ݺߣ

ݺߣShare a Scribd company logo

Implementering_katalog

•Download as DOCX, PDF•
•
Elsi Odderup
Elsi Odderup
1 of 15
Download to read offline
Implementering af eksperimentresultater Et katalog med hjælpeværktøjer December 2014 www.sosuc.dk
Om kataloget ”Implementeringafeksperimentresultater” Vi har på SOSU C eksperimenteretmedmange forskellige udfordringerunderde forskellige temaer– ellerprogrammer– somUddannelseslaboratorietharhaft.Dethar væretaktuelle og relevante udfordringer,someksperimentteams´ene hararbejdetmedogprocessenhar væretspændendeatfølge.Iimplementeringsarbejdetstillermansigspørgsmålet:på hvilkenmåde kanresultaterne brugesi etfremadrettetudviklingsstrategiskarbejde? Nærværendekatalogerenportefølje af eksperimenter,derharvistsigsærligegnettil at understøtte SOSUCsudviklingsarbejde.Eksperimenternesresultaterrepræsentereren forandringskraft,derrækkerudoverdetenkelte eksperimentogerviden,vi stårpå,når vi skal formulere enlokal udfordringellerforandringsbehov.Detenkelte eksperimenter beskreveti forholdtil detssærligebidragtil atskabe merværdi forSOSUC. Formåletmeddette katalogerat understøtte implementeringenaf resultaterogkoncepter fra udvalgte eksperimenter, vi hargennemførtpåSOSU C siden2012 i praksis.Målgruppen er medarbejdere ogledelsepåSOSUC, derkan bruge katalogettil at orientere sigi den viden,derergenereretaf eksperimenterne.Pådette grundlagvurderesdet,hvilke tiltag derskal implementeresafhængigaf hvilkenudfordringellerforandringsbehov,manhar lokalt. Eksperimentresultaterne ervurdereti forholdtil otte kriterier.Dissekriterierervalgtudfra forskellige interneogeksterne kilder:  Udviklingsplan2014-2015  Strategiske overvejelseroverkvaliteti undervisningenpåSOSUC  Handlingsplan2014  Regeringensmål forbedre erhvervsuddannelser(EUDreformen)  LæringsteoretikerneJohnHattie ogHilbertMeyer Dennysgerrige læserkanlæse mere omkriterierne længerefremmei kataloget. Vejledningi brugaf kataloget: 1. medudgangspunkti enlokal udfordringidentificeresde(t) eksperiment(er),der matcherudfordringogde(t) mål,derunderstøtterSOSUCsstrategi. Feltetmed spredningszone indikerer,hvordetvil være relevantatimplementere det pågældendeeksperimentsresultater. 2. for at få større kendskabtil detenkelte eksperimentogdetsresultater(fund) kanI finde pixi-udgavenaf rapporterne,De Røde Kasser,længere ommei kataloget. 3. når I har valgt etellerflere eksperimentersomIvil implementere,kanIvælge entenat hente rapporterne påFronter(>Projekter/Udvikling>Den
Side 3 af 15 eksperimenterende metode >EksperimenterpåSOSU C) og/ellerindkalde den pågældendeeksperimentansvarlige til fx etpædagogiskmøde. 4. nu har I fundetvidenatståpå (præfasen),sånukanI gå i gang medat planlægge hvordan,hvornårog medhvemimplementeringenaf eksperimentetskal gennemføres.Brugeksperimenthjulet! Mål og stru ktur Invol verin g Fagli g udfo rdrin g Unde rvisni ngs differ entie ring Eval uerin g Kobli ng melle m teori og praks is Lærin gsmilj ø og teknol ogi Samar bejde og fælles forber edelse Spredningsz one Handlings orienteret projektfor midling        Trin 2 PAU GFU Læreproc essermed social innovatio n     Alle uddannelser Shared reflection     Alle teams Nærtransf er og praksisnæ r læring via digitale teknologi er og læringsstil e       Alle uddannelser Jobwop       Trin 1 Trin 2 PAU Baseline og sommerc    Alle undervisere
Side 4 af 15 amp som afsæt for differenti eringi undervisn ingen Fra EUD til Ph.D.       Uddannelses vejledningen GFU Trin 1 (Trin 2) (PAU) Implementeringsprocessenernaturligvisikke enneutraloverførselaf færdigheder, kompetencer, metoder,værktøjerogkoncepterfraenkontekst til enandenkontekst,men skal tilpassesdenkonkretekontekst,hvori eksperimentetsresultaterskal implementeres. Processenunderstøttesaf både uddannelsesledere og ambassadørerne,derkenderden eksperimenterende metode særliggodt. Både medarbejderesogledelsensengagementer dog afgørende forimplementeringenssucces. Kriterierog tegn – hvordan og hvorfor? Konstruktionaf kriterierskal indfangeforskellige typeraf forventningertil evalueringaf uddannelsespraksisforudenatvære praktiskgennemførlig. Disseovervejelserermedi konstruktionenaf de otte kriterierogde tilhørendetegn;matrixen eretarbejdspapir,der afspejlerenprocesbåde i udviklingenaf denpædagogiskepraksis påSOSUC, og også i udviklingenaf de værktøjerderskal indfange og vurdere denne udvikling. Kriterierer,ifølgeEVA1 ”operationaliserbarekvalitetskrav”.Kriterierindebæreraltsåudsagn om hvadacceptabel ellersærliggodkvaliteter – nogeterbedre endandet. Kriteriertager afsæti mål og kan sessompejlemærker,vi brugeri iagttagelserne af pådenene side 1) målene forundervisningen, ogpådenandenside 2) udbyttetaf undervisningen. Detvil sige,at kriteriernekanbrugesbåde i planlægningsfasenogevalueringsfasenaf implementeringenaf eksperimentresultater. Dokumentertil styringogkvalitetssikringaf eksperimenterne findespåFronter((>Projekter/Udvikling>Deneksperimenterende metode > EksperimenterpåSOSUC). 1 Danmarks Evalueringsinstitut, 2004
Side 5 af 15 Kriterierne i dette katalogerkonkretisereti tegn.Tegneret antropologiskbegreb,som i dette tilfælde kanbrugestil atvurdere,omundervisningoglæringgåri denønskede retning. Tegner”konkretemål forkriterier”2 og er konkrete,målbare,kvalitative eller kvantitative.Eteksempelpåetkriteriumframatrixener,atelevensevne til atskabe transferudviklesgennemøvelserogopgaveri undervisningen (koblingmellemteori og praksis).Hertil knyttesdertegnpå,atelevenerkommettætterepåmålet:1) eleven begrunderpraktiske løsningermedteoretisk/fagligvidenoganviserkonkretepraktiske handlemulighederpåengivenproblemstillingog2) elevenanvenderkonkrete ogrelevante redskaber, it,ogmetoderogreflektererdeti forholdtil teori i undervisningen. Kriterie Tegn Mål og struktur Det erklart og tydeligtfor både underviserogelev,hvilke kompetence-oglæringsmål elevenskal opfyldeoghvordan detnås. Elevenved hvadderskal arbejdesmedi denenkelte læringsaktivitetoghvorfor. Elevensudbytte af undervisningenkanudtrykkesi viden-,kompetence- og/ellerfærdighedsmål. Der eren tydeligprocesi undervisningenogelevenkan skelne mellemunderviser- ogelevstyrede aktiviteter. Elevenermedtil at formulere egne læringsmålfor læringsaktiviteten. Involvering Eleveneraktivoginvolvereti gennemførslenaf undervisningen. Elevenvælgermellemforskellige opgavetyperog fremgangsmåderi læringsaktiviteten. Elevenbrugersinmedindflydelse påarbejdsmåder, organisering(gruppearbejde,individueltarbejde) og indholdaf undervisningen. Elevenmedvirkertil dialogbåde i mindre grupperogi klasserummet. Elevenopleveratderstilleshøje forventninger til ham/hende. Fagligudfordring Undervisningenertilrettelagt, så denopmuntrereleventil at præstere påethøjt fagligt niveau. I klasserummeterderflere spørgsmål fraeleverneend fra underviseren. Både elevogunderviserervelforberedtetil læringsaktiviteten. 2 Danmarks Evalueringsinstitut, 2004
Side 6 af 15 Elevenarbejdermedpersonlige læringsmål ogoplever progressioni egenlæring. Elevenudviklerargumentations- ogrefleksionsevnerog er nytænkende i hans/hendesbearbejdningog formidlingaf opgaver. Undervisningsdifferentiering Undervisereninddragerviden om elevens progressioni sin tilrettelæggelse af undervisningen. Underviserenbrugermange forskellige metoder/undervisningsformer(aktivitetsdrevne, opgavefokuserede) til atdifferentiere undervisningen. Elevenbrugerforskellige strategierforlæring,fx tage notater,sammenfatte i grupper,føre logbogoveregen læring,lave billeder. Undervisningentagerudgangspunkti det,elevenved og kan. Elevenbrugertidentil fordybelse. Evaluering Underviserenbrugermange forskellige evalueringsmetoder og giverhyppig,formativ feedback. Underviserenbrugerfeedbackbåde formativtog summativt. Underviserengiverrelevantogbrugbarfeedbackpå baggrundaf klare mål for læringsaktiviteten. Underviserensfeedbackersystematiskoganerkender og fremmerelevenslæring. Elevenbrugerlogbog,blogellerandendokumentation som udgangspunktforfeedbackogevaluering. Koblingmellemteori og praksis Elevensevne til atskabe transferopøvesgennem øvelserogopgaveri undervisningen. Underviserenharindsigti oginddragerautentiske og aktuelle problemstillinger. Elevenbegrunderpraktiske løsningermed teoretisk/fagligvidenoganviserkonkrete praktiske handlemulighederpåengivenproblemstilling. Elevenanvenderkonkreteredskaber,itogmetoderder anvendesi praksisogreflektererdeti forholdtil teori i undervisningen.
Side 7 af 15 Undervisereneri regelmæssigdialogmedelevenog giverpassende feedbackpåelevensopgaverogøvelser i relationtil koblingenmellemskole ogpraktik. Læringsmiljøogteknologi Elevenopleverat undervisningenforegåri et godt læringsmiljøogetpositivt læringsorienteretklima. Elevendeltageraktivtoghar modpå at prøve sigfrem, også selvomdetikke lykkesi første forsøg. Elevenopleverfaglige succesoplevelserogat underviserentagerhåndomkonflikteri klassen. Undervisningsformerneervarierede,ogunderviseren og/ellereleven gøraktivbrugaf de fysiske rammerog digital teknologi. Elevenopleveratderer mulighedforro,koncentration og opmærksomhed. Samarbejde og fælles forberedelse Underviserne engagerersigi forskellige fagligemiljøerog samarbejderomat udvikle form/metode ogindholdaf undervisningen. Underviserne haretoverblikoveruddannelsens læringsaktiviteterpåtværsaf fag og skoleperioderog kenderhinandenskompetencer. Underviserne holderregelmæssigemøderi hold- og fagteamsmedenfastellerkendtdagsorden. Underviserne udviklerundervisningsmaterialeri fællesskab. Elevenopleverensammenhængpåtværsaf fagog skoleperioder. Når eteksperimentsresultaterskal implementeres,brugeskriterierogtegni planlægnings- og evalueringsfasen.Detervigtigtundervejsi aktionerne atindsamledataom, hvilke forandringereksperimentetbidragertil:hvadbliverobserveretundergennemførslenog hvordanreagererdeltagernepådenforandrede praksis?Kig,lyt,spørg!Datakan være med til at sætte etspejl opfor processen,somgørdet muligtløbende atreflektere over,hvad dersker underimplementeringen. Såkanman hurtigtjustere ogtilpasse aktionerne til den specifikkekontekst.Derforbørderundervejsi implementeringsprocessenaftales evalueringsmøder,hvorteametsammenreflektereroverde foreløbigedata. Som afslutningpåimplementeringenskal derlavesengrundigereanalyse af forandringer og effekter,somimplementeringensamletsetharafstedkommet.
Side 8 af 15 Eksperimenttitel Handlingsorienteretprojektformidling(Hvordan før hvad) Udfordring og forandringsbehov Formidlingerneaf detproblemorienterede projektarbejde påSOSUCGladsaxe bliveren reproduktionogreferataf viden(”Hvad”) ogi mindre graden kreativanvendelse af denne viden i forslagaf forskellige konkrete handlinger (”Hvordan”). Transformativ hypotese Vedat forskyde denmundtlige ogskriftlige formidlingfrahinandeni projekt1på Trin 2 er detmuligtat skabe etlæringsmiljø,derfokuserer på de handlingerderafspejleren problemformuleringderønskeratundersøge hvordanensundhedsfagligproblemstillingløses. Aktioner I projektarbejdetarbejdede alleeleverne i denførste uge medenrække arbejdsspørgsmål,herundertil love ogregler,teorierogbegreber,somskulle kvalificere elevernesproblemformulering.Derblevfokuseret på denmundtlige formidlingogvigtighedenaf atdisse varhandlingsorienterede.Denmundtlige formidling blevplaceretenuge førafleveringaf detskriftlige produkt. Det har væretvigtigtatskabe etrum hvor eleverne havde mestmuligmotivationogmulighederforat afprøve forskellige metoder. Vægteni formidlingenermax.25 % på ”hvad” og min.75% på ”hvordan”. Fund Eleverne inddragerhandlingertil atvise ”hvordan”og formidlingerne ermere handlingsorienteretend refererende (”hvad”). Eleverne ermere kreativeoginnovative vedatvælge alternative handlingerogde brugerflere forskellige pædagogiske virkemidlersomfx video,rollespil ogmodeller. Eleverne brugerflerepraksisnærehjælpemidlersomfx BTapparater,dokumentationsskemaer(EWS, smerteskala) foratgøre formidlingenmere handlingsorienteret. Eleverne kanefterfølgende skabe større sammenhængmellemproblemformuleringogkonklusioni den skriftlige formidling.
Side 9 af 15 Eksperimenttitel Læreprocessermedsocial innovation Udfordring og forandringsbehov Det eren udfordringatSocial- og sundhedsassistenteleverudoveratskulle nåderes fagfaglige mål ogsåskal udviklesociale innovative kompetenceru Transformativ hypotese Ved at fokusere på udvikling af elevernes mod, kreativitet, samarbejds-, argumentations- og refleksionsevne i et erhvervsrettet perspektiv hvor underviserens pædagogiskeog didaktiskeovervejelser retter sig mod det didaktiske perspektiv og læringsledelsesperspektivet vil elevernes sociale innovativekompetencer styrkes. Aktioner Aktionerne ergennemførtmedSocial- ogsundhedsassistenteleverpåSocial- og sundhedsassistentuddannelseni Herlev.Dererhenover2 eksperimentcirkelperiodergennemført4 aktioneroget parallel forløbmedtraditionel undervisning.I andencirkelperiode ereksperimentettilrettet for,at øge fokuspå sociale innovativekompetencerherunderkreativitet. I aktionerne hareleverne forberedtsigtil undervisningen ved,atoverveje hvordanoghvilkendelaf pensumde ønsker,atfordybe sigi.I undervisningenpræsenteresde faglige mål somundervisningentager udgangspunkti,enautentiskerhvervsrettetproblemstillingsamtde væsentligste fagligebegreberi forhold til pensum.Eleverne beslutterhvadde vil vide ombegreberne,hvordande finderdenne viden,oghvordan de vil formidle.Efterfølgende samlesklassenoggrupperne fremlægger,svarerpåspørgsmål ogdiskuterer medhinandeni relationtil problemstillingen. Fund Der erflere tegnpå, at sociale innovationskompetencersom modsamtargumentation-,refleksion- og samarbejdsevne styrkes hoseleverne.Detkreative elementerikke bragttydeligti spil. Derudoverereleverne motiveredeogoplever,atde har medindflydelse påundervisningen. Underviserenfungerersomfacilitatorforeleverneslæreprocesserogskal selvvære i besiddelse af sociale innovative kompetencer. De studerendevurderer,atde får et stortfagfagligtudbytte af undervisningenogvil anbefale undervisningentil elevkammerater.
Side 10 af 15 Eksperimenttitel Sharedreflection Udfordring og forandringsbehov Mødestrukturen og –aktiviteten i undervisergruppen på den reviderede social- ogsundhedshjælperuddannelse lægger ikke op til sammenhæng på tværs af faglige kompetencer og pædagogiskeog didaktiske overvejelser. Eleverne har svært ved at se sammenhæng på tværs af fagområder samtkoblingen til praksisi skoleperioderne. Transformativ hypotese Struktureretogtværfagligsharedreflectionom pædagogiske ogdidaktisketiltagfremmerden praksisnære undervisning. Aktioner Eksperimentetafprøvesaf kontaktlærerneogdansklærere påtohold medopstart24.januar 2013. Hypotesengennemføresviastruktureredeteammødermedfastdagsorden,referentogordstyrer.De resterende 3holdfungerersomkontrolgruppe. Sharedreflectionkrævertværfagligovervejelse,italesættelse,sprogliggørelse,planlægning,evalueringog viderejustering.Dettekanorganisatoriskgøresvedatoprette dynamiske holdteams,hvorveddet tværfaglige ogpraksisnære indholdkanløftesinnovativt. Fund Højere trivsel blandteksperimentdeltagerne i forholdtil skolensoverordnede værdigrundlag Optimeringaf samarbejdetpåtværsaf faggrupper Større indsigti de kollegiale fagområder Delingaf undervisningsmateriale påtværsaf faggrupper Overblikoverde enkletemaerundervejsi skoleforløbet(fællessprogogtryghed) Undervisningenharvedvarende haftpraksisnærtfokussamtværettilrettelagtoggennemførti henholdtil elevprofilerogkompetencer Undervisningslektionerneharunderbyggethinandeni forholdtil indholdogtiltag Forudsætningenforgode processerogetgodtresultaterstabilitetogkontinuiteti lærergruppenomkring detenkelte hold.
Side 11 af 15 Eksperimenttitel Nærtransferogpraksisnærlæringviadigitale teknologierogforskellige læringsstile. Udfordring og forandringsbehov Vi ønsker at man oftere tilbyder den praksisnære undervisningend tilfældeter i dag. Vi ønsker også en øget bevidsthed om at ”sætte scenen” i forbindelse med den praksisnæreundervisning.Vi har sengestuer, scenografirum,hjælpemidler,udklædningogmeget andet, vi skal bareblivebedre til at bruge det. Transformativ hypotese Hvisvi anvenderdigitale teknologier,sætter scenenmeddenfysiske kontekst,oganvender forskellige læringsstile,vil kursisterne opleve mere nærtransferi undervisningen. Aktioner Målgruppen for undervisningen:Et hold portører der er i gang med deres første uge på deres 6 ugers grunduddannelse.Tema for undervisningen: Forflytning. Der var fem værksteder, som kursisternekunne vælge atarbejde i.Det var tilrettelagt sådan,atkursisternekunne nå igennem fire værksteder, men kunne vælge at arbejde i samme værksted to gange. Værksted A: Filmom forflytningmed refleksionsspørgsmål undervejs. Værksted B: Selvstændigtarbejde med spørgsmål ud fra dagens tekst samt relevante hjemmesider. Værksted C: Caseog QR kode film, så kursisternehavde mulighed for at gentage øvelsen flere gange (i sengestue). Værksted D: ForskelligeQRkode filmmed forskelligeforflytninger,somkursisterneskulleafprøve(i sengestue). Værksted E: Kursisternearbejder selvstændigtmed at lavefilmom forflytningi scenografirummet. Kursisterneevaluerer både egen læringog undervisningens formi programmet Socrative. Fund Vi ser at de digitaleteknologer understøtter den enkeltes læring,og møder den lærende der hvor han er (middel til undervisningsdifferentiering). Kursisternelever sigind i opgaverne, genkender miljøerne, arbejder med ”rollerne” (portør, patient). Den fysiske kontekst skaber læringssammenhæng, der er meningsgivende. Forskelligelæringsstileimødeses:kinæstetisk,auditiv,visuel. Det er vigtigtfor transfer, ateleverne arbejder med mål der er passendehøje. Ved atkursisterneselv kunne vælge værksteder, havde de stor indflydelsepå hvilketfagligtniveau de villearbejdepå. Ved at anvende filmder viser praksisogsamtidigarbejdei rammer der ligner den dagligepraksis,kan kursisternese en mening med læringen,hvilketer en pointe ved transfer. At sætte teori på praksisi praksisnæresituationer oglæringmed mange gentagelser fremmer transfer.
Side 12 af 15 Eksperimenttitel Jobswop Udfordring og forandringsbehov Social- og sundhedsassistentelever i 2. skoleperiode har svært ved at skabe transfer mellem teori og praksis i projektperiodenog videre fremi deres praktikperiode. Elevernes ringe kendskab til denpsykiatriske praksis gør det vanskeligt for demat udarbejde enpraksisnær case som baggrundfor deres projekt. Desuden har eleverne svært ved at omsætte deres teoretiske videntil konkrete praksissituationer. Transformativ hypotese Hvisundervisere henholdsvispraktikvejledere får gensidigtindsigti social- ogsundhedsassistent- elevenslæringsrumviajobswop,vil elevernes læringblive både mere praksisnærog fagligt/teoretiskbegrundet. Aktioner Eksperimentetafprøvespåetholdsocial-ogsundhedsassistenteleveri skoleperiode 2,hvoreleverne arbejdermedetprojekt,derrelaterersigtil psykiatrien.Isamarbejdemedundervisernedeltager praktikvejlederne 1-2dage i vejledningenaf eleverne omkringderescasearbejde medhenblikpåatøge autenciteten.Derudoverdeltagerpraktikvejledere i elevernesprojektfremlæggelserpåskolen.Både i projektperiodenogi denefterfølgende praktikanvendereleverne logbogtil atnedskrive nye lærte fagudtryk. Forudfor praktikvejledernesdeltagelse på skolendeltagerunderviserne i praksisfeltetvedatfølge en praktikvejlederetpardage.Formåletmeddetgensidige jobswoperatopnåkendskabtil elevens læringsmål oglæringskontekster.Undervisere ogvejledereharforindenudarbejdetspørgsmål som fokuspunkterforudbyttet. Fund Praktikvejledernesdeltagelse i elevernesvejledningi projektperiodenpåskolenbidragertil,atelevernes casesog problemformuleringerermere praksisnære.Nårpraktikvejlederne deltageri vejledningog projektfremlæggelserpåskolen,bibringerde medaktuel videnfrapraksis.Detøgerelevernesforståelsefor denpsykiatriske praksis,hvilketgiverdemenstørre tryghedi forholdtil dereskommende praktik. Halvdelenaf eleverne harhaftetlærerigtudbytte af atarbejde medlogbogbåde i skole- ogpraktikperiode. Nogle eleverfinderdetsværtatanvende logbog. Såvel undervisere sompraktikvejledere harfåetetfagligtogpersonligtudbytte af jobswop.De harfået indsigti hinandensverdeneroglæringsrum, hvilketstyrkerderesblikfor,hvordande hverisærogi fællesskabkanbidrage til atskabe transferogdermedetsammenhængende læringsforløbforeleverne. Eleverne oplevertilsvarendesamarbejdetsompositivt.
Side 13 af 15 Eksperimenttitel Baseline ogsommercampsomafsætfor differentieringi undervisningen Udfordring og forandringsbehov Det fælles pædagogiskeog didaktiskegrundlag, herunder styrket differentiering, på SOSU C skal omsættes i skolens hverdagog på tværs af alle afdelinger.Hertil har vi brug for en fælles viden at stå på og bud på hvordan der kan udvikles metoder til tilrettelæggelsen af undervisningen på tværs af fagog uddannelser. Transformativ hypotese Hvis tilrettelæggelsenaf undervisningentager udgangspunkt i et fælles videns- og erfaringsgrundlagsamt en systematiskog metodisk tilgangtil at designe læringsaktiviteter med differentiering på tværs af uddannelserne på SOSUCog de tilknyttede erhverv, vil den enkelte elevundervises efter sit faglige niveau ogderved blive ”så dygtig, han/hun kan”. Aktioner Udarbejdelse af avis (baseline):  Begreber ogdefinitioner  Erhvervsfagligdifferentiering  Eksempler på differentiering på SOSU C (underviseres eget bidragtil avisen)  Nyeste teori omdifferentiering  Refleksionsopgaver ogmetoder til at komme i gang Sommercamp:  Refleksionog diskussionudfra artikler i avisen samt oplæg  Deltagernes tilrettelæggelse af eksperimenter udfra deres konkrete udfordring Eksperimenter gennemføres ogde evalueres i samarbejde medtovholdere (kvalitetskonsulent, uddannelsesplanlægger oglokal koordinator). Fund  Artiklerne i avisen er et godt udgangspunktat diskutere differentiering(som princip ogud fra egne erfaringer) ud fra  Det giver mulighed for vidensdelingogerfaringsudveksling,når deltagernepræsenterer deres eksperiment om differentiering  Det er godt at diskutere pædagogik på tværs af afdelinger og personalegrupper (konsulenter og undervisere)  Det er værdifuldtatfå viden gennem diskussioner ogoplæg om SOSU Cs måde at arbejde med differentiering/fælles pædagogisk ogdidaktisk grundlagi Handleplan for øget gennemførsel  Det er godt at arbejde kreativt og visuelt/taktiltmed temaet (fx udarbejdelseaf transformativ hypotese i modellervoks)
Side 14 af 15 Eksperimenttitel Fra EUD til PHD Udfordring og forandringsbehov Kunen relativlille andelsocial- og sundhedsassistenterbidragertil Regeringensmål om,at 60 % af enungdomsårgangskal gennemføre envideregående uddannelse,dakun ca. 6,7 % (jf.Baseline,s.66) eftersocial- og sundhedsuddannelsenfortsætterpåen videregående uddannelse. Transformativ hypotese Efterto ugersalternativuddannelsesvejledningi undervisningen vil elevernepåetveloplyst grundlagkunne træffe etkvalificeretvalgom ungdomsuddannelse,hvorovervejelserom videreuddannelse indgår. Aktioner Eksperimenteteretlangteksperiment.Første aktionvaretfokusgruppeinterview medelever/studerende fra grundforløb,trin1og sygeplejerskeuddannelsenomfordele/barrierervedsocial-og sundhedsuddannelsensomvejenmodenvideregåendeuddannelse. Andenaktionbestodi formidlingaf fordele/mulighedervedsocial- ogsundhedsuddannelsensomvejen moden videregående uddannelse vedenuddannelsesaftenarrangeretaf UU Kbh.den28. november2013. Tredje aktionbestodi aktivinddragelse af grundforløbseleverpå SOSUC i informationssøgningog videreformidlingaf fordele/mulighedervedsocial-ogsundhedsuddannelsen/PAUsomvejenmoden videregående uddannelse. Fund Resultaterne fraførste aktioni eksperimentetinkluderervidenfraeleverogstuderende omoplevelseraf manglende videnomuddannelsesmulighedereftersocial- ogsundhedsuddannelsen.Endvidere efterlyser elever/studerende større opbakningfraskole ogpraktiktil ønsketomvidereuddannelse viaEUD.Anden aktioni eksperimentetviste,athverkenformellerforumvedarrangementetvaroptimal forformidlingaf fordele/mulighedervedsocial-ogsundhedsuddannelsensomvejenmodenvideregående uddannelse. Tredje aktionresulteredei positive tilbagemeldingerfraalle implicerede.Formenbidrogtil øget motivation,kritisksansogseriøsiteti elevernesopgaveløsning,ogeleverne harerhvervetsigbetydeligny videnomde aktuelle videreuddannelsesmuligheder.Endvidere haraktionenbidragettil enhøjnelseaf uddannelsensstatusi elevernesøjne.Eleverne hardesudenfåetetstørre kendskabtil uddannelsesvejledningenogdennestilbud.Endeligharaktionenstyrketdettværfaglige samarbejdeog fremtidige mulighederforattrække påhinandenskompetencer.
Side 15 af 15

More Related Content

Implementering_katalog

  • 1. Implementering af eksperimentresultater Et katalog med hjælpeværktøjer December 2014 www.sosuc.dk
  • 2. Om kataloget ”Implementeringafeksperimentresultater” Vi har på SOSU C eksperimenteretmedmange forskellige udfordringerunderde forskellige temaer– ellerprogrammer– somUddannelseslaboratorietharhaft.Dethar væretaktuelle og relevante udfordringer,someksperimentteams´ene hararbejdetmedogprocessenhar væretspændendeatfølge.Iimplementeringsarbejdetstillermansigspørgsmålet:på hvilkenmåde kanresultaterne brugesi etfremadrettetudviklingsstrategiskarbejde? Nærværendekatalogerenportefølje af eksperimenter,derharvistsigsærligegnettil at understøtte SOSUCsudviklingsarbejde.Eksperimenternesresultaterrepræsentereren forandringskraft,derrækkerudoverdetenkelte eksperimentogerviden,vi stårpå,når vi skal formulere enlokal udfordringellerforandringsbehov.Detenkelte eksperimenter beskreveti forholdtil detssærligebidragtil atskabe merværdi forSOSUC. Formåletmeddette katalogerat understøtte implementeringenaf resultaterogkoncepter fra udvalgte eksperimenter, vi hargennemførtpåSOSU C siden2012 i praksis.Målgruppen er medarbejdere ogledelsepåSOSUC, derkan bruge katalogettil at orientere sigi den viden,derergenereretaf eksperimenterne.Pådette grundlagvurderesdet,hvilke tiltag derskal implementeresafhængigaf hvilkenudfordringellerforandringsbehov,manhar lokalt. Eksperimentresultaterne ervurdereti forholdtil otte kriterier.Dissekriterierervalgtudfra forskellige interneogeksterne kilder:  Udviklingsplan2014-2015  Strategiske overvejelseroverkvaliteti undervisningenpåSOSUC  Handlingsplan2014  Regeringensmål forbedre erhvervsuddannelser(EUDreformen)  LæringsteoretikerneJohnHattie ogHilbertMeyer Dennysgerrige læserkanlæse mere omkriterierne længerefremmei kataloget. Vejledningi brugaf kataloget: 1. medudgangspunkti enlokal udfordringidentificeresde(t) eksperiment(er),der matcherudfordringogde(t) mål,derunderstøtterSOSUCsstrategi. Feltetmed spredningszone indikerer,hvordetvil være relevantatimplementere det pågældendeeksperimentsresultater. 2. for at få større kendskabtil detenkelte eksperimentogdetsresultater(fund) kanI finde pixi-udgavenaf rapporterne,De Røde Kasser,længere ommei kataloget. 3. når I har valgt etellerflere eksperimentersomIvil implementere,kanIvælge entenat hente rapporterne påFronter(>Projekter/Udvikling>Den
  • 3. Side 3 af 15 eksperimenterende metode >EksperimenterpåSOSU C) og/ellerindkalde den pågældendeeksperimentansvarlige til fx etpædagogiskmøde. 4. nu har I fundetvidenatståpå (præfasen),sånukanI gå i gang medat planlægge hvordan,hvornårog medhvemimplementeringenaf eksperimentetskal gennemføres.Brugeksperimenthjulet! Mål og stru ktur Invol verin g Fagli g udfo rdrin g Unde rvisni ngs differ entie ring Eval uerin g Kobli ng melle m teori og praks is Lærin gsmilj ø og teknol ogi Samar bejde og fælles forber edelse Spredningsz one Handlings orienteret projektfor midling        Trin 2 PAU GFU Læreproc essermed social innovatio n     Alle uddannelser Shared reflection     Alle teams Nærtransf er og praksisnæ r læring via digitale teknologi er og læringsstil e       Alle uddannelser Jobwop       Trin 1 Trin 2 PAU Baseline og sommerc    Alle undervisere
  • 4. Side 4 af 15 amp som afsæt for differenti eringi undervisn ingen Fra EUD til Ph.D.       Uddannelses vejledningen GFU Trin 1 (Trin 2) (PAU) Implementeringsprocessenernaturligvisikke enneutraloverførselaf færdigheder, kompetencer, metoder,værktøjerogkoncepterfraenkontekst til enandenkontekst,men skal tilpassesdenkonkretekontekst,hvori eksperimentetsresultaterskal implementeres. Processenunderstøttesaf både uddannelsesledere og ambassadørerne,derkenderden eksperimenterende metode særliggodt. Både medarbejderesogledelsensengagementer dog afgørende forimplementeringenssucces. Kriterierog tegn – hvordan og hvorfor? Konstruktionaf kriterierskal indfangeforskellige typeraf forventningertil evalueringaf uddannelsespraksisforudenatvære praktiskgennemførlig. Disseovervejelserermedi konstruktionenaf de otte kriterierogde tilhørendetegn;matrixen eretarbejdspapir,der afspejlerenprocesbåde i udviklingenaf denpædagogiskepraksis påSOSUC, og også i udviklingenaf de værktøjerderskal indfange og vurdere denne udvikling. Kriterierer,ifølgeEVA1 ”operationaliserbarekvalitetskrav”.Kriterierindebæreraltsåudsagn om hvadacceptabel ellersærliggodkvaliteter – nogeterbedre endandet. Kriteriertager afsæti mål og kan sessompejlemærker,vi brugeri iagttagelserne af pådenene side 1) målene forundervisningen, ogpådenandenside 2) udbyttetaf undervisningen. Detvil sige,at kriteriernekanbrugesbåde i planlægningsfasenogevalueringsfasenaf implementeringenaf eksperimentresultater. Dokumentertil styringogkvalitetssikringaf eksperimenterne findespåFronter((>Projekter/Udvikling>Deneksperimenterende metode > EksperimenterpåSOSUC). 1 Danmarks Evalueringsinstitut, 2004
  • 5. Side 5 af 15 Kriterierne i dette katalogerkonkretisereti tegn.Tegneret antropologiskbegreb,som i dette tilfælde kanbrugestil atvurdere,omundervisningoglæringgåri denønskede retning. Tegner”konkretemål forkriterier”2 og er konkrete,målbare,kvalitative eller kvantitative.Eteksempelpåetkriteriumframatrixener,atelevensevne til atskabe transferudviklesgennemøvelserogopgaveri undervisningen (koblingmellemteori og praksis).Hertil knyttesdertegnpå,atelevenerkommettætterepåmålet:1) eleven begrunderpraktiske løsningermedteoretisk/fagligvidenoganviserkonkretepraktiske handlemulighederpåengivenproblemstillingog2) elevenanvenderkonkrete ogrelevante redskaber, it,ogmetoderogreflektererdeti forholdtil teori i undervisningen. Kriterie Tegn Mål og struktur Det erklart og tydeligtfor både underviserogelev,hvilke kompetence-oglæringsmål elevenskal opfyldeoghvordan detnås. Elevenved hvadderskal arbejdesmedi denenkelte læringsaktivitetoghvorfor. Elevensudbytte af undervisningenkanudtrykkesi viden-,kompetence- og/ellerfærdighedsmål. Der eren tydeligprocesi undervisningenogelevenkan skelne mellemunderviser- ogelevstyrede aktiviteter. Elevenermedtil at formulere egne læringsmålfor læringsaktiviteten. Involvering Eleveneraktivoginvolvereti gennemførslenaf undervisningen. Elevenvælgermellemforskellige opgavetyperog fremgangsmåderi læringsaktiviteten. Elevenbrugersinmedindflydelse påarbejdsmåder, organisering(gruppearbejde,individueltarbejde) og indholdaf undervisningen. Elevenmedvirkertil dialogbåde i mindre grupperogi klasserummet. Elevenopleveratderstilleshøje forventninger til ham/hende. Fagligudfordring Undervisningenertilrettelagt, så denopmuntrereleventil at præstere påethøjt fagligt niveau. I klasserummeterderflere spørgsmål fraeleverneend fra underviseren. Både elevogunderviserervelforberedtetil læringsaktiviteten. 2 Danmarks Evalueringsinstitut, 2004
  • 6. Side 6 af 15 Elevenarbejdermedpersonlige læringsmål ogoplever progressioni egenlæring. Elevenudviklerargumentations- ogrefleksionsevnerog er nytænkende i hans/hendesbearbejdningog formidlingaf opgaver. Undervisningsdifferentiering Undervisereninddragerviden om elevens progressioni sin tilrettelæggelse af undervisningen. Underviserenbrugermange forskellige metoder/undervisningsformer(aktivitetsdrevne, opgavefokuserede) til atdifferentiere undervisningen. Elevenbrugerforskellige strategierforlæring,fx tage notater,sammenfatte i grupper,føre logbogoveregen læring,lave billeder. Undervisningentagerudgangspunkti det,elevenved og kan. Elevenbrugertidentil fordybelse. Evaluering Underviserenbrugermange forskellige evalueringsmetoder og giverhyppig,formativ feedback. Underviserenbrugerfeedbackbåde formativtog summativt. Underviserengiverrelevantogbrugbarfeedbackpå baggrundaf klare mål for læringsaktiviteten. Underviserensfeedbackersystematiskoganerkender og fremmerelevenslæring. Elevenbrugerlogbog,blogellerandendokumentation som udgangspunktforfeedbackogevaluering. Koblingmellemteori og praksis Elevensevne til atskabe transferopøvesgennem øvelserogopgaveri undervisningen. Underviserenharindsigti oginddragerautentiske og aktuelle problemstillinger. Elevenbegrunderpraktiske løsningermed teoretisk/fagligvidenoganviserkonkrete praktiske handlemulighederpåengivenproblemstilling. Elevenanvenderkonkreteredskaber,itogmetoderder anvendesi praksisogreflektererdeti forholdtil teori i undervisningen.
  • 7. Side 7 af 15 Undervisereneri regelmæssigdialogmedelevenog giverpassende feedbackpåelevensopgaverogøvelser i relationtil koblingenmellemskole ogpraktik. Læringsmiljøogteknologi Elevenopleverat undervisningenforegåri et godt læringsmiljøogetpositivt læringsorienteretklima. Elevendeltageraktivtoghar modpå at prøve sigfrem, også selvomdetikke lykkesi første forsøg. Elevenopleverfaglige succesoplevelserogat underviserentagerhåndomkonflikteri klassen. Undervisningsformerneervarierede,ogunderviseren og/ellereleven gøraktivbrugaf de fysiske rammerog digital teknologi. Elevenopleveratderer mulighedforro,koncentration og opmærksomhed. Samarbejde og fælles forberedelse Underviserne engagerersigi forskellige fagligemiljøerog samarbejderomat udvikle form/metode ogindholdaf undervisningen. Underviserne haretoverblikoveruddannelsens læringsaktiviteterpåtværsaf fag og skoleperioderog kenderhinandenskompetencer. Underviserne holderregelmæssigemøderi hold- og fagteamsmedenfastellerkendtdagsorden. Underviserne udviklerundervisningsmaterialeri fællesskab. Elevenopleverensammenhængpåtværsaf fagog skoleperioder. Når eteksperimentsresultaterskal implementeres,brugeskriterierogtegni planlægnings- og evalueringsfasen.Detervigtigtundervejsi aktionerne atindsamledataom, hvilke forandringereksperimentetbidragertil:hvadbliverobserveretundergennemførslenog hvordanreagererdeltagernepådenforandrede praksis?Kig,lyt,spørg!Datakan være med til at sætte etspejl opfor processen,somgørdet muligtløbende atreflektere over,hvad dersker underimplementeringen. Såkanman hurtigtjustere ogtilpasse aktionerne til den specifikkekontekst.Derforbørderundervejsi implementeringsprocessenaftales evalueringsmøder,hvorteametsammenreflektereroverde foreløbigedata. Som afslutningpåimplementeringenskal derlavesengrundigereanalyse af forandringer og effekter,somimplementeringensamletsetharafstedkommet.
  • 8. Side 8 af 15 Eksperimenttitel Handlingsorienteretprojektformidling(Hvordan før hvad) Udfordring og forandringsbehov Formidlingerneaf detproblemorienterede projektarbejde påSOSUCGladsaxe bliveren reproduktionogreferataf viden(”Hvad”) ogi mindre graden kreativanvendelse af denne viden i forslagaf forskellige konkrete handlinger (”Hvordan”). Transformativ hypotese Vedat forskyde denmundtlige ogskriftlige formidlingfrahinandeni projekt1på Trin 2 er detmuligtat skabe etlæringsmiljø,derfokuserer på de handlingerderafspejleren problemformuleringderønskeratundersøge hvordanensundhedsfagligproblemstillingløses. Aktioner I projektarbejdetarbejdede alleeleverne i denførste uge medenrække arbejdsspørgsmål,herundertil love ogregler,teorierogbegreber,somskulle kvalificere elevernesproblemformulering.Derblevfokuseret på denmundtlige formidlingogvigtighedenaf atdisse varhandlingsorienterede.Denmundtlige formidling blevplaceretenuge førafleveringaf detskriftlige produkt. Det har væretvigtigtatskabe etrum hvor eleverne havde mestmuligmotivationogmulighederforat afprøve forskellige metoder. Vægteni formidlingenermax.25 % på ”hvad” og min.75% på ”hvordan”. Fund Eleverne inddragerhandlingertil atvise ”hvordan”og formidlingerne ermere handlingsorienteretend refererende (”hvad”). Eleverne ermere kreativeoginnovative vedatvælge alternative handlingerogde brugerflere forskellige pædagogiske virkemidlersomfx video,rollespil ogmodeller. Eleverne brugerflerepraksisnærehjælpemidlersomfx BTapparater,dokumentationsskemaer(EWS, smerteskala) foratgøre formidlingenmere handlingsorienteret. Eleverne kanefterfølgende skabe større sammenhængmellemproblemformuleringogkonklusioni den skriftlige formidling.
  • 9. Side 9 af 15 Eksperimenttitel Læreprocessermedsocial innovation Udfordring og forandringsbehov Det eren udfordringatSocial- og sundhedsassistenteleverudoveratskulle nåderes fagfaglige mål ogsåskal udviklesociale innovative kompetenceru Transformativ hypotese Ved at fokusere på udvikling af elevernes mod, kreativitet, samarbejds-, argumentations- og refleksionsevne i et erhvervsrettet perspektiv hvor underviserens pædagogiskeog didaktiskeovervejelser retter sig mod det didaktiske perspektiv og læringsledelsesperspektivet vil elevernes sociale innovativekompetencer styrkes. Aktioner Aktionerne ergennemførtmedSocial- ogsundhedsassistenteleverpåSocial- og sundhedsassistentuddannelseni Herlev.Dererhenover2 eksperimentcirkelperiodergennemført4 aktioneroget parallel forløbmedtraditionel undervisning.I andencirkelperiode ereksperimentettilrettet for,at øge fokuspå sociale innovativekompetencerherunderkreativitet. I aktionerne hareleverne forberedtsigtil undervisningen ved,atoverveje hvordanoghvilkendelaf pensumde ønsker,atfordybe sigi.I undervisningenpræsenteresde faglige mål somundervisningentager udgangspunkti,enautentiskerhvervsrettetproblemstillingsamtde væsentligste fagligebegreberi forhold til pensum.Eleverne beslutterhvadde vil vide ombegreberne,hvordande finderdenne viden,oghvordan de vil formidle.Efterfølgende samlesklassenoggrupperne fremlægger,svarerpåspørgsmål ogdiskuterer medhinandeni relationtil problemstillingen. Fund Der erflere tegnpå, at sociale innovationskompetencersom modsamtargumentation-,refleksion- og samarbejdsevne styrkes hoseleverne.Detkreative elementerikke bragttydeligti spil. Derudoverereleverne motiveredeogoplever,atde har medindflydelse påundervisningen. Underviserenfungerersomfacilitatorforeleverneslæreprocesserogskal selvvære i besiddelse af sociale innovative kompetencer. De studerendevurderer,atde får et stortfagfagligtudbytte af undervisningenogvil anbefale undervisningentil elevkammerater.
  • 10. Side 10 af 15 Eksperimenttitel Sharedreflection Udfordring og forandringsbehov Mødestrukturen og –aktiviteten i undervisergruppen på den reviderede social- ogsundhedshjælperuddannelse lægger ikke op til sammenhæng på tværs af faglige kompetencer og pædagogiskeog didaktiske overvejelser. Eleverne har svært ved at se sammenhæng på tværs af fagområder samtkoblingen til praksisi skoleperioderne. Transformativ hypotese Struktureretogtværfagligsharedreflectionom pædagogiske ogdidaktisketiltagfremmerden praksisnære undervisning. Aktioner Eksperimentetafprøvesaf kontaktlærerneogdansklærere påtohold medopstart24.januar 2013. Hypotesengennemføresviastruktureredeteammødermedfastdagsorden,referentogordstyrer.De resterende 3holdfungerersomkontrolgruppe. Sharedreflectionkrævertværfagligovervejelse,italesættelse,sprogliggørelse,planlægning,evalueringog viderejustering.Dettekanorganisatoriskgøresvedatoprette dynamiske holdteams,hvorveddet tværfaglige ogpraksisnære indholdkanløftesinnovativt. Fund Højere trivsel blandteksperimentdeltagerne i forholdtil skolensoverordnede værdigrundlag Optimeringaf samarbejdetpåtværsaf faggrupper Større indsigti de kollegiale fagområder Delingaf undervisningsmateriale påtværsaf faggrupper Overblikoverde enkletemaerundervejsi skoleforløbet(fællessprogogtryghed) Undervisningenharvedvarende haftpraksisnærtfokussamtværettilrettelagtoggennemførti henholdtil elevprofilerogkompetencer Undervisningslektionerneharunderbyggethinandeni forholdtil indholdogtiltag Forudsætningenforgode processerogetgodtresultaterstabilitetogkontinuiteti lærergruppenomkring detenkelte hold.
  • 11. Side 11 af 15 Eksperimenttitel Nærtransferogpraksisnærlæringviadigitale teknologierogforskellige læringsstile. Udfordring og forandringsbehov Vi ønsker at man oftere tilbyder den praksisnære undervisningend tilfældeter i dag. Vi ønsker også en øget bevidsthed om at ”sætte scenen” i forbindelse med den praksisnæreundervisning.Vi har sengestuer, scenografirum,hjælpemidler,udklædningogmeget andet, vi skal bareblivebedre til at bruge det. Transformativ hypotese Hvisvi anvenderdigitale teknologier,sætter scenenmeddenfysiske kontekst,oganvender forskellige læringsstile,vil kursisterne opleve mere nærtransferi undervisningen. Aktioner Målgruppen for undervisningen:Et hold portører der er i gang med deres første uge på deres 6 ugers grunduddannelse.Tema for undervisningen: Forflytning. Der var fem værksteder, som kursisternekunne vælge atarbejde i.Det var tilrettelagt sådan,atkursisternekunne nå igennem fire værksteder, men kunne vælge at arbejde i samme værksted to gange. Værksted A: Filmom forflytningmed refleksionsspørgsmål undervejs. Værksted B: Selvstændigtarbejde med spørgsmål ud fra dagens tekst samt relevante hjemmesider. Værksted C: Caseog QR kode film, så kursisternehavde mulighed for at gentage øvelsen flere gange (i sengestue). Værksted D: ForskelligeQRkode filmmed forskelligeforflytninger,somkursisterneskulleafprøve(i sengestue). Værksted E: Kursisternearbejder selvstændigtmed at lavefilmom forflytningi scenografirummet. Kursisterneevaluerer både egen læringog undervisningens formi programmet Socrative. Fund Vi ser at de digitaleteknologer understøtter den enkeltes læring,og møder den lærende der hvor han er (middel til undervisningsdifferentiering). Kursisternelever sigind i opgaverne, genkender miljøerne, arbejder med ”rollerne” (portør, patient). Den fysiske kontekst skaber læringssammenhæng, der er meningsgivende. Forskelligelæringsstileimødeses:kinæstetisk,auditiv,visuel. Det er vigtigtfor transfer, ateleverne arbejder med mål der er passendehøje. Ved atkursisterneselv kunne vælge værksteder, havde de stor indflydelsepå hvilketfagligtniveau de villearbejdepå. Ved at anvende filmder viser praksisogsamtidigarbejdei rammer der ligner den dagligepraksis,kan kursisternese en mening med læringen,hvilketer en pointe ved transfer. At sætte teori på praksisi praksisnæresituationer oglæringmed mange gentagelser fremmer transfer.
  • 12. Side 12 af 15 Eksperimenttitel Jobswop Udfordring og forandringsbehov Social- og sundhedsassistentelever i 2. skoleperiode har svært ved at skabe transfer mellem teori og praksis i projektperiodenog videre fremi deres praktikperiode. Elevernes ringe kendskab til denpsykiatriske praksis gør det vanskeligt for demat udarbejde enpraksisnær case som baggrundfor deres projekt. Desuden har eleverne svært ved at omsætte deres teoretiske videntil konkrete praksissituationer. Transformativ hypotese Hvisundervisere henholdsvispraktikvejledere får gensidigtindsigti social- ogsundhedsassistent- elevenslæringsrumviajobswop,vil elevernes læringblive både mere praksisnærog fagligt/teoretiskbegrundet. Aktioner Eksperimentetafprøvespåetholdsocial-ogsundhedsassistenteleveri skoleperiode 2,hvoreleverne arbejdermedetprojekt,derrelaterersigtil psykiatrien.Isamarbejdemedundervisernedeltager praktikvejlederne 1-2dage i vejledningenaf eleverne omkringderescasearbejde medhenblikpåatøge autenciteten.Derudoverdeltagerpraktikvejledere i elevernesprojektfremlæggelserpåskolen.Både i projektperiodenogi denefterfølgende praktikanvendereleverne logbogtil atnedskrive nye lærte fagudtryk. Forudfor praktikvejledernesdeltagelse på skolendeltagerunderviserne i praksisfeltetvedatfølge en praktikvejlederetpardage.Formåletmeddetgensidige jobswoperatopnåkendskabtil elevens læringsmål oglæringskontekster.Undervisere ogvejledereharforindenudarbejdetspørgsmål som fokuspunkterforudbyttet. Fund Praktikvejledernesdeltagelse i elevernesvejledningi projektperiodenpåskolenbidragertil,atelevernes casesog problemformuleringerermere praksisnære.Nårpraktikvejlederne deltageri vejledningog projektfremlæggelserpåskolen,bibringerde medaktuel videnfrapraksis.Detøgerelevernesforståelsefor denpsykiatriske praksis,hvilketgiverdemenstørre tryghedi forholdtil dereskommende praktik. Halvdelenaf eleverne harhaftetlærerigtudbytte af atarbejde medlogbogbåde i skole- ogpraktikperiode. Nogle eleverfinderdetsværtatanvende logbog. Såvel undervisere sompraktikvejledere harfåetetfagligtogpersonligtudbytte af jobswop.De harfået indsigti hinandensverdeneroglæringsrum, hvilketstyrkerderesblikfor,hvordande hverisærogi fællesskabkanbidrage til atskabe transferogdermedetsammenhængende læringsforløbforeleverne. Eleverne oplevertilsvarendesamarbejdetsompositivt.
  • 13. Side 13 af 15 Eksperimenttitel Baseline ogsommercampsomafsætfor differentieringi undervisningen Udfordring og forandringsbehov Det fælles pædagogiskeog didaktiskegrundlag, herunder styrket differentiering, på SOSU C skal omsættes i skolens hverdagog på tværs af alle afdelinger.Hertil har vi brug for en fælles viden at stå på og bud på hvordan der kan udvikles metoder til tilrettelæggelsen af undervisningen på tværs af fagog uddannelser. Transformativ hypotese Hvis tilrettelæggelsenaf undervisningentager udgangspunkt i et fælles videns- og erfaringsgrundlagsamt en systematiskog metodisk tilgangtil at designe læringsaktiviteter med differentiering på tværs af uddannelserne på SOSUCog de tilknyttede erhverv, vil den enkelte elevundervises efter sit faglige niveau ogderved blive ”så dygtig, han/hun kan”. Aktioner Udarbejdelse af avis (baseline):  Begreber ogdefinitioner  Erhvervsfagligdifferentiering  Eksempler på differentiering på SOSU C (underviseres eget bidragtil avisen)  Nyeste teori omdifferentiering  Refleksionsopgaver ogmetoder til at komme i gang Sommercamp:  Refleksionog diskussionudfra artikler i avisen samt oplæg  Deltagernes tilrettelæggelse af eksperimenter udfra deres konkrete udfordring Eksperimenter gennemføres ogde evalueres i samarbejde medtovholdere (kvalitetskonsulent, uddannelsesplanlægger oglokal koordinator). Fund  Artiklerne i avisen er et godt udgangspunktat diskutere differentiering(som princip ogud fra egne erfaringer) ud fra  Det giver mulighed for vidensdelingogerfaringsudveksling,når deltagernepræsenterer deres eksperiment om differentiering  Det er godt at diskutere pædagogik på tværs af afdelinger og personalegrupper (konsulenter og undervisere)  Det er værdifuldtatfå viden gennem diskussioner ogoplæg om SOSU Cs måde at arbejde med differentiering/fælles pædagogisk ogdidaktisk grundlagi Handleplan for øget gennemførsel  Det er godt at arbejde kreativt og visuelt/taktiltmed temaet (fx udarbejdelseaf transformativ hypotese i modellervoks)
  • 14. Side 14 af 15 Eksperimenttitel Fra EUD til PHD Udfordring og forandringsbehov Kunen relativlille andelsocial- og sundhedsassistenterbidragertil Regeringensmål om,at 60 % af enungdomsårgangskal gennemføre envideregående uddannelse,dakun ca. 6,7 % (jf.Baseline,s.66) eftersocial- og sundhedsuddannelsenfortsætterpåen videregående uddannelse. Transformativ hypotese Efterto ugersalternativuddannelsesvejledningi undervisningen vil elevernepåetveloplyst grundlagkunne træffe etkvalificeretvalgom ungdomsuddannelse,hvorovervejelserom videreuddannelse indgår. Aktioner Eksperimenteteretlangteksperiment.Første aktionvaretfokusgruppeinterview medelever/studerende fra grundforløb,trin1og sygeplejerskeuddannelsenomfordele/barrierervedsocial-og sundhedsuddannelsensomvejenmodenvideregåendeuddannelse. Andenaktionbestodi formidlingaf fordele/mulighedervedsocial- ogsundhedsuddannelsensomvejen moden videregående uddannelse vedenuddannelsesaftenarrangeretaf UU Kbh.den28. november2013. Tredje aktionbestodi aktivinddragelse af grundforløbseleverpå SOSUC i informationssøgningog videreformidlingaf fordele/mulighedervedsocial-ogsundhedsuddannelsen/PAUsomvejenmoden videregående uddannelse. Fund Resultaterne fraførste aktioni eksperimentetinkluderervidenfraeleverogstuderende omoplevelseraf manglende videnomuddannelsesmulighedereftersocial- ogsundhedsuddannelsen.Endvidere efterlyser elever/studerende større opbakningfraskole ogpraktiktil ønsketomvidereuddannelse viaEUD.Anden aktioni eksperimentetviste,athverkenformellerforumvedarrangementetvaroptimal forformidlingaf fordele/mulighedervedsocial-ogsundhedsuddannelsensomvejenmodenvideregående uddannelse. Tredje aktionresulteredei positive tilbagemeldingerfraalle implicerede.Formenbidrogtil øget motivation,kritisksansogseriøsiteti elevernesopgaveløsning,ogeleverne harerhvervetsigbetydeligny videnomde aktuelle videreuddannelsesmuligheder.Endvidere haraktionenbidragettil enhøjnelseaf uddannelsensstatusi elevernesøjne.Eleverne hardesudenfåetetstørre kendskabtil uddannelsesvejledningenogdennestilbud.Endeligharaktionenstyrketdettværfaglige samarbejdeog fremtidige mulighederforattrække påhinandenskompetencer.