ºÝºÝߣ

ºÝºÝߣShare a Scribd company logo

Danmarks Naturfredningsforenings h?ringssvar testm?ller ?Sterild 091019

?
?
is gone
is gone

Indsigelse mod Nationalt Testcenter for hav-vindm?ller p? land i ?sterild og Hjardem?l Klitplantage / DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

1 of 3
19. oktober 2009 Milj?center ?rhus Att. Testomr?de til vindm?ller Lyseng All¨¦ 1 8270 H?jbjerg Fremsendt som e-post til: post@aar.mim.dk Forslag, ideer og synspunkter fra Danmarks Naturfredningsforening ang?ende nationalt testcenter for vindm?ller i ?sterild Klitplantage. I Danmarks Naturfredningsforening har vi med gl?de noteret os regeringens interesse for at fremme vedvarende energi og styrke Danmarks historiske f?rerposition indenfor vindkraft. Det kan g?res dels gennem et st?rkt hjemmemarked og dels gennem at sikre industrien de n?dvendige foruds?tninger og udviklingsmuligheder. Desv?rre er det helt uklart hvilke analyser, der egentlig ligger til grund for valget af ?sterild Klitplantage som testomr?de. Det er s?rdeles beklageligt og procedurem?ssigt uacceptabelt af staten at l?gge sig fast p? en bestemt l?sning inden offentlighedsfasen. Hensigten med en VVM- proces efter planloven og VVM-direktivet er netop i en ?ben proces at teste forskellige foruds?tninger og alternativer mod hinanden, ud fra en erkendelse af, at ethvert projekt rummer en grad af kompromis mellem ?konomiske, funktionelle og milj?m?ssige interesser. Det angives i det publicerede materiale, at foruds?tningerne har v?ret ¡±bl?se meget¡±, ¡±frav?r af internationale fuglebeskyttelsesinteresser¡± og ¡±afstand til naboer¡±. Desuden oplyste Milj?ministeren p? det offentlige m?de i ?sterild 8. oktober, at det for ham var s?rlig v?sentligt, at et testcenter s? vidt muligt blev anlagt p? statsejede arealer. De to f?rstn?vnte foruds?tninger findes i store dele af landet. Den sidste forekommer hovedsageligt i fredskov og i forbindelse med fredede omr?der. Det godtg?res bl.a. i den unders?gelse af landzonen som DN fik udarbejdet af AUC i 2008. Det er kort sagt s?dan, at det er disse steder de bebyggelsesregulerende bestemmelser i lovgivningen er mest effektive.
I skove og fredede omr?der er der frav?r af st?j, bebyggelse og faste anl?g. Fordi det ikke er tilladt. Dermed er ¡±skov¡± som udgangspunkt nok s? st?rk en binding som ¡±bl?se meget¡±, ¡±frav?r af internationale fuglebeskyttelsesinteresser¡± og ¡±afstand til naboer¡±. Ikke mindst derfor er det et ganske gr?nseoverskridende skridt at lokalisere det nye testcenter i et statsligt skovomr?de, der altid vil v?re omfattet af fredskovsreglerne. DN vil desuden minde om, at netop det foresl?ede omr?de (?sterild Klitplantage) for et nationalt testcenter adskillige gange i national sammenh?ng har v?ret fremh?vet som en del af et s?rligt bevaringsv?rdigt landskab og naturomr?de. Det dokumenteres i bl.a. f?lgende udpegninger: 1967: Regeringens naturfredningskommission udpegede ?sterild Klitplantage som en del af 35 forskellige, ¡±naturvidenskabeligt v?rdifulde omr?der¡± af Danmark. 1971: Statens Naturfrednings- og Landskabskonsulent og fredningsplanudvalgene udsendte ¡±Landskabsbonitetskort over Danmark¡±, hvori omr?det ved ?sterild Klitplantage blev rubriceret som ¡±landskaber af stor interesse¡±, mens Hjardem?l Klitplantage blev rubriceret under ¡±landskaber af st?rste interesse¡±. 1984: Milj?ministeriet, Fredningsstyrelsen udpegede ?sterild Klitplantage som en del af et ¡±st?rre nationalt naturomr?de¡±, der bl.a. omfattede landskaberne mellem Vejlerne og Vigs? Bugt. 2004: Danmarks Naturfredningsforening udgav, bl.a. efter konsultation af de dav?rende amter, bogv?rket ¡± Fremtidens natur i Danmark¡±, hvori ?sterild Klitplantage indg?r som en del af det udpegede nationale naturnetv?rk af v?rdifuld og bevaringsv?rdig natur. 2009: Milj?ministeriet, Skov- og Naturstyrelsen offentliggjorde den 9. oktober under tilstedev?relse af milj?minister Troels Lund Poulsen en national naturkanon. Under naturkanonens udpegninger af geografiske omr?der med s?rlig v?rdifuld, national natur overlappes ?sterild Klitplantage b?de af afgr?nsningen for omr?det ¡±Tranum-Bovbjerg¡± og for omr?det ¡±Limfjorden Midt¡±. Det er dog under omr?det ¡±Tranum - Bovbjerg¡±, at der i naturkanonen er direkte henvisning til vandretursfolderen for ?sterild Klitplantage. P? denne samlede baggrund ?nsker DN: At der redeg?res for allerede unders?gte alternativer i forbindelse med det konkrete testcenter. Herunder hvorfor mulighederne for testcentre i relativt let tilg?ngelige havomr?der er fravalgt. At der redeg?res for fordele og ulemper ved 3-5 alternativer, hvor der ikke inddrages skov, men i stedet opk?bes landbrugsejendomme og spredte boliger p? steder i det ?bne land, hvor naturv?rdierne nationalt set er sm?. Herunder kunne det (af ?konomiske grunde) foruds?ttes, at landbrugserhvervet i muligt omfang fortsat kan ud?ves i de ?bne omr?der omkring m?llerne. At der redeg?res for alternativer, hvor landets fors?gsm?ller ikke samles ¨¦t sted, men lokaliseres enkeltvis eller i mindre grupper p? egnede steder. Ministeriet b?r v?re opm?rksom p?, at hverken offentlighed eller milj?organisationer har de n?dvendige v?rkt?jer til uden videre at pege p? bestemte lokaliteter, hvorfor der ogs? i demokratisk sammenh?ng p?hviler den planl?ggende myndighed et stort ansvar for at spille med ?bne kort.
At der redeg?res for behovet for fors?gsm?ller samlet set ¨C ikke mindst i lyset af, at et omr?de i Nissum Bredning netop er udpeget af Klima- og Energiministeriet parallelt med processen omkring ?sterild Klitplantage og at testpladser ved bl.a. R?dsand II-parken st?r tomme. At der redeg?res fyldestg?rende for de samlede omkostninger for projektet, herunder fjernelse af 1500 ha fredskov og etablering af erstatningsarealer med skov (jfr. fredskovsbestemmelserne). Der ?nskes ogs? et klimaregnskab for denne placering (med nedtagning af skov) sammenlignet med andre placeringer. At der redeg?res grundigt for de visuelle forhold omkring testcenteret. Herunder m?llernes synlighed fra den n?rliggende nationalpark. At der redeg?res grundigt for st?jforholdene (herunder lavfrekvent st?j) i de omliggende natur- og skovomr?der. At p?virkningerne af dyrelivet i omr?det unders?ges. Det g?lder bl.a. plantagernes hjortevildt, hvor b?de ?sterild og Hjardem?l Klitplantage af staten er udpeget som kerneomr?der for kronvildt. Det g?lder ogs? f. eks. fourageringstr?kkende vandfugle (is?r g?s, ?nder, svaner og traner) mellem Natura 2000-omr?derne ved Vejlerne og Natura 2000-omr?det med Hanstholmreservatet, der normalt passerer over ?sterild Klitplantage. Opm?rksomheden skal is?r henledes p? den i Skandinavien truede og i Danmark totalfredede, overvintrende bestand af skovs?dg?s. Disse truede g?s overnatter normalt ved Vejlerne, men i skumring og d?mring samt om natten flyver skovs?dg?ssene normalt p? tv?rs af det planlagte testcenter p? ruterne mellem De vestlige Vejler og f?des?gningsomr?derne ved henholdsvis Vullum S? og i Hanstholmreservatet. Den foresl?ede naturgenopretning i omr?det ser DN naturligvis som positiv, men vi skal samtidigt advare mod de generelle f?lger af en tilgang til landskabsplanl?gning, hvor det er legitimt at bytte tab af uforstyrrethed og m?rke med fremgang i naturkvalitet. Med venlig hilsen Michael Leth Jess Vicedirekt?r Direkte: 39 17 40 27, mlj@dn.dk

More Related Content

Danmarks Naturfredningsforenings h?ringssvar testm?ller ?Sterild 091019

  • 1. 19. oktober 2009 Milj?center ?rhus Att. Testomr?de til vindm?ller Lyseng All¨¦ 1 8270 H?jbjerg Fremsendt som e-post til: post@aar.mim.dk Forslag, ideer og synspunkter fra Danmarks Naturfredningsforening ang?ende nationalt testcenter for vindm?ller i ?sterild Klitplantage. I Danmarks Naturfredningsforening har vi med gl?de noteret os regeringens interesse for at fremme vedvarende energi og styrke Danmarks historiske f?rerposition indenfor vindkraft. Det kan g?res dels gennem et st?rkt hjemmemarked og dels gennem at sikre industrien de n?dvendige foruds?tninger og udviklingsmuligheder. Desv?rre er det helt uklart hvilke analyser, der egentlig ligger til grund for valget af ?sterild Klitplantage som testomr?de. Det er s?rdeles beklageligt og procedurem?ssigt uacceptabelt af staten at l?gge sig fast p? en bestemt l?sning inden offentlighedsfasen. Hensigten med en VVM- proces efter planloven og VVM-direktivet er netop i en ?ben proces at teste forskellige foruds?tninger og alternativer mod hinanden, ud fra en erkendelse af, at ethvert projekt rummer en grad af kompromis mellem ?konomiske, funktionelle og milj?m?ssige interesser. Det angives i det publicerede materiale, at foruds?tningerne har v?ret ¡±bl?se meget¡±, ¡±frav?r af internationale fuglebeskyttelsesinteresser¡± og ¡±afstand til naboer¡±. Desuden oplyste Milj?ministeren p? det offentlige m?de i ?sterild 8. oktober, at det for ham var s?rlig v?sentligt, at et testcenter s? vidt muligt blev anlagt p? statsejede arealer. De to f?rstn?vnte foruds?tninger findes i store dele af landet. Den sidste forekommer hovedsageligt i fredskov og i forbindelse med fredede omr?der. Det godtg?res bl.a. i den unders?gelse af landzonen som DN fik udarbejdet af AUC i 2008. Det er kort sagt s?dan, at det er disse steder de bebyggelsesregulerende bestemmelser i lovgivningen er mest effektive.
  • 2. I skove og fredede omr?der er der frav?r af st?j, bebyggelse og faste anl?g. Fordi det ikke er tilladt. Dermed er ¡±skov¡± som udgangspunkt nok s? st?rk en binding som ¡±bl?se meget¡±, ¡±frav?r af internationale fuglebeskyttelsesinteresser¡± og ¡±afstand til naboer¡±. Ikke mindst derfor er det et ganske gr?nseoverskridende skridt at lokalisere det nye testcenter i et statsligt skovomr?de, der altid vil v?re omfattet af fredskovsreglerne. DN vil desuden minde om, at netop det foresl?ede omr?de (?sterild Klitplantage) for et nationalt testcenter adskillige gange i national sammenh?ng har v?ret fremh?vet som en del af et s?rligt bevaringsv?rdigt landskab og naturomr?de. Det dokumenteres i bl.a. f?lgende udpegninger: 1967: Regeringens naturfredningskommission udpegede ?sterild Klitplantage som en del af 35 forskellige, ¡±naturvidenskabeligt v?rdifulde omr?der¡± af Danmark. 1971: Statens Naturfrednings- og Landskabskonsulent og fredningsplanudvalgene udsendte ¡±Landskabsbonitetskort over Danmark¡±, hvori omr?det ved ?sterild Klitplantage blev rubriceret som ¡±landskaber af stor interesse¡±, mens Hjardem?l Klitplantage blev rubriceret under ¡±landskaber af st?rste interesse¡±. 1984: Milj?ministeriet, Fredningsstyrelsen udpegede ?sterild Klitplantage som en del af et ¡±st?rre nationalt naturomr?de¡±, der bl.a. omfattede landskaberne mellem Vejlerne og Vigs? Bugt. 2004: Danmarks Naturfredningsforening udgav, bl.a. efter konsultation af de dav?rende amter, bogv?rket ¡± Fremtidens natur i Danmark¡±, hvori ?sterild Klitplantage indg?r som en del af det udpegede nationale naturnetv?rk af v?rdifuld og bevaringsv?rdig natur. 2009: Milj?ministeriet, Skov- og Naturstyrelsen offentliggjorde den 9. oktober under tilstedev?relse af milj?minister Troels Lund Poulsen en national naturkanon. Under naturkanonens udpegninger af geografiske omr?der med s?rlig v?rdifuld, national natur overlappes ?sterild Klitplantage b?de af afgr?nsningen for omr?det ¡±Tranum-Bovbjerg¡± og for omr?det ¡±Limfjorden Midt¡±. Det er dog under omr?det ¡±Tranum - Bovbjerg¡±, at der i naturkanonen er direkte henvisning til vandretursfolderen for ?sterild Klitplantage. P? denne samlede baggrund ?nsker DN: At der redeg?res for allerede unders?gte alternativer i forbindelse med det konkrete testcenter. Herunder hvorfor mulighederne for testcentre i relativt let tilg?ngelige havomr?der er fravalgt. At der redeg?res for fordele og ulemper ved 3-5 alternativer, hvor der ikke inddrages skov, men i stedet opk?bes landbrugsejendomme og spredte boliger p? steder i det ?bne land, hvor naturv?rdierne nationalt set er sm?. Herunder kunne det (af ?konomiske grunde) foruds?ttes, at landbrugserhvervet i muligt omfang fortsat kan ud?ves i de ?bne omr?der omkring m?llerne. At der redeg?res for alternativer, hvor landets fors?gsm?ller ikke samles ¨¦t sted, men lokaliseres enkeltvis eller i mindre grupper p? egnede steder. Ministeriet b?r v?re opm?rksom p?, at hverken offentlighed eller milj?organisationer har de n?dvendige v?rkt?jer til uden videre at pege p? bestemte lokaliteter, hvorfor der ogs? i demokratisk sammenh?ng p?hviler den planl?ggende myndighed et stort ansvar for at spille med ?bne kort.
  • 3. At der redeg?res for behovet for fors?gsm?ller samlet set ¨C ikke mindst i lyset af, at et omr?de i Nissum Bredning netop er udpeget af Klima- og Energiministeriet parallelt med processen omkring ?sterild Klitplantage og at testpladser ved bl.a. R?dsand II-parken st?r tomme. At der redeg?res fyldestg?rende for de samlede omkostninger for projektet, herunder fjernelse af 1500 ha fredskov og etablering af erstatningsarealer med skov (jfr. fredskovsbestemmelserne). Der ?nskes ogs? et klimaregnskab for denne placering (med nedtagning af skov) sammenlignet med andre placeringer. At der redeg?res grundigt for de visuelle forhold omkring testcenteret. Herunder m?llernes synlighed fra den n?rliggende nationalpark. At der redeg?res grundigt for st?jforholdene (herunder lavfrekvent st?j) i de omliggende natur- og skovomr?der. At p?virkningerne af dyrelivet i omr?det unders?ges. Det g?lder bl.a. plantagernes hjortevildt, hvor b?de ?sterild og Hjardem?l Klitplantage af staten er udpeget som kerneomr?der for kronvildt. Det g?lder ogs? f. eks. fourageringstr?kkende vandfugle (is?r g?s, ?nder, svaner og traner) mellem Natura 2000-omr?derne ved Vejlerne og Natura 2000-omr?det med Hanstholmreservatet, der normalt passerer over ?sterild Klitplantage. Opm?rksomheden skal is?r henledes p? den i Skandinavien truede og i Danmark totalfredede, overvintrende bestand af skovs?dg?s. Disse truede g?s overnatter normalt ved Vejlerne, men i skumring og d?mring samt om natten flyver skovs?dg?ssene normalt p? tv?rs af det planlagte testcenter p? ruterne mellem De vestlige Vejler og f?des?gningsomr?derne ved henholdsvis Vullum S? og i Hanstholmreservatet. Den foresl?ede naturgenopretning i omr?det ser DN naturligvis som positiv, men vi skal samtidigt advare mod de generelle f?lger af en tilgang til landskabsplanl?gning, hvor det er legitimt at bytte tab af uforstyrrethed og m?rke med fremgang i naturkvalitet. Med venlig hilsen Michael Leth Jess Vicedirekt?r Direkte: 39 17 40 27, mlj@dn.dk