![Den historiske udviklingDe første SNS’er opstår i slut-halvfemsernePopulariseres sent – specieltsombegrebDanskeArtooprettetsomhjemmeside med vitseri ‘97Udbyggesseneresom community-site med “gæstebog” Begrebet SNS relativtukendt (i DK) i 2005[boyd & Ellsion, 2007]](https://image.slidesharecdn.com/foredragegmonthjskolen-100510063534-phpapp02/85/Foredrag-egmont-hojskolen-21-320.jpg)
![Forskerne er uenige om definitionen af SNS:“Wedefine social network sites as web-based services that allow individuals to (1) construct a public or semi-public profilewithin a bounded system, (2) articulate a list of other users with whom they share a connection, and (3) view and traverse their list of connections and those made by others within the system.”Definition af SNS [boyd & Ellison, 2007]](https://image.slidesharecdn.com/foredragegmonthjskolen-100510063534-phpapp02/85/Foredrag-egmont-hojskolen-22-320.jpg)
![Ikke (kun) selvpromovering og popularitetskonkurrenceMan bliver ikke narcissist af at være SNS-brugerTiltrækningskræften kan dog være svær at sætte ord på:”Fordi det er på en mærkelig måde sjovt. Også kan man ændre ting, og have sjove samtaler sammen. […] men ja, hvorfor bruger man det ? - det har vel også at gøre med at det har de fleste , og når de fleste har det vil man også selv have det. Det er typisk os unge :b .?”[14-årig pige i spørgeskemaundersøgelse, 2007]](https://image.slidesharecdn.com/foredragegmonthjskolen-100510063534-phpapp02/85/Foredrag-egmont-hojskolen-40-320.jpg)
![”Det er lidt sådan en opsamling over hvad man har foretaget sig. […] Altså, man kan gå tilbage og se, hvad man tidligere har snakket om, hvis det er.”Selskabelighed[15-årig pige i fokusgruppeinterview om gæstebogen på Arto, 2005 ]](https://image.slidesharecdn.com/foredragegmonthjskolen-100510063534-phpapp02/85/Foredrag-egmont-hojskolen-49-320.jpg)
![“…incessant online contact. […]… very much like being physically near someone and picking up on his mood through the little things he does — body language, sighs, stray comments — out of the corner of your eye. […] Each little update — each individual bit of social information — is insignificant on its own, even supremely mundane. But taken together, over time, the little snippets coalesce into a surprisingly sophisticated portrait of your friends’ and family members’ lives, like thousands of dots making a pointillist painting.” Ambient awareness[Thompson, Clive (2008): “Brave New World of Digital Intimacy, I’m So Totally, Digitally Close To You”, New York Times:http://www.collisiondetection.net/mt/archives/2008/09/the_age_of_awar.php]](https://image.slidesharecdn.com/foredragegmonthjskolen-100510063534-phpapp02/85/Foredrag-egmont-hojskolen-53-320.jpg)
![“…the constant stream of info about what a person is doing, emerging from the collected sum of this person’s posts to online services such as Twitter, Facebook, Flickr, LastFM, etc etc…”Ambient awareness…[Klastrup, Lisbeth (2008): “Ambient awareness, lifestreams and personal storytelling.“Klastrup Cataclysms 2.0″: http://www.klastrup.dk/?p=1484]](https://image.slidesharecdn.com/foredragegmonthjskolen-100510063534-phpapp02/85/Foredrag-egmont-hojskolen-55-320.jpg)
More Related Content
Similar to Foredrag egmont højskolen (20)
More from Malene Charlotte Larsen (7)
Foredrag egmont højskolen
- 1. Facebook og den sociale mediekulturForedrag på Egmont Højskolen, den 5. maj 2010
- 2. Adjunkt og ph.d.-stipendiat på Institut for Kommunikation, AAU:
- 3. Forsker i unges brug af sociale netværkssider (som Arto, Facebook, MySpace, NationX m.fl.)
- 4. Samarbejder med Medierådet for Børn og Unge
- 5. Cand.mag. i Kommunikation, Aalborg Universitet (2005)
- 6. Speciale om unges brug af Arto:
- 7. ”Ungdom, venskab og identitet – en etnografisk undersøgelse af unges brug af hjemmesiden Arto”
- 8. Foredragsholder om sociale medier og unges internetbrugOm mig
- 9. Empirisk grundlagFem års virtuel etnografi (deltagende observation) på sociale netværkssider– især Arto og Facebook
- 11. Fokusgruppeinterview og individuelle, uformelle samtaler
- 12. 2400 svar fra 12-18-årige på et online-spørgeskema med primært kvalitative spørgsmålHvad er sociale medier og sociale netværkssider?Hvad kendetegner den sociale mediekultur?Hvordan ser et venskab ud på nettet? PauseHvordan konstrueres identitet på nettet?Hvad med fremtiden?Spørgsmål og debatProgram
- 13. Godt spørgsmål!Et populært begreb i lighed med ’Web 2.0’ eller ’social software’ Paraply-betegnelse for en række ‘nye’ teknologier og praksisformerNøgleord: samarbejde, deling og kommunikation (= internettet)Kan I huske, da internettet hed ‘cyberspace’?Hvad er ’sociale medier’?
- 16. At socialisere via internettet er ikke noget nyt fænomenSiden 1990’erne har folk dannet virtuelle fællesskaberForskningsmæssigt fokus på ”virtual communities”:Fremmede danner nye relationer med udgangspunkt i interessespecifikke emner eller aktiviteterVirtuelle communities
- 17. Sociale netværkssider er i modsætning til communities blevet hvermandsejeCommunities vs. SNS’er(Danmarks Statistik: "Befolkningens brug af internet - 2009", http://www.dst.dk/publikation.aspx?cid=14039)
- 18. Communities vs. SNS’er…(Danmarks Statistik: "Befolkningens brug af internet - 2009", http://www.dst.dk/publikation.aspx?cid=14039)Knap hver anden internetbruger anvender sociale netværkstjenester (de fleste Facebook):
- 19. SNS’er har dog ikke erstattet communitiesCommunities tager i dag en ny form – spreder sig over en lang række internetsiderSNS’er: En ny organiseringsmekanisme for at definere ens kontekstCommunities vs. SNS’er…
- 20. SNS’er er ”egocentriske” mødesteder på internettetPrimært: eksisterende venner, bekendte, kontakterSekundært: nye venner, interessefællesskaber mv.Venskabs- frem for interessedrevne praksisserHvad er sociale netværkssider?
- 21. Den historiske udviklingDe første SNS’er opstår i slut-halvfemsernePopulariseres sent – specieltsombegrebDanskeArtooprettetsomhjemmeside med vitseri ‘97Udbyggesseneresom community-site med “gæstebog” Begrebet SNS relativtukendt (i DK) i 2005[boyd & Ellsion, 2007]
- 22. Forskerne er uenige om definitionen af SNS:“Wedefine social network sites as web-based services that allow individuals to (1) construct a public or semi-public profilewithin a bounded system, (2) articulate a list of other users with whom they share a connection, and (3) view and traverse their list of connections and those made by others within the system.”Definition af SNS [boyd & Ellison, 2007]
- 23. En for løs definition (Beer, 2008): Gælder også for e-læringssystemer, folksonomier eller videodelingssider – men er de SNS’er?Network vs. networking site? – Et netværk eller at netværke?boyd og Ellsion definerer mediet ud fra funktioner frem for handlingsmuligheder (funktioner ændrer sig over tid)De opstiller en meget bred definition for at diskutere noget meget specifikt (primært MySpace og Facebook)Definition af SNS…
- 24. En profil (brugernavn, information om brugeren, profilbilleder, login-oplysninger osv.)Fællestræk ved SNS’er
- 25. Venneliste eller links til kontakterFællestræk ved SNS’er…
- 26. Relationer er synligeFællestræk ved SNS’er…
- 27. Kommentarer/beskeder er synligeFællestræk ved SNS’er…
- 28. Profilerne er dermed en afspejling af den enkelte brugers egen fremstilling af sig selv samt andres holdninger og kommentarer til vedkommendeBrugerne anvender ofte funktioner på SNS’er anderledes, end de var tænkt fra udviklernes sideSociale og kontaktskabende funktioner:
- 29. gæstebog, wall, debat, chat, klubber, grupper osv.
- 30. Personlige og profilerende funktioner:
- 31. profil, billedgalleri, blog, opslagstavle, rekleme-sms’er osv.
- 32. Underholdning:
- 33. spil, videoer, applikationer, quizzer, vitser osv.
- 34. Support og praktisk information:
- 35. regler, sikkerhedsretningslinjer og supportsektionFællestræk ved SNS’er…
- 36. SNS’er er under konstant udviklingFællestræk ved SNS’er…
- 37. SNS’er er under konstant udviklingFællestræk ved SNS’er…
- 38. … en nødvendighed for at fastholde brugereFællestræk ved SNS’er…
- 39. … en nødvendighed for at fastholde brugereFællestræk ved SNS’er…
- 40. Ikke (kun) selvpromovering og popularitetskonkurrenceMan bliver ikke narcissist af at være SNS-brugerTiltrækningskræften kan dog være svær at sætte ord på:”Fordi det er på en mærkelig måde sjovt. Også kan man ændre ting, og have sjove samtaler sammen. […] men ja, hvorfor bruger man det ? - det har vel også at gøre med at det har de fleste , og når de fleste har det vil man også selv have det. Det er typisk os unge :b .?”[14-årig pige i spørgeskemaundersøgelse, 2007]
- 41. ”Uden indhold”, ”vedligeholde DzԳٲ”
- 42. Praktiseres især af unge
- 43. f.eks. i gæstebøger:Fatisk kommunikation
- 44. … eller på mobilen eller MSN Messenger:Fatisk kommunikation…
- 46. Den øjeblikkelige meddelelse skaber ”teksten” i kommunikationsprocessenFatisk kommunikation…
- 47. SNS’er er en ”selskabelig teknologi”Et socialt rum i sig selvEn måde at være sammen på – uden at være det ansigt-til-ansigt
- 49. ”Det er lidt sådan en opsamling over hvad man har foretaget sig. […] Altså, man kan gå tilbage og se, hvad man tidligere har snakket om, hvis det er.”Selskabelighed[15-årig pige i fokusgruppeinterview om gæstebogen på Arto, 2005 ]
- 50. Statusopdateringer giver en følelse af konstant tilstedeværelse
- 51. Findes i en eller anden form på de fleste SNS’erKonstant tilstedeværelse
- 52. Mikroblogging(typisk under 140 karakterer)Konstant tilstedeværelse…
- 53. “…incessant online contact. […]… very much like being physically near someone and picking up on his mood through the little things he does — body language, sighs, stray comments — out of the corner of your eye. […] Each little update — each individual bit of social information — is insignificant on its own, even supremely mundane. But taken together, over time, the little snippets coalesce into a surprisingly sophisticated portrait of your friends’ and family members’ lives, like thousands of dots making a pointillist painting.” Ambient awareness[Thompson, Clive (2008): “Brave New World of Digital Intimacy, I’m So Totally, Digitally Close To You”, New York Times:http://www.collisiondetection.net/mt/archives/2008/09/the_age_of_awar.php]
- 54. Lærer hinanden at kende via vores ”lifestream”
- 55. “…the constant stream of info about what a person is doing, emerging from the collected sum of this person’s posts to online services such as Twitter, Facebook, Flickr, LastFM, etc etc…”Ambient awareness…[Klastrup, Lisbeth (2008): “Ambient awareness, lifestreams and personal storytelling.“Klastrup Cataclysms 2.0″: http://www.klastrup.dk/?p=1484]
- 56. En udvidet forståelse af, hvad det vil sige at være vennerVenskabsbegrebet
- 58. Andre midler må tages i brugVenskabsbegrebet…(www.myparentsjoinedfacebook.com)
- 60. Styrkelse eller svækkelse af offline relationer?
- 61. Ændrer ikke ved de tætte bånd, men gør noget ved de løse
- 62. Mulighed for at udnytte ”slumrende tilknytninger”
- 63. En virtuel samling af visitkortVenskabsbegrebet…
- 64. Et forsøg på at skabe overblik:Venskabsbegrebet…
- 65. Sociale bånd baseres ikke nødvendigvis på ansigt-til-ansigt-kommuniaktion (Chayko, 2002)Socio-mentale bånd: en relation, som eksisterer i bevidsthedentil både virkelige og fiktive, levende og døde, online og offline personerEn forestillet forbundethed og oplevelse af samhørighedSociomentale bånd
- 66. SNS-brug som vedligeholdelse af socio-mentale båndSociomentale bånd…
- 68. De store følelser i centrumFølelseskommunikation
- 69. De store følelser i centrum…ødzܲԾ첹پDz…
- 70. Både blandt drenge og pigerødzܲԾ첹پDz…
- 71. Den bedste besked: ”Jeg elsker dig”“Jeg elsker dig, og jeg savner dig så meget, du er min bedste ven”(Fra 16-årig piges gæstebog) ”fordi jeg ved de mener det!” ”HEJ SØDE ELSKER DIG KAN IK LEVE UDEN DIG”(Fra 12-årig piges gæstebog) ”fordi det var min kæreste han er min eks nu””Elsker dig miin bedste ven !”(Fra 12-årig drengs gæstebog) ”Fordi !” “Du er simpelt hen et af de gladeste og flinkeste mennesker, jeg kender..”(Fra 17-årig drengs gæstebog) ”Jeg har fået mange af den slags beskeder gennem tiden. Og jeg bliver altid glad for at vide, at jeg er flink i andres øjne. Især fordi det er folk, der ikke engang kender mig særlig godt. Det får mig til at tro på, at jeg virkelig er et behageligt bekendtskab.”ødzܲԾ첹پDz…
- 72. ødzܲԾ첹پDz…
- 73. ”Hvem er jeg?”, ”Hvordan opfatter andre mig?”Konstruktion af identitet over tidSkriver og designer hinandens profiltekster (lig positive anmeldelser) Medkonstruktører af hinandens identitetٱæsindividualismeødzܲԾ첹پDz…
- 74. On- og offline-praksisser smelter sammenødzܲԾ첹پDz…
- 75. Vigtigt at beskederne er offentlige
- 76. Og ikke gemt væk i private venindebøger eller private beskeder på nettetødzܲԾ첹پDz…
- 77. Udfordrende billeder handler om at blive set og bekræftetKropskommunikation
- 78. Udfordrende billeder handler om at blive set og bekræftet…Kropskommunikation…
- 79. Udfordrende billeder handler om at blive set og bekræftet…Kropskommunikation…
- 80. Udfordrende billeder handler om at blive set og bekræftet…Kropskommunikation…
- 81. Billedkommentarerne er en ”her-og-nu”-bekræftelse”Åeha skaat<333 du bare så smuuk :'D<33 Jeg elsker dig af hele mit hjerte og du er virkelig noget helt specielt <333”Kommentar til billede af 15-årig pige, som bruger Arto og Nationx, fra en bekendt. Pigen skriver: ”Blev rigtig glad og lidt smigret, da det var et billede af mig selv ;) ... Dejligt når folk skriver sådan til én - det betyder næsten ligeså meget som når de siger det direkte.” Kropskommunikation…
- 82. Billedkommentarerne er en ”her-og-nu”-bekræftelse…”årh. det er...fantastisk” Kommentar til billede af 15-årig pige, som bruger Arto og MSN, fra en pige, hun ikke kender. Pigen skriver: ”Jeg blev glad for jeg elsker at få positive kommentarer om mit udseende. Men hvem gør ikke det? Det var en pige på min alder og hende vil jeg klart tage kontakt til nu. Så alt i alt blev jeg rigtig glad. (:” Kropskommunikation…
- 83. OpsummeringSNS’er hjælper unge med at være unge (med at konstruere deres identitet)
- 84. De bruger dem til det, der er vigtigt for dem i forvejen
- 85. En forlængelse af hverdagen/offline-liv
- 86. Mulighed for at følge med i – og vedligeholde – venskaber
- 87. En database over venner og (mulige) kontakter
- 88. Identitetsdannelsen er et socialt projekt på nettet
- 89. Unge har brug for offentlige og private rum (ved siden af de kontrollerede rum)Facebook/Google som uofficielt CV?En uskyldig joke kan spøge 10 år senere (”æselporno”-eks.)Men hvad betyder det, når vi alle har en online-fortid?Hvad synes I?Hvad med fremtiden?
- 91. Kontakt og yderligere informationMail: malenel@hum.aau.dk
- 94. Publikationer til download: http://malenel.wordpress.com/publications