Internationalisation of Danish Research
•Download as PPT, PDF•
1 like•345 views
Data on Internationalisation of Danish R&D (mostly in Danish, but some slides in English)
![Internationalisering af dansk forskning – et overblik Nikolaj Helm-Petersen [email_address] Chefkonsulent, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser](https://image.slidesharecdn.com/2011nhpinternationalisering-13208621896232-phpapp01-111109121148-phpapp01/85/Internationalisation-of-Danish-Research-1-320.jpg)
![Tre Innovationscentre Fire teknologi- og forskningsattachéer ? Teknologi- og forskningsattaché Anders Ødegaard; aod@fi.dk http://www.gksaopaulo.um.dk/en Teknologi- og forsknings-attaché i São Paulo Kontakt: +49 (0)89 5458 5412; mucicd@um.dk www.icdmuenchen.um.dk/en Innovations-centeret i München Teknologi- og forskningsattaché Lars Christensen; (+86 21) 6085 2003; larsch@um.dk www.shanghai.um.dk/en Innovations-centeret i Shanghai Teknologi- og forskningsattaché Lars Beer Nielsen, Tlf: +1 650 543-3190. [email_address] www.siliconvalley.um.dk/en Innovations-centeret i Silicon Valley](https://image.slidesharecdn.com/2011nhpinternationalisering-13208621896232-phpapp01-111109121148-phpapp01/85/Internationalisation-of-Danish-Research-22-320.jpg)
Internationalisation of Danish Research
- 1. Internationalisering af dansk forskning – et overblik Nikolaj Helm-Petersen [email_address] Chefkonsulent, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
- 2. Danske forskere er blandt de mest citerede i verden. Danmark er blandt de lande, som investerer mest i forskning og udviklingsarbejde målt som andel af BNP… .... Men målt som andel af verdens samlede forsknings-investeringer tegner vi os for under én procent. De 99% af verdens forskningsbaserede viden, som produceres uden for Danmark, er kun tilgængelig hvis vi selv har forskere til at samarbejde, forstå og formidler… Småt men godt
- 3. Videnskabelig gennemslagskraft. 2006-2010. Anm.: National Science Indikators (NSI), 2010. Den relative impact er et udtryk for det gennemsnitlige antal citationer pr. artikel sat i forhold til verdensgennemsnittet. Den sorte streg repræsenterer verdensgennemsnittet.
- 4. Andel af videnskabelige publikationer med internationalt samarbejde (Metode: mindst én forsker med adresse i DK og mindst én forsker med adresse i udlandet) Markant udvikling over 24 år…. 1984-1988: 23% 1994-1998: 42% 2004-2008: 55% Kilde: Forskningsbarometer 2010 & Nordforsk
- 5. … men også markant udvikling i andre lande ANDEL AF VIDENSKABELIGE TIDSSKRIFTSUDGIVELSER MED INTERNATIONALT SAMARBEJDE FORDELT PÅ LANDE OG REGIONER PÅ FEMÅRSPERIODER
- 6. Udvikling i hhv. nationale og internationale publikationer. Indeks 1984-2008 Alle nordiske lande undtagen Island: Stor stigning i antal publikationer med udenlandske medforfattere (stiplede) Ingen nævneværdig stigning i antal nationale publikationer
- 7. Among 16 countries Denmark ranks as the one most likely to provide its scientists with an excellent all-round research experience. It scored best on a satisfaction ranking that included measures such as salary, health care, pension and degree of independence. … Denmark not only has the most satisfied scientists of the countries with sizeable samples according to our poll, it also has the happiest citizenry. This suggests that the ‘background’ influences of location and culture can sometimes have an influence on life and career satisfaction — and science professions are no exception Nature Juni 2010:
- 8. Danske universiteter er attraktive - Andel af danske universitetsstillinger (adjunkt, post.doc., lektor og professor) hvor der var kvalificerede udenlandske ansøgere. 1995-2006 pct. Til 19% af alle universitetsstillinger (2007-2009) var der ingen kvalificerede danske ansøgere
- 9. Hver tredje nye ph.d.- studerende i Danmark er udlænding Udenlandske statsborgere udgjorde 34 % af de 2.603 stud., der startede på en ph.d.-uddannelse i Danmark i 2010 Flest ph.d.-studerende kom fra Kina (96), Tyskland (90) og Italien (80). De nyindskrevne udenlandske ph.d.-studerende i 2010 kom fra 82 forskellige lande. Rigsrevisionen : For mange udlændige? Grundforskningsfonden : nej! – Danmark har brug for kloge ambassadører
- 10. Forskningsmidler fra udlandet EU’s syvende rammeprogram for forskning: Høje danske succesrater inden for en række af de faglige temaer (miljø, transport, rumforskning, energi med flere). Op imod én mia. kroner om året til danske forskere og virksomheder fra EU USA: National Institutes of Health og National Science Foundation : bevillinger til danske forskere
- 11. Markant flere europæiske forskningsmidler over tid * Sources : FP7 & J oint Programming Impact Assessments
- 12. Hvorfor internationalt samarbejde? - mange forskellige grunde Bedre og mere forskning Adgang til unikke data, samlinger og udstyr Tværfaglighed og arbejdsdeling Større projekter Penge, løn og karriere (EU’s FP7, USA NIH….) Forfatterkollektiver - You scratch my back …… Stordriftsfordele Fælles globale udfordringer Adgang til viden som ikke findes i Danmark Oprustning af fagområder, geografiske områder, erhvervsområder… Forskerne : Samfundet :
- 13. Har vi overhovedet evidens for merværdi ved internationalt samarbejde? Kritisk masse i forskningen Alle taler om det, men ingen kan dokumentere det. Tekst: Jeg tror sgu vi har opnået kritisk masse for jeg har lige fået en ide
- 14. OECD: Impact of scientific production and the extent of international scientific collaboration, 2003-2009. For alle andre lande end USA: sammenhæng mellem impact og internationalisering Kilde: OECD STI Scoreboard 2011 OECD and SCImago Research Group (forthcoming), Report on Scientific Production, based on Scopus Custom Data, Elsevier, June 2011 BRIC-lande
- 15. USA NSF: Doctorates awarded, by citizenship and field of study: 1989 and 2009
- 16. Forskningsproduktivitet, akademisk indavl og udenlandske gæsteforskere Hugo Horta, Francisco M. Veloso, Rócio Grediaga (2007): Estimates: Academically inbred faculty (PhDs employed by the same university that trained them) generate on average 15% less peer reviewed publications . Kilde: Academic inbreeding and scientific productivity Patrick Gauley & Mario Piacentiniz (2010): Large numbers of Chinese-born students graduate from US universities with PhD degrees in Science and Engineering. Chinese graduate students are more productive than other graduate students in the same department and university. Kilde: Chines graduate students and US scientic productivity: evidence from chemistry Thomas Sinkjær direktør i Danmarks Grundforskningsfond (Inf. 25.juli 2011) Vores centre har mange dygtige unge udenlandske forskere ansat. Herunder flere ph.d.-studerende. Når vi spørger, hvordan de oplever det at arbejde her i Danmark, er de næsten alle begejstrede og fortæller om gode fysiske rammer, engagerede vejledere og gode kollegaer. Spørger man vore centerledere, svarer mange, at de først og fremmest går efter de dygtigste. Men de siger også, at unge udlændinge har en arbejdskultur, der er med til at give hele aktivitetsniveauet på centret et løft Hver gang et af vore universiteter ansætter én dygtig udenlandsk forsker, giver det adgang til et nyt stort forskningsnetværk i udlandet. Men det samme er jo tilfældet, hver gang en ung forsker rejser ud.
- 17. Danmark: Hvad der karakteriserer dynamiske og fornyende forskningsmiljøer? Udgangspunkt: 15 forskningsmiljøer, der af Danmarks Forskningsråd var blevet karakteriseret som gode eksempler på dynamiske og fornyende miljøer: Dynamiske og fornyende miljøer skabes ofte med baggrund i inspiration fra udlandet. Udenlandske faglige miljøer er forbillede. Lederne har typisk stiftet bekendtskab med disse miljøer via forskningsophold. Interaktion med internationale forskningsmiljøer er i øvrigt selvindlysende for de dynamiske miljøer. Dertil kommer, at de fleste af miljøerne i undersøgelsen selv er internationalt velrenommerede og anerkendte. Opbygningen af omfattende internationale netværk anses for afgørende med henblik på at kunne optage ny viden og resultater produceret uden for landets grænser. Udveksling af viden betegnes som en forudsætning for fornyelse. Kilde: Analyseinstitut for Forskning (2002)
- 18. Kineserne kommer Verdens førende inden for gensekventering, det kinesiske selskab BGI, har lagt sit europæiske hovedkvarter i Danmark. Ingeniøren har spurgt direktør for BGI Europe, dr. Li Ning, hvad der har lokket BGI til Danmark? »Det vigtigste for os var det lange gode forhold, flere af vores ledere og stiftere har til deres danske venner, der er forskere i verdensklasse inden for genetik. F.eks. er en af vores stiftere venner med professor Lars Bolund på Aarhus Universitet. Det giver os et solidt fundament her.« Sammen med Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet m.fl. deltager BGI i et projekt, der bl.a. skal opbygge en sekventerings-platform. Højteknologifonden ser så store industrielle perspektiver, at de støtter projektet med 86 mio. hvilket er fondens største bevilling nogensinde. http://ing.dk/artikel/119906                                                                                                                                                       BGI (tidligere Beijing Genomics Institute), der blev grundlagt i Kina i 1999, har bl.a. hjulpet med at udforske generne i den E. coli, der har hærget i Tyskland,. (Foto: BGI)
- 19. Cultural proximity seems to be a strong factor behind the choice of cooperation partners. The exception to the aforementioned is South Africa, which is above both Canada and France in the Danish list. This is most likely an effect of directed developing programs. The large Asian and Latin American research nations are at the bottom of the list. Since the observed/expected measure is a zero sum game, this means that some other countries cooperate more with these countries. Denmark’s pattern of international cooperation Danske forskere samarbejder ikke så meget med forskere i de nye vækst-økonomier. Danske forskere samarbejder meget med nordeuropæiske forskere
- 20. Bilateralt samarbejde Handlingsplan for Forsknings- og Innovationsstyrelsen Formål Bidrage til at fremme internationalisering af dansk forskning Begrænse barrierer og skabe gode rammer Skabe incitamenter Instrumenter Innovationscentre/attachéer Bilaterale aftaler - MoU Internationalt Netværksprogram Mobilitetsaftaler Delegationsrejser Konferencer/matchmaking (Forskningsprojekter)
- 21. Landeaftaler Brasilien ( fødevarer, energi, miljø, sundhed, bio, nano) Indien (bioteknologi) Kina (biotek, biomed., fødevarer, cleantech, nano, sundhed & ikt) Israel (life science og cleantech) USA ( alle områder) Japan (life science, cleantech) ( Sydkorea ) Kriterier for indgåelse for aftaler Lande uden for EU Gensidighed First mover-fordel Udgangspunkt i styrkepositioner Hjemtagning af viden, talent, teknologi Fokuseret indsats Baseret på samarbejde – potentiale Stort udbytte Høje transaktionsomkost./barrierer
- 22. Tre Innovationscentre Fire teknologi- og forskningsattachéer ? Teknologi- og forskningsattaché Anders Ødegaard; aod@fi.dk http://www.gksaopaulo.um.dk/en Teknologi- og forsknings-attaché i São Paulo Kontakt: +49 (0)89 5458 5412; mucicd@um.dk www.icdmuenchen.um.dk/en Innovations-centeret i München Teknologi- og forskningsattaché Lars Christensen; (+86 21) 6085 2003; larsch@um.dk www.shanghai.um.dk/en Innovations-centeret i Shanghai Teknologi- og forskningsattaché Lars Beer Nielsen, Tlf: +1 650 543-3190. [email_address] www.siliconvalley.um.dk/en Innovations-centeret i Silicon Valley
- 23. Læs mere: Nordforsk Noria-net : Bibliometric Research Performance Indicators for the Nordic Countries (2010) International Research Cooperation in the Nordic Countries (2010) Comparing Research at Nordic Universitites using Bibliometric Indicators (2011) Kommende (2012): Samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning i de nordiske lande http://www.nordforsk.org/no/publikasjoner Forskningsbarometer 2010 http://www.fi.dk/publikationer/2010/forskningsbarometer-2010
Editor's Notes
- 1. The volume is expressed as an index where 1984=100. 2. Iceland has grown nationally as well as internationally; all the other ones have grown internationally. International volume is now 50-60%; 70% för Iceland.
- [Explain the graph.] Cultural proximity seems to be a strong factor behind the choice of cooperation partners. The other Nordic and Baltic states are on the top the (relative) list. The following 19 countries/regions, approximately the rest of the Western world, are chosen as cooperation partners by Danish researchers approximately as often as expected, considering their sizes. The exception to the aforementioned is South Africa, which is above both Canada and France in the Danish list. This is most likely an effect of directed developing programs. The large Asian and Latin American research nations are at the bottom of the list. Since the observed/expected measure is a zero sum game, this means that some other countries cooperate more with these countries.