Lær fra dig 28.10.17
- 1. LÆR FRA DIG Folkeuniversitetet Odense, november 2017, adjunkt Christina Søgaard Jensen
- 2. LÆR FRA DIG – DAGENS AGENDA Læringssituationen: - kursist (psykologi, neurovidenskab) - indhold - underviser Design af læreprocessen (læringstaksonomi og erfaringscirklen) Den gode læreproces – andre greb
- 3. LIDT OM MIG ”Jeg er eksperten – jeg skal fortælle, hvordan det hele hænger sammen” ”De skal forstå det, før de kan arbejde med det” ”Det er mig, der er på” Presset på tid: Når ikke at tilrettelægge læreprocessen ”Lav mindre – lad kursisterne gøre arbejdet” Lav en lektionsplan – design læreprocessen + -
- 4. LÆRINGSSITUATIONEN Tre ting er til stede i en læringssituation: Illustration: Den didaktiske trekant (Rienecker 2015, s. 95)
- 6. LÆRINGSSITUATIONEN - STUDERENDE Hvad motiverer til læring? - når vi føler, vi har selvbestemmelse - når vi føler, vi mestrer noget - når vi føler os som del af et fællesskab (Selvbestemmelsesteorien af Deci og Ryan i Ågård 2015) Ågård om moderne motivationsforskning: Motivation er ikke noget, man har eller ikke har. Den er situationsbestemt.
- 7. LÆRINGSSITUATIONEN - STUDERENDE Hvordan skabes en motiverende læringssituation? Et bud er Cooperative Learning (Kagan 2014): Klasserum A – plenum, lærerstyret, kun de stærke bliver set Klasserum B – grupper, nemmere at ”gemme sig” end at gå ind i kampen Klasserum C – strukturer, der aktiverer og inddrager alle på samme tid F. eks.”Læreren sætter en struktur i gang, hvor eleverne f.eks. først skal bruge to minutter på i par at diskutere mulige løsninger på en opgave for derefter hver især at vende sig mod en anden partner og bruge 1 minut på at opsummere, hvad de kom frem til, og 1 minut på at lytte til deres nye partner. I løbet af 4 minutter har alle elever haft 2 minutters taletid.” (Kagan m.fl. s. 18)
- 8. UTRYGHED BLOKERER FOR LÆRING Amygdala = vores alarmcentral Fremkalder stresshormonet kortisol, sender blod til musklerne og lukker fysiske / mentale funktioner ned (f.eks. fordøjelse og tankeprocesser) Læringsrummets kampreaktion: aktiv/passiv aggression, ”kæmpe” for ikke at tabe ansigt, indre modstand? Læringsrummets flugtreaktion: undvigeadfærd, manglende involvering og koncentration?
- 9. UTRYGHED BLOKERER FOR LÆRING Kilde: http://oneunivers.com Kræver stor tillid til underviser: Kan han/hun føre mig i mål? Kontroltab før ny kompetence:
- 10. UTRYGHED BLOKERER FOR LÆRING Frontallapperne = overblik over komplekse sammenhænge, ”fremtidshukommelse” Hippocampus = omsætter input til langtidshukommelse Når vi er utrygge: Amygdala tager over, hippocampus skrumper, og frontallapper lukker ned
- 11. LAD HIPPOCAMPUS LAGRE Model af meningsskabelse Fra Heidi Hansen (2014): Kommunikation skaber din organisationFra Peter Lund Madsen m.fl. (2013): En bog om hukommelsen Vi lagrer i billeder og forestillinger → billeder, billedskabende sprog, symboler og metaforer gør det muligt at lagre → en autentisk oplevelse og erfaring med stoffet gør det muligt at lagre
- 12. LÆRINGSSITUATIONEN – STUDERENDE To og to: Diskutér jeres læringssituationer: - Hvad kan gøre jeres kursister utrygge og lukke deres ressourcer ned? - Hvad kan gøre kursisterne trygge og motiverede for læring?
- 13. LÆRINGSSITUATIONEN - INDHOLD Overvej: hvad er dit stofområdes udfordringer: - er stoffet svært at forstå (og formidle)? - møder stoffet modstand? - fylder det pædagogiske mere end det fagfaglige? (Skriv ned, du skal bruge det senere)
- 14. LÆRINGSSITUATIONEN - UNDERVISER Tænk mens du taler: Hvad er dine værdier og holdninger til det at undervise?
- 15. LÆRINGSSITUATIONEN - UNDERVISER Hvilken rolle udfylder du selv? Illustration: Kugels model over underviserroller (Reinecker m.fl., s. 471)
- 16. DESIGN AF LÆREPROCESSEN Blooms reviderede taksonomi: Illustration: studypedia.au.dk
- 17. DESIGN AF LÆREPROCESSEN Kolbs læringscirkel: Et eksperiment skaber en ny erfaring, som reflekteres og bliver til erkendelse. Hermed åbnes mulighed for et nyt eksperiment, som skaber en ny erfaring osv. Boström m.fl. s. 28
- 18. DESIGN AF LÆREPROCESSEN Kursisten må gennem eksperiment / aktivitet danne sig en personlig erfaring med efterfølgende refleksion, før hun/hun kan gå videre til næste trin.
- 19. DESIGN AF LÆREPROCESSEN Når kursisten ikke bliver taget med på næste trin…
- 20. DESIGN AF LÆREPROCESSEN Vi kan også se læreprocessen som en togrejse…
- 21. DESIGN AF LÆREPROCESSEN Vi kan også se læreprocessen som en togrejse…
- 22. DESIGN AF LÆREPROCESSEN Vi kan også se læreprocessen som en togrejse…
- 23. DESIGN AF LÆREPROCESSEN OBS: Én model / teori kan have flere ”stationer”…
- 24. DESIGN AF LÆREPROCESSEN Overvej: Hvordan folder du abstrakt lærestof ud, og kobler det til noget konkret? Hvordan skaber du en proces, hvor kursisten kan gøre sig sin egen erfaring med stoffet - så det bliver vedkommende?
- 25. DESIGN AF LÆREPROCESSEN Abstrakt teori Konkret eksempel Kursistens erfaring
- 26. DESIGN AF LÆREPROCESSEN Abstrakt teori Konkret eksempel Kursistens erfaring Selvbestemmelsesteorien Mennesker har behov for at føle sig som del af et fællesskab I dialog to og to: Hvordan reagerer jeg selv, hvis jeg føler mig udenfor et fællesskab?
- 28. DESIGN AF LÆREPROCESSEN - ANDRE GREB 10 20 30 70 90 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Kategori 1 Procentdele der huskes, når man Læser Hører Ser Hører og ser Arbejder med Formidler til andre Lauridsen (2010) Læringsstile: Jo mere variation i tilegnelsen, jo bedre læring… 96
- 29. DESIGN AF LÆREPROCESSEN - ANDRE GREB Bland mundtlighed, PowerPoint,whiteboard, fysiske arbejdspapirer, fysiske arbejdsredskaber… og bevægelse Bland læreroplæg, individuel refleksion, øvelser, diskussioner, kursistoplæg Tilgodese de - auditive (billedskabende sprog) - visuelle (visuelle slides, kropssprog) - taktile (fysiske arbejdsark) - kinæstetiske (respektér pauser, lad grupper ”finde et sted”) - verbaliserende (giv rum for kommentarer)
- 30. DESIGN AF LÆREPROCESSEN - ANDRE GREB Wassermanns kriterier for casebaseret undervisning: - aktiverer problemstillinger, der fører hen til planlagte pointer - ofte er der bygget et narrativ ind i casen, som kursisten kan leve sig ind i - metoderne er lagt ind i en kontekst, der gør udfordringen større - kursisten må gerne møde noget uforudsigeligt, en uventet udfordring – så han/hun trænes i et højere abstraktions- og problemløsningsniveau ”Typisk kan casens problemstilling eller udfordring ikke løses rutinemæssigt, men forudsætter, at de studerende anvender teoretisk viden og faglighed på nye måder, tilpasset den konkrete situation (…)” (Rienecker m.fl. s. 205).
- 31. DESIGN AF LÆREPROCESSEN - ANDRE GREB Hold styr på planlægning med en lektionsplan: - overblik over progression og variation - prioritering af tid og elementer - styringsværktøj i situationen
- 32. OPSAMLING Hvad overraskede dig ved dagens emner? Hvad var mest relevant for dig? Hvilken ny viden har du lyst til at handle på – og hvordan?
- 33. GODE BØGER OM AT LÆRE FRA SIG Berliner, Peter (Danmarks Forvaltningshøjskoles forlag, 1993): Modstand i undervisningen Boström, Lena m.fl. (Munksgaard Danmark 2011): Læringsstile (del af serien Erhvervsuddannelserne: Didaktik Undervisning Læring) Bjerresgaard, Helle m.fl. (Samfundslitteratur 2016): Undervisning – mellem håndværk og kunst Holm-Larsen, Signe m.fl. (Kroghs Forlag 2005): Undervisning og læring Kagan, Spencer m.fl. (Alinea 2014): Cooperative Learning - undervisning med samarbejdsstrukturer Lauridsen, Ole (Akademisk Forlag 2010): Fokus på læring – om læringsstile i dagligdagen Lund Madsen, Peter m.fl. (FADL’s Forlag 2013): En bog om hukommelsen Reimick, Sofie Hyldig m.fl. (Turbine akademisk 2016): Stille elever – klar til forandring? Rienecker, Lotte m.fl. (Samfundslitteratur 2015): Universitetspædagogik Wahlgren, Bjarne (Akademisk Forlag 2010): Voksnes læreprocesser Ågård, Dorte (Frydenlund 2015): Motivation