�ݺ�ߣ

Editor's Notes

1. Jeg skal fortælle jer lidt om hvordan man kan bruge digitaliseringen af Registerbladene i personnavneforskningen. Store digitale materialer med personnavne er relativt nyt i Danmark, stadig i dag er det undersøgelser med begrænset materiale, der får lov at tale for den samlede navnebrug i Danmark. I nutiden har vi naturligvis CPR, men navne er personfølsomme data, så der er ikke de optimale muligheder i det materiale. Det kan der til gengæld være i et historisk materiale. Dansk Demografisk Database har efter hånden en række færdigindtastede folketællinger fra 1700- og 1800-tallet, men Politiets Registerblade er lige nu det mest interessante materiale for tiden omkring år 1900. godt nok dækker det ikke hele den danske befolkning, men der bor alligevel så mange mennesker i København på det tidspunkt, at det giver et godt billede af navnebrugen. For at illustrere hvorfor det er fantastisk med et sådant materiale fra netop denne tid, vil jeg kort give et rids af fornavneistorien indtil da.
2. Rigtig mange af de navne vi stadig bruger i dag, har rødder langt tilbage i historien. I vikingetiden brugte man navne der var dannet af hjemligt sprogstof, dvs. at man ofte kunne gennemskue hvilke ord navnene var dannet af, og hvad de betød. Overordnet set var der tre typer af navne. Sammensatte navne som bestod af to led, fx Thorsten og Astrid Usammensatte navne bestående af ét led, fx dyrebetegnelser som Ravn og Bjørn, og personbetegnelser som Karl og Svend. Samt kortnavne/kælenavne dannet til både de sammensatte og de usammensattenavne, # fx Tosti af Thorsten og Kalli af Karl . Da vi blev kristne ved middelalderens begyndelse omkring 1050, blev de kristne navne hurtigt så udbredte, at man kan sige at danskernes navne undergik en kulturel revolution i løbet af den første halvdel af middelalderen (Meldgård), og de gamle nordiske navne gik for en stor del i glemmebogen. De nye kristne navne var helgennavne og bibelske navne, og de har oftest ændret udseende i takt med sprogets udvikling, eller de er blevet tilpasset det danske sprog, # fx drengenavnene Johannes der er blevet til Jens , og Nikolaus der er blevet til Niels , og # pigenavnene Katharina der er blevet til Karen , og Marina der er blevet til Maren . I slutningen af middelalderen er andelen af nordiske navne faldet til ca. 10 % – og tallet bliver kun så højt når man medregner de # populære nordiske helgennavne Knud , Olav og Erik (Lerche Nielsen 2003:10). Vikingetidens og middelalderens navne er samlet i ordbogen Danmarks gamle Personnavne. Det er en tid med så relativ få kilder at materialet har været overskueligt til udfærdigelsen af en sådan ordbog, men tiden efter middelalderen har ingen endnu overkommet at undersøge i en stor kvantitativ undersøgelse.
3. I middelalderen og tiden efter fik vi en masse tyske navne til Danmark og under oplysningstiden begyndte man også – i et lidt mindre omfang - at bruge franske navne. Men selvom der var kommet nye navne og navneskikke til var der en enormt ensartet navnemasse i Danmark helt frem til 1800-tallet. Jeg har undersøgt en FT fra 1801/03 for 1. fornavn i hele befolkningen. I disse to tabeller kan vi se at det er en utrolig stor del af befolkningen, som bærer de ti hyppigste kvindenavne og de ti hyppigste mandsnavne . Undersøgelser af 1600-tallets navneskik, foretaget i mindre udvalgte områder, viser lignende resultater. Der er altså tale om flere hundrede år, hvor den danske navneskik i den brede befolkning har været enormt traditionsbundet. Det mest bemærkelsesværdige eksempel er kvinde­navnet Anne der bæres af 15,6 % af den samlede befolkning, dvs. flere end hver fjerde af kvinderne, og det er vel at mærke gennemsnitligt, i nogle sogne er procentdelen væsentligt højere.  
4. I løbet af 1800-tallet begynder der imidlertid at ske noget. Vi kommer ind i den moderne tidsalder, stavnbåndet ophæves og folk får privat ejendomsret. Det betyder at det ikke længere gør noget at man skiller sig ud fra mængden, og det kommer også til udtryk i navngivningen. Man begynder i langt højere grad end tidligere at tage nye navne til sig. I romantikken i begyndelsen af 1800-tallet får vi det vi kalder den nordiske navnerenæssance. Man begyndte simplethen at opkalde børnene efter de helte og heltinder man læste om i den romantiske litteratur om den nationale og nordiske fortid, og # børnene fik navne som fx Helge og Gudrun,Thor og Balder . Fra Frankrig og Tyskland havde vi desuden lært at danne nye pigenavne af drengenavne, og det kom også til udtryk ved de nordiske navne, fx Karla, Thorvaldine og Akseline. I løbet af 1800-tallet læste flere og flere oversat litteratur. I første omgang kom en masse "eksotiske" navne i brug. Det skyldes at man begyndte at sværme for de eksotiske sydeuropæiske lande, og begyndte at bruge navne som L aura fra Italien og Isabella og Alma fra Spanien. Vi begyndte også at bruge gamle latinske navne som drengenavnene Marius og August og pigenavnet Camilla . Inspirationen kom fra teatret og litteraturen, og mange af de eksotiske navne blev fx hentet fra Shakespeares lystspil som ofte foregår i en sydeuropæisk fortid. Også russisk litteratur blev oversat til dansk i 1800-tallet, og herfra kom også en stor mængde navne. Det er især pigenavne vi har hentet fra den russiske litteratur, velkendte navne som Katja, Nina, Olga, Vera og Sonja kommer herfra. Det eneste russiske drengenavn som blev rigtigt populært på den tid er Ivan. Omkring år 1900 dukker der en del engelske navne op, # fx Henry , John , Alice og Lilly . Det skyldes at engelske romanforfattere som fx Dickens og Marryat oversættes direkte fra engelsk til dansk i modsætning til tidligere hvor engelske værker blev oversat til dansk via tyske udgaver hvor de engelske navne var erstattet af et tilsvarende eller lignende tysk navn, således var de engelske konger Henry og John omdøbt til Henrik og Johan (Meldgaard 1993: 70 f.). Nu fik man imidlertid de ”rigtige” engelske navne. Der er altså sket rigtig meget med fornavnene i Danmark i løbet af 1800-tallet, og derfor er Politiets registerblade et meget spændende materiale. Det kan give os et billede af den helt nye navnflora der nu gjorde sig gældende, og fordi nye navn oftest viser sig først i København, kan vi regne med at få det meste nye med i dette materiale. Jeg har lavet to eksempler på hvad materialet kan fortælle os om nye navne. Det er pigenavnene Gurli og Stella.
5. Fødesteder : 48 % er født i København 13 % er født i udlandet 17 % er født på Sjælland (8) 9 % er født på Fyn eller i Jylland (1 i Odense, 3 i Alborg) 2 % på Bornholm (1) 11 % ukendt fødested København: 22 Udenlandske (Sverige, Norge, England): 6 Amager: 1 Helsingør: 2 Valby: 1 Aalborg: 3 Frederiksberg: 3 Odense: 1 Rønne: 1 Haslev: 1 ukendt: 5 48 % er født i København 13 % er født i udlandet 17 % er født på Sjælland (8) 9 % er født på Fyn eller i Jylland (1 i Odense, 3 i Alborg) 2 % på Bornholm (1) 11 % ukendt fødested Christen : 2058 opslag, 75 er født i København = 3,6 %
6. Fødselsår : før 1880: 2 (1857 og 1866) Stand: Ikke laveste stand (dog nogle tjenestepiger imellem, mange har ikke oplyst stilling)   Stilling: ikke oplyst: 17 elev/stud: 5 Tjenestepige: 4 Anden hushjælp/rengøring: 1 Servicefag (butik m.m.): 3 medhjælper: 1 Tegnerinde: 1 Cand. phil: 1 Frøken: 1 Lagerforvalter: 1 Inspektør: 1 Enke: 1 Skomager: 1 Dameskrædderinde: 1 Kleinsmed: 1 Hovmester: 1 Restauratør: 1 Maler: 1
7. navnebærere: 73 (77 hits i søgningen) Der findes 3 fra Sjælland i FT 1845 Den ældste af disse er en pige født i København ca. 1815 (30 år gammel i FT 1845), faderen var professor. De to øvrige er 9 og 7 år i 1845. + Svensk pige, 28 år   Fødesteder : København: 41 Udlandet (Sverige, England, Australien): 5 Helsingør: 2 Frederiksberg: 3 Haslev: 1 Nykøbing F: 1 Vordingborg: 1 Næstved: 2 Grønholt: 1 Aalborg: 1 Nyborg: 1 Kolding: 3 Aarhus: 2 Svendborg: 1 Bogense: 1 Mosbjerg: 1 Attrop: 1 ukendt: 5 Christen : 2058 opslag, 75 er født i København = 3,6 % 56 % er født i København (41) 7 % er født i udlandet (5) 15 % er født på Sjælland m. øer (11) 15 % er født på Fyn eller i Jylland (11) 7 % har ukendt fødested (5)
8. Fødselsår : før 1880: 5 (1875, 1868, 1864 (2), 1850) Stilling: ikke oplyst: 29 Elev/stud: 2 Tjenestepige: 11 Anden hushjælp/rengøring: 2 Servicefag (butik m.m.): 8 Fabriksarbejder/arbejdsmand/medhjælper M/K: 6 Kaffebrænder: 1 Kusk: 1 Artistinde: 1 Sygeplejerske: 1 Sadelmager: 1 Glarmester: 1 Frue: 1
9. De hyppigste navne i materialet er Christian og Anne. Der er sket en hel den med procenterne for de hyppigste navne siden c. 1800 For sammenlignelighedens skyld gælder tallene kun brugen som første fornavn, og jeg har lagt for skellige stavemåder sammen. De forskellige stavemåder var udtryk for det sammen navn omkring 1800, men det er spørgsmålet om det stadig er tilfældet her omkring år 1900.
10. Et stort materiale som dette her giver også mulighed for at møde de meget sjældne navne. Mange tror at det er en helt ny tendens i Danmark at man bruger helt unikke navne, men det har man tilsyneladende gjort gennem temmelig lang tid.