�ݺ�ߣ

Editor's Notes

1. Hvad er AT? Hvordan tilrettelægger vi AT på Gammel Hellerup Gymnasium? Hvordan indgår fransk i AT-projekter som valgfag og studieretningsfag? AT-faglighed><fransk-faglighed: teorier, metoder, kompetencer>< franskfagets kernefaglighed Eksempler/ egne erfaringer: Planlægning af AT-projekter: Hvad er AT? Hvordan tilrettelægger vi AT på Gammel Hellerup Gymnasium? Hvordan indgår fransk i AT-projekter som valgfag og studieretningsfag? AT-faglighed><fransk-faglighed: teorier, metoder, kompetencer>< franskfagets kernefaglighed Eksempler/ egne erfaringer: Planlægning af AT-projekter: Hvordan tilrettelægger vi AT på Gammel Hellerup Gymnasium? Hvordan indgår fransk i AT-projekter som valgfag og studieretningsfag? AT-faglighed><fransk-faglighed: teorier, metoder, kompetencer>< franskfagets kernefaglighed Eksempler/ egne erfaringer: Planlægning af AT-projekter:
2. 3.4 Samspil med andre fag Fransk indgår i almen studieforberedelse og almen sprogforståelse . Når fransk indgår i en studieretning , skal det indgå i samspil med de samfundsfaglige og naturvidenskabelige hovedområder og med de øvrige sproglig-humanistiske fag. Når fransk optræder som valgfag , indgår det – hvor det er muligt – i samspil med andre fag om emner af sproglig, kulturel, interkulturel og historisk art. Specielt indgår fransk i samspil med andre sprogfag for derigennem at udvikle en generel sproglig bevidsthed og viden om, hvordan man lærer
3. Kendt for alle: – forstå hovedindholdet , når der tales fransk om kendte såvel som almene emner, formidlet gennem forskellige medier – deltage i samtale og diskussion på et klart og nogenlunde flydende fransk om kendte såvel som almene emner – læse og forstå ubearbejdede fransksprogede tekster fra forskellige litterære genrer samt sagprosa – mundtligt præsentere og redegøre for en kendt problemstilling på et klart og nogenlunde flydende fransk – udtrykke sig skriftligt om en given problemstilling på et enkelt og sammenhængende fransk samt oversætte en enkel dansk tekst til fransk – analysere og fortolke fransksprogede tekster af forskellige genrer samt sætte den enkelte tekst ind i kulturelle, historiske, samfundsmæssige og litterære sammenhænge – anvende det erhvervede kendskab til fransk og frankofon kultur, litteratur, historie og samfundsforhold i samtale på fransk og i arbejdet med de studerede emner – perspektivere den erhvervede viden om franske og frankofone kultur- og samfundsforhold til andre kultur- og samfundsforhold – benytte viden om , hvordan man lærer fremmedsprog, i det daglige arbejde – anvende et- og to-sprogede ordbøger og en fransk grammatik. Gennem arbejdet med fransk sprog udvikler eleverne deres evne til at kommunikere på fransk. Studiet af fransksproget kultur og litteratur giver viden og indsigt , som bibringer eleverne såvel forståelse af fransksprogede samfund og kulturer som øget omverdensforståelse og interkulturel bevidsthed. Faget udvikler elevernes forståelse af fransk kulturs placering i de europæiske hovedstrømninger samt elevernes sans for den æstetiske dimension i fagets udtryksformer. Endelig sætter franskfaget eleverne i stand til gennem kulturmødet at reflektere over egen kultur i sammenligning med fransksprogede kulturer
4. Hvad er så AT. Hvordan kan fransk indgå?
5. Faglige mål for AT er ambitiøse Derfor må vi vende os til i de enkelte fag at skrue ned for ambitionerne for vores enkelte respektive fag Faglige mål (eval. ved afsluttende eksamen): Opnå viden ved at kombinere flere fag Anvende forskellige metoder Enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse Emner i større historiske og/eller nutidige sammenhænge Vurdere forskellige fag og faglige metoder Anvende indsigt i elementær videnskabsteori
6. Hvodan skal vi vægte AT-fagligheden og fransk fagligheden Skær ned i ambitionerne vedr dt franskfaglige. Saml evt op efter forløbet så tekstmaterialer kan bruges i emnelæsningen Så lærer og elever ikke føler det store planlægningsarbejde og tekstmaterialet er spildt
7. I et At projekt hvor fransk og 2 fremmedsprog indgår Må vi altså se på hvad er specifikt fransk fagligt? Det har vi lige kigget på Hvad er så det flerfaglige? Hvad er specifikt dansk fagligt? Hvad er specifikt samfundsfagligt? Hvad er fællesnævneren for disse fag? Hvad er kerneproblematikken i vores udvalgte problemfelt, vi skal til at arbejde med. Det kunne være : Et grønt Europa: det kunne være Bæredygtighed, økologi, ressourceforbrug på alle niveauer og en utopi for en fremtid Den flerfaglige dimension giver et ekstra niveau: Der hvor fagene mødes: Det giver det fagspecifikke for hvert fag plus hvert fags/hovedområdes metoder Flerfagligt i Et grønt Europa ville være: miljøpolitik i Europa. Artikel af Connie Hedegård visioner om CO2 reduktion …… Fransk f.eks en artikel med et synspunkt på miljøet i Frankrig/europa: som produkt kunne det være en dramatisering af en miljødebat, en tv-indslag om miljøproblem eller et energibesparende foranstaltning. Bilogi: Artikler om Miljø: Hvad er det rent biologisk, vedr dyr planter forurening og nærinsstoffer Samfundsfag: Hvilken politisk konsekvens har det hvis vi gør sådan og sådan På hvilket plan har det beydning for klima, forbrug det enkelte menneske… Hvilke beslutninger skal der tages? Flerfaglighed giver en højere viden, fordi hvert fag bidrager med noget specielt Hvert fag/ hovedområde skal holde fast ved egne metoder Underforstået er det jo at hvert hovedområde har forskellige analysemetoder som udgangspunkt Hvis vi blot arbejdede tværfagligt, ville eleverne nemt komme til at arbejde bredt uden veldefinerede arbejdsmetoder Bagdelene ved flerfagligheden er, at man risikerer det faglige niveau sænkes Men tilgengæld lærer eleverne noget om analyseapparater og metoder. I og med eleverne bliver rustet med nogle metoder pog bevidste om disse metoder, er de bedre rustet til at indkredse problemfelter og i sidste ende løse dem. Vi fokuserer på det franske sprog som: kommunikationsmiddel erkendelsesmiddel genvej til forståelse af andre romanske sprog og kulturer. som bærer af kultur, historie og samfundsforhold i Frankrig og andre fransksprogede lande.
8. Fransk hører ind under hovedområdet: humaniora Hvilke fag indgår? Hvordan arbejder vi i det humanistiske hovedområde. Vi lærer fremmedsproget ved at tale med franskmænd, høre fransk mændd (vores lærer) Læse skrive m.m den sproglige dsiciplin Vi læser tekster om franske kulturforhold Fiktionstkster litteratur produkter af menneskenes handlinger Vi læser sagprosatekster der oplyser om manifestationer
9. Hvilken metode bruger vi inden for humaniora? Den hermeneutiske metode Vi stiller spørgsmål til vores viden analyserer stiller nye spørgsmål og arbejder os opefter i en spiral Vi forbinder teori og metode ved hjælp af tekstanalyse Diskursanalyse, spormetoden, refleksivitet, Det kræver at vi eleven anvender intuition forestillingsevne krativitet og abstraktionseven Hvad skal forskeren eleven gøre: undersøge sprog, teksteer og kulturelle produkter for betydning og mening. Han skal se på sammenhænge omkring bestemte begivenhedsforløb Han skal reflektere over sammenhænge, overveje nye fortolkningsmuligheder og udtænke alternative forklaringer
10. Hvilke teorier anvender vi? Blandt andet kommunikationsanalysen
11. Forrrige slide sagde noget om vores teorier og metoder inden for humaniora Men i AT forløbet skal vi også tænke at- kompetencerne ind og progressionen i disse ind
12. Efter 3 års erfaringer har vi nu fået en acceptabel model for AT hvor vi kan bruge planlægningstiden til indhold og ikke form og administrativplanlægning
13. Se her GHG’s AT-planlægning: vedr kompetencer m.m Til: GHGlærere Emne: AT-synopsis. Til alle, især pæd.udv. Jeg har denne sommer læst 18 synopser og hørt på ligeledes 18 AT-synopsis-fremlæggelser på 2G niveau og vil på den baggrund gøre status.   Den forkætrede AT-synopsis vinder ved nærmere bekendtskab! ” Opgaver, som egentlig ikke er opgaver” (citat GF) danner grundlag for en glimrende eksamensform, når den mundtlige fremlæggelse kommer med. Eksamensformen er meget afslørende for elevens arbejde, og man undgår de tilfældigheder, der kan forekomme ved at trække spørgsmål på den gammeldags facon. Den egenskab, man tester ved AT-synopsis er modenhed. Gymnasiet har altid belønnet modenhed, men gør det endnu mere nu. Man kan diskutere det hensigtsmæssige i at rekruttere læger, videnskabsfolk osv. ved at udvælge dem, der bliver tidligt voksne, frem for dem der har lært noget fagligt. Men det er jo politik, og det kan vi ikke gøre noget ved internt.   Kompetencer Vi har rendyrket omstillingsparathed som kompetence. Hver gang vi kommer i gang med noget, skal vi videre med noget helt andet. Vi mangler fuldstændigt de kompetencer som hedder fordybelse og refleksion. Det skyldes tilrettelæggelsen af AT-forløbene, og det kan vi godt gøre noget ved. Vi skal undgå at hakke AT i småstykker og sprede det ud over hele skoleåret! Det kræver tid at fordybe sig. Men det er nødvendigt at vende mange tanker, når man skal finde på en problemformulering. Et AT-forløb skal være så langt at man får det hele med, grundige overvejelser over emnevalget, synopsisskrivning og fremlæggelse. Det er absurd at rette synopser, som ikke fremlægges, fordi man ikke afsætter tid til det.   Eksempel på opgave Eksemplet går imod noget af det, jeg lige har sagt, fordi X-elev i 2S faktisk har fordybet sig og fundet på et godt problem. (Opgaven er vedhæftet). Det begyndte på et møde mellem 2s elever, Lone (religion) og undertegnede (biologi), hvor vi snakkede om løst og fast, for hvordan kommer religion og biologi til at hænge sammen med krig, medier og teknologi? Man kan mere eller mindre kunstigt klistre emner sammen – Saddam brugte giftgas, hvordan virker det? Og Saddam var religiøs, eller var han mon? Vi kom frem til, at det der var fælles for biologi og religion måtte være noget, der foregår inden i hovedet på folk. Begrebet ”sensorisk deprivation” (sanseberøvelse) blev nævnt, X-elev opfangede det og tænkte videre: Hvad er SD? hvordan virker det fysiologisk/psykologisk? SD-teknikker kan bruges til at fremkalde bevidsthedstilstande som kan tolkes religiøst. Kan man så tænke sig, at fanger på Guantanamo får forstærket deres religiøsitet ved den tortur de udsættes for? (sæk over hovedet, høj musik mm.). Det gode ved emnet er, at det ikke blot er muligt at bringe fagene religion og biologi sammen, men at det virker nødvendigt for at forstå problemet. Ved fremlæggelsen havde Shaneela fint check på elektroencephalogrammer (EEC), søvnstadier og hvilke religioner, som benytter transcendentale teknikker og fik et fortjent tolvtal.   Mvh. Kollega X