kr. i 2019) • Forundersøgelse af en fast forbindelse over Kattegat (60 mio. kr.) • Oprensning af havne og sejlløb (18-19 mio. kr. årligt) • Regeringen afsætter samlet set 1,1 mia. kr. til kystbeskyttelse frem mod 2024
22 Fortsat højt niveau for investeringer i forskning • Det offentlige forskningsbudget udgør 22,9 mia. kr. i 2019 (1,00 pct. af BNP i 2019). • Det er ca. 160 mio. kr. mere end i 2018. • Niveauet for investeringer i forskning i 2019 er blandt de højeste siden 2001.
23 Ambitiøst niveau for udviklingsbistand og nærområdeindsats • Regeringen afsætter 16,4 mia. kr. i 2019 til udviklingsbistand (0,7 pct. af BNI). • Det er 0,5 mia. kr. mere end i 2018. • 2,6 mia. kr. til humanitære indsatser i 2019 – højeste beløb nogensinde. • Det er første år med en efterregulering af bistanden. Det betyder flere midler i 2019.
24 Eksempler på initiativer, der understøtter FNs verdensmål • Sundhed og trivsel (nr. 3): Sundhedsreform. • Kvalitetsuddannelse (nr. 4): Erhvervsuddannelsesudspil og opfølgning på universitetsudvalget. • Fred, retfærdighed og stærke institutioner (nr. 16): Udviklingsbistanden er med til at sikre stabilitet i udviklingslandene • Bæredygtig energi (nr. 7): Energiaftale og klimaudspil. • Livet på land (nr. 15): Miljø- og naturinitiativer. • Anstændige jobs og økonomisk vækst (nr. 8): Lavere afgifter og bedre forhold for erhvervslivet. • Livet i havet (nr. 14): Nemmere at vælge fisk, der er fanget med bæredygtige metoder. Danmark er nr. 2 på SDG Index 2018.

More Related Content

덴마크 정부 2019년 예산안 프레젠테이션

  • 1. Finanslovforslag for 2019 August 2018 Større tryghed og mere nærhed
  • 2. 22
  • 3. Er Danmark på vej mod afgrundens rand? 3 ” Nogen fremstiller det, som om vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi har kurs imod den, og vi kan se den. ” - Afgående finansminister Knud Heinesen (S), 28. oktober 1979
  • 4. 4 ØMU-gæld Reformer og sund finanspolitik har reddet dansk økonomi Faldende bruttoledighed Kilde: Danmarks Statistik.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 20 30 40 50 60 70 80 90 20 30 40 50 60 70 80 90 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17 Pct. af BNP Pct. af BNP 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 83 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17 Faktisk bruttoledighed Strukturel bruttoledighed Pct. Pct.
  • 5. 5 30 40 50 60 70 80 30 40 50 60 70 80 59 år 59½ år 60 år 60½ år 61 år 61½ år 62 år 62½ år Jan 53 (efterløn 60 år) Jan 54 (efterløn 60½ år) Jul 54 (efterløn 61 år) Jan 55 (efterløn 61½ år) Jul 55 (efterløn 62 år) Jan 56 (efterløn 62½ år) Pct. Pct. Reformer virker – arbejdsstyrken øges i de kommende år og mindsker isoleret set presset på arbejdsmarkedet Uden tidligere reformer ville opsvinget allerede nu blive dæmpet af mangel på arbejdskraft Beskæftigelsesfrekvens for årgange med forskellig efterlønsalder 2.500 2.600 2.700 2.800 2.900 3.000 2.500 2.600 2.700 2.800 2.900 3.000 00 05 10 15 20 25 Faktisk beskæftigelse Strukturel beskæftigelse Uden reformer 1.000 personer 1.000 personer Forhøjelse af efterlønsalder
  • 6. 6 0,5 1,7 0,1 0,7 0,4 1,0 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Danmark Sverige 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 BNP-vækst Befolkning (20-64-årige) BNP-vækst pr. 20-64-årig Pct. Pct. Velstandsfremgang (bytteforholdskorrigeret BNI-vækst pr. 20-64-årige) Går det virkelig bedre i Sverige end i Danmark efter finanskrisen? Produktionsfremgang (årlig BNP-vækst 2007-2016, mængder) Anm.: Afrunding betyder at summen ikke svarer til totalen for Sverige Kilde: Nationalbanken og egne beregninger. 0,4 1,01,0 0,9 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Danmark Sverige 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 BNP-vækst pr. 20-64-årig Bytteforhold Kapitalindkomst Korrigeret BNI-vækst pr. 20-64-årig Pct. Pct. +0,3 +0,3 +0,0 -0,2
  • 7. 7 Dansk økonomi i højkonjunktur Rekordhøj beskæftigelse 2.744.000 lønmodtagere i 2. kvartal 2018. BNP-vækst på 1,8 pct. i 2018 og 2019 Privatforbrug og private investeringer er væsentligste drivkræfter bag væksten. Fortsat lav ledighed Laveste niveau for ledigheden i mere end ni år. I juni 2018 var bruttoledigheden 3,9 pct.
  • 8. 8 Fremgangen i beskæftigelsen er bredt funderet over hele landet Anm.: Kortet viser stigningen i beskæftigelsesfrekvensen for 18-64-årige lønmodtagere mellem 2015K2-2018K1 (sæsonkorrigeret). Stigningen på landsplan er 2,2 pct.-point. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Stigningen i beskæftigelses- frekvensen siden 2015 Over 2,2 pct.-point 0,7 - 2,2 pct.-point I 98 ud af 98 kommuner er beskæftigelses- frekvensen steget siden 2015 Antallet af offentligt forsørgede falder 0 100 200 300 400 500 600 700 800 0 100 200 300 400 500 600 700 800 2015K2 2018K1 Støttet beskæftigelse Barsel Sygdom/nedsat arbejdsevne Førtidspension Efterløn Integrationsydelse Kontanthjælp Dagpenge 1.000 personer 1.000 personer - 56.000 Kilde: Danmarks Statistik.
  • 9. 9 Sigtelinjer i den økonomiske politik: • Finanspolitikken tilrettelægges bl.a., så den bidrager til at understøtte et holdbart opsving • Finanspolitikken tilpasses mod balance ved normale konjunkturer • Reformer kan forlænge opsvinget og øge beskæftigelsen, men kræver politisk vilje Vigtige sigtelinjer i den økonomiske politik i de kommende år Finans- og strukturpolitikken dæmper samlet set kapacitetspresset i økonomien Kilde: Økonomisk Redegørelse, august 2018. -1,50 -1,25 -1,00 -0,75 -0,50 -0,25 0,00 0,25 -1,50 -1,25 -1,00 -0,75 -0,50 -0,25 0,00 0,25 2015 2016 2017 2018 2019 Ét-årig finanseffekt Flerårig virkning på outputgab Pct. af BNP Pct. af BNP
  • 10. 10 Regeringen samarbejder bredt med Folketingets partier og indgår centrale aftaler • Energiaftale • Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger • Forsvarsforlig 2018-2023 • Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats • Aftaler om parallelsamfund • Reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet • Indfødsretsaftale • Medieaftale
  • 11. 11 Finanslovforslaget for 2019: Større tryghed og mere nærhed • Løft af velfærden – børn, sundhed og ældre • Bedre uddannelser og et robust arbejdsmarked • Styrket tryghed og sikkerhed • Bedre miljø, klima og fødevaresikkerhed • Lavere afgifter og bedre forhold for erhvervslivet • Bedre sammenhæng på tværs af landet – kystbeskyttelse mv. • Fortsat reduktion af det strukturelle underskud
  • 12. 12 Løft af velfærden: 4,2 mia. kr. i 2019 • 500 mio. kr. årligt til et løft af sundheds-, psykiatri- og ældreområdet. • 250 mio. kr. til bedre kvalitet i de første 1.000 dage for børn i sårbare og udsatte familier. • 1,7 mia. kr. til et løft af den kommunale serviceramme. • 1,0 mia. kr. til sundhedsindsatsen i regionerne. • 780 mio. kr. til initiativer for socialt udsatte grupper i satspuljen, inklusiv nyt familieretssystem mv.
  • 13. 13 Bedre sundhed og styrket ældrepleje Regeringen afsætter 220-225 mio. kr. årligt til sundhed til bl.a.: • En samlet sundhedsreform, der skal sikre patienter øget sammenhæng i behandlingen • Vaccinationsindsatsen • Høj kvalitet i behandling af borgere med høretab Regeringen afsætter 175-180 mio. kr. årligt til ældreområdet til bl.a.: • Arbejdet med at reducere ensomheden blandt ældre • Initiativer, der kan imødegå udfordringer med rekruttering af SOSU- personale
  • 14. 14 En ny, samlet plan for psykiatriens udvikling Regeringen afsætter 100 mio. kr. årligt til psykiatriens udvikling til bl.a.: • Iværksætte målrettede initiativer til borgere med de sværeste psykiske lidelser. • Forebygge tvangsindlæggelser • Nedbringe brugen af tvang i behandlingen Herudover har regeringen prioriteret yderligere midler til psykiatrien: • 200 mio. kr. årligt som led i økonomiaftalen for 2019
  • 15. 15 1.000-dages program Regeringen afsætter 250 mio. kr. årligt til børn i sårbare og udsatte familier. Regeringen vil bl.a.: • Styrke samspillet mellem dagtilbud, familien og sundhedsplejen. • Sikre plads i økonomien til at ansætte ca. 460 flere uddannede pædagoger til daginstitutioner. • Prioritere et kompetenceløft til ca. 2.500 pædagoger og 1.000 dagplejere.
  • 16. 16 En grøn milliard Regeringen prioriterer 250 mio. kr. årligt til: • Reduktion af drivhusgasser • Bedre miljø, herunder renere luft i de større byer • Mere natur frem mod 2030 Herudover har regeringen i energiaftalen prioriteret: • Pulje til grøn transport på 100 mio. kr. årligt fra 2020 • Klimapulje på 250 mio. kr. fra 2026 Regeringen vil derudover afsætte midler til Fødevareforlig 4
  • 17. 17 Bedre uddannelser og et robust arbejdsmarked Regeringen afsætter 600 mio. kr. årligt til bedre uddannelser og et robust arbejdsmarked. Regeringen vil prioritere: • Erhvervsuddannelsesudspil • Disruptionrådet • Opfølgning på universitetsudvalget • Fribeløb for SU-modtagere • International rekruttering og ordnede forhold på arbejdsmarkedet
  • 18. 18 Tilbageførsel af midler til undervisning, uddannelse og kultur Regeringen afsætter 842 mio. kr. i 2022. Det svarer til omprioriteringsbidraget på undervisning, uddannelse og kulturområdet i 2022. Midlerne tilbageføres til de tre områder, hvor de kommer fra: • 479 mio. kr. til undervisningsområdet • 288 mio. kr. til uddannelsesområdet • 75 mio. kr. til kulturområdet
  • 19. 19 Styrket tryghed og sikkerhed Regeringen afsætter mere end 200 mio. kr. årligt til styrket tryghed. Regeringen prioriterer: • Cyber- og it-sikkerhed • Politiets Efterretningstjeneste • Indskrænkning i brugen af samfundstjeneste • Reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet
  • 20. 20 Lavere afgifter og bedre forhold for erhvervslivet Regeringen afsætter 520 mio. kr. årligt (fuldt indfaset). Regeringen vil bl.a.: • Nedsætte elvarmeafgiften for sommerhuse • Videreføre og forbedre det forhøjede befordringsfradrag • Reducere erhvervslivets byrder, herunder afvikle administrationsgebyret for erhvervsaffaldshåndtering • Styrke turismen • Følge op på vækstteams Regeringen vil medfinansiere initiativerne ved at: • Forhøje renten ved opkrævning af restskat for selskaber
  • 21. 21 Bedre sammenhæng på tværs af landet Regeringen fortsætter arbejdet med at sikre bedre sammenhæng på tværs af landet. Regeringen afsætter midler til: • Landsbypulje (68-95 mio. kr. årligt) • Bredbåndspulje (102 mio. kr. i 2019) • Forundersøgelse af en fast forbindelse over Kattegat (60 mio. kr.) • Oprensning af havne og sejlløb (18-19 mio. kr. årligt) • Regeringen afsætter samlet set 1,1 mia. kr. til kystbeskyttelse frem mod 2024
  • 22. 22 Fortsat højt niveau for investeringer i forskning • Det offentlige forskningsbudget udgør 22,9 mia. kr. i 2019 (1,00 pct. af BNP i 2019). • Det er ca. 160 mio. kr. mere end i 2018. • Niveauet for investeringer i forskning i 2019 er blandt de højeste siden 2001.
  • 23. 23 Ambitiøst niveau for udviklingsbistand og nærområdeindsats • Regeringen afsætter 16,4 mia. kr. i 2019 til udviklingsbistand (0,7 pct. af BNI). • Det er 0,5 mia. kr. mere end i 2018. • 2,6 mia. kr. til humanitære indsatser i 2019 – højeste beløb nogensinde. • Det er første år med en efterregulering af bistanden. Det betyder flere midler i 2019.
  • 24. 24 Eksempler på initiativer, der understøtter FNs verdensmål • Sundhed og trivsel (nr. 3): Sundhedsreform. • Kvalitetsuddannelse (nr. 4): Erhvervsuddannelsesudspil og opfølgning på universitetsudvalget. • Fred, retfærdighed og stærke institutioner (nr. 16): Udviklingsbistanden er med til at sikre stabilitet i udviklingslandene • Bæredygtig energi (nr. 7): Energiaftale og klimaudspil. • Livet på land (nr. 15): Miljø- og naturinitiativer. • Anstændige jobs og økonomisk vækst (nr. 8): Lavere afgifter og bedre forhold for erhvervslivet. • Livet i havet (nr. 14): Nemmere at vælge fisk, der er fanget med bæredygtige metoder. Danmark er nr. 2 på SDG Index 2018.