ºÝºÝߣ

ºÝºÝߣShare a Scribd company logo

L?ne guide

?
?
Oliver Storm
Oliver Storm
1 of 23
Download to read offline
F? ja til dit l?n Startupguide til at l?ne penge til din virksomhed KR.
Indholdsfortegnelse . Forord...................................................................3 . Forberedelse inden m?det med banken......5 . Under m?det....................................................14 . Efter m?det med banken...............................17 . Lendino ¨C et alternativ til banken................18 . Gode links til dig..............................................23
3 Forord Bankerne i Danmark er ikke kendt for at v?re dem, der hiver pengene op af lommerne og l?ner til iv?rks?ttere. Hvis du skal ?ge dine muligheder for at f? et l?n, kan du med stor gavn l?se denne guide, som hj?lper dig gennem forl?bet, n?r du skal l?ne penge. Finansministeriet har interviewet Toke Kruse, stifter af Billy, og flere andre iv?rks?ttere for at finde ud af, hvordan iv?rks?ttere kan ?ge deres chan- cer for at f? bevilliget et l?n til deres forretningsid¨¦er. I den forbindelse har vi f?et indsigt i, hvilke udfordringer du som iv?rks?tter ofte m?der, n?r du g?r i banken. Vi kan derfor komme med gode r?d og tricks til, hvordan du ?ger din chancer for at l?ne penge til din virksomhed. L?s guiden, og bliv forberedt p?, hvad din bankr?dgiver vil stille dig af sp?rgsm?l. S? kan du m?de op til n?ste bankm?de med optimale muligheder for at g? hjem med et bankl?n. Kort fortalt skal du: ? Have en forretningsplan ? Have styr p? dine budgetter ? Have en FAQ klar (v?re forberedt p? sp?rgsm?l som din bankr?dgiver vil stille dig) ? Kunne forklare din id¨¦, s? din mormor forst?r den. Bankr?dgivere er som regel ikke iv?rks?ttertyper, s? tal ikke til dem, som om de er. Her i guiden hj?lper vi dig med, hvordan du taler med din bank- r?dgiver, og hvad du skal have forberedt til m?det.
4 Du beh?ver ikke kende eller bruge hver teori og model, som vi foresl?r. Se dem i stedet som starten p? en proces, hvor du begynder at t?nke over forskellige dele af din forretningsid¨¦. I banken kan du ikke snyde dig til et l?n, men du kan altid have gjort dit forarbejde og v?re bedst muligt forberedt til m?det. Og husk, at det ikke altid er lykken at l?ne penge. Det kan tv?rtimod for?rsage mange problemer, hvis du l?ner penge til et projekt, som ikke er realistisk. Har du allerede v?ret en tur i banken og f?et afslag, s? er et crowdlend- ingl?n via Lendino.dk m?ske en mulighed. Crowdlendingl?n er et alternativ til bankl?n og g?r ud p?, at en gruppe af personer g?r sammen om at finansiere et l?n til din virksomhed. L?s mere om crowdlending og Lendino til sidst i guiden.
5 Forberedelseindenm?detmedbanken De fleste afslag gives, fordi du som iv?rks?tter kommer med alt for d?rligt materiale til bankr?dgiveren og ikke har t?nkt din id¨¦ grundigt igennem. Husk, at det er de t?rre facts, som din bankr?dgiver forholder sig til. Derfor er der mange detaljer, som du skal t?nke igennem og l?gge en plan for, hvis din bankr?dgiver skal se potentialet i din forretningsid¨¦. Med andre ord g?lder det om, at du er s? velforberedt som muligt f?r m?det med banken, s? du kan svare p? alle bankr?dgiverens sp?rgsm?l og udstr?le professionalisme. Det giver bankr?dgiveren et indtryk af, at du har styr p? din id¨¦, og at den er realistisk. P? den m?de ?ger du mulighed- erne for at f? bankens accept. Det bedste redskab til at m?de velforberedt op hos banken er en god forretningsplan. Derfor hj?lper vi dig i guidens f?rst del med at udar- bejde en s?dan plan. Forretningsplan ¨C Analysen Din forretningsplan skal indeholde en beskrivelse af det grundlag, som du vil basere din virksomhed p?. Derfor er det essentielt, at du har lavet en analyse heraf, inden du g?r i banken og sp?rger om penge. Vi giver dig her fem konkrete forslag til, hvordan du kan gribe arbejdet an. Forretnings- plan M?lTeam Strategi Succes Udvikling Vision
6 Konceptet S?rg for at have en beskrivelse af din id¨¦ og dit forretningskoncept. Den skal v?re konkret, enkel og tydelig, s? du let kan forklare din bankr?d- giver, hvad du vil med din virksomhed. Forklar ogs? gerne, hvordan din id¨¦ repr?senterer noget nyt, er innovativ eller bidrager til samfundet. Markedsgrundlaget Du skal forklare markedsgrundlaget for din forretningsid¨¦. Det vil sige, hvordan er den nuv?rende situationen p? det marked, din virksomhed opererer i eller planl?gger at operere i ¨C og hvordan forventer du, at situ- ationen er fremadrettet. Du skal ogs? fort?lle, hvilken vision har du for din virksomhed, det vil sige, hvor stor markedsandel du regner med at kunne tage. Husk at v?re realistisk, og begrund dine antagelser. N?r du definerer dit markedsgrundlag, er det en god id¨¦ at starte udefra og segmentere dine kunder s? meget som muligt. Du b?r derfor starte med at sige, hvor stort er hele markedet? Er det stigende eller faldende? Derefter segmenterer du markedet ved at pr?cisere, hvem din m?lgruppe er. Er dine kunder BtC eller BtB? Hvad er deres alder? K?n? Adf?rd? Geografi? Osv. P? den m?de bliver dine antagelser mere pr?cise og realistiske. Du skal desuden finde ud af, hvordan du vil angribe markedet for at g?re din virksomhed synlig over for dine potentielle kunder. Omverdensanalyse Med en omverdensanalyse kan du vise din bankr?dgiver, at du har sat dig grundigt ind i, hvilke udefrakommende faktorer og trends der kan p?virke dit marked. Det er ikke altid n?dvendigt med en omverdensanalyse, men den er som regel en god id¨¦.
7 PEST-modellen, som mange l?rer i skolen, er et godt redskab til at lave en omverdensanalyse. I en PEST-analyse bliver omverdenen analyseret ud fra PEST-modellens fire faktorer: politcal (politiske), economic (?konomiske), socio- cultural (sociokulturelle) og technological (teknologiske). Alle fire faktorer kan p?virke markedet, du befinder dig i og dermed din virksomheds v?rdiskabelse. Du kan l?se mere om PEST-modellen her. Brancheanalyse Ligesom omverdensanalysen b?r du g?re dig overvejelser om branchen, som din virksomhed enten skal indtr?de i eller allerede befinder sig i. Analysen giver en indikation om, hvordan konkurrencesituationen er, og hvor let det er at komme i gang med din virksomhed. Hvis det er en attrak- tiv branche, er det lettere at l?ne penge. Du kan bruge teorien om Porters Five Forces til at lave en analyse af, hvilke markedskr?fter der er i spil i din branche. Ved at se p? og vurdere markedskr?fternes styrker og svagheder, kan du vurdere, om din branche er attraktiv at v?re i. N?r du laver analysen, skal du unders?ge disse fem markedskr?fter: ? Konkurrencesituationen i branchen ? Konkurrencen fra produkter der kan opfylde samme behov hos kunden som dit produkt ? K?bernes forhandlingsstyrke ? Leverand?rernes forhandlingsstyrke ? Truslen fra nye udbydere. Du kan l?se mere om Porters Five Forces her.
8 Ledelsen og teamet Det er vigtigt for bankr?dgiveren at vide, hvem der st?r bag dig og din id¨¦. Det kan endda v?re alfa omega at fokusere p? menneskerne bag virk- somheden, og dem som virksomheden samarbejder med. Ingen virksom- hed fungerer uden menneskelige ressourcer, og det er vigtig at udnytte det store potentiale, der ligger i partnerskaber med andre virksomheder. Forklar gerne hvilke styrker og svagheder, som samarbejdspartnere og de enkelte personer i dit teamet har. Toke Kruse har skrevet bogen Den ottekantede virksomhed, som blandt andet beskriver, hvordan du f?r mest muligt ud af de menneskelige res- sourcer i din virksomhed. I bogen er der ogs? en lille test og model, hvor du kan se, hvor god du er til at opfylde de otte grundelementer, der er i enhver succesfuld virksomhed. Du kan k?be bogen her. Forretningsplan ¨C Eksekveringen N?r du har lavet dine analyser og beskrevet, hvilket grundlag du vil drive forretning p?, s? er det tid til n?ste del af del af din forretningsplan, nemlig eksekveringsdelen. Og her skal du l?gge en slagplan for din virksomhed. Handlingsplan Duskalhavenedskrevetenhandlingsplan.Denskalheltlavpraktiskbeskrive, hvilke m?ls?tninger du har inden for forretningsrelevante omr?der, og hvilke tiltag der skal til for, at du kan komme i m?l p? hvert fokusomr?de. Form?let med at lave en handlingsplan er at fastholde fokus p? omr?derne, s? der sikres fremgang hen imod m?lene.
9 En god m?de at f? styr p? din handlingsplan er at udvikle et simpelt balanced scorecard.Meddetsikrerdu,atderersammenh?ngmellemdineoverordnede m?ls?tninger og konkrete handlingsplaner. Desuden giver det dig muligheden for at beskrive og illustrere, hvordan din virksomhed n?r sine m?ls?tninger. I et balanced scorecard inddeler du dine indsatsomr?der i fire grupper: finansielle, kunder, proces samt l?ring og v?kst. Til hvert indsatsomr?de opstiller du en r?kke key performance indica- tors (KPI¡¯er), som er et styringsredskab, du skal holde ?je med og bruge til at n? dine m?ls?tninger. Se en kort video om balanced scorecard her. Salgsplan For at kunne udnytte din handlingsplan 100 % skal du l?gge en detaljeret salgsplan. En salgsplan er typisk en et?rig plan, men det kan variere fra virksomhed til virksomhed, og den b?r tilrettes l?bende. Salgsplanen hj?lper dig og dine medarbejdere med oms?tte din over- ordnede plan til noget konkret. Hensigten er, at alle i virksomheden med salgsplanen i h?nden ved, hvilke opgaver de skal l?se p? ugebasis. Det er naturligvis vigtigt, at aktiviteterne i salgsplanen er helt p? linje med virk- somhedens strategiske m?l. Budgetter Fra alt det sjove med salg og markedsanalyse til det mere tunge med ?konomi. Budgetplanl?gning er grundstenen i enhver ?konomisk plan, og den kan v?re altafg?rende for en lille virksomhed. Som iv?rks?tter og virksomhedsejer er du n?dt til at vide, hvor dine penge bliver af, hvis du vil have h?nd om dine finanser og styr p? fremtiden.
10 I mods?tning til hvad du m?ske tror, handler budgettering ikke kun om nedsk?ringer og om at begr?nse, hvad du bruger penge p?. Det drejer sig derimod om at forst?, hvor mange penge du har, og hvordan din virk- somhed bruger sine penge. P? den m?de kan du planl?gge, hvordan du bedst fordeler dine ?konomiske midler p? en b?redygtig m?de. Etableringsbudget N?r du m?der op i banken, skal du kunne vise, hvilke startomkostninger der er forbundet med din forretningsid¨¦. Det kan du g?re med et etabler- ingsbudget, som viser, hvor meget du skal bruge for overhovedet at kunne g? i gang. Budgettet kan indeholde mange poster, men du skal generelt g? ud fra et 0-kroners udgangspunkt og t?nke p?, hvad der skal til for, at din virksomhed kan l?be rundt og fungere. Driftsbudget Ud over et etableringsbudget skal du ogs? have et budget for, hvordan din virksomhed bruger sine penge, n?r den f?rst er oppe at k?re. Derfor skal du l?gge et driftsbudget. Her er det vigtigt at understrege, at n?r du f?rst har lavet dit budget, er budgettet ikke fastl?st. Du bliver n?dt til at rette til og ?ndre i budgettet hver m?ned, da der l?bende vil v?re nye uforudsete og faste udgifter. Der findes med andre ord ikke et perfekt budget, som fungerer p? samme m?de m?ned efter m?ned. Analyse Noget af det sv?reste ved budgetstyring er at s?tte sig ned og lave en realistisk plan. Det f?rste skridt i udviklingen af et driftsbudget er at se p? virksomhedens resultater fra det forrige og det igangv?rende ?r. Efter at have analyseret de foreg?ende tendenser, skal du s?tte nogle realis- tiske m?l for virksomheden i det kommende regnskabs?r. De m?l plejer at udg?re en del af din forretningsplan og reflekterer et bestemt m?l, du ?nsker at opn?. Det kan v?re en bestemt ?nsket profit eller oms?tning, som budgettet vil blive udarbejdet p? baggrund af.
11 Hvis du ikke har virksomhedens resultater fra forrige ?r, m? du s?tte nogle re- alistiske og kvalificerede m?l for fremtidige indt?gter og udgifter. Her kan en analyse af virksomhedens nuv?rende finansielle situation samt markedssitu- ationen v?re en hj?lp. P? den m?de f?r du brugbar viden, som du kan bruge til at forudsige, hvordan de kommende m?neder eller det n?ste ?r vil g?. Udformning Efter at du har set p? tendenser i det forgangne ?r og sat virksomhedens m?l, er det n?ste skridt at udforme selve budgettet. Startmedatberegnedineforventede?rligeindt?gterfraallet?nkeligekilder: ? Salg af varer ? Salg af ydelser ? Bonusser ? Affiliate-aftaler ? Reklamesalg Fordel indt?gterne ud over regnskabs?ret, og indregn derefter udgifterne. Skab et overblik over dine faste m?nedlige udgifter, det vil sige udgifter, du ikke umiddelbart kan slippe for. Det kan eksempelvis v?re: ? Husleje ? El, vand og varme ? Forsikringer ? L?nudgifter ? Abonnementer ? L?n ? Telefon
12 ? Internet ? Dom?neudgifter Du kan tjekke din kontooversigt fra banken eller opg?relserne fra Betal- ingsservice for at se nogle af dine faste udgifter. Disse omkostninger indskriver du i budgettet. Til slut skal du tage h?jde for de variable og uforudsete udgifter. De uforudsete udgifter er oftest dem, der kan v?lte en virksomheds ?konomi. Det kan for eksempel v?re udgifter til en ekstraordin?r markeds- f?ringskampagne, der ikke virkede efter hensigten. Det er derfor vigtigt, at du i budgettet har sat penge til side til at d?kke uforudsete udgifter. Tr?kker du dine udgifter fra virksomhedens indkomst og har penge tilovers, har virksomheden overskud, og s? skal du beslutte, hvordan du skal bruge det. Du kan eksempelvis gemme, investere eller s?tte overskuddet ind i dit budget. Hvis du ikke har tilstr?kkelig indkomst til at d?kke dine faste og variable udgifter, bliver du n?dt til at justere dit budget. ? Gratis budgetskema Billy har udformet et gratis budgetskema, som du kan downloade og ud- bygge dit budget i. Brug det som en hj?lp til din budgetplanl?gning. Skemaet er opstillet s?ledes, at du indtaster dit budget og sammenholder det med dine udgifter og indt?gter. P? den m?de kan du let se, om du skal op- eller nedjustere en af dine budgetposter. Som en ekstra feature er der indbygget diagrammer, hvori du kan se, om du overholder dit budget p? alle budgetposter. Det giver et godt visuelt overblik. Du finder budgetskemaet her.
13 FAQ En gennemarbejdet forretningsplan b?r forberede dig p? alle eventuelle sp?rgsm?l, en bankr?dgiver kan stille dig. Men for at v?re p? den sikre side, er det en god id¨¦ p? forh?nd sp?rge bankr?dgiveren om at sende nogle af de sp?rgsm?l, han eller hun har t?nkt at stille til m?det. Ingen er interesseret i at holde et uproduktivt m?de, s? det vil bankr?dgiveren kun se som et positivt initiativ.
14 Under m?det Det bedste m?de er det, hvor begge parter bliver h?rt og forst?et. I l?bet af m?det vil du uden tvivl blive presset p? holdbarheden af dine budgetter og p? de mere bl?de aspektiver af din virksomhed. Men husk, at det kun er naturligt, at bankr?dgiveren g?r lidt til dig. Det afg?rende er, at din bank- r?dgiver f?ler, at du br?nder for dit projekt, og at du kan se og udnytte virksomhedens forretningsm?ssige muligheder. Du skal v?re opm?rksom p?, at banken normalt har et internt karakter- system, de bruger til at vurdere, hvor god en id¨¦ det er at l?ne penge til dig. Desuden kan du forvente, at bankr?dgiveren kigger p? din privat?konomi. V?r derfor forbedret p? at f? stillet nogle personlige sp?rgsm?l s?som: ? Kan familiens ?konomi holde til den risiko, du gerne vil l?be? ? Hvor mange penge er du afh?ngig af at tjene og hvor hurtigt? ? Hvad siger familien til, at du starter en ny virksomhed? Du kan ?ge chancen for at l?ne ved ogs? at have en fornuftig privat?konomi og have styr p? hjemmefronten. Forhandlingsteknik Nu er vi ved det punkt, hvor du sidder og sveder foran bankr?dgiveren. Her g?lder det om at holde en professionel udstr?ling. Med den rette forhandlingsteknik kan du bedre kontrollere og styre m?det i den retning, du gerne vil. Udgangspunktet for dette er igen, at du har forberedt dig grundigt inden. Her kommer fem ting, som du b?r forberede dig p?.
15 F? styr p? f?lelserne Detlyderm?skeganskesimpelt,mendetkanv?resv?rtatholdestyrp?f?lels- erne. Is?r n?r det g?lder dit hjertebarn, som du br?nder for at f? op at k?re. S?rg for at fremst? kontrolleret ¨C ogs? hvis din bankr?dgiver ikke forst?r dine budskaber. Pr?v i stedet at omformulere dig, s? du bliver h?rt og forst?et. Det er ikke alle, der forst?r dine id¨¦er lige med det samme. Hvis du kan m?rke, at en voldsom reaktion er under opsejling, s? stop op, og indse, at det nok ikke vil gavne situationen. At kontrollere dine f?lelser betyder ikke, at du skal lukke af og fremst? kold. Det handler derimod om, at du skal agere professionelt og ikke overreagere. Se sagen fra bankens side Det er din bankr?dgivers opgave at vurdere, om det er en god forretning for banken at investere i dig, og det er ikke altid lige let. Hvis du kan s?tte dig ind i bankr?dgiverens situation, har du mulighed for at komme med bedre argumenter. Det kan v?re, at det netop er de argumenter, som f?r ham eller hende over p? din side. Ikke afvise, men tage dialogen Hvis du bliver stillet kritiske sp?rgsm?l, skal du aldrig ben?gte eller afvise dem. Tag dialogen op, og vis, at du sagtens kan h?ndtere enhver form for kritik. Det kan ogs? v?re problemstillinger, som du m?ske ikke lige har t?nkt over, og som kan p?virke din forretning positivt.
16 Byg en gylden bro ¨C opm?rksom p? fordelene I sidste ende handler det om at bygge en gylden bro mellem dig og ban- ken, s? r?dgiveren kan se, at det er en god id¨¦ i at l?ne dig penge. Din bankr?dgiver kan blive en form for videreg?ende samarbejdspartner, s? betragt ham eller hende s?dan. V?r ?rlig Til slut vil vi anbefale dig at v?re ?rlig. Fort?l om de kommende udfor- dringer, og hvordan du har t?nkt dig at l?se dem. Det er altid bedst at komme problemerne i fork?bet.
17 Efter m?det med banken Som beskrevet tidligere g?lder det for begge parter om at f? noget ud af m?det. M?det kan v?re altafg?rende for, om dit projekt bliver en realitet. Det er derfor vigtigt, at du s?rger for at f? feedback fra bankr?dgiveren og pr?ver at fastholde en god dialog fremadrettet. Referat Det er vigtigt, at du skriver et referat af m?det og sender det retur til bank- r?dgiveren. P? den m?de undg?r I misforst?elser om, hvad der blev beslut- tet og aftalt p? m?det. Og samtidig f?r du det p? skrift. Godkendelse Hvis du f?r en godkendelse fra banken, begynder det h?rde arbejde for at indfri de opstillede m?l og vise banken, at den traf det rigtige valg ved at l?ne dig penge. Her er tillid i h?js?det, s? s?rg for at fort?lle om de fremskridt, du og din virksomhed har gjort i processen, samt hvis der skulle opst? uforudsete problemer. Hold kommunikationen i gang b?de med det positive og det negative. Sammen st?r I bedre rustet til kan l?se eventuelle udfordringer, og det er jo I alles interessere, at du f?r succes med dit projekt. Afslag Det kan v?re en stor mavepuster at f? et afslag. Men lad det ikke sl? dig ud af kurs, brug i stedet muligheden til at f? feedback fra bankr?dgiveren om, hvorfor du fik afslag og se, om det er muligt at rette op p? det. Det er ogs? vigtigt at huske, at der findes mange banker og l?neinstitutter, og alle har forskellige kriterier for at optage l?n. S? lad dig ikke sl? ud efter f?rste runde og f?rste afslag.
18 Lendino ¨C et alternativ til banken Hvis ikke du lykkes at optage l?n i banken, eller du vil pr?ve en anden finansieringsform, er Lendino en oplagt mulighed. Lendino specialiserer sig i den l?neform, der hedder crowdlending. Crowd- lending g?r i alt sin enkelthed ud p?, at en gruppe af personer g?r sammen om at give et l?n til netop din virksomhed. I mods?tning til at tage ¨¦t stort l?n i banken, splittes et crowdlending-l?n op i mindre andele, hvilket g?r det muligt for helt almindelige mennesker at v?re med til at finansiere enkelte dele af det samlede l?n, du ?nsker dig. Din virksomhed f?r stadig kun ¨¦n l?nekontrakt at forholde sig til. Hvorfor crowdlending? Grundet den s?rlige l?neform er Lendino i stand til at behandle din l?neans?gning v?sentligt hurtigere end en traditionel bank. Derudover fordeles risikoen ved at l?ne penge ud p? mange skuldre. Det g?r det muligt for Lendino at tilbyde dig en fordelagtig rente. Lendino er en onlinemarkedsplads for l?n, som er befolket af sm? og store investorer. Og det er netop ¡±befolkningen¡± p? markedspladsen, der g?r crowdlending-l?n til noget s?rligt. Med crowdlending har du mulighed for at optage l?n og samtidig engagere de mennesker ¨C eller den crowd ¨C der omgiver netop din virksomhed. Ofte er virksomheder, der optager l?n via Lendino, i stand til at engagere investorerne p? innovative m?der. Traditionelle kunder i din virksomhed kan blive medinvestorer, som med stor interesse f?lger og st?tter din virk- somhed. Og der er flere eksempler p?, at lokalsamfundet g?r sammen om at st?tte alt fra butikker og skoler til produktionsvirksomheder.
19 Hvad kan man l?ne penge til? Form?lenemedetl?nhosLendinokanv?remange.Herernogleeksempler: ? Produktionsudvidelse ? Ekspansion p? nye markeder ? Ejer- og generationsskifte ? Arbejdskapital ? Mellemfinansiering ? Om- og tilbygning Hvordan f?r du et crowdlending-l?n? P? Lendino.dk opretter du en beskrivelse af det crowdlending-l?n, som du ?nsker at optage. L?net vil st? ?bent p? Lendinos onlinemarkedsplads i en given tidsperiode, hvor potentielle l?ngivere kan v?lge at tildele din virksomhed et l?n. L?s mere om, hvordan du og din virksomhed tager et crowdlending-l?n. Hvem kan l?ne? Enhver etableret og kreditv?rdig virksomhed, der er registreret i Danmark, kan s?ge om l?n hos Lendino. Lendinos kreditspecialister vurderer din virksomheds ans?gning, og hvor- vidt den kvalificerer sig til Lendinos l?neplatform. Hvilken type l?n kan optages? Lendino udbyder l?n med en l?betid p? tre til 60 m?neder, som afbetales i lige store m?nedlige ydelser (annuitetsl?n).
20 Renter og gebyrer De samlede omkostninger ved at tage et l?n via Lendino udg?res p? den ene side af den rente, som betales direkte til din virksomheds l?ngivere. P? den anden side best?r de af de gebyrer, som din virksomhed betaler til Lendino. I praksis betyder det, at den konkrete rente, som din virksomhed kommer til at betale, best?r af renten til l?ntager plus gebyret til Lendino. Renten ?ndrer sig aldrig, og der er ingen skjulte gebyrer, s? du f?r ingen uvent- ede omkostninger, n?r du har optaget l?net. Rente Lendino foretager en indledende screening af virksomhedens regnskabs- og n?gletal og en efterf?lgende kvalitativ kreditvurdering. Denne gennemgang sammenholdt med en r?kke kvantitative modeller bestem- mer din virksomheds rente. St?rrelsen p? dit l?ns rente afh?nger s?ledes af tre faktorer: ? Detaljeringsgraden af din indsendte ans?gning ? Hvilken sektor og branche din virksomhed tilh?rer ? En vurdering af risikoen for at l?ntagervirksomheden misligholder l?neaftalen Enhver l?ntager indplaceres i en s?kaldt kreditklasse, hvor ¡±A+¡± udg?r den mindste investeringsrisiko, og ¡±C¡± udg?r den st?rste. L?s mere om beregning af kreditklasse.
21 Gebyr Lendino har en simpel og gennemsigtig gebyrstruktur. Alle l?ntagere betal- er 3 % af den fulde l?nesum (hovedstolen) i stiftelsesgebyr, n?r deres l?n er fuldt finansieret. Hertil opkr?ver Lendino 1 % p.a. af den udest?ende hovedstol i till?g til de renter, der betales ved hvert afdrag. Eksempel p? rente + gebyr Virksomhed A l?ner 1.000.000 kr. over 24 mdr. Ved afbetaling opkr?ves: ? Renteeksempel: 6 % p.a. (inkl. 1 % til Lendino) - 64.480 kr. ? Stiftelsesgebyr: 3 % - 30.000 kr. Beregningen af renten og Lendinos ?rlige gebyr foretages p? baggrund af den endnu ikke tilbagebetalte l?nesum (den udest?ende hovedstol). Hvis dit l?n ikke opn?r fuld finansiering? Opn?r dit l?n ikke fuld finansiering, alts? er det ikke nok l?ngivere, som er interesserede i l?ne til din virksomhed. S? kan du v?lge ¨C s?fremt l?net har opn?et mindst 60 % finansiering ¨C at modtage den finansierede del af l?net. Hvis 60 % ikke er opn?et, frafalder l?neaftalen. Der opkr?ves hverken gebyrer eller renter, hvis din l?neaftale frafalder. Kommunikation med virksomhedens l?ngivere Til hvert l?n er knyttet et s?rskilt onlineforum, hvor l?ngivere og l?ntager kan kommunikere. I finansieringsperioden kan alle l?ngivere, der har mulighed for at investere, stille sp?rgsm?l i forummet. Mens l?net tilbagebetales, kan alle der har l?nt penge til din virksomhed stille sp?rgsm?l.
22 Lendino giver f?lgende information til l?ngivere ? Virksomhedens navn (dog ikke ved anonymitet) ? Virksomhedsform (ApS, A/S, m.v.) ? L?betid ? Kreditklasse ? Pantsikkerhed ? Regnskabs- og n?gletal ? L?ntagers beskrivelse af virksomheden ? L?ntagers beskrivelse af form?let med l?net ? Seneste ?rsregnskab (dog ikke ved anonymitet) Anonymitet Du kan v?lge at v?re anonym som l?ntager, men de fleste l?ntagere v?lger dog at offentligg?re deres navn. Det g?r de dels for at fremst? mere trov?rdige over for l?ngivere, og dels for at udnytte den PR-effekt der f?lger med finansieringsprocessen.
23 Gode links til dig Lendino.dk Erhvervsstyrelsens portal for iv?rks?ttere og virksomheder Finansr?det ¨C Offentligt st?ttede l?neordninger til SMV¡¯er V?kstfonden - Finansiering af v?kstplaner

More Related Content

L?ne guide

  • 1. F? ja til dit l?n Startupguide til at l?ne penge til din virksomhed KR.
  • 2. Indholdsfortegnelse . Forord...................................................................3 . Forberedelse inden m?det med banken......5 . Under m?det....................................................14 . Efter m?det med banken...............................17 . Lendino ¨C et alternativ til banken................18 . Gode links til dig..............................................23
  • 3. 3 Forord Bankerne i Danmark er ikke kendt for at v?re dem, der hiver pengene op af lommerne og l?ner til iv?rks?ttere. Hvis du skal ?ge dine muligheder for at f? et l?n, kan du med stor gavn l?se denne guide, som hj?lper dig gennem forl?bet, n?r du skal l?ne penge. Finansministeriet har interviewet Toke Kruse, stifter af Billy, og flere andre iv?rks?ttere for at finde ud af, hvordan iv?rks?ttere kan ?ge deres chan- cer for at f? bevilliget et l?n til deres forretningsid¨¦er. I den forbindelse har vi f?et indsigt i, hvilke udfordringer du som iv?rks?tter ofte m?der, n?r du g?r i banken. Vi kan derfor komme med gode r?d og tricks til, hvordan du ?ger din chancer for at l?ne penge til din virksomhed. L?s guiden, og bliv forberedt p?, hvad din bankr?dgiver vil stille dig af sp?rgsm?l. S? kan du m?de op til n?ste bankm?de med optimale muligheder for at g? hjem med et bankl?n. Kort fortalt skal du: ? Have en forretningsplan ? Have styr p? dine budgetter ? Have en FAQ klar (v?re forberedt p? sp?rgsm?l som din bankr?dgiver vil stille dig) ? Kunne forklare din id¨¦, s? din mormor forst?r den. Bankr?dgivere er som regel ikke iv?rks?ttertyper, s? tal ikke til dem, som om de er. Her i guiden hj?lper vi dig med, hvordan du taler med din bank- r?dgiver, og hvad du skal have forberedt til m?det.
  • 4. 4 Du beh?ver ikke kende eller bruge hver teori og model, som vi foresl?r. Se dem i stedet som starten p? en proces, hvor du begynder at t?nke over forskellige dele af din forretningsid¨¦. I banken kan du ikke snyde dig til et l?n, men du kan altid have gjort dit forarbejde og v?re bedst muligt forberedt til m?det. Og husk, at det ikke altid er lykken at l?ne penge. Det kan tv?rtimod for?rsage mange problemer, hvis du l?ner penge til et projekt, som ikke er realistisk. Har du allerede v?ret en tur i banken og f?et afslag, s? er et crowdlend- ingl?n via Lendino.dk m?ske en mulighed. Crowdlendingl?n er et alternativ til bankl?n og g?r ud p?, at en gruppe af personer g?r sammen om at finansiere et l?n til din virksomhed. L?s mere om crowdlending og Lendino til sidst i guiden.
  • 5. 5 Forberedelseindenm?detmedbanken De fleste afslag gives, fordi du som iv?rks?tter kommer med alt for d?rligt materiale til bankr?dgiveren og ikke har t?nkt din id¨¦ grundigt igennem. Husk, at det er de t?rre facts, som din bankr?dgiver forholder sig til. Derfor er der mange detaljer, som du skal t?nke igennem og l?gge en plan for, hvis din bankr?dgiver skal se potentialet i din forretningsid¨¦. Med andre ord g?lder det om, at du er s? velforberedt som muligt f?r m?det med banken, s? du kan svare p? alle bankr?dgiverens sp?rgsm?l og udstr?le professionalisme. Det giver bankr?dgiveren et indtryk af, at du har styr p? din id¨¦, og at den er realistisk. P? den m?de ?ger du mulighed- erne for at f? bankens accept. Det bedste redskab til at m?de velforberedt op hos banken er en god forretningsplan. Derfor hj?lper vi dig i guidens f?rst del med at udar- bejde en s?dan plan. Forretningsplan ¨C Analysen Din forretningsplan skal indeholde en beskrivelse af det grundlag, som du vil basere din virksomhed p?. Derfor er det essentielt, at du har lavet en analyse heraf, inden du g?r i banken og sp?rger om penge. Vi giver dig her fem konkrete forslag til, hvordan du kan gribe arbejdet an. Forretnings- plan M?lTeam Strategi Succes Udvikling Vision
  • 6. 6 Konceptet S?rg for at have en beskrivelse af din id¨¦ og dit forretningskoncept. Den skal v?re konkret, enkel og tydelig, s? du let kan forklare din bankr?d- giver, hvad du vil med din virksomhed. Forklar ogs? gerne, hvordan din id¨¦ repr?senterer noget nyt, er innovativ eller bidrager til samfundet. Markedsgrundlaget Du skal forklare markedsgrundlaget for din forretningsid¨¦. Det vil sige, hvordan er den nuv?rende situationen p? det marked, din virksomhed opererer i eller planl?gger at operere i ¨C og hvordan forventer du, at situ- ationen er fremadrettet. Du skal ogs? fort?lle, hvilken vision har du for din virksomhed, det vil sige, hvor stor markedsandel du regner med at kunne tage. Husk at v?re realistisk, og begrund dine antagelser. N?r du definerer dit markedsgrundlag, er det en god id¨¦ at starte udefra og segmentere dine kunder s? meget som muligt. Du b?r derfor starte med at sige, hvor stort er hele markedet? Er det stigende eller faldende? Derefter segmenterer du markedet ved at pr?cisere, hvem din m?lgruppe er. Er dine kunder BtC eller BtB? Hvad er deres alder? K?n? Adf?rd? Geografi? Osv. P? den m?de bliver dine antagelser mere pr?cise og realistiske. Du skal desuden finde ud af, hvordan du vil angribe markedet for at g?re din virksomhed synlig over for dine potentielle kunder. Omverdensanalyse Med en omverdensanalyse kan du vise din bankr?dgiver, at du har sat dig grundigt ind i, hvilke udefrakommende faktorer og trends der kan p?virke dit marked. Det er ikke altid n?dvendigt med en omverdensanalyse, men den er som regel en god id¨¦.
  • 7. 7 PEST-modellen, som mange l?rer i skolen, er et godt redskab til at lave en omverdensanalyse. I en PEST-analyse bliver omverdenen analyseret ud fra PEST-modellens fire faktorer: politcal (politiske), economic (?konomiske), socio- cultural (sociokulturelle) og technological (teknologiske). Alle fire faktorer kan p?virke markedet, du befinder dig i og dermed din virksomheds v?rdiskabelse. Du kan l?se mere om PEST-modellen her. Brancheanalyse Ligesom omverdensanalysen b?r du g?re dig overvejelser om branchen, som din virksomhed enten skal indtr?de i eller allerede befinder sig i. Analysen giver en indikation om, hvordan konkurrencesituationen er, og hvor let det er at komme i gang med din virksomhed. Hvis det er en attrak- tiv branche, er det lettere at l?ne penge. Du kan bruge teorien om Porters Five Forces til at lave en analyse af, hvilke markedskr?fter der er i spil i din branche. Ved at se p? og vurdere markedskr?fternes styrker og svagheder, kan du vurdere, om din branche er attraktiv at v?re i. N?r du laver analysen, skal du unders?ge disse fem markedskr?fter: ? Konkurrencesituationen i branchen ? Konkurrencen fra produkter der kan opfylde samme behov hos kunden som dit produkt ? K?bernes forhandlingsstyrke ? Leverand?rernes forhandlingsstyrke ? Truslen fra nye udbydere. Du kan l?se mere om Porters Five Forces her.
  • 8. 8 Ledelsen og teamet Det er vigtigt for bankr?dgiveren at vide, hvem der st?r bag dig og din id¨¦. Det kan endda v?re alfa omega at fokusere p? menneskerne bag virk- somheden, og dem som virksomheden samarbejder med. Ingen virksom- hed fungerer uden menneskelige ressourcer, og det er vigtig at udnytte det store potentiale, der ligger i partnerskaber med andre virksomheder. Forklar gerne hvilke styrker og svagheder, som samarbejdspartnere og de enkelte personer i dit teamet har. Toke Kruse har skrevet bogen Den ottekantede virksomhed, som blandt andet beskriver, hvordan du f?r mest muligt ud af de menneskelige res- sourcer i din virksomhed. I bogen er der ogs? en lille test og model, hvor du kan se, hvor god du er til at opfylde de otte grundelementer, der er i enhver succesfuld virksomhed. Du kan k?be bogen her. Forretningsplan ¨C Eksekveringen N?r du har lavet dine analyser og beskrevet, hvilket grundlag du vil drive forretning p?, s? er det tid til n?ste del af del af din forretningsplan, nemlig eksekveringsdelen. Og her skal du l?gge en slagplan for din virksomhed. Handlingsplan Duskalhavenedskrevetenhandlingsplan.Denskalheltlavpraktiskbeskrive, hvilke m?ls?tninger du har inden for forretningsrelevante omr?der, og hvilke tiltag der skal til for, at du kan komme i m?l p? hvert fokusomr?de. Form?let med at lave en handlingsplan er at fastholde fokus p? omr?derne, s? der sikres fremgang hen imod m?lene.
  • 9. 9 En god m?de at f? styr p? din handlingsplan er at udvikle et simpelt balanced scorecard.Meddetsikrerdu,atderersammenh?ngmellemdineoverordnede m?ls?tninger og konkrete handlingsplaner. Desuden giver det dig muligheden for at beskrive og illustrere, hvordan din virksomhed n?r sine m?ls?tninger. I et balanced scorecard inddeler du dine indsatsomr?der i fire grupper: finansielle, kunder, proces samt l?ring og v?kst. Til hvert indsatsomr?de opstiller du en r?kke key performance indica- tors (KPI¡¯er), som er et styringsredskab, du skal holde ?je med og bruge til at n? dine m?ls?tninger. Se en kort video om balanced scorecard her. Salgsplan For at kunne udnytte din handlingsplan 100 % skal du l?gge en detaljeret salgsplan. En salgsplan er typisk en et?rig plan, men det kan variere fra virksomhed til virksomhed, og den b?r tilrettes l?bende. Salgsplanen hj?lper dig og dine medarbejdere med oms?tte din over- ordnede plan til noget konkret. Hensigten er, at alle i virksomheden med salgsplanen i h?nden ved, hvilke opgaver de skal l?se p? ugebasis. Det er naturligvis vigtigt, at aktiviteterne i salgsplanen er helt p? linje med virk- somhedens strategiske m?l. Budgetter Fra alt det sjove med salg og markedsanalyse til det mere tunge med ?konomi. Budgetplanl?gning er grundstenen i enhver ?konomisk plan, og den kan v?re altafg?rende for en lille virksomhed. Som iv?rks?tter og virksomhedsejer er du n?dt til at vide, hvor dine penge bliver af, hvis du vil have h?nd om dine finanser og styr p? fremtiden.
  • 10. 10 I mods?tning til hvad du m?ske tror, handler budgettering ikke kun om nedsk?ringer og om at begr?nse, hvad du bruger penge p?. Det drejer sig derimod om at forst?, hvor mange penge du har, og hvordan din virk- somhed bruger sine penge. P? den m?de kan du planl?gge, hvordan du bedst fordeler dine ?konomiske midler p? en b?redygtig m?de. Etableringsbudget N?r du m?der op i banken, skal du kunne vise, hvilke startomkostninger der er forbundet med din forretningsid¨¦. Det kan du g?re med et etabler- ingsbudget, som viser, hvor meget du skal bruge for overhovedet at kunne g? i gang. Budgettet kan indeholde mange poster, men du skal generelt g? ud fra et 0-kroners udgangspunkt og t?nke p?, hvad der skal til for, at din virksomhed kan l?be rundt og fungere. Driftsbudget Ud over et etableringsbudget skal du ogs? have et budget for, hvordan din virksomhed bruger sine penge, n?r den f?rst er oppe at k?re. Derfor skal du l?gge et driftsbudget. Her er det vigtigt at understrege, at n?r du f?rst har lavet dit budget, er budgettet ikke fastl?st. Du bliver n?dt til at rette til og ?ndre i budgettet hver m?ned, da der l?bende vil v?re nye uforudsete og faste udgifter. Der findes med andre ord ikke et perfekt budget, som fungerer p? samme m?de m?ned efter m?ned. Analyse Noget af det sv?reste ved budgetstyring er at s?tte sig ned og lave en realistisk plan. Det f?rste skridt i udviklingen af et driftsbudget er at se p? virksomhedens resultater fra det forrige og det igangv?rende ?r. Efter at have analyseret de foreg?ende tendenser, skal du s?tte nogle realis- tiske m?l for virksomheden i det kommende regnskabs?r. De m?l plejer at udg?re en del af din forretningsplan og reflekterer et bestemt m?l, du ?nsker at opn?. Det kan v?re en bestemt ?nsket profit eller oms?tning, som budgettet vil blive udarbejdet p? baggrund af.
  • 11. 11 Hvis du ikke har virksomhedens resultater fra forrige ?r, m? du s?tte nogle re- alistiske og kvalificerede m?l for fremtidige indt?gter og udgifter. Her kan en analyse af virksomhedens nuv?rende finansielle situation samt markedssitu- ationen v?re en hj?lp. P? den m?de f?r du brugbar viden, som du kan bruge til at forudsige, hvordan de kommende m?neder eller det n?ste ?r vil g?. Udformning Efter at du har set p? tendenser i det forgangne ?r og sat virksomhedens m?l, er det n?ste skridt at udforme selve budgettet. Startmedatberegnedineforventede?rligeindt?gterfraallet?nkeligekilder: ? Salg af varer ? Salg af ydelser ? Bonusser ? Affiliate-aftaler ? Reklamesalg Fordel indt?gterne ud over regnskabs?ret, og indregn derefter udgifterne. Skab et overblik over dine faste m?nedlige udgifter, det vil sige udgifter, du ikke umiddelbart kan slippe for. Det kan eksempelvis v?re: ? Husleje ? El, vand og varme ? Forsikringer ? L?nudgifter ? Abonnementer ? L?n ? Telefon
  • 12. 12 ? Internet ? Dom?neudgifter Du kan tjekke din kontooversigt fra banken eller opg?relserne fra Betal- ingsservice for at se nogle af dine faste udgifter. Disse omkostninger indskriver du i budgettet. Til slut skal du tage h?jde for de variable og uforudsete udgifter. De uforudsete udgifter er oftest dem, der kan v?lte en virksomheds ?konomi. Det kan for eksempel v?re udgifter til en ekstraordin?r markeds- f?ringskampagne, der ikke virkede efter hensigten. Det er derfor vigtigt, at du i budgettet har sat penge til side til at d?kke uforudsete udgifter. Tr?kker du dine udgifter fra virksomhedens indkomst og har penge tilovers, har virksomheden overskud, og s? skal du beslutte, hvordan du skal bruge det. Du kan eksempelvis gemme, investere eller s?tte overskuddet ind i dit budget. Hvis du ikke har tilstr?kkelig indkomst til at d?kke dine faste og variable udgifter, bliver du n?dt til at justere dit budget. ? Gratis budgetskema Billy har udformet et gratis budgetskema, som du kan downloade og ud- bygge dit budget i. Brug det som en hj?lp til din budgetplanl?gning. Skemaet er opstillet s?ledes, at du indtaster dit budget og sammenholder det med dine udgifter og indt?gter. P? den m?de kan du let se, om du skal op- eller nedjustere en af dine budgetposter. Som en ekstra feature er der indbygget diagrammer, hvori du kan se, om du overholder dit budget p? alle budgetposter. Det giver et godt visuelt overblik. Du finder budgetskemaet her.
  • 13. 13 FAQ En gennemarbejdet forretningsplan b?r forberede dig p? alle eventuelle sp?rgsm?l, en bankr?dgiver kan stille dig. Men for at v?re p? den sikre side, er det en god id¨¦ p? forh?nd sp?rge bankr?dgiveren om at sende nogle af de sp?rgsm?l, han eller hun har t?nkt at stille til m?det. Ingen er interesseret i at holde et uproduktivt m?de, s? det vil bankr?dgiveren kun se som et positivt initiativ.
  • 14. 14 Under m?det Det bedste m?de er det, hvor begge parter bliver h?rt og forst?et. I l?bet af m?det vil du uden tvivl blive presset p? holdbarheden af dine budgetter og p? de mere bl?de aspektiver af din virksomhed. Men husk, at det kun er naturligt, at bankr?dgiveren g?r lidt til dig. Det afg?rende er, at din bank- r?dgiver f?ler, at du br?nder for dit projekt, og at du kan se og udnytte virksomhedens forretningsm?ssige muligheder. Du skal v?re opm?rksom p?, at banken normalt har et internt karakter- system, de bruger til at vurdere, hvor god en id¨¦ det er at l?ne penge til dig. Desuden kan du forvente, at bankr?dgiveren kigger p? din privat?konomi. V?r derfor forbedret p? at f? stillet nogle personlige sp?rgsm?l s?som: ? Kan familiens ?konomi holde til den risiko, du gerne vil l?be? ? Hvor mange penge er du afh?ngig af at tjene og hvor hurtigt? ? Hvad siger familien til, at du starter en ny virksomhed? Du kan ?ge chancen for at l?ne ved ogs? at have en fornuftig privat?konomi og have styr p? hjemmefronten. Forhandlingsteknik Nu er vi ved det punkt, hvor du sidder og sveder foran bankr?dgiveren. Her g?lder det om at holde en professionel udstr?ling. Med den rette forhandlingsteknik kan du bedre kontrollere og styre m?det i den retning, du gerne vil. Udgangspunktet for dette er igen, at du har forberedt dig grundigt inden. Her kommer fem ting, som du b?r forberede dig p?.
  • 15. 15 F? styr p? f?lelserne Detlyderm?skeganskesimpelt,mendetkanv?resv?rtatholdestyrp?f?lels- erne. Is?r n?r det g?lder dit hjertebarn, som du br?nder for at f? op at k?re. S?rg for at fremst? kontrolleret ¨C ogs? hvis din bankr?dgiver ikke forst?r dine budskaber. Pr?v i stedet at omformulere dig, s? du bliver h?rt og forst?et. Det er ikke alle, der forst?r dine id¨¦er lige med det samme. Hvis du kan m?rke, at en voldsom reaktion er under opsejling, s? stop op, og indse, at det nok ikke vil gavne situationen. At kontrollere dine f?lelser betyder ikke, at du skal lukke af og fremst? kold. Det handler derimod om, at du skal agere professionelt og ikke overreagere. Se sagen fra bankens side Det er din bankr?dgivers opgave at vurdere, om det er en god forretning for banken at investere i dig, og det er ikke altid lige let. Hvis du kan s?tte dig ind i bankr?dgiverens situation, har du mulighed for at komme med bedre argumenter. Det kan v?re, at det netop er de argumenter, som f?r ham eller hende over p? din side. Ikke afvise, men tage dialogen Hvis du bliver stillet kritiske sp?rgsm?l, skal du aldrig ben?gte eller afvise dem. Tag dialogen op, og vis, at du sagtens kan h?ndtere enhver form for kritik. Det kan ogs? v?re problemstillinger, som du m?ske ikke lige har t?nkt over, og som kan p?virke din forretning positivt.
  • 16. 16 Byg en gylden bro ¨C opm?rksom p? fordelene I sidste ende handler det om at bygge en gylden bro mellem dig og ban- ken, s? r?dgiveren kan se, at det er en god id¨¦ i at l?ne dig penge. Din bankr?dgiver kan blive en form for videreg?ende samarbejdspartner, s? betragt ham eller hende s?dan. V?r ?rlig Til slut vil vi anbefale dig at v?re ?rlig. Fort?l om de kommende udfor- dringer, og hvordan du har t?nkt dig at l?se dem. Det er altid bedst at komme problemerne i fork?bet.
  • 17. 17 Efter m?det med banken Som beskrevet tidligere g?lder det for begge parter om at f? noget ud af m?det. M?det kan v?re altafg?rende for, om dit projekt bliver en realitet. Det er derfor vigtigt, at du s?rger for at f? feedback fra bankr?dgiveren og pr?ver at fastholde en god dialog fremadrettet. Referat Det er vigtigt, at du skriver et referat af m?det og sender det retur til bank- r?dgiveren. P? den m?de undg?r I misforst?elser om, hvad der blev beslut- tet og aftalt p? m?det. Og samtidig f?r du det p? skrift. Godkendelse Hvis du f?r en godkendelse fra banken, begynder det h?rde arbejde for at indfri de opstillede m?l og vise banken, at den traf det rigtige valg ved at l?ne dig penge. Her er tillid i h?js?det, s? s?rg for at fort?lle om de fremskridt, du og din virksomhed har gjort i processen, samt hvis der skulle opst? uforudsete problemer. Hold kommunikationen i gang b?de med det positive og det negative. Sammen st?r I bedre rustet til kan l?se eventuelle udfordringer, og det er jo I alles interessere, at du f?r succes med dit projekt. Afslag Det kan v?re en stor mavepuster at f? et afslag. Men lad det ikke sl? dig ud af kurs, brug i stedet muligheden til at f? feedback fra bankr?dgiveren om, hvorfor du fik afslag og se, om det er muligt at rette op p? det. Det er ogs? vigtigt at huske, at der findes mange banker og l?neinstitutter, og alle har forskellige kriterier for at optage l?n. S? lad dig ikke sl? ud efter f?rste runde og f?rste afslag.
  • 18. 18 Lendino ¨C et alternativ til banken Hvis ikke du lykkes at optage l?n i banken, eller du vil pr?ve en anden finansieringsform, er Lendino en oplagt mulighed. Lendino specialiserer sig i den l?neform, der hedder crowdlending. Crowd- lending g?r i alt sin enkelthed ud p?, at en gruppe af personer g?r sammen om at give et l?n til netop din virksomhed. I mods?tning til at tage ¨¦t stort l?n i banken, splittes et crowdlending-l?n op i mindre andele, hvilket g?r det muligt for helt almindelige mennesker at v?re med til at finansiere enkelte dele af det samlede l?n, du ?nsker dig. Din virksomhed f?r stadig kun ¨¦n l?nekontrakt at forholde sig til. Hvorfor crowdlending? Grundet den s?rlige l?neform er Lendino i stand til at behandle din l?neans?gning v?sentligt hurtigere end en traditionel bank. Derudover fordeles risikoen ved at l?ne penge ud p? mange skuldre. Det g?r det muligt for Lendino at tilbyde dig en fordelagtig rente. Lendino er en onlinemarkedsplads for l?n, som er befolket af sm? og store investorer. Og det er netop ¡±befolkningen¡± p? markedspladsen, der g?r crowdlending-l?n til noget s?rligt. Med crowdlending har du mulighed for at optage l?n og samtidig engagere de mennesker ¨C eller den crowd ¨C der omgiver netop din virksomhed. Ofte er virksomheder, der optager l?n via Lendino, i stand til at engagere investorerne p? innovative m?der. Traditionelle kunder i din virksomhed kan blive medinvestorer, som med stor interesse f?lger og st?tter din virk- somhed. Og der er flere eksempler p?, at lokalsamfundet g?r sammen om at st?tte alt fra butikker og skoler til produktionsvirksomheder.
  • 19. 19 Hvad kan man l?ne penge til? Form?lenemedetl?nhosLendinokanv?remange.Herernogleeksempler: ? Produktionsudvidelse ? Ekspansion p? nye markeder ? Ejer- og generationsskifte ? Arbejdskapital ? Mellemfinansiering ? Om- og tilbygning Hvordan f?r du et crowdlending-l?n? P? Lendino.dk opretter du en beskrivelse af det crowdlending-l?n, som du ?nsker at optage. L?net vil st? ?bent p? Lendinos onlinemarkedsplads i en given tidsperiode, hvor potentielle l?ngivere kan v?lge at tildele din virksomhed et l?n. L?s mere om, hvordan du og din virksomhed tager et crowdlending-l?n. Hvem kan l?ne? Enhver etableret og kreditv?rdig virksomhed, der er registreret i Danmark, kan s?ge om l?n hos Lendino. Lendinos kreditspecialister vurderer din virksomheds ans?gning, og hvor- vidt den kvalificerer sig til Lendinos l?neplatform. Hvilken type l?n kan optages? Lendino udbyder l?n med en l?betid p? tre til 60 m?neder, som afbetales i lige store m?nedlige ydelser (annuitetsl?n).
  • 20. 20 Renter og gebyrer De samlede omkostninger ved at tage et l?n via Lendino udg?res p? den ene side af den rente, som betales direkte til din virksomheds l?ngivere. P? den anden side best?r de af de gebyrer, som din virksomhed betaler til Lendino. I praksis betyder det, at den konkrete rente, som din virksomhed kommer til at betale, best?r af renten til l?ntager plus gebyret til Lendino. Renten ?ndrer sig aldrig, og der er ingen skjulte gebyrer, s? du f?r ingen uvent- ede omkostninger, n?r du har optaget l?net. Rente Lendino foretager en indledende screening af virksomhedens regnskabs- og n?gletal og en efterf?lgende kvalitativ kreditvurdering. Denne gennemgang sammenholdt med en r?kke kvantitative modeller bestem- mer din virksomheds rente. St?rrelsen p? dit l?ns rente afh?nger s?ledes af tre faktorer: ? Detaljeringsgraden af din indsendte ans?gning ? Hvilken sektor og branche din virksomhed tilh?rer ? En vurdering af risikoen for at l?ntagervirksomheden misligholder l?neaftalen Enhver l?ntager indplaceres i en s?kaldt kreditklasse, hvor ¡±A+¡± udg?r den mindste investeringsrisiko, og ¡±C¡± udg?r den st?rste. L?s mere om beregning af kreditklasse.
  • 21. 21 Gebyr Lendino har en simpel og gennemsigtig gebyrstruktur. Alle l?ntagere betal- er 3 % af den fulde l?nesum (hovedstolen) i stiftelsesgebyr, n?r deres l?n er fuldt finansieret. Hertil opkr?ver Lendino 1 % p.a. af den udest?ende hovedstol i till?g til de renter, der betales ved hvert afdrag. Eksempel p? rente + gebyr Virksomhed A l?ner 1.000.000 kr. over 24 mdr. Ved afbetaling opkr?ves: ? Renteeksempel: 6 % p.a. (inkl. 1 % til Lendino) - 64.480 kr. ? Stiftelsesgebyr: 3 % - 30.000 kr. Beregningen af renten og Lendinos ?rlige gebyr foretages p? baggrund af den endnu ikke tilbagebetalte l?nesum (den udest?ende hovedstol). Hvis dit l?n ikke opn?r fuld finansiering? Opn?r dit l?n ikke fuld finansiering, alts? er det ikke nok l?ngivere, som er interesserede i l?ne til din virksomhed. S? kan du v?lge ¨C s?fremt l?net har opn?et mindst 60 % finansiering ¨C at modtage den finansierede del af l?net. Hvis 60 % ikke er opn?et, frafalder l?neaftalen. Der opkr?ves hverken gebyrer eller renter, hvis din l?neaftale frafalder. Kommunikation med virksomhedens l?ngivere Til hvert l?n er knyttet et s?rskilt onlineforum, hvor l?ngivere og l?ntager kan kommunikere. I finansieringsperioden kan alle l?ngivere, der har mulighed for at investere, stille sp?rgsm?l i forummet. Mens l?net tilbagebetales, kan alle der har l?nt penge til din virksomhed stille sp?rgsm?l.
  • 22. 22 Lendino giver f?lgende information til l?ngivere ? Virksomhedens navn (dog ikke ved anonymitet) ? Virksomhedsform (ApS, A/S, m.v.) ? L?betid ? Kreditklasse ? Pantsikkerhed ? Regnskabs- og n?gletal ? L?ntagers beskrivelse af virksomheden ? L?ntagers beskrivelse af form?let med l?net ? Seneste ?rsregnskab (dog ikke ved anonymitet) Anonymitet Du kan v?lge at v?re anonym som l?ntager, men de fleste l?ntagere v?lger dog at offentligg?re deres navn. Det g?r de dels for at fremst? mere trov?rdige over for l?ngivere, og dels for at udnytte den PR-effekt der f?lger med finansieringsprocessen.
  • 23. 23 Gode links til dig Lendino.dk Erhvervsstyrelsens portal for iv?rks?ttere og virksomheder Finansr?det ¨C Offentligt st?ttede l?neordninger til SMV¡¯er V?kstfonden - Finansiering af v?kstplaner