ݺߣ

ݺߣShare a Scribd company logo

Det fri200213

•Download as PPTX, PDF•
•
Ann-Thérèse Arstorp
Ann-Thérèse Arstorp
1 of 48
Download to read offline
TEKNOLOGI I SKOLEN v. Ann-Thérèse Arstorp
HVEM ER JEG? Ph.d.-studerende på Technucation, UCC og DPU/AU Tidl. underviser i psykologi på læreruddannelsen & IT- læringsagent, Blaagaard/KDAS, UCC Tidl. folkeskolelærer
TEKNOLOGI I SKOLEN 3 temaer 1. Forskellige forskningsperspektiver på digitale teknologier i skolen • Hvor bevæger vi os hen? Hvad bør vi være opmærksomme på? 2. Betydningen af unges anvendelse af digitale teknologier • Hvad betyder det for skolen og undervisningen? 3. Digital dannelse • Hvordan skal unge dannes til at anvende teknologi? Hvordan kan vi arbejde med det i udskolingen?
1. Forskellige forskningsperspektiver på digitale teknologier i skolen. Hvor bevæger vi os hen? Hvad bør vi være opmærksomme på?
”Vi skal have en it-indsats, der rækker fremad. Alle eleverne skal løftes, og med it har vi en mulighed for at løfte de dygtige elever meget mere”. Citat daværende undervisningsminister Tina Nedergaard, debatmøde, marts 2011
”It i undervisningen kan styrke elevernes motivation og faglighed. Og it hjælper eleverne til hurtigere at løse deres opgaver”. ”Gevinster ved øget anvendelse af it i skolen” – Dansk Erhverv
Interaktive tavler & iPads = mere og bedre læring?
HVAD KAN EN INTERAKTIV TAVLE? Stor skærm koblet til computer Interaktivitet Bryde lærermonopol Bringer hele verden ind i klasselokalet
UNDERSØGELSE AF IWB I SKOLER Hvordan anvendes IWB i skolen? Opstår nye didaktikker i rummet? Hvilken rolle skal IWB spille på læreruddannelsen?
GLOVERS TRE TRIN Læreres brug af interaktive tavler: 1. Traditionel undervisning. 2. Teknologistøttet/interaktiv undervisning (potentiale udnyttes ikke fuldt ud). 3. Udvidet interaktiv/innovativ undervisning (understøtter refleksion, udvikling af hypoteser, skaber debat etc.).
Det fri200213
GRUPPE 1 TRADITIONEL UNDERVISNING 'DEN LIREDE TAVLE' 30-40 velforberedte slides visuelle virkemidler monologisk undervisning lærerens monopol tankpasserpædagogik? Den bedste læring?
GRUPPE 2 TEKNOLOGISTØTTET INTERAKTIV UNDERVISNING læreren skriver lidt på tavle og computer dialogisk undervisning læreren viser, forklarer og diskuterer. eleverne ikke aktive ved tavlen bruges som lærred Dyrt lærred!
GRUPPE 3 UDVIDET INTERAKTIV INNOVATIV UNDERVISNING Dialogisk undervisning, aktive energiske og engagerede elever, gruppearbejde ved tavlen, eleverne skiftes til at arbejde ved tavlen, kollaborativ læring. Læreren har ikke monopol på tavlen. Men er undervisningen interaktiv og innovativ alene ved at man interagerer med tavlen?
LÆREREN DER IKKE ANVENDER TEKNOLOGI En lærertype som ikke ses i IWB-undersøgelsen • Tøvende overfor ny teknologi • Mangler kompetencer eller kendskab til teknologi for at kunne komme igang • Stort pres ude fra • Hvem ved mest? • “Eleverne bliver dummere og dummere, al viden er bare et klik væk”
LÆRERNE OM MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER Lettere filhåndtering Undervisningen kommer let til at „lukke sig om tavlen‟ Tekniske nedbrud  Plan B Mulighed for at bryde lærerens monopol på tavlen Nye muligheder for fagligt svage elever: “[det er] ikke længere så vigtigt og tydeligt, hvem der ikke er så dygtige, fordi de kan noget andet – der er flere niveauer i spil”.
TRANSFORMERER TEKNOLOGI UNDERVISNING?
NEW TOOL – OLD TRADE? • Innovative og didaktisk dygtige lærere får samme effekt uden IWB • IWB - nye muligheder for at være innovativ • IWB revolutionere intet i sig selv - lærerne skal kunne forvalte de nye muligheder
”Jeg har en telefon – hvad skal jeg undervise i?”
4 håndteringsformer 4 måder at forstå teknologi på 1. Nye teknologier indføjes ikke umiddelbart i praksis 2. Teknologi anvendes som velkendte teknologier 3. Teknologien anvendes til effektivisering af praksis 4. Teknologien integreres som redskab i eksisterende undervisning
Teknologien udfordrer… • Flowet i undervisningen • Lærerens professionelle identitet • Lærerens monopol på viden
HVAD SKAL VI BRUGE TEKNOLOGI TIL? • Undervisningsdifferentier ing • Verden ind i klasserummet • Undersøgende og eksperimenterende læring • Eleverne er producerende
Æҳ۱
FRA SPIRENDE TIL TRADITIONELT LÆRINGSPARADIGME? Teknologianvendelsen i Danmark: IEA 2000 – spirende læringsparadigme IEA 2006 – traditionelt læringsparadigme i SITES undersøgelserne er foretaget under IEA International Association for the Evaluation of Educational Achievement
ELEVEN SOM PRODUCENT Omsætte faglig viden til video eller lyd Dele viden, lokalt eller globalt Anskueliggøre faglig viden Medansvarlighed og deltagelse  meningsfuldhed
”Deep learning isn‟t about technology..//.. Students need to be co-creators” Shelley Wright http://plpnetwork.com/
Betydningen af 2. unges anvendelse af digitale teknologier Hvad betyder det for skolen og undervisningen?
“Today‟s students are no longer the people our educational system was designed to teach" Prensky, M. (2001). Digital Natives, digital immigrants. On the Horizon, 9(5), p. 1-5
KATEGORIER AF BRUGERE Natives vs. Immigrants ( Prensky, M. (2001). Digital Natives, digital immigrants. On the Horizon, 9(5), p. 1-5) Visitors vs. Residents (White, D. S. & Le Cornu, A. (2011). Visitors and Residents: A new Typologi for online engagement. First Monday, 16(9), p. 1-9.
BETYDNINGEN AF TEKNOLOGI Richard Watson omtaler unge som „Screenagers‟ - Teknologien forandrer vores kognitive formåen - Vi mister evnen til kreativ fordybelse
Tilfælde af „iDisorder‟ Larry Rosen • Teknologien tager over • Forandrer os • Vores adfærd minder om psykologiske diagnoser
SENMODERNITET Thomas Ziehe - Vi observerer andre, men også os selv. Evigt spejlende subjekter - Vi designer og konstruerer vores identitet - ‘Kun når jeg deler med nogen er jeg hel. Hvis jeg ikke deler, føler jeg mig amputeret’. - Opmærksom på andres reaktion på ens design  høj selvopmærksomhed - Den evige Like-button  ingen udfordring, alt der ikke lige passer sorteret fra
HHX – LÆRINGSMILJØ MED TEKNOLOGI Rikke (lærer): ”De er på hele tiden, de slapper aldrig af i hovedet. Altså, der sad vi andre jo og kiggede op i loftet og tænkte: Gud! – er han ikke snart færdig med det her. Det gør de jo aldrig. I de 90 minutter, er der ikke 5 minutter, hvor de ikke laver noget. Jeg synes, de er meget på med facebook og sms. De er hele tiden i kontakt med nogen. Så kan man sige: ”Luk lige computeren!” Så kommer mobiltelefonen op, så kan man sige: ”Sluk den!” Og så er timen forbi”. Kilde: Vestergaard, A.L.; Brown, R. & Simonsen, B. (2010) Læringsmiljø på hhx - Resultater fra et forskningsprojekt om handelsgymnasiet, Erhvervsskolernes forlag
LÆRERNES OPLEVELSE Mads (lærer i samfundsfag): Det er fjernt. Man kan jo stå og råbe godmorgen fire gange, før der er en, der reagerer – ”Nå ja hej”. Torben (lærer i dansk): Jeg synes jo, at skærmen tit bliver afskærmning, og at skærmen gør, at nærværet forsvinder. Det kan man jo mærke lynhurtigt, at nu er de andre steder henne, og så siger jeg: ”Så lukker vi!” (Banker i bordet). Kilde: Vestergaard, A.L.; Brown, R. & Simonsen, B. (2010) Læringsmiljø på hhx - Resultater fra et forskningsprojekt om handelsgymnasiet, Erhvervsskolernes forlag
HVAD MENER I? Mads (lærer i samfundsfag): Det er måske som at stille en skål slik foran et barn – det er også deres eget ansvar, at de får huller i tænderne. Kilde: Vestergaard, A.L.; Brown, R. & Simonsen, B. (2010) Læringsmiljø på hhx - Resultater fra et forskningsprojekt om handelsgymnasiet, Erhvervsskolernes forlag
HVAD GØR VI? Opmærksomhed på og tale om, hvad teknologien gør ved os Fælles ansvar for hvordan teknologi bliver brugt i undervisningen Formål: at danne reflekterede individer og samfundsborgere
3. Digital dannelse Hvordan skal unge dannes til at anvende teknologi? Hvordan kan vi arbejde med det i udskolingen?
Det fri200213
MEDIEFORSTÅELSE (media literacy) En vifte af kompetencer til at kunne: - Analysere, vurdere og afkode forskellige beskeder på tværs af mange forskellige medier. - Forholde sig til forskellige genrer og modalitetsformer
󰿸ѴձØұҳ- FORSTÅELSE (information literacy) - At vide hvornår der er behov for information - At kunne søge og finde information - At kunne vurdere den information kritisk • Hvem har produceret den? • Er den pålidelig? • Hvor er den anvendelig?
TEKNOLOGIFORSTÅELSE (technological literacy) Kompetencer til at kunne: • forstå hvad teknologi er • forstå hvordan den er blevet til • forstå betydningen af teknologi • handle løsningsorienteret og innovativt med den i en given praksis
Det fri200213
DIGITAL DANNELSE? Kilde: http://andersstubkjaer.com
21ST CENTURY STUDENT SKILLS NEW MILLENIUM LEARNER Fra: http://www.p21.org
ٳճѸÅٷ R MOBNING Cybermobning DIGITAL • Uforudsigeligheden DANNELSE • Tid og rum er udvidet ETIK Webetik • Sociale omgangsformer • Copy-paste kultur
ٳճѸÅٷR DIGITAL DANNELSE INFORMATION * TEKNOLOGI * MEDIER Kende, forstå og anvende SELVBEVIDSTHED Se sig selv i relation til andet/andre
FREMADRETTET MED TEKNOLOGI I UNDERVISNINGEN? Bevidsthed om teknologifascinationen Teknologi i klasserummet ≠ bedre læring Dygtige didaktikere = bedre læring Eleverne som aktive medproducerende Uddanne digitalt dannede elever
Find mig her www.migogminipad.blogspot.dk @MsTechTutor www.facebook.com/migogminipad

More Related Content

Det fri200213

  • 1. TEKNOLOGI I SKOLEN v. Ann-Thérèse Arstorp
  • 2. HVEM ER JEG? Ph.d.-studerende på Technucation, UCC og DPU/AU Tidl. underviser i psykologi på læreruddannelsen & IT- læringsagent, Blaagaard/KDAS, UCC Tidl. folkeskolelærer
  • 3. TEKNOLOGI I SKOLEN 3 temaer 1. Forskellige forskningsperspektiver på digitale teknologier i skolen • Hvor bevæger vi os hen? Hvad bør vi være opmærksomme på? 2. Betydningen af unges anvendelse af digitale teknologier • Hvad betyder det for skolen og undervisningen? 3. Digital dannelse • Hvordan skal unge dannes til at anvende teknologi? Hvordan kan vi arbejde med det i udskolingen?
  • 4. 1. Forskellige forskningsperspektiver på digitale teknologier i skolen. Hvor bevæger vi os hen? Hvad bør vi være opmærksomme på?
  • 5. ”Vi skal have en it-indsats, der rækker fremad. Alle eleverne skal løftes, og med it har vi en mulighed for at løfte de dygtige elever meget mere”. Citat daværende undervisningsminister Tina Nedergaard, debatmøde, marts 2011
  • 6. ”It i undervisningen kan styrke elevernes motivation og faglighed. Og it hjælper eleverne til hurtigere at løse deres opgaver”. ”Gevinster ved øget anvendelse af it i skolen” – Dansk Erhverv
  • 7. Interaktive tavler & iPads = mere og bedre læring?
  • 8. HVAD KAN EN INTERAKTIV TAVLE? Stor skærm koblet til computer Interaktivitet Bryde lærermonopol Bringer hele verden ind i klasselokalet
  • 9. UNDERSØGELSE AF IWB I SKOLER Hvordan anvendes IWB i skolen? Opstår nye didaktikker i rummet? Hvilken rolle skal IWB spille på læreruddannelsen?
  • 10. GLOVERS TRE TRIN Læreres brug af interaktive tavler: 1. Traditionel undervisning. 2. Teknologistøttet/interaktiv undervisning (potentiale udnyttes ikke fuldt ud). 3. Udvidet interaktiv/innovativ undervisning (understøtter refleksion, udvikling af hypoteser, skaber debat etc.).
  • 12. GRUPPE 1 TRADITIONEL UNDERVISNING 'DEN LIREDE TAVLE' 30-40 velforberedte slides visuelle virkemidler monologisk undervisning lærerens monopol tankpasserpædagogik? Den bedste læring?
  • 13. GRUPPE 2 TEKNOLOGISTØTTET INTERAKTIV UNDERVISNING læreren skriver lidt på tavle og computer dialogisk undervisning læreren viser, forklarer og diskuterer. eleverne ikke aktive ved tavlen bruges som lærred Dyrt lærred!
  • 14. GRUPPE 3 UDVIDET INTERAKTIV INNOVATIV UNDERVISNING Dialogisk undervisning, aktive energiske og engagerede elever, gruppearbejde ved tavlen, eleverne skiftes til at arbejde ved tavlen, kollaborativ læring. Læreren har ikke monopol på tavlen. Men er undervisningen interaktiv og innovativ alene ved at man interagerer med tavlen?
  • 15. LÆREREN DER IKKE ANVENDER TEKNOLOGI En lærertype som ikke ses i IWB-undersøgelsen • Tøvende overfor ny teknologi • Mangler kompetencer eller kendskab til teknologi for at kunne komme igang • Stort pres ude fra • Hvem ved mest? • “Eleverne bliver dummere og dummere, al viden er bare et klik væk”
  • 16. LÆRERNE OM MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER Lettere filhåndtering Undervisningen kommer let til at „lukke sig om tavlen‟ Tekniske nedbrud  Plan B Mulighed for at bryde lærerens monopol på tavlen Nye muligheder for fagligt svage elever: “[det er] ikke længere så vigtigt og tydeligt, hvem der ikke er så dygtige, fordi de kan noget andet – der er flere niveauer i spil”.
  • 17. TRANSFORMERER TEKNOLOGI UNDERVISNING?
  • 18. NEW TOOL – OLD TRADE? • Innovative og didaktisk dygtige lærere får samme effekt uden IWB • IWB - nye muligheder for at være innovativ • IWB revolutionere intet i sig selv - lærerne skal kunne forvalte de nye muligheder
  • 19. ”Jeg har en telefon – hvad skal jeg undervise i?”
  • 20. 4 håndteringsformer 4 måder at forstå teknologi på 1. Nye teknologier indføjes ikke umiddelbart i praksis 2. Teknologi anvendes som velkendte teknologier 3. Teknologien anvendes til effektivisering af praksis 4. Teknologien integreres som redskab i eksisterende undervisning
  • 21. Teknologien udfordrer… • Flowet i undervisningen • Lærerens professionelle identitet • Lærerens monopol på viden
  • 22. HVAD SKAL VI BRUGE TEKNOLOGI TIL? • Undervisningsdifferentier ing • Verden ind i klasserummet • Undersøgende og eksperimenterende læring • Eleverne er producerende
  • 24. FRA SPIRENDE TIL TRADITIONELT LÆRINGSPARADIGME? Teknologianvendelsen i Danmark: IEA 2000 – spirende læringsparadigme IEA 2006 – traditionelt læringsparadigme i SITES undersøgelserne er foretaget under IEA International Association for the Evaluation of Educational Achievement
  • 25. ELEVEN SOM PRODUCENT Omsætte faglig viden til video eller lyd Dele viden, lokalt eller globalt Anskueliggøre faglig viden Medansvarlighed og deltagelse  meningsfuldhed
  • 26. ”Deep learning isn‟t about technology..//.. Students need to be co-creators” Shelley Wright http://plpnetwork.com/
  • 27. Betydningen af 2. unges anvendelse af digitale teknologier Hvad betyder det for skolen og undervisningen?
  • 28. “Today‟s students are no longer the people our educational system was designed to teach" Prensky, M. (2001). Digital Natives, digital immigrants. On the Horizon, 9(5), p. 1-5
  • 29. KATEGORIER AF BRUGERE Natives vs. Immigrants ( Prensky, M. (2001). Digital Natives, digital immigrants. On the Horizon, 9(5), p. 1-5) Visitors vs. Residents (White, D. S. & Le Cornu, A. (2011). Visitors and Residents: A new Typologi for online engagement. First Monday, 16(9), p. 1-9.
  • 30. BETYDNINGEN AF TEKNOLOGI Richard Watson omtaler unge som „Screenagers‟ - Teknologien forandrer vores kognitive formåen - Vi mister evnen til kreativ fordybelse
  • 31. Tilfælde af „iDisorder‟ Larry Rosen • Teknologien tager over • Forandrer os • Vores adfærd minder om psykologiske diagnoser
  • 32. SENMODERNITET Thomas Ziehe - Vi observerer andre, men også os selv. Evigt spejlende subjekter - Vi designer og konstruerer vores identitet - ‘Kun når jeg deler med nogen er jeg hel. Hvis jeg ikke deler, føler jeg mig amputeret’. - Opmærksom på andres reaktion på ens design  høj selvopmærksomhed - Den evige Like-button  ingen udfordring, alt der ikke lige passer sorteret fra
  • 33. HHX – LÆRINGSMILJØ MED TEKNOLOGI Rikke (lærer): ”De er på hele tiden, de slapper aldrig af i hovedet. Altså, der sad vi andre jo og kiggede op i loftet og tænkte: Gud! – er han ikke snart færdig med det her. Det gør de jo aldrig. I de 90 minutter, er der ikke 5 minutter, hvor de ikke laver noget. Jeg synes, de er meget på med facebook og sms. De er hele tiden i kontakt med nogen. Så kan man sige: ”Luk lige computeren!” Så kommer mobiltelefonen op, så kan man sige: ”Sluk den!” Og så er timen forbi”. Kilde: Vestergaard, A.L.; Brown, R. & Simonsen, B. (2010) Læringsmiljø på hhx - Resultater fra et forskningsprojekt om handelsgymnasiet, Erhvervsskolernes forlag
  • 34. LÆRERNES OPLEVELSE Mads (lærer i samfundsfag): Det er fjernt. Man kan jo stå og råbe godmorgen fire gange, før der er en, der reagerer – ”Nå ja hej”. Torben (lærer i dansk): Jeg synes jo, at skærmen tit bliver afskærmning, og at skærmen gør, at nærværet forsvinder. Det kan man jo mærke lynhurtigt, at nu er de andre steder henne, og så siger jeg: ”Så lukker vi!” (Banker i bordet). Kilde: Vestergaard, A.L.; Brown, R. & Simonsen, B. (2010) Læringsmiljø på hhx - Resultater fra et forskningsprojekt om handelsgymnasiet, Erhvervsskolernes forlag
  • 35. HVAD MENER I? Mads (lærer i samfundsfag): Det er måske som at stille en skål slik foran et barn – det er også deres eget ansvar, at de får huller i tænderne. Kilde: Vestergaard, A.L.; Brown, R. & Simonsen, B. (2010) Læringsmiljø på hhx - Resultater fra et forskningsprojekt om handelsgymnasiet, Erhvervsskolernes forlag
  • 36. HVAD GØR VI? Opmærksomhed på og tale om, hvad teknologien gør ved os Fælles ansvar for hvordan teknologi bliver brugt i undervisningen Formål: at danne reflekterede individer og samfundsborgere
  • 37. 3. Digital dannelse Hvordan skal unge dannes til at anvende teknologi? Hvordan kan vi arbejde med det i udskolingen?
  • 39. MEDIEFORSTÅELSE (media literacy) En vifte af kompetencer til at kunne: - Analysere, vurdere og afkode forskellige beskeder på tværs af mange forskellige medier. - Forholde sig til forskellige genrer og modalitetsformer
  • 40. 󰿸ѴձØұҳ- FORSTÅELSE (information literacy) - At vide hvornår der er behov for information - At kunne søge og finde information - At kunne vurdere den information kritisk • Hvem har produceret den? • Er den pålidelig? • Hvor er den anvendelig?
  • 41. TEKNOLOGIFORSTÅELSE (technological literacy) Kompetencer til at kunne: • forstå hvad teknologi er • forstå hvordan den er blevet til • forstå betydningen af teknologi • handle løsningsorienteret og innovativt med den i en given praksis
  • 43. DIGITAL DANNELSE? Kilde: http://andersstubkjaer.com
  • 44. 21ST CENTURY STUDENT SKILLS NEW MILLENIUM LEARNER Fra: http://www.p21.org
  • 45. ٳճѸÅٷ R MOBNING Cybermobning DIGITAL • Uforudsigeligheden DANNELSE • Tid og rum er udvidet ETIK Webetik • Sociale omgangsformer • Copy-paste kultur
  • 46. ٳճѸÅٷR DIGITAL DANNELSE INFORMATION * TEKNOLOGI * MEDIER Kende, forstå og anvende SELVBEVIDSTHED Se sig selv i relation til andet/andre
  • 47. FREMADRETTET MED TEKNOLOGI I UNDERVISNINGEN? Bevidsthed om teknologifascinationen Teknologi i klasserummet ≠ bedre læring Dygtige didaktikere = bedre læring Eleverne som aktive medproducerende Uddanne digitalt dannede elever
  • 48. Find mig her www.migogminipad.blogspot.dk @MsTechTutor www.facebook.com/migogminipad

Editor's Notes

  • #32: to be able to identify, locate, evaluate, and effectively use that information for the issue or problem at hand
  • #33: Technological literacy is about understanding with increasing sophistication what technology is, how it is created, how it shapes society, and in turn is shaped by society is technologically literate