ݺߣ

ݺߣShare a Scribd company logo

Kunst, økonomi, kreativ kapitalisme

•
•
Jan Løhmann Stephensen
Jan Løhmann Stephensen

Jls oplæg om kunst & business til ÆKs årssymposium 2012

1 of 59
Kunst, økonomi, kreativ kapitalisme Jan Løhmann Stephensen ÆKs årsymposium 2012: Kunst/business — nye modeller? onsdag den 21. november 2012
onsdag den 21. november 2012
Team Culture (2012) ”Hvordan kan vi som samfund lade os inspirere af kunsten og kulturen, så vi kan finde perspektivrige, kloge og overraskende veje ud af krisen? Hvordan bruger vi den innovationskraft, der kommer fra kunsten og kulturen, til at skabe nye former for sammenhold, identitet og økonomisk udvikling?” Uffe Elbæk [POLITIKEN, 3. marts 2012] onsdag den 21. november 2012
”du elsker i hvert fald ikke kunsten, for hvis du virkelig elskede kunsten, så ville du ikke tugte den. Du elsker nemlig først og fremmest kunsten for det, den skal bidrage til samfundet med. Du elsker ikke kunsten for dens egen skyld. Den præmis er jeg uenig i. Når du eksempelvis skriver, at »kulturen har et stort potentiale for at blive en langt større drivkraft i det danske samfund på alle niveauer« og taler om vækstteam, så kan jeg ikke se det som andet end en instrumentalisering. Alene ordet ’vækstteam’ får det til at løbe koldt ned ad ryggen.” Peter Nielsen [INFORMATION, 30. sept. 2012] onsdag den 21. november 2012
Kunsten Alt det andet Tekst onsdag den 21. november 2012 5
[Autonomi] = “selvlovgivende” - jf. [auto]=”selv” + [nomos]=”lov” autonomi, Kunsten uddifferentiering, interesseløshed etc. vs. instrumentalisering, økonomiske logikkers kolonisering, Tekst afdifferentiering etc. onsdag den 21. november 2012 6
Michelangelo: The Sistine Chapel, 1508-12 onsdag den 21. november 2012
Tiziano Vecelli: Emperor Karl V, 1548 onsdag den 21. november 2012
Art Basel 2012 Louise Lawler onsdag den 21. november 2012
Charles Dickens, Great Expectations, 1860-61 Bogforum 2012 onsdag den 21. november 2012
11 onsdag den 21. november 2012
- Kultur- og Erhvervsministeriet: Danmarks kreative potentiale – kultur- og erhvervspolitisk redegørelse, Kbh.: Kultur- og Erhvervsministeriet, 2000. - Advice Analyse: Den kreative alliance – en analyse af samspillet mellem kulturlivet og erhvervslivet, Kbh.: Advice Analyse, 2000. - Richard Florida: The Rise of the Creative Class: and How It's Transforming Work, Leisure, Community and Everyday Life, New York: Basic Books, 2002. - Institut for Fremtidsforskning: Creative Man, Kbh.: Gyldendal, 2004. onsdag den 21. november 2012
Creative Britain - the world’s creative hub onsdag den 21. november 2012
3. faser: I. De kulturelle erhverv (1980erne–) II. De kreative erhverv (1998–) III. Den kreative økonomi (2004–) onsdag den 21. november 2012
3. faser: I. De kulturelle erhverv (1980erne–) II. De kreative erhverv (1998–) III. Den kreative økonomi (2004–) onsdag den 21. november 2012
3. faser: I. De kulturelle erhverv (1980erne–) II. De kreative erhverv (1998–) III. Den kreative økonomi (2004–) onsdag den 21. november 2012
I. Forgængere: kulturelle erhverv (1990erne–) The Economic Importance of the Arts (ved John Myerscough, 1988) British Councils Export, Potential of the Cultural Industries (ved Gorham and Partners, 1996) Labour Party: Create the Future: A Strategy for Cultural Policy (1997) II. The Creative Industries Programme (1998-) Department of Culture, Media & Sport, Creative Industries Mapping Document, London, 1998. DCMS, Creative Industries: Exports: Our Hidden Potential (1999) III. The Creative Economy Programme (2004-) Staying Ahead: the Economic Performance of the UK's Creative Industries (2007) Creative Britain: New Talents for the New Economy (2008) onsdag den 21. november 2012
I. Forgængere: kulturelle erhverv (1990erne–) The Economic Importance of the Arts (ved John Myerscough, 1988) British Councils Export, Potential of the Cultural Industries (ved Gorham and Partners, 1996) Labour Party: Create the Future: A Strategy for Cultural Policy (1997) II. The Creative Industries Programme (1998-) Department of Culture, Media & Sport, Creative Industries Mapping Document, London, 1998. DCMS, Creative Industries: Exports: Our Hidden Potential (1999) III. The Creative Economy Programme (2004-) Staying Ahead: the Economic Performance of the UK's Creative Industries (2007) Creative Britain: New Talents for the New Economy (2008) onsdag den 21. november 2012
THE CREATIVE INDUSTRIES (1998-2004) “those industries which have their origin in individual creativity, skill and talent and which have a potential for wealth and job creation through the generation and exploitation of intellectual property. Key sectors: • advertising • architecture • the art and antiques market • crafts • design • designer fashion • film • interactive leisure software • music • the performing arts • publishing • software • television and radio Department of Culture, Media & Sport, Creative Industries Mapping Document, London, 1998. onsdag den 21. november 2012
1. velfærdsmodellen • kulturen som isoleret felt • store kulturelle gevinster (“velfærdsberigende”), men negativ økonomisk impact (“underskudsforretning”) ➡ offentlig kulturstøtte 2. konkurrencemodellen • de kreative erhverv = erhverv ligesom alle andre erhverv: “normale” varer og “normale” problemer/omstændigheder ➡ “normal” erhvervspolitik 3. vækstmodellen • de kreative erhverv som “vækst-drivers” (positiv økonomisk impact) • = en speciel/særlig sektor: fx tidlig indoptagelse af nye teknologier og forretningsmodeller => nye typer job, nye typer varer og services ➡ investerings og vækstpolitik 4. innovationsmodellen • de kreative erhverv som hele økonomiens “innovationssystem” • jf. Schumpeter: ”kreative destruktion” ➡ innovationspolitik (à la den kreative økonomi-tilgangen) Løst baseret på “FOUR MODELS OF THE CREATIVE INDUSTRIES” (Potts & Cunningham, 2008) onsdag den 21. november 2012
Kunsten Alt det andet Tekst onsdag den 21. november 2012 21
1. velfærdsmodellen • kulturen som isoleret felt • store kulturelle gevinster (“velfærdsberigende”), men negativ økonomisk impact (“underskudsforretning”) ➡ offentlig kulturstøtte 2. konkurrencemodellen • de kreative erhverv = erhverv ligesom alle andre erhverv: “normale” varer og “normale” omstændigheder/udfordringer/problemer ➡ “normal” erhvervspolitik 3. vækstmodellen • de kreative erhverv som “vækst-drivers” (positiv økonomisk impact) • = en speciel/særlig sektor: fx pga. tidlig indoptagelse af nye teknologier og forretningsmodeller => nye typer job, nye typer varer og services ➡ (særlig) investerings og vækstpolitik 4. innovationsmodellen • de kreative erhverv som hele økonomiens “innovationssystem” • jf. Schumpeter: ”kreative destruktion” ➡ innovationspolitik (à la den kreative økonomi-tilgangen) Løst baseret på “FOUR MODELS OF THE CREATIVE INDUSTRIES” (Potts & Cunningham, 2008) onsdag den 21. november 2012
1. velfærdsmodellen • kulturen som isoleret felt • store kulturelle gevinster (“velfærdsberigende”), men negativ økonomisk impact (“underskudsforretning”) ➡ offentlig kulturstøtte 2. konkurrencemodellen • de kreative erhverv = erhverv ligesom alle andre erhverv: “normale” varer og “normale” omstændigheder/udfordringer/problemer ➡ “normal” erhvervspolitik 3. vækstmodellen • de kreative erhverv som “vækst-drivers” (positiv økonomisk impact) • = en speciel/særlig sektor: fx pga. tidlig indoptagelse af nye teknologier og forretningsmodeller => nye typer job, nye typer varer og services ➡ (særlig) investerings og vækstpolitik 4. innovationsmodellen • de kreative erhverv som hele økonomiens “innovationssystem” • jf. Schumpeter: ”kreative destruktion” ➡ innovationspolitik (à la den kreative økonomi-tilgangen) Løst baseret på “FOUR MODELS OF THE CREATIVE INDUSTRIES” (Potts & Cunningham, 2008) onsdag den 21. november 2012
1. velfærdsmodellen • kulturen som isoleret felt • store kulturelle gevinster (“velfærdsberigende”), men negativ økonomisk impact (“underskudsforretning”) ➡ offentlig kulturstøtte 2. konkurrencemodellen • de kreative erhverv = erhverv ligesom alle andre erhverv: “normale” varer og “normale” omstændigheder/udfordringer/problemer ➡ “normal” erhvervspolitik 3. vækstmodellen • de kreative erhverv som “vækst-drivers” (positiv økonomisk impact) • = en speciel/særlig sektor: fx pga. tidlig indoptagelse af nye teknologier og forretningsmodeller => nye typer job, nye typer varer og services ➡ (særlig) investerings og vækstpolitik 4. innovationsmodellen • de kreative erhverv som hele økonomiens “innovationssystem” • jf. Schumpeter: ”kreative destruktion” ➡ innovationspolitik (à la den kreative økonomi-tilgangen) Løst baseret på “FOUR MODELS OF THE CREATIVE INDUSTRIES” (Potts & Cunningham, 2008) onsdag den 21. november 2012
KREATIVE ERHVERV (1998-2004) Erhverv generelt (job/sektor) de kreative erhverv onsdag den 21. november 2012 25
I. Forgængere: kulturelle erhverv (1990erne–) The Economic Importance of the Arts (ved John Myerscough, 1988) British Councils Export, Potential of the Cultural Industries (ved Gorham and Partners, 1996) Labour Party: Create the Future: A Strategy for Cultural Policy (1997) II. The Creative Industries Programme (1998-) Department of Culture, Media & Sport, Creative Industries Mapping Document, London, 1998. DCMS, Creative Industries: Exports: Our Hidden Potential (1999) III. The Creative Economy Programme (2004-) Staying Ahead: the Economic Performance of the UK's Creative Industries (2007) Creative Britain: New Talents for the New Economy (2008) onsdag den 21. november 2012
THE CREATIVE ECONOMY (2004-) ”to promote creativity and innovation in every part of our economy. [… We] must encourage the whole concept of creativity right across our economy – in every sector and in every workplace.” Patricia Hewitt, “Creativity in the Knowledge Economy”, 2004 (ttp://www.berr.gov.uk/ministers/speeches/hewitt290604.html). “We need to concentrate our efforts on where our strengths lie – in adding value through innovation and creativity. […] in the future, the only successful industries will be those that have incorporated a strong streak of creativity into their businesses. […] Every industry must look to become a creative industry, in the broadest sense of the word.” Tessa Jowell, ”Keynote speech to the Creative Economy Conference”, 2005 (www.culture.gov.uk/Reference_library/Minister_Speeches/Ministers_Speech_Archive/ Tessa_Jowell/creative_economy_conference.htm?print=True) onsdag den 21. november 2012
KREATIV ØKONOMI (2004-) Kr ea tiv Økonomien generelt ite = kreativ økonomi t onsdag den 21. november 2012 28
Richard Florida The Rise of the Creative Class: and How It's Transforming Work, Leisure, Community and Everyday Life New York: Basic Books, 2002. onsdag den 21. november 2012
onsdag den 21. november 2012
Fritz Lang, ”Metropolis” (1927) onsdag den 21. november 2012
Jan Banning, Bureaucratics onsdag den 21. november 2012
Daniel Pink: Whole New Mind: Moving from the Information Age to the Conceptual Age (2005) onsdag den 21. november 2012
1. velfærdsmodellen • kulturen som isoleret felt •store kulturelle gevinster (“velfærdsberigende”), men negativ økonomisk impact (“underskudsforretning”) ➡ offentlig kulturstøtte 2. konkurrencemodellen • de kreative erhverv er erhverv ligesom alle andre erhverv: “normale” varer og “normale” omstændigheder/udfordringer/problemer ➡ “normal” erhvervspolitik 3. vækstmodellen • de kreative erhverv som “vækst-drivers” (positiv økonomisk impact) • = en speciel/særlig sektor: fx tidlig indoptagelse af nye teknologier og forretningsmodeller, fører til nye typer job, nye typer varer og services ➡ (særlig) investerings og vækstpolitik 4. innovationsmodellen • de kreative erhverv som hele økonomiens “innovationssystem” = et særligt moment/fænomen i økonomiens udviklingslogik • Schumpeter: ”kreativ destruktion” (enhver skabelse er samtidig en ødelæggelse) ➡ innovationspolitik Løst baseret på “FOUR MODELS OF THE CREATIVE INDUSTRIES” (Potts & Cunningham, 2008) onsdag den 21. november 2012
1. velfærdsmodellen • kulturen som isoleret felt •store kulturelle gevinster (“velfærdsberigende”), men negativ økonomisk impact (“underskudsforretning”) ➡ offentlig kulturstøtte 2. konkurrencemodellen • de kreative erhverv er erhverv ligesom alle andre erhverv: “normale” varer og “normale” omstændigheder/udfordringer/problemer ➡ “normal” erhvervspolitik kreative erhverv 3. vækstmodellen • de kreative erhverv som “vækst-drivers” (positiv økonomisk impact) • = en speciel/særlig sektor: fx tidlig indoptagelse af nye teknologier og forretningsmodeller, fører til nye typer job, nye typer varer og services ➡ (særlig) investerings og vækstpolitik 4. innovationsmodellen kreativ økonomi • de kreative erhverv som hele økonomiens “innovationssystem” = et særligt moment/fænomen i økonomiens udviklingslogik • Schumpeter: ”kreativ destruktion” (enhver skabelse er samtidig en ødelæggelse) ➡ innovationspolitik Løst baseret på “FOUR MODELS OF THE CREATIVE INDUSTRIES” (Potts & Cunningham, 2008) onsdag den 21. november 2012
Team Culture (2012) ”Hvordan kan vi som samfund lade os inspirere af kunsten og kulturen, så vi kan finde perspektivrige, kloge og overraskende veje ud af krisen? Hvordan bruger vi den innovationskraft, der kommer fra kunsten og kulturen, til at skabe nye former for sammenhold, identitet og økonomisk udvikling?” Uffe Elbæk [POLITIKEN, 3. marts 2012] onsdag den 21. november 2012
KREATIV ØKONOMI (2004-) Kr ea tiv Økonomien generelt ite t = kreativ økonomi onsdag den 21. november 2012 37
KREATIVE ØKONOMI + KREATIVE ERHVERV Kr ea tiv Økonomien generelt ite = kreativ økonomi t + de kreative erhverv onsdag den 21. november 2012 38
I en dansk kontekst De kreative erhverv: - Kultur- og Erhvervsministeriet: Danmarks kreative potentiale – kultur- og erhvervspolitisk redegørelse, Kbh.: Kultur- og Erhvervsministeriet, 2000. - Advice Analyse: Den kreative alliance – en analyse af samspillet mellem kulturlivet og erhvervslivet, Kbh.: Advice Analyse, 2000. Den kreative økonomi: - Institut for Fremtidsforskning: Creative Man: The Future Consumer, Employee and Citizen, Kbh.: Gyldendal, 2004. onsdag den 21. november 2012
“Et gammelt ordsprog siger, at kreativitet er en procent inspiration og 99 procent transpiration. Men sådan vil det ikke være i fremtiden. Efterhånden som teknologien overtager mere og mere af det sure slid i den kreative proces, nærmer vi os en situation, hvor kreativitet er 99 procent inspiration og en procent transpiration. Så kan alle, ikke kun en elite, få mulighed for at udfolde deres talenter for kreativitet og innovation. Så bliver det Creative Mans tidsalder.” onsdag den 21. november 2012
“Et gammelt ordsprog siger, at kreativitet er en procent inspiration og 99 procent transpiration. Men sådan vil det ikke være i fremtiden. Efterhånden som teknologien overtager mere og mere af det sure slid i den kreative proces, nærmer vi os en situation, hvor kreativitet er 99 procent inspiration og en procent transpiration. Så kan alle, ikke kun en elite, få mulighed for at udfolde deres talenter for kreativitet og innovation. Så bliver det Creative Mans tidsalder.” onsdag den 21. november 2012
“Et gammelt ordsprog siger, at kreativitet er en procent inspiration og 99 procent transpiration. Men sådan vil det ikke være i fremtiden. Efterhånden som teknologien overtager mere og mere af det sure slid i den kreative proces, nærmer vi os en situation, hvor kreativitet er 99 procent inspiration og en procent transpiration. Så kan alle, ikke kun en elite, få mulighed for at udfolde deres talenter for kreativitet og innovation. Så bliver det Creative Mans tidsalder.” onsdag den 21. november 2012
I en dansk kontekst De kreative erhverv: - Kultur- og Erhvervsministeriet: Danmarks kreative potentiale – kultur- og erhvervspolitisk redegørelse, Kbh.: Kultur- og Erhvervsministeriet, 2000. - Advice Analyse: Den kreative alliance – en analyse af samspillet mellem kulturlivet og erhvervslivet, Kbh.: Advice Analyse, 2000. Den kreative økonomi: - Institut for Fremtidsforskning: Creative Man: The Future Consumer, Employee and Citizen, Kbh.: Gyldendal, 2004. onsdag den 21. november 2012
En ny idé? onsdag den 21. november 2012
En ny idé? …. IKKE HELT! “I forbindelse med genopbygningen af vores forliste industri, må kunstnerisk og industriel kreativitet spille en enorm rolle for Ruslands betydning på det internationale valutamarked.” - udtalelses fra Kunst- og Produktionsrådet under Videnskabelig og Teknologisk Afdeling ved Folkekommissariatets Øverste Råd (Moskva, 1920) Kunstneren skulle bevæge sig “fra staffeli til maskine” - Nikolai Tarabukin (1923) onsdag den 21. november 2012
Team Culture (2012) ”Hvordan kan vi som samfund lade os inspirere af kunsten og kulturen, så vi kan finde perspektivrige, kloge og overraskende veje ud af krisen? Hvordan bruger vi den innovationskraft, der kommer fra kunsten og kulturen, til at skabe nye former for sammenhold, identitet og økonomisk udvikling?” Uffe Elbæk [POLITIKEN, 3. marts 2012] onsdag den 21. november 2012
En ny idé? …. IKKE HELT! Konstruktivismen/Produktivismen... “… udsprang af ønsket om at forvandle arbejderne til kunstnere, som aktivt skaber deres produkt, at forvandle det mekanisk arbejdende menneske, arbejdskraften, til kreativt skabende arbejdere.” - Vladimir Khrakovski, 22. december, 1921 ➡ et ”bevidst kreativt forhold til produktions processen” ➡ forvandling af de russiske fabrikker til “værktøjer til/ instrumenter til kollektive kreativitet.” (Osip Brik, 1921) onsdag den 21. november 2012
Karl Ioganson på Krasnyi Prokatchik onsdag den 21. november 2012
Tatlin Rodchenko onsdag den 21. november 2012
Rodchenko, Workers’ Club (rekonstruktion, 2008) Rodchenko & Mayakovsky, reklameplakat for Røde Oktober-kiks, 1923 50 onsdag den 21. november 2012
En ny idé? …. IKKE HELT! Konstruktivismen/Produktivismen... “...udsprang af ønsket om at forvandle arbejderne til kunstnere, som aktivt skaber deres produkt, at forvandle det mekanisk arbejdende menneske, arbejdskraften, til kreativt skabende arbejdere.” - Vladimir Khrakovski, 22. december, 1921 ➡ et ”bevidst kreativt forhold til produktions processen” ➡ forvandling af de russiske fabrikker til “værktøjer til/ instrumenter for kollektiv kreativitet.” - Osip Brik, 1921 onsdag den 21. november 2012
52 onsdag den 21. november 2012
53 onsdag den 21. november 2012
Andy Warhol “Business art is the step that comes after Art. I started as a commercial artist, and I want to finish as a business artist. After I did the thing called ‘art’ or whatever it’s called, I went into business art. I wanted to be an Art Businessman or a Business Artist. Being good in business is the most fascinating kind of art. During the hippie era people put down the idea of business – they’d say ‘Money is bad,’ and ‘Working is bad,’ but making money is art and working is art and good business is the best art.” onsdag den 21. november 2012
onsdag den 21. november 2012
The Warhol Factory onsdag den 21. november 2012
Karl Ioganson på Krasnyi Prokatchik onsdag den 21. november 2012
onsdag den 21. november 2012
Creative Britain - the world’s creative hub onsdag den 21. november 2012

More Related Content

Kunst, økonomi, kreativ kapitalisme

  • 1. Kunst, økonomi, kreativ kapitalisme Jan Løhmann Stephensen ÆKs årsymposium 2012: Kunst/business — nye modeller? onsdag den 21. november 2012
  • 2. onsdag den 21. november 2012
  • 3. Team Culture (2012) ”Hvordan kan vi som samfund lade os inspirere af kunsten og kulturen, så vi kan finde perspektivrige, kloge og overraskende veje ud af krisen? Hvordan bruger vi den innovationskraft, der kommer fra kunsten og kulturen, til at skabe nye former for sammenhold, identitet og økonomisk udvikling?” Uffe Elbæk [POLITIKEN, 3. marts 2012] onsdag den 21. november 2012
  • 4. ”du elsker i hvert fald ikke kunsten, for hvis du virkelig elskede kunsten, så ville du ikke tugte den. Du elsker nemlig først og fremmest kunsten for det, den skal bidrage til samfundet med. Du elsker ikke kunsten for dens egen skyld. Den præmis er jeg uenig i. Når du eksempelvis skriver, at »kulturen har et stort potentiale for at blive en langt større drivkraft i det danske samfund på alle niveauer« og taler om vækstteam, så kan jeg ikke se det som andet end en instrumentalisering. Alene ordet ’vækstteam’ får det til at løbe koldt ned ad ryggen.” Peter Nielsen [INFORMATION, 30. sept. 2012] onsdag den 21. november 2012
  • 5. Kunsten Alt det andet Tekst onsdag den 21. november 2012 5
  • 6. [Autonomi] = “selvlovgivende” - jf. [auto]=”selv” + [nomos]=”lov” autonomi, Kunsten uddifferentiering, interesseløshed etc. vs. instrumentalisering, økonomiske logikkers kolonisering, Tekst afdifferentiering etc. onsdag den 21. november 2012 6
  • 7. Michelangelo: The Sistine Chapel, 1508-12 onsdag den 21. november 2012
  • 8. Tiziano Vecelli: Emperor Karl V, 1548 onsdag den 21. november 2012
  • 9. Art Basel 2012 Louise Lawler onsdag den 21. november 2012
  • 10. Charles Dickens, Great Expectations, 1860-61 Bogforum 2012 onsdag den 21. november 2012
  • 11. 11 onsdag den 21. november 2012
  • 12. - Kultur- og Erhvervsministeriet: Danmarks kreative potentiale – kultur- og erhvervspolitisk redegørelse, Kbh.: Kultur- og Erhvervsministeriet, 2000. - Advice Analyse: Den kreative alliance – en analyse af samspillet mellem kulturlivet og erhvervslivet, Kbh.: Advice Analyse, 2000. - Richard Florida: The Rise of the Creative Class: and How It's Transforming Work, Leisure, Community and Everyday Life, New York: Basic Books, 2002. - Institut for Fremtidsforskning: Creative Man, Kbh.: Gyldendal, 2004. onsdag den 21. november 2012
  • 13. Creative Britain - the world’s creative hub onsdag den 21. november 2012
  • 14. 3. faser: I. De kulturelle erhverv (1980erne–) II. De kreative erhverv (1998–) III. Den kreative økonomi (2004–) onsdag den 21. november 2012
  • 15. 3. faser: I. De kulturelle erhverv (1980erne–) II. De kreative erhverv (1998–) III. Den kreative økonomi (2004–) onsdag den 21. november 2012
  • 16. 3. faser: I. De kulturelle erhverv (1980erne–) II. De kreative erhverv (1998–) III. Den kreative økonomi (2004–) onsdag den 21. november 2012
  • 17. I. Forgængere: kulturelle erhverv (1990erne–) The Economic Importance of the Arts (ved John Myerscough, 1988) British Councils Export, Potential of the Cultural Industries (ved Gorham and Partners, 1996) Labour Party: Create the Future: A Strategy for Cultural Policy (1997) II. The Creative Industries Programme (1998-) Department of Culture, Media & Sport, Creative Industries Mapping Document, London, 1998. DCMS, Creative Industries: Exports: Our Hidden Potential (1999) III. The Creative Economy Programme (2004-) Staying Ahead: the Economic Performance of the UK's Creative Industries (2007) Creative Britain: New Talents for the New Economy (2008) onsdag den 21. november 2012
  • 18. I. Forgængere: kulturelle erhverv (1990erne–) The Economic Importance of the Arts (ved John Myerscough, 1988) British Councils Export, Potential of the Cultural Industries (ved Gorham and Partners, 1996) Labour Party: Create the Future: A Strategy for Cultural Policy (1997) II. The Creative Industries Programme (1998-) Department of Culture, Media & Sport, Creative Industries Mapping Document, London, 1998. DCMS, Creative Industries: Exports: Our Hidden Potential (1999) III. The Creative Economy Programme (2004-) Staying Ahead: the Economic Performance of the UK's Creative Industries (2007) Creative Britain: New Talents for the New Economy (2008) onsdag den 21. november 2012
  • 19. THE CREATIVE INDUSTRIES (1998-2004) “those industries which have their origin in individual creativity, skill and talent and which have a potential for wealth and job creation through the generation and exploitation of intellectual property. Key sectors: • advertising • architecture • the art and antiques market • crafts • design • designer fashion • film • interactive leisure software • music • the performing arts • publishing • software • television and radio Department of Culture, Media & Sport, Creative Industries Mapping Document, London, 1998. onsdag den 21. november 2012
  • 20. 1. velfærdsmodellen • kulturen som isoleret felt • store kulturelle gevinster (“velfærdsberigende”), men negativ økonomisk impact (“underskudsforretning”) ➡ offentlig kulturstøtte 2. konkurrencemodellen • de kreative erhverv = erhverv ligesom alle andre erhverv: “normale” varer og “normale” problemer/omstændigheder ➡ “normal” erhvervspolitik 3. vækstmodellen • de kreative erhverv som “vækst-drivers” (positiv økonomisk impact) • = en speciel/særlig sektor: fx tidlig indoptagelse af nye teknologier og forretningsmodeller => nye typer job, nye typer varer og services ➡ investerings og vækstpolitik 4. innovationsmodellen • de kreative erhverv som hele økonomiens “innovationssystem” • jf. Schumpeter: ”kreative destruktion” ➡ innovationspolitik (à la den kreative økonomi-tilgangen) Løst baseret på “FOUR MODELS OF THE CREATIVE INDUSTRIES” (Potts & Cunningham, 2008) onsdag den 21. november 2012
  • 21. Kunsten Alt det andet Tekst onsdag den 21. november 2012 21
  • 22. 1. velfærdsmodellen • kulturen som isoleret felt • store kulturelle gevinster (“velfærdsberigende”), men negativ økonomisk impact (“underskudsforretning”) ➡ offentlig kulturstøtte 2. konkurrencemodellen • de kreative erhverv = erhverv ligesom alle andre erhverv: “normale” varer og “normale” omstændigheder/udfordringer/problemer ➡ “normal” erhvervspolitik 3. vækstmodellen • de kreative erhverv som “vækst-drivers” (positiv økonomisk impact) • = en speciel/særlig sektor: fx pga. tidlig indoptagelse af nye teknologier og forretningsmodeller => nye typer job, nye typer varer og services ➡ (særlig) investerings og vækstpolitik 4. innovationsmodellen • de kreative erhverv som hele økonomiens “innovationssystem” • jf. Schumpeter: ”kreative destruktion” ➡ innovationspolitik (à la den kreative økonomi-tilgangen) Løst baseret på “FOUR MODELS OF THE CREATIVE INDUSTRIES” (Potts & Cunningham, 2008) onsdag den 21. november 2012
  • 23. 1. velfærdsmodellen • kulturen som isoleret felt • store kulturelle gevinster (“velfærdsberigende”), men negativ økonomisk impact (“underskudsforretning”) ➡ offentlig kulturstøtte 2. konkurrencemodellen • de kreative erhverv = erhverv ligesom alle andre erhverv: “normale” varer og “normale” omstændigheder/udfordringer/problemer ➡ “normal” erhvervspolitik 3. vækstmodellen • de kreative erhverv som “vækst-drivers” (positiv økonomisk impact) • = en speciel/særlig sektor: fx pga. tidlig indoptagelse af nye teknologier og forretningsmodeller => nye typer job, nye typer varer og services ➡ (særlig) investerings og vækstpolitik 4. innovationsmodellen • de kreative erhverv som hele økonomiens “innovationssystem” • jf. Schumpeter: ”kreative destruktion” ➡ innovationspolitik (à la den kreative økonomi-tilgangen) Løst baseret på “FOUR MODELS OF THE CREATIVE INDUSTRIES” (Potts & Cunningham, 2008) onsdag den 21. november 2012
  • 24. 1. velfærdsmodellen • kulturen som isoleret felt • store kulturelle gevinster (“velfærdsberigende”), men negativ økonomisk impact (“underskudsforretning”) ➡ offentlig kulturstøtte 2. konkurrencemodellen • de kreative erhverv = erhverv ligesom alle andre erhverv: “normale” varer og “normale” omstændigheder/udfordringer/problemer ➡ “normal” erhvervspolitik 3. vækstmodellen • de kreative erhverv som “vækst-drivers” (positiv økonomisk impact) • = en speciel/særlig sektor: fx pga. tidlig indoptagelse af nye teknologier og forretningsmodeller => nye typer job, nye typer varer og services ➡ (særlig) investerings og vækstpolitik 4. innovationsmodellen • de kreative erhverv som hele økonomiens “innovationssystem” • jf. Schumpeter: ”kreative destruktion” ➡ innovationspolitik (à la den kreative økonomi-tilgangen) Løst baseret på “FOUR MODELS OF THE CREATIVE INDUSTRIES” (Potts & Cunningham, 2008) onsdag den 21. november 2012
  • 25. KREATIVE ERHVERV (1998-2004) Erhverv generelt (job/sektor) de kreative erhverv onsdag den 21. november 2012 25
  • 26. I. Forgængere: kulturelle erhverv (1990erne–) The Economic Importance of the Arts (ved John Myerscough, 1988) British Councils Export, Potential of the Cultural Industries (ved Gorham and Partners, 1996) Labour Party: Create the Future: A Strategy for Cultural Policy (1997) II. The Creative Industries Programme (1998-) Department of Culture, Media & Sport, Creative Industries Mapping Document, London, 1998. DCMS, Creative Industries: Exports: Our Hidden Potential (1999) III. The Creative Economy Programme (2004-) Staying Ahead: the Economic Performance of the UK's Creative Industries (2007) Creative Britain: New Talents for the New Economy (2008) onsdag den 21. november 2012
  • 27. THE CREATIVE ECONOMY (2004-) ”to promote creativity and innovation in every part of our economy. [… We] must encourage the whole concept of creativity right across our economy – in every sector and in every workplace.” Patricia Hewitt, “Creativity in the Knowledge Economy”, 2004 (ttp://www.berr.gov.uk/ministers/speeches/hewitt290604.html). “We need to concentrate our efforts on where our strengths lie – in adding value through innovation and creativity. […] in the future, the only successful industries will be those that have incorporated a strong streak of creativity into their businesses. […] Every industry must look to become a creative industry, in the broadest sense of the word.” Tessa Jowell, ”Keynote speech to the Creative Economy Conference”, 2005 (www.culture.gov.uk/Reference_library/Minister_Speeches/Ministers_Speech_Archive/ Tessa_Jowell/creative_economy_conference.htm?print=True) onsdag den 21. november 2012
  • 28. KREATIV ØKONOMI (2004-) Kr ea tiv Økonomien generelt ite = kreativ økonomi t onsdag den 21. november 2012 28
  • 29. Richard Florida The Rise of the Creative Class: and How It's Transforming Work, Leisure, Community and Everyday Life New York: Basic Books, 2002. onsdag den 21. november 2012
  • 30. onsdag den 21. november 2012
  • 31. Fritz Lang, ”Metropolis” (1927) onsdag den 21. november 2012
  • 32. Jan Banning, Bureaucratics onsdag den 21. november 2012
  • 33. Daniel Pink: Whole New Mind: Moving from the Information Age to the Conceptual Age (2005) onsdag den 21. november 2012
  • 34. 1. velfærdsmodellen • kulturen som isoleret felt •store kulturelle gevinster (“velfærdsberigende”), men negativ økonomisk impact (“underskudsforretning”) ➡ offentlig kulturstøtte 2. konkurrencemodellen • de kreative erhverv er erhverv ligesom alle andre erhverv: “normale” varer og “normale” omstændigheder/udfordringer/problemer ➡ “normal” erhvervspolitik 3. vækstmodellen • de kreative erhverv som “vækst-drivers” (positiv økonomisk impact) • = en speciel/særlig sektor: fx tidlig indoptagelse af nye teknologier og forretningsmodeller, fører til nye typer job, nye typer varer og services ➡ (særlig) investerings og vækstpolitik 4. innovationsmodellen • de kreative erhverv som hele økonomiens “innovationssystem” = et særligt moment/fænomen i økonomiens udviklingslogik • Schumpeter: ”kreativ destruktion” (enhver skabelse er samtidig en ødelæggelse) ➡ innovationspolitik Løst baseret på “FOUR MODELS OF THE CREATIVE INDUSTRIES” (Potts & Cunningham, 2008) onsdag den 21. november 2012
  • 35. 1. velfærdsmodellen • kulturen som isoleret felt •store kulturelle gevinster (“velfærdsberigende”), men negativ økonomisk impact (“underskudsforretning”) ➡ offentlig kulturstøtte 2. konkurrencemodellen • de kreative erhverv er erhverv ligesom alle andre erhverv: “normale” varer og “normale” omstændigheder/udfordringer/problemer ➡ “normal” erhvervspolitik kreative erhverv 3. vækstmodellen • de kreative erhverv som “vækst-drivers” (positiv økonomisk impact) • = en speciel/særlig sektor: fx tidlig indoptagelse af nye teknologier og forretningsmodeller, fører til nye typer job, nye typer varer og services ➡ (særlig) investerings og vækstpolitik 4. innovationsmodellen kreativ økonomi • de kreative erhverv som hele økonomiens “innovationssystem” = et særligt moment/fænomen i økonomiens udviklingslogik • Schumpeter: ”kreativ destruktion” (enhver skabelse er samtidig en ødelæggelse) ➡ innovationspolitik Løst baseret på “FOUR MODELS OF THE CREATIVE INDUSTRIES” (Potts & Cunningham, 2008) onsdag den 21. november 2012
  • 36. Team Culture (2012) ”Hvordan kan vi som samfund lade os inspirere af kunsten og kulturen, så vi kan finde perspektivrige, kloge og overraskende veje ud af krisen? Hvordan bruger vi den innovationskraft, der kommer fra kunsten og kulturen, til at skabe nye former for sammenhold, identitet og økonomisk udvikling?” Uffe Elbæk [POLITIKEN, 3. marts 2012] onsdag den 21. november 2012
  • 37. KREATIV ØKONOMI (2004-) Kr ea tiv Økonomien generelt ite t = kreativ økonomi onsdag den 21. november 2012 37
  • 38. KREATIVE ØKONOMI + KREATIVE ERHVERV Kr ea tiv Økonomien generelt ite = kreativ økonomi t + de kreative erhverv onsdag den 21. november 2012 38
  • 39. I en dansk kontekst De kreative erhverv: - Kultur- og Erhvervsministeriet: Danmarks kreative potentiale – kultur- og erhvervspolitisk redegørelse, Kbh.: Kultur- og Erhvervsministeriet, 2000. - Advice Analyse: Den kreative alliance – en analyse af samspillet mellem kulturlivet og erhvervslivet, Kbh.: Advice Analyse, 2000. Den kreative økonomi: - Institut for Fremtidsforskning: Creative Man: The Future Consumer, Employee and Citizen, Kbh.: Gyldendal, 2004. onsdag den 21. november 2012
  • 40. “Et gammelt ordsprog siger, at kreativitet er en procent inspiration og 99 procent transpiration. Men sådan vil det ikke være i fremtiden. Efterhånden som teknologien overtager mere og mere af det sure slid i den kreative proces, nærmer vi os en situation, hvor kreativitet er 99 procent inspiration og en procent transpiration. Så kan alle, ikke kun en elite, få mulighed for at udfolde deres talenter for kreativitet og innovation. Så bliver det Creative Mans tidsalder.” onsdag den 21. november 2012
  • 41. “Et gammelt ordsprog siger, at kreativitet er en procent inspiration og 99 procent transpiration. Men sådan vil det ikke være i fremtiden. Efterhånden som teknologien overtager mere og mere af det sure slid i den kreative proces, nærmer vi os en situation, hvor kreativitet er 99 procent inspiration og en procent transpiration. Så kan alle, ikke kun en elite, få mulighed for at udfolde deres talenter for kreativitet og innovation. Så bliver det Creative Mans tidsalder.” onsdag den 21. november 2012
  • 42. “Et gammelt ordsprog siger, at kreativitet er en procent inspiration og 99 procent transpiration. Men sådan vil det ikke være i fremtiden. Efterhånden som teknologien overtager mere og mere af det sure slid i den kreative proces, nærmer vi os en situation, hvor kreativitet er 99 procent inspiration og en procent transpiration. Så kan alle, ikke kun en elite, få mulighed for at udfolde deres talenter for kreativitet og innovation. Så bliver det Creative Mans tidsalder.” onsdag den 21. november 2012
  • 43. I en dansk kontekst De kreative erhverv: - Kultur- og Erhvervsministeriet: Danmarks kreative potentiale – kultur- og erhvervspolitisk redegørelse, Kbh.: Kultur- og Erhvervsministeriet, 2000. - Advice Analyse: Den kreative alliance – en analyse af samspillet mellem kulturlivet og erhvervslivet, Kbh.: Advice Analyse, 2000. Den kreative økonomi: - Institut for Fremtidsforskning: Creative Man: The Future Consumer, Employee and Citizen, Kbh.: Gyldendal, 2004. onsdag den 21. november 2012
  • 44. En ny idé? onsdag den 21. november 2012
  • 45. En ny idé? …. IKKE HELT! “I forbindelse med genopbygningen af vores forliste industri, må kunstnerisk og industriel kreativitet spille en enorm rolle for Ruslands betydning på det internationale valutamarked.” - udtalelses fra Kunst- og Produktionsrådet under Videnskabelig og Teknologisk Afdeling ved Folkekommissariatets Øverste Råd (Moskva, 1920) Kunstneren skulle bevæge sig “fra staffeli til maskine” - Nikolai Tarabukin (1923) onsdag den 21. november 2012
  • 46. Team Culture (2012) ”Hvordan kan vi som samfund lade os inspirere af kunsten og kulturen, så vi kan finde perspektivrige, kloge og overraskende veje ud af krisen? Hvordan bruger vi den innovationskraft, der kommer fra kunsten og kulturen, til at skabe nye former for sammenhold, identitet og økonomisk udvikling?” Uffe Elbæk [POLITIKEN, 3. marts 2012] onsdag den 21. november 2012
  • 47. En ny idé? …. IKKE HELT! Konstruktivismen/Produktivismen... “… udsprang af ønsket om at forvandle arbejderne til kunstnere, som aktivt skaber deres produkt, at forvandle det mekanisk arbejdende menneske, arbejdskraften, til kreativt skabende arbejdere.” - Vladimir Khrakovski, 22. december, 1921 ➡ et ”bevidst kreativt forhold til produktions processen” ➡ forvandling af de russiske fabrikker til “værktøjer til/ instrumenter til kollektive kreativitet.” (Osip Brik, 1921) onsdag den 21. november 2012
  • 48. Karl Ioganson på Krasnyi Prokatchik onsdag den 21. november 2012
  • 49. Tatlin Rodchenko onsdag den 21. november 2012
  • 50. Rodchenko, Workers’ Club (rekonstruktion, 2008) Rodchenko & Mayakovsky, reklameplakat for Røde Oktober-kiks, 1923 50 onsdag den 21. november 2012
  • 51. En ny idé? …. IKKE HELT! Konstruktivismen/Produktivismen... “...udsprang af ønsket om at forvandle arbejderne til kunstnere, som aktivt skaber deres produkt, at forvandle det mekanisk arbejdende menneske, arbejdskraften, til kreativt skabende arbejdere.” - Vladimir Khrakovski, 22. december, 1921 ➡ et ”bevidst kreativt forhold til produktions processen” ➡ forvandling af de russiske fabrikker til “værktøjer til/ instrumenter for kollektiv kreativitet.” - Osip Brik, 1921 onsdag den 21. november 2012
  • 52. 52 onsdag den 21. november 2012
  • 53. 53 onsdag den 21. november 2012
  • 54. Andy Warhol “Business art is the step that comes after Art. I started as a commercial artist, and I want to finish as a business artist. After I did the thing called ‘art’ or whatever it’s called, I went into business art. I wanted to be an Art Businessman or a Business Artist. Being good in business is the most fascinating kind of art. During the hippie era people put down the idea of business – they’d say ‘Money is bad,’ and ‘Working is bad,’ but making money is art and working is art and good business is the best art.” onsdag den 21. november 2012
  • 55. onsdag den 21. november 2012
  • 56. The Warhol Factory onsdag den 21. november 2012
  • 57. Karl Ioganson på Krasnyi Prokatchik onsdag den 21. november 2012
  • 58. onsdag den 21. november 2012
  • 59. Creative Britain - the world’s creative hub onsdag den 21. november 2012