More Related Content
Featured (20)
Kan man træne arbejdshukommelsen revideret (pernille dedenroth larsen)-ilovepdf-compressed-ilovepdf-compressed
- 1. Hvorfor træne ordblindes arbejdshukommelse? Arbejdshukommelsen er defineret som et begrænset kapacitetssystem, som midlertidigt lagrer og processerer information (Passer & Smith, 2008; 255). Den er derved central i forhold til indlæring, både ved introduktion til ny viden og ved genkaldelse af information, gemt i langtidshukommelsen1. For at lære sig nye ord er det nødvendigt at kunne fastholde ordet et stykke tid i opmærksomheden (Elbro, 2008; 138) for at kunne lagre ordets betydningsside samt lydside. Særligt har evnen til at fastholde fonologisk materiale i arbejdshukommelsen betydning for udviklingen af fonologiske repræsentationer2 i langtidshukommelsen (Baddeley, m.fl., 1998), men den spiller også en rolle i forhold til, hvor godt man husker ord og for dele af læseudviklingen (Elbro, 2008). Ordblinde har udvist vanskeligheder ved at fastholde fonologisk materiale i korttidshukommelsen, bl.a. afspejlet via gentagelse af nonsensord, hvilket peger på, at lyden af ord er mindre præcist opbevaret i ordblindes mentale 1 Langtidshukommelsen er vores enorme hukommelseslager, som lagrer vedvarende minder (Passer & Smith, 2008). leksikon og derudover, at det er sandsynligt, at den upræcise lagring allerede sker ved tilegnelsen af ordet (Smith-Spark & Fisk, 2007). Ved visitation og udredning for ordblindhed testes arbejdshukommelsen, men det er sjældent, at træning og forbedring af arbejdshukommelsen sættes som delmål i ordblindeundervisningen til trods for, at test af arbejdshukommelsen muligvis afspejler førnævnte vanskelighed (Savage, m.fl., 2007). Arbejdshukommelsen Ideen om den arbejdende hukommelse var et opgør med tidligere syn på korttidshukommelsen som ene mellemled og ansvarlig for overførslen af forskellige typer af information til langtidshukommelsen. I dag anvendes betegnelserne korttids- og arbejdshukommelse ofte som udtryk for det samme, men der er forskel. Test af korttidshukommelsen afspejler en lagerfunktion, mens test af arbejdshukommelsen afspejler et samarbejde mellem forskellige funktioner (komponenter). 2 En fonologisk repræsentation er en repræsentation af ordets udtale, lagret i det mentale leksikon. Kan man træne arbejdshukommelsen? I efteråret 2015 satte jeg mig for at undersøge, hvorvidt jeg kunne træne mine voksne, ordblinde kursisters arbejdshukommelse. Udgangspunktet for min undersøgelse var gentagelse af talsekvenser forlæns og baglæns samt udregning af regnestykker via udvalgte talsteder på kroppen. Sigtet med artiklen er at igangsætte en diskussion af, hvorvidt træning af arbejdshukommelsen er relevant i ordblindeundervisningen og, i bekræftende fald, en diskussion af træningsforløbets form og indhold. Pernille Dedenroth Larsen, cand. mag. i Audiologopædi, SPS- og ordblindevejleder på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF). pernillededenroth@hotmail.com Pernille Dedenroth Larsen, cand. mag. i audiologopædi med tilvalg inden for dansk som andet- og fremmedsprog, SPS- og ordblindevejleder på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF)
- 2. Undersøgelser af arbejdshukommelsen tager oftest teoretisk udgangspunkt i Baddeleys arbejdshukommelsesmodel (2003). Modellen blev første gang beskrevet i 1974, er siden revideret og består på nuværende tidspunkt af fire komponenter: 1) den fonologiske sløjfe (FS), 2) den visuospatiale tegneblok (VT), 3) den centrale eksekutive funktion (CE) og 4) den episodiske buffer (EB). FS er et midlertidigt lager til fastholdelse af sekventiel, auditiv information. FS´ funktion undersøges derved bedst ved gentagelse af enheder forlæns, f.eks. gentagelse af talsekvenser forlæns. FS består af to funktioner: et midlertidigt fonologisk lager, hvor auditiv information svækkes i løbet af få sekunder, medmindre informationen genopfriskes af den artikulatoriske repetition (Baddeley, 2000). FS har særlig indflydelse ved tilegnelse af nye ord og ved tilegnelse af andetsprog (Baddeley, 2003). VT er et midlertidigt lager til fastholdelse af visuospatial information. Tegneblokken er tænkt som et mellemled mellem visuel og spatial information, gjort tilgængelig via sanserne eller langtidshukommelsen. VT’s funktion kan bl.a. ses afspejlet i hukommelsesopgaven Corsi Block3. CE er et opmærksomhedssystem uden lagringsfunktion, hvis funktion er at rette, dele og skifte opmærksomhed på underkomponenterne FS, VT og EB. CE’s funktion afspejles bl.a. ved test af stroop- 3 Corsi Block er en hukommelsesopgave, hvor man præsenteres for eksempelvis 3x3 tomme felter, som markeres enkeltvis med et kryds. Opgaven går således ud på at huske, hvilke felter der bliver markeret, samt rækkefølgen. effekten4. Dog er det svært at finde opgaver, som udelukkende afspejler CE’s funktion, da FS og VT altid i en eller anden grad er involveret (Jeffries & Everatt, 2004). EB er sidst tilføjet til arbejdshukommelsesmodellen og er et midlertidigt lager, hvor information fra FS, VT og langtidshukommelsen kan integreres, manipuleres og gøres tilgængelig bevidst med støtte fra CE. Forskellige kilder af information kan derved overvejes samtidigt (Baddeley, 2002) (se Figur 1). Figur 1: Illustration af arbejdshukommelsesmodellen (Baddeley, 2003; 835). I undersøgelser af ordblinde børn og voksnes korttids- og arbejdshukommelse har man forsøgt at identificere eventuelle vanskeligheder, knyttet til de fire komponenter i Baddeleys model (2003). Overordnet skelner man mellem vanskeligheder med henholdsvis at lagre og at processere. Vanskeligheder med at lagre kaldes domænespecifikke og knyttes 4 Test af stroop-effekten er en test af automatisk ordgenkendelse. Man præsenteres for en række farver, som er stavet med forskellige farver. Opgaven går ud på at benævne farverne uden at læse ordene, så hurtigt som muligt, men eventuelle fejl skal rettes (Elbro, 2008; 43).
- 3. til komponenterne FS, VT og EB, hvorimod vanskeligheder med at processere kaldes domænegenerelle og knyttes til CE. Undersøgelser af ordblindes korttids- og arbejdshukommelse peger på en dysfunktion i CE, dvs. en domænegenerel frem for en domænespecifik vanskelighed; dette afsløret ved vanskeligheder ved samtidigt at kunne lagre (både fonologisk og visuospatialt) og processere information (Savage, m.fl., 2007, Jeffries & Everatt, 2004, Smith-Spark & Fisk, 2007). Man har dog også fundet vanskeligheder hos ordblinde med at lagre fonologisk og visuospatial information i både FS og VT, men resultaterne af disse undersøgelser er ikke entydige i forhold til at udpege en domænespecifik vanskelighed (Smith- Spark & Fisk, 2007). Kan man træne korttids- og arbejdshukommelsen? Med et teoretisk udgangspunkt i Baddeleys arbejdshukommelsesmodel (2003) har man i forskellige undersøgelser undersøgt, hvorvidt det er muligt at træne korttids- og arbejdshukommelsen og opnå en transfereffekt. Man skelner mellem en nær transfereffekt, dvs. en effekt på opgaver, som er lignende de opgaver, der er anvendt i træningsforløbet (f.eks. en forbedring på korttids- og arbejdshukommelsestest som følge af træningsforløbet), og en fjern transfereffekt, dvs. en effekt på opgaver, som er ulig de opgaver, der er anvendt i træningsforløbet (f.eks. en forbedring på IQ-test som følge af træningsforløbet). I metaundersøgelser af effekten af træning af korttids- og arbejdshukommelsen har man primært fundet nære transfereffekter. Effekterne ses dog ikke at være vedvarende (Melby-Lervåg & Hulme, 2013, Schwaighofer, m.fl., 2015). Hvis man ønsker at opnå transfereffekt, så ses særligt træningsmængde, træningsvarighed, supervision af træning, træningssted (Schwaighofer, m.fl., 2015) og træningsopgavens kompleksitet (Chein & Morrison, 2010) at være afgørende. Formål med undersøgelsen Formålet med min undersøgelse var at afdække, hvorvidt det var muligt at træne mine voksne, ordblinde kursisters arbejdshukommelse, afspejlet i en fremgang fra præ- til posttestresultat, målt med Cifferspændviddetesten (Rønberg, 2007), dvs. at opnå en nær transfereffekt i tråd med tidligere undersøgelsers fund. Deltagere Der indgik i alt ti kursister med en gennemsnitlig alder på 44,7 år. Kursisterne var alle visiteret og udredt til ordblindeundervisning for voksne og deltog én gang ugentligt i kompenserende læse-/skriveundervisning. To af kursisterne havde ikke dansk som modersmål. De havde forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, men var på baggrund af interviewet i udredningen placeret i en af Cifferspændviddetestens (Rønberg, 2007) tre referencegrupper. Kursisterne var, ud fra deres testresultater på Cifferspændviddetesten (Rønberg, 2007) i deres testrapporter og referencegruppens gennemsnit, vurderet til at have henholdsvis en nedsat, lettere nedsat og normal arbejdshukommelse ud fra følgende kriterier:
- 4. Nedsat arbejdshukommelse = < 1 talsekvens under gennemsnit for referencegruppen Lettere nedsat arbejdshukommelse = > 1 talsekvens under gennemsnit for referencegruppen Normal arbejdshukommelse = gennemsnit eller < gennemsnit for referencegruppen Som det fremgår af Figur 2, så havde kursisterne ikke alle som udgangspunkt en nedsat eller lettere nedsat arbejdshukommelse. Til trods for det var målet for disse kursister, på lige fod med de andre, at forbedre deres resultat på Cifferspændviddetesten (Rønberg, 2007). Figur 2: Kursisternes udgangspunkt forud for træningen (prætestresultater på Cifferspændviddetesten (Rønberg, 2007)). Træningsopgave Da undersøgelsen havde til formål at opnå en effekt ved træning af arbejdshukommelsen, var det vigtigt, at træningsforløbet tog udgangspunkt i en opgave, som trænede arbejdshukommelsen 5 Nonordsmatching er en lytteopgave, hvor kursisten skal afgøre, om han/hun hører de samme nonord oplæst, f.eks. mel, guk, ven – guk, mel, ven. 6 Sætnings- og læsekapacitetsopgaver er opgaver, hvor kursisten enten skal lytte eller læse en serie af og ikke korttidshukommelsen. Simple opgaver, f.eks. nonordsgentagelse, nonordsmatching5 og gentagelse af sekvenser af ord og tal, tænkes at træne korttidshukommelsen, mens komplekse opgaver, f.eks. sætnings- og læsekapacitetsopgaver6 og gentagelse af talsekvenser baglæns, tænkes at træne arbejdshukommelsen (Savage, m.fl., 2007, Schwaighofer, m.fl., 2015). Ifølge Chein & Morrison (2010) består en kompleks arbejdshukommelsesopgave af to dele: manipulation af test-items samt en sekundær beslutningstagningsopgave. Inspireret af www.danskfaget.dk’s Brain breaks – talsteder udvalgte jeg, inden træningsforløbets start, otte talsteder på kroppen (højre øre: 1, venstre øre: 2, næse: 3, højre skulder: 4, venstre skulder: 5 og hage: 6, højre knæ: plus, venstre knæ: minus), som mine kursister skulle bruge i forbindelse med to komplekse arbejdshukommelsesopgaver: gentagelse af talsekvenser baglæns samt udregning af regnestykker. Både gentagelse af talsekvenser baglæns samt udregning af regnestykker via talsteder på kroppen kan betegnes som komplekse, idet kursisten skal omkode talstederne, enten visuelt eller auditivt, for at kunne udpege talsekvensen baglæns i den rigtige rækkefølge eller regnestykkets resultat. Omkodningen af tallene ses derved at være en manipulation af test-items og udpegningen af talsekvensen baglæns eller regnestykkets resultat som en sekundær sætninger og forsøge at genkalde sig det sidste ord i hver sætning i den præsenterede sekvens.
- 5. beslutningstagningsopgave. Det visuelle element i form af talstederne var vigtig at inddrage, dels fordi tal er svære at fastholde i hukommelsen uden en association (By, 2007), og dels fordi tidligere undersøgelsers resultater tyder på, at man ved visuospatial træning af arbejdshukommelsen kan opnå en større nær transfereffekt (Melby-Lervåg & Hulme, 2013) og øge kapaciteten i FS (McNamara & Scott, 2001, Smith-Spark & Fisk, 2007). Som tidligere nævnt har man identificeret vanskeligheder hos ordblinde, særligt i CE, men også i FS og VT, dog ikke med entydige resultater. Det var derfor vigtigt teoretisk at udtænke en kompleks arbejdshukommelsesopgave, som gjorde brug af alle komponenterne i arbejdshukommelsesmodellen, beskrevet af Baddeley (2003). Ved gentagelse af talsekvenser gør kursisten brug af FS og CE, idet opgaven fordrer samtidig lagring og processering (Savage, m.fl., 2007). Da talstederne udgør en visuel komponent, tænkes opgaven yderligere at fordre lagring i VT samt i EB, hvor informationerne fra FS og VT fastholdes, inden talsekvensen gentages baglæns af kursisten. Den overordnede styring af processen varetages af CE (se Figur 3). Figur 3: Gentagelse af talsekvens baglæns med talsteder med teoretisk udgangspunkt i Baddeleys arbejdshukommelsesmodel Ved udregning af regnestykker fastholdes regnestykket i VT, da regnestykket præsenteres visuelt af en medkursist. Regnestykket omkodes via talstederne til lyd, som fastholdes i FS. Informationer fra VT og FS samt viden om addition fra langtidshukommelsen samles i EB, inden resultatet af regnestykket vises ved at udpege det korrekte talsted. Den overordnede styring af processen varetages af CE (se Figur 4). Figur 4: Udregning af regnestykke med talsteder med teoretisk udgangspunkt i Baddeleys arbejdshukommelsesmodel. Fremgangsmåde Cifferspændviddetesten (Rønberg, 2007) blev anvendt som præ- og posttest. Jeg valgte at anvende denne test, dels fordi VUF anvender denne til at teste korttids- og arbejdshukommelsen ved udredningen, dels fordi testen har normdata, så kursisternes arbejdshukommelse kunne vurderes som henholdsvis nedsat, lettere nedsat og normal ud fra egne fastsatte kriterier (se kriterierne under Deltagere). Testen består af varierende talsekvenser
- 6. (3-7 tal forlæns og 2-5 tal baglæns). Talsekvenserne læses højt af testlederen, hvorefter kursisten gentager talsekvensen enten forlæns eller baglæns. Gentages en talsekvens forkert to gange i træk, stoppes testen, og resultatet noteres. Resultatet ses i forhold til en referencegruppe, som udvælges på baggrund af kursistens uddannelsesbaggrund. Gentagelse af talsekvenser baglæns samt udregning af regnestykker via talsteder var fast element ved hver undervisningsgang 10-15 minutter i løbet af efterårssemestret 2015 fra undervisningsstart i august til undervisningsafslutning i december (16 uger). Da arbejdshukommelsen kan rumme syv (plus/minus to) enheder (Collin, m.fl., 2011) blev talsekvenserne og regnestykkerne udarbejdet med henblik på at arbejde hen imod en fastholdelse og manipulation af syv (plus/minus to) enheder. Talsekvenserne til gentagelse baglæns varierede derved fra to-fem tal og regnestykkerne fra tre-syv enheder. Længden af talsekvenserne og regnestykkerne blev øget i takt med træningsforløbet. Øvelserne foregik i par på skift, så begge kursister gentog talsekvenser forlæns og baglæns samt udregnede regnestykker. Kursisterne blev superviseret af underviseren undervejs i træningsforløbet. Gentagelse af talsekvenser baglæns blev lavet i par. Talsekvenserne blev udformet af underviseren i varierende længde og noteret på et papir, som kursisten, som læste talsekvenserne op, kunne støtte sig til. Talsekvenserne blev læst op enkeltvis af den ene kursist og umiddelbart herefter gentaget baglæns af den anden kursist ved at pege på de tilsvarende talsteder. Kursisten, som læste talsekvenserne op, havde desuden til opgave at eftertjekke, hvorvidt den anden kursist gentog talsekvenserne korrekt samt pegede på de korrekte talsteder. Se Figur 5 for eksempler på talsekvenser. Udregning af regnestykker blev lavet i par. Regnestykkerne blev udformet af underviseren og noteret på et papir, som kursisten, som viste regnestykket, kunne støtte sig til. Den ene kursist lavede et regnestykke nonverbalt ved at pege på udvalgte talsteder, mens den anden kursist aflæste talstederne og udregnede regnestykket. Resultatet blev vist ved at pege på det tilsvarende talsted. Hvis kursisten udregnede et forkert resultat, ifølge kursisten, som viste regnestykket, blev regnestykket vist igen. Se Figur 5 for eksempler på regnestykker. Figur 5: Eksempler på talsekvenser og regnestykker Hvert par gennemgik otte talsekvenser, både forlæns og baglæns, samt udregnede otte regnestykker hver. Talsekvenserne, som blev gentaget forlæns, blev brugt som opvarmning. Resultater
- 7. Da jeg ønskede at belyse, hvorvidt testresultaterne på Cifferspændviddetesten (Rønberg, 2007), før og efter undervisningen, var signifikant forskellige, lavede jeg en t-test med én gruppe i Excel (Elbro & Poulsen, 2015). To af kursisternes præ- og postresultater er dog ikke medregnet, da resultatet på Cifferspændviddetesten (prætesten) (Rønberg, 2007) ikke fremgik tydeligt i deres testrapport. Beregningerne bygger derfor på otte kursisters præ- og posttestresultater. På baggrund af litteraturen forventede jeg at finde en nær transfereffekt som følge af træningsforløbet. Resultatet viste en signifikant forskel på præ- og posttestresultatet på Cifferspændviddetesten (Rønberg, 2007) (T(7) = 0,00, p < 0,05 (signifikant)) ved test af arbejdshukommelsen. Resultatet tyder derved på, at jeg, ved at træne mine kursisters arbejdshukommelse én gang ugentligt, har kunnet opnå en nær transfereffekt i tråd med tidligere undersøgelsers resultater. Til sammenligning viste forskellen på præ- og posttestresultatet på Cifferspændviddetesten (Rønberg, 2007) ved test af korttidshukommelsen en ikke- signifikant forskel (T(7) = 0,71, p < 0,05 (ikke signifikant)), hvilket tyder på, at træningsopgaverne især har udfordret samarbejdet mellem FS og CE. I Figur 6 ses en graf over kursisternes præ- og posttestresultaters middelværdier på Cifferspændviddetesten (Rønberg, 2007), og i Tabel 1 ses en oversigt over de samlede middelværdier og standardafvigelser. Figur 6: Graf over middelværdier ved præ- og posttest på Cifferspændviddetesten (Rønberg, 2007) Tabel 1: Oversigt over middelværdier og standardafvigelser ved præ- og posttest på Cifferspændviddetesten (Rønberg, 2008). Standardafvigelserne er angivet i parentes. Ved sammenligning af kursisternes egne præ- og postresultater på Cifferspændviddetesten (Rønberg, 2007), set i forhold til deres referencegruppers normdata, har tre af kursisterne bibeholdt resultater, der tyder på en normal arbejdshukommelse. Yderligere tre kursister er gået fra at have resultater, der tyder på en lettere nedsat arbejdshukommelse til, ved posttest, at have resultater, der tyder på en normal arbejdshukommelse. De sidste to kursister er gået fra at have prætestresultater, der tyder på en nedsat arbejdshukommelse, til, ved posttest, at have resultater, der tyder på en lettere nedsat arbejdshukommelse (se Tabel 2). Tabel 2: Fordeling af præ- og posttestresultater – arbejdshukommelse.
- 8. Alle kursister ses derved at have bibeholdt eller være gået frem mod at have resultater, der tyder på en normal arbejdshukommelse. Diskussion Undersøgelsens resultat tyder på, at man, ved at træne arbejdshukommelsen på ugentlig basis med komplekst udarbejdede opgaver, kan opnå en nær transfereffekt. Resultatet er i tråd med tidligere undersøgelsers resultater. Da der hersker tvivl om kilden til forbedringer i arbejdshukommelsen (Apter, 2012), har man bl.a. peget på, at man ved strategitræning kan opnå en effekt (McNamara & Scott, 2001, Dunning & Holmes, 2014). I træningsforløbet fik kursisterne vist en association til tallene 1- 6 via talsteder på kroppen, da tal er svære at huske, hvis de ikke associeres med noget visuelt (By, 2007). Denne association kunne sagtens tænkes som en brugbar hukommelsesstrategi i forhold til at fastholde og gentage talsekvenser i varierende længde. Dog ses Cifferspændviddetesten (Rønberg, 2007) at indeholde talsekvenser med tal fra 1-9, hvorfor talstederne ikke tænkes at have udgjort en strategi for mine kursister i posttestsituationen. Hvis de var blevet introduceret for talsteder fra 1-9, kunne fremgangen fra præ- til posttest muligvis tilskrives strategibrug. 7 En backwash-effekt, også kaldt en washback-effekt, er en tests indflydelse på, hvordan kursister undervises, dvs. undervisningens form og indhold afspejler testen; dette med ønske fra underviserens side om, at så mange kursister som muligt klarer sig Da den ene af træningsopgaverne er identisk med Cifferspændviddetestens (Rønberg, 2007) opgave, kunne fremgangen også være udtryk for en backwash-effekt7. Formålet med undersøgelsen ses ikke at tage højde for tidligere undersøgelsers resultater, som peger på en domænegenerel vanskelighed i ordblindes arbejdshukommelse. Nær transfereffekt er nemlig forbundet med en øget kapacitet (en øget lagerfunktion), hvorimod fjern transfereffekt er forbundet med en øget effektivitet (et mere effektivt samarbejde mellem komponenterne) i arbejdshukommelsen (Bastian & Oberauer, 2014). Fremtidige undersøgelser af træning af ordblindes arbejdshukommelse bør derfor sigte mod at udarbejde træningsopgaver, som træner samspillet mellem de forskellige komponenter i Baddeleys arbejdshukommelsesmodel (2003) og ikke kun lagerfunktionen. Udgangspunktet for undersøgelsen var en interesse i at undersøge, hvorvidt det var muligt at træne arbejdshukommelsen og derved styrke de processer i arbejdshukommelsen, der er involveret ved lagring af fonologiske repræsentationer i det mentale leksikon. Da kun Cifferspændviddetesten (Rønberg, 2007) blev anvendt til måling af effekten, kan det ikke slås fast, hvorvidt træningsopgaverne har potentiale i forhold til en fjern transfereffekt. Dog tyder godt ved posttest (http://elt.wikia.com/wiki/Backwash_effect).
- 9. resultatet af Cifferspændviddetesten (Rønberg, 2007) på, at træningsopgaverne har potentiale i forhold til at træne effektiviteten (samarbejdet mellem komponenterne i Baddeleys arbejdshukommelsesmodel (2003)). Til trods for dette ses gentagelse af tal ikke ud til at udfordre den ordblinde på samme måde, som hvis udgangspunktet var nonsensord. Generelt har ordblinde ca. samme score i cifferspændvidde, som yngre, normale læsere har (Elbro, 2008; 139). Hvis formålet med træningen er at styrke de fonologiske repræsentationer i det mentale leksikon, så bør træningen formodentlig tage afsæt i at udfordre den ordblindes fonologiske opmærksomhed og derved CE’s funktioner. Denne undersøgelses træningsopgave kunne sagtens videretænkes med udgangspunkt i bogstavsteder og læsning af nonsensord og derved formodentlig udfordre processer i arbejdshukommelsen, forbundet med tilegnelsen af nye ord. Særligt fonemsletning og positionsanalyse udfordrer CE (Savage, m.fl., 2007). Undersøgelsen lever ikke op til kriterierne for psykologiske undersøgelser (Apter, 2012), da der bl.a. mangler en kontrolgruppe. Resultatet af undersøgelsen skal derfor ses i lyset deraf. Dog tyder resultatet af undersøgelsen på, at man med relativt få midler kan træne i at opnå en nær transfereffekt. Træning af arbejdshukommelsen bør dog ikke erstatte den almindelige læse-/skriveundervisning, men skal ses som et supplement, som kan styrke den ordblindes kognitive færdigheder. Kilder Apter, B.J.B., 2012, Do computerised training programmes designed to improve working memory work? Educational Psychology in Practice, Vol. 28, No. 3, 257-272 Baddeley, A., 2000, The episodic buffer: a new component of working memory? Trends in Cognitive Sciences – Vol. 4, No. 11, November Baddeley, A., 2002, Is Working Memory Still Working, European Psychologist, Vol. 7, No. 2, June, pp. 85-97 Baddeley, A., 2003, Working memory and language: an overview, Journal of Communication Disorders 36, 189-208 Baddeley, A., S. Gathercole & C. Papagno, 1998, The Phonological Loop as a Language Learning Device, Psychological Review, Vol. 105, No. 1, 158-173 Bastian, C.C. & K. Oberauer, 2014, Effects and mechanisms of working memory training: a review, Psychological Research 78:803-820, Springer By, O., 2007, Memo – Den nemme vej til bedre hukommelse, Bazar Chein, J.M. & A.B. Morrison, 2010, Expanding the mind´s workspace: Training and transfer effects with a complex working memory span task, Psychonomic Bulletin & Review, 17 (2), 193-199 Collin, C., V. Grand, N. Benson, M. Lazyan, J. Ginsburg & M. Weeks, 2011, Psykologi Bogen, Atelier Dunning, D.L. & J. Holmes, 2014, Does working memory training promote the use of strategies on untrained working memory tasks?, Memory & Cognition, August, Volume 42, Issue 6, pp. 854-862 Elbro, C., 2008, Læsevanskeligheder, Gyldendal Elbro, C. 2008, Læsning og læseundervisning, Gyldendal, 2. udgave Elbro, C. & M. Poulsen, 2015, Hold i virkeligheden – statistik og evidens i uddannelse, HANS REITZELS FORLAG http://elt.wikia.com/wiki/Backwash_effect
- 10. Jeffries, S. & J. Everatt, 2004, Working Memory: Its Role in Dyslexia and Other Specific Learning Difficulties, DYSLEXIA 10: 196-214 McNamara, D.S. & J.L. Scott, 2001, Working memory capacity and strategy use, Memory & Cognition, 29 (1), 10-17 Melby-Lervåg, M. & C. Hulme, 2013, Is Working Memory Training Effective? A Meta-Analytic Review, Developmental Psychology Vol. 49, No. 2, 270-291 Passer, M.W. & R.E. Smith, 2008, PSYCHOLOGY The Science of Mind and Behavior, McGRAW-HILL INTERNATIONAL EDITION Rønberg, L., 2007, Cifferspændviddetesten Savage, R., N. Lavers & V. Pillay, 2007, Working Memory and Reading Difficulties: What We Know and What We Don´t Know About the Relationship, Educ Psychol Rev 19:185-221, Springer Schwaighofer, M., F. Fischer & M. Bühner, 2015, Does Working Memory Training Transfer? A Meta- Analysis Including Training Conditions as Moderators, EDUCATIONAL PSYCHOLOGIST, 50(2), 138-166 Smith-Spark, J.H. & J.E. Fisk, 2007, Working memory functioning in developmental dyslexia, MEMORY, 15(1), 34-56 www.clioonline.dk/danskfaget/udskolimg/ressour cer/arbejdsformer/bevaegelse/brain-breaks/