ݺߣ

ݺߣShare a Scribd company logo
Energioptimering før konkurrence
Energioptimering før konkurrence
 LCHF. 
 Atkins diæt. 
 Stenalderkost. 
 5/2 kuren. 
 Undgå light produkter. 
 Gels. 
 Energidrik. 
 Proteinpulver. 
 Kost tilskud.
 Tilpas din kost til dit fysiske aktivitetsniveau. 
 Skal du præstere så optimer din kost. 
 Vil du gerne tabe dig så spar på kalorierne/eller dyrk 
mere motion. 
 Vil du gerne tage på så spis mere eller skab mere 
muskelvæv. 
Standart kostfordeling ved moderart/hård fysisk aktivitet 
uden ønske om vægttab eller vægtøgning. 
› Kulhydrat 50 – 60% 
› Fedt max 20 - 30 % 
› Protein 15 – 20% 
Kilde: ”Real fitness food” ved Helle Herlin 
Center For Fysioterapi og Træning Munkebo att. Line Bostrup
 Kost er brændstof, mekaniker og 
smørelse. 
› Kosten skal indeholde : 
 Kulhydrater/sukker. 
 Fedt. 
 Protein. 
 Væske. 
 Vitaminer og mineraler.
 Musklernes bedste brændstof og 
samtidig eneste energikilde for hjerne og 
nervesystem. 
 Er nødvendigt ved højintensitets træning 
(træning hvor du er meget 
forpustet/syre/intervaltræning). 
 Omdannes til fedt ved for højt indtag. 
 Efter 90 - 120 min høj intensitetstræning er 
kulhydratdepoterne tømte. 
 Depotet kan ikke trænes større.
Kulhydrat 
•Simple 
(fructose og 
glukose) 
•Komplekse 
(stivelse) 
Glukose 
Glykogen 
• Muskler 
og 
lever.
Energioptimering før konkurrence
 Fakta: 
› Pasta, ris og kartofler er gode kilder til kulhydrat. 
God mæthed/mange kulhydrater. 350 kcal pr. 
100 g. 
› Fuldkorns produkter indeholder ikke mindre 
kulhydrater pr. 100 gram. Men det mætter 
mere. 350 kcal pr. 100 g. 
› Frugt er god kilde til kulhydrat. Hurtig energi men 
der skal meget til. 300 kcal = 1 kg vandmelon. 
› 80 procent af vores kulhydratindtag får vi fra slik, 
sodavand, is, kager. Hurtige kulhydrater/vi er 
hurtige sultne igen. 350 kcal pr. 100 g. slik
Energioptimering før konkurrence
Energioptimering før konkurrence
Kroppens byggesten til opbygning af nyt væv/muskler. 
fedtfattigt kød, fisk, fjerkræ. 
Vigtig for restitutionen efter hård træning. 
Kan ikke lagres i kroppen. 
Kan omdannes til energi (fedt). 
Anbefaling 0,8 g protein pr. kg. 
› Proteinrige madvarer som indeholder 10 g protein: 
 2 æg 
 300 ml mælk 
 30 g ost 
 200 ml yoghurt 
 35-50 g kød, fisk, fjerkræ 
 40 g tørrede linser.
Oksebøf Mavesækken Tarmen Aminosyre
 Valleprotein 
› Ex. Proteintilskud. 
› Restprodukt fra osteproduktion. 
› Hurtig optagelse 30 min. 
 Kasein 
› Mælkeprodukter. 
› Fisk og dyrekød. 
› Langsom optagelse. 
 Jo mere kompakt væv jo langsommere optagelse. 
 Hæmmer nedbrydningen af muskler. 
 Optages bedst. 
 Soyaprotein 
› Soyamælk, bønner, linser. 
› Grøntsager.
 Kroppens største energidepot. 
 Ved for stort indtag lagres som fedtvæv. 
 Sundt/usundt fedt. 
 Fedt bruges til livsvigtige funktioner: 
› Energi. 
› Opbygning af celler. 
› Hormoner. 
› Immunsystem. 
› Opløser vitaminer.
 Vi består af 65% væske . 
 Vi mister dagligt 1 – 1 ½ liter dagligt. 
 Ved moderart til hård arbejde mister vi 0,5 
til 1,0 liter i timen. 
 Ved et fald på blot 2% ses10% fald i vores 
krops ydeevne. 
 Symptomer på væskemangel: pulsstigning, 
nedsat svedproduktion, fald i tempo, 
svimmelhed, generel utilpas, øget 
sukkerindtag.
 Fyld depoterne op inden træning 
› Tjek din urin. 
› Stop hvis du skal på toilettet unaturligt mange 
gange om dagen. 
 Fyld på under træning. 
› Stop ved væskedepoterne eller placer væske 
på din rute. 
› Rehydrering efter træning. 
 1,2 – 1,5 liter væske pr. tabt kilo efter 
aktivitet. 
 Husk salt og calcium.
 Fokus 
› Gode råvarer som kroppen kan bruge fuldt ud 
uden at den skal bruge for meget energi på 
fordøjelsen. 
 Kulhydrater: 
 Langsomme (grove) 
 Protein: 
 Hurtige (lyst kød) 
 Fedt: 
 Sunde fedt. 
 Væske + mineraler 
 1 ½ - 2 liter pr. dag gerne tilsat salt (zerotaps).
 Optimering af kulhydratdepoterne 
› Simple kulhydrater. 
 Brød, pasta, ris, kartofler, mælkeprodukter, 
frugt, energidrik. 
› Skær ned på protein. 
› Skær ned på fedt. 
› Skær ned på kostfiber. 
› Fyld på med væske +salte.
 Hurtige kulhydrater 
Frugt. 
Yoghurt. 
Brød med syltetøj/chokolade. 
Energidrik.
 Under race på over 60 min 
› 2/3 liter væske pr.time. 
› 60/90 gram kulhydrat pr. time/ (2 – 3 
gels)/energidrik. 
› Frugt. 
› Koffein/cola.
 Efter konkurrence/hård træning 
› Genopfylde depoterne med kulhydrater, 
væske, protein, fedt. 
› Indenfor 30 min efter aktivitet. 
› Fortsæt med at fylde depoterne timer efter 
endt aktivitet.
 Træning og konkurrence kræver energi. 
 Fyld kroppen op med den rigtige energi 
ugen op til konkurrence. 
 Kulhydrater er den bedste og vigtigste 
energi kilde. 
 Men den opbevares i begrænset mængde. 
 Efter 90 min er der behov for indtag for at kunne 
holde intensiteten. 
 Væskebalancen skal opretholdes for at 
kunne yde optimalt. 
 Husk at få fyldt op efter løbet.
Keep it simple.
Energioptimering før konkurrence

More Related Content

Energioptimering før konkurrence

  • 3.  LCHF.  Atkins diæt.  Stenalderkost.  5/2 kuren.  Undgå light produkter.  Gels.  Energidrik.  Proteinpulver.  Kost tilskud.
  • 4.  Tilpas din kost til dit fysiske aktivitetsniveau.  Skal du præstere så optimer din kost.  Vil du gerne tabe dig så spar på kalorierne/eller dyrk mere motion.  Vil du gerne tage på så spis mere eller skab mere muskelvæv. Standart kostfordeling ved moderart/hård fysisk aktivitet uden ønske om vægttab eller vægtøgning. › Kulhydrat 50 – 60% › Fedt max 20 - 30 % › Protein 15 – 20% Kilde: ”Real fitness food” ved Helle Herlin Center For Fysioterapi og Træning Munkebo att. Line Bostrup
  • 5.  Kost er brændstof, mekaniker og smørelse. › Kosten skal indeholde :  Kulhydrater/sukker.  Fedt.  Protein.  Væske.  Vitaminer og mineraler.
  • 6.  Musklernes bedste brændstof og samtidig eneste energikilde for hjerne og nervesystem.  Er nødvendigt ved højintensitets træning (træning hvor du er meget forpustet/syre/intervaltræning).  Omdannes til fedt ved for højt indtag.  Efter 90 - 120 min høj intensitetstræning er kulhydratdepoterne tømte.  Depotet kan ikke trænes større.
  • 7. Kulhydrat •Simple (fructose og glukose) •Komplekse (stivelse) Glukose Glykogen • Muskler og lever.
  • 9.  Fakta: › Pasta, ris og kartofler er gode kilder til kulhydrat. God mæthed/mange kulhydrater. 350 kcal pr. 100 g. › Fuldkorns produkter indeholder ikke mindre kulhydrater pr. 100 gram. Men det mætter mere. 350 kcal pr. 100 g. › Frugt er god kilde til kulhydrat. Hurtig energi men der skal meget til. 300 kcal = 1 kg vandmelon. › 80 procent af vores kulhydratindtag får vi fra slik, sodavand, is, kager. Hurtige kulhydrater/vi er hurtige sultne igen. 350 kcal pr. 100 g. slik
  • 12. Kroppens byggesten til opbygning af nyt væv/muskler. fedtfattigt kød, fisk, fjerkræ. Vigtig for restitutionen efter hård træning. Kan ikke lagres i kroppen. Kan omdannes til energi (fedt). Anbefaling 0,8 g protein pr. kg. › Proteinrige madvarer som indeholder 10 g protein:  2 æg  300 ml mælk  30 g ost  200 ml yoghurt  35-50 g kød, fisk, fjerkræ  40 g tørrede linser.
  • 14.  Valleprotein › Ex. Proteintilskud. › Restprodukt fra osteproduktion. › Hurtig optagelse 30 min.  Kasein › Mælkeprodukter. › Fisk og dyrekød. › Langsom optagelse.  Jo mere kompakt væv jo langsommere optagelse.  Hæmmer nedbrydningen af muskler.  Optages bedst.  Soyaprotein › Soyamælk, bønner, linser. › Grøntsager.
  • 15.  Kroppens største energidepot.  Ved for stort indtag lagres som fedtvæv.  Sundt/usundt fedt.  Fedt bruges til livsvigtige funktioner: › Energi. › Opbygning af celler. › Hormoner. › Immunsystem. › Opløser vitaminer.
  • 16.  Vi består af 65% væske .  Vi mister dagligt 1 – 1 ½ liter dagligt.  Ved moderart til hård arbejde mister vi 0,5 til 1,0 liter i timen.  Ved et fald på blot 2% ses10% fald i vores krops ydeevne.  Symptomer på væskemangel: pulsstigning, nedsat svedproduktion, fald i tempo, svimmelhed, generel utilpas, øget sukkerindtag.
  • 17.  Fyld depoterne op inden træning › Tjek din urin. › Stop hvis du skal på toilettet unaturligt mange gange om dagen.  Fyld på under træning. › Stop ved væskedepoterne eller placer væske på din rute. › Rehydrering efter træning.  1,2 – 1,5 liter væske pr. tabt kilo efter aktivitet.  Husk salt og calcium.
  • 18.  Fokus › Gode råvarer som kroppen kan bruge fuldt ud uden at den skal bruge for meget energi på fordøjelsen.  Kulhydrater:  Langsomme (grove)  Protein:  Hurtige (lyst kød)  Fedt:  Sunde fedt.  Væske + mineraler  1 ½ - 2 liter pr. dag gerne tilsat salt (zerotaps).
  • 19.  Optimering af kulhydratdepoterne › Simple kulhydrater.  Brød, pasta, ris, kartofler, mælkeprodukter, frugt, energidrik. › Skær ned på protein. › Skær ned på fedt. › Skær ned på kostfiber. › Fyld på med væske +salte.
  • 20.  Hurtige kulhydrater Frugt. Yoghurt. Brød med syltetøj/chokolade. Energidrik.
  • 21.  Under race på over 60 min › 2/3 liter væske pr.time. › 60/90 gram kulhydrat pr. time/ (2 – 3 gels)/energidrik. › Frugt. › Koffein/cola.
  • 22.  Efter konkurrence/hård træning › Genopfylde depoterne med kulhydrater, væske, protein, fedt. › Indenfor 30 min efter aktivitet. › Fortsæt med at fylde depoterne timer efter endt aktivitet.
  • 23.  Træning og konkurrence kræver energi.  Fyld kroppen op med den rigtige energi ugen op til konkurrence.  Kulhydrater er den bedste og vigtigste energi kilde.  Men den opbevares i begrænset mængde.  Efter 90 min er der behov for indtag for at kunne holde intensiteten.  Væskebalancen skal opretholdes for at kunne yde optimalt.  Husk at få fyldt op efter løbet.

Editor's Notes

  1. Skal man vedligeholde sin vægt eller tabe sig er det vigtig at kigge på hvor stort ens energi/kcal indtag er. Det er et meget simpelt regnskab. Da en vedligeholdelse af vægten svare til at det man spiser skal svare til det man forbruger. Er man meget aktiv skal man spise mere ift. Hvis man er inaktiv.