1. De bedste råd til nye (og gamle) lærere
1) Læs de informationer din (nye) arbejdsplads sender ud, og arkiver de mails/breve du
modtager med information der vedrører dig på den mindste måde.
2) Sæt dig hurtigt ind i alle skolens forskellige informationssystemer og platforme. De er
kernen til kommunikation på skolen og de mest centrale videndelingplatforme. Du skal gerne
forstå hvad hjælpsomme kolleger mener, når de siger at noget materiale findes i Lektio eller
Fronter. Bed evt. din ledelse om at tildele dig en mentor, der kan undervise dig i brugen af
disse platforme, eller spørg en IT-ansvarlig. Jo hurtigere du følger dig fortrolig med disse
platforme, jo hurtigere vil du synes du har et overblik over sin arbejdssituation.
3) Find en årsplanen for skolens aktiviteter, og skaf dig overblik over skoleårets forskellige
projekter fra starten, fx AT, SRP, studierejser osv. så du ved om du enten selv er involveret
eller om dine klasser og din undervisning påvirkes af disse ekstraordinære begivenheder. Læs
informationer der evt. følger med disse…
4) Læs læreplanen! Find ud af hvad du faktisk SKAL undervise i, og derefter kan du med
største fordel læse de tilhørende vejledninger og få masser af inspiration til hvordan du kan
undervise i kernestoffet, og hvad du eventuelt kan supplere med.
5) Drop perfektionismen. Din undervisning bliver ikke bedre af om der står ’hvad for’ eller
’hvilken’ i arbejdsspørgsmålet, eller om din PowerPoint er designet med den rette mængde og
de helt rigtige farver og animationer (ikke for mange, ikke for få). Brug dit krudt andre steder,
som fx på den pædagogiske implementering og det faglige indhold. 5 timers forberedelse på at
få klippet et stykke video tilmed præcis de 7 minutter man skal bruge (jeg HAR prøvet det), er
ikke nødvendigvis den bedste brug af dine kræfter.
6) Lad være med at forberede dig ned i fodnoteniveau. Den bedste undervisning er den der
kan tilpasses øjeblikket hvor det viser sig at planen alligevel ikke holder.
7) Spørg når du er i tvivl. Dine kolleger vil gerne hjælpe dig. De kan ikke vide hvor du måtte
have problemer, eller hvad du måtte være usikker på, hvis du ikke giver udtryk for det. Du
behøver jo ikke nødvendigvis altid spørge den samme kollega.
8) Skriv dine undervisningsplaner ned (helst så detaljeret at du ville kunne forstå dem om et
år stadigvæk), og gem dem i et velorganiseret arkivsystem. Det sparer tid hurtigt at finde
gamle forløb frem og kunne genbruge dem stort set uændret - altså hvis det var godt.
9) Husk, det er eleverne det drejer sig om. Lær dem at kende, lær deres navne at kende, lær
deres styrker og svagheder at kende. Det signalerer at du gerne vil dem og dit job. Og undervis
ELEVERNE, ikke tavlen.
2. 10) Husk, at det er allerførste gang i deres liv at eleverne hører om det stof som du kender så
godt.
11) Forbind dig! Meld dig under fanerne i diverse Facebookgrupper for dine fag. Jeg tror
efterhånden at stort set alle fag har en Facebookgruppe hvor de erfarings- og ideudveksler, og
her får man lynhurtig respons på alle de spørgsmål man måtte have, hvad enten det gælder
faglig inspiration eller læreplansfortolkning. Og læs med på nogle af alle de mange
undervisningsblogs, der jævnligt poster gode råd og ideer.