2. Ny teknologi – nye roller
Indhold
Teknologi
Deltagerforudsætninger
Lærer og elever
Undervisnings- og
læringsrum
Organisation og
tilrettelæggelse
3. Børn/unge er ”Power
Users” har omfattende og
avanceret brug af de
digitale medier
• Integreret i deres
hverdagsliv
• Har digitale kompetencer
på et højt niveau
• Resultat af uformel læring
4. De digitale indfødte – It-kompetencer som voksne ?
NEJ – fordi:
Illum Hansen. Evaluering af
digitale læremidler 2010
4
5. Den parallelle skole
Fritidens mediekultur Skolens mediekultur
Alle medier bruges – især skærmen Bogen er det fortrukne medie
Billedkultur Skriftkultur
Uformel læring Formel læring
TV som identifikation
6. Mediepædagogik er optaget af mediernes betydning for
børns socialisering, læring og dannelse:
• Kan den mediepædagogik vi praktiserer i skolen i dag
bygge bro mellem skolekulturen og fritidskulturen ?
• Drotners mening om mediesocialiseringen (den parallelle
skole) gør ikke børn mediekompetente udover
”knapkompetente”
• Medierne er ressourcer i børn og unges liv – ressourcer
som de har med i rygsækken, når de træder ind i skolen.
7. 𱹱Dzڴǰæڳٱ en mere digital folkeskole. De
KMD – Den digitale folkeskole
dagligebrugereaffolkeskolenmener, at øgetbrugaf it kanbidragetil at give
bedreundervisningogløsenogleaffolkeskolensudfordringer
Halvdelenafeleverneoplever, at derkangåen månedeller mere uden, at de
brugerdigitalelæremidleriundervisningen.
Et flertalafeleverogforældreønsker, at it ogdigitalelærermidleranvendeshyppigereiundervisningen.Derer
en digital kløftmellemhjemogskole.
Undersøgelsentegner et entydigtbilledeaf, at
danskeskoleelevergørbrugafteknologiideresfritidisåudpræget grad, at ingenaf de
adspurgteeleveroplever en hverdagudenbrugafteknologi.
Undersøgelsenvisersåledes, at 60 % afeleverneog over halvdelenafforældrenemener, at
skolenerbagudellermegetbagudianvendelsenaf it.
Deter en almindeligoplevelse for eleverifolkeskolen, at de harproblemer med at fåskolensudstyrtil at
virke. Såledesopleverflere end hvertredjeelevi 6.-10. klassehyppigeproblemer med at få it-udstyrtil at
fungereiforbindelse med undervisningen.
• KMD – IT I skolen 202
7
10. Web 2.0 – på vej til 3.0
•Brugergenereret
•Netværksorienteret
•Fra én- vej til to-vejs
kommunikation
•Eleven som producent
på nettet.
•Samarbejdsplatform
12. Erfaringer og anbefalinger til
Web 2.0 i skolen
Eleverne er mere engagerede. De bliver ikke
trætte og gentager gerne en proces for at opnå
bedre resultat.
Det er muligt at få faglige begreber og
Sammenhænge præsenteret på mange forskellige
måder og med forskellig sværhedsgrad.
Lærerne skal supplere den faglige introduktion
med varierede web 2.0-præsentationer i form
af film , animationer, simulationer, modeller mv.
Inddragelsen af web 2.0 betyder at læreren skal blive mere styrende og præcise i
deres faglige formidling, hvis eleverne skal opnå et tilfredsstillende faglig udbytte.
Læreprocessen og formidlingsprocessen udfordrer lærerne.
15. Didaktisk design
Radikale ændringer på lære- og
undervisningsprocesserne.
Digitale læringsmidler
Onlineteknologi – multimodualitet og web 2.0
Flere tilgang i det didaktiske design for
undervisning og lære processer
16. Didaktisk design
Radikale ændringer på lære- og
undervisningsprocesserne.
Digitale læringsmidler
Onlineteknologi – multimodualitet og web 2.0
Flere tilgang i det didaktiske design for
undervisning og lære processer
19. IT-Didaktisk design
Lærer
Planlægning
Læreren som designer
Eleven som designer
Hvordan kommer vi frem mod
læringsmålet med it og medier??
Evaluering
20. Lærerne som didaktiske designere
Traditionel didaktik (planlægning, gennemførelse
og evaluering af undervisning) har taget
udgangspunkt i lærerens tre kompetencer:
K1: at gennemføre undervisning
K2: at planlægge undervisning
K3: at reflektere over og begrunde valg på K1 og
K2 niveau
21. Web 2.0 – praksis
– en vidensudvekslende praksis
En vidensudvekslende praksis, kan karakteriseres ved:
Tingsliggørelse (Adgang til viden sker gennem medier,
materialer, læremidler og andre ressourcer)
Deltagelse (Adgang til viden sker ved at vi deltager i en praksis
hvor vi gør noget sammen med andre)
23. Eleverne som didaktiske designere
Eleverne tager nu også valg på K1 og K2 niveau
men ikke på K3 niveau.
Lærerens opgave bliver nu også at tilrettelægge et
didaktisk design som kan facilitere
(støtte/vejlede) elevernes didaktiske design.
24. Didaktik 2.0
– en planlægnings- og refleksionsmodel
Lærerens didaktiske design:
Stilladsering
Vidensmål Evaluering Vidensprodukter
Elevernes didaktiske design
Adgang til viden
27. Didaktik 2.0
– en planlægnings- og refleksionsmodel
Lærerens didaktiske design:
Stilladsering
Vidensmål Evaluering Vidensprodukter
Elevernes didaktiske design
Adgang til viden
28. Vidensprodukter 1,0 2.0
Vidensprodukter er produceret
Indhold Indholdet 1.0 og 2.0 Indholdet er remedieret dvs. et målrettet remix af eget og andres
fra ”bunden” af indhold
Produktions-former Produktion, indsamling, Kombination af 1,0 former med vidensdelende processer
redigering og formidling af
selvstændige data
Udbredte IT- Digitale værktøjsprogrammer Digitale værktøjsprogrammer og web 2.0 medier.
teknologier i skolen
Indholds- Individ (eleven) Fællesskaber (Elevsamarbejde eller elever + brugere af web 2.0
producenter videndelende platforme og/eller kommercielle
læremiddelproducenter)
Afsender Eleven Eleven/eleverne som repræsentant for et videndelende
fællesskab
Modtagere Læreren Læreren, eleverne, deltagerne i en videndelingskultur
Produktmål Dokumentation af kvaliteten Dokumentation af kvaliteten af elevernes videnstilegnelse
af elevernes videnstilegnelse Dokumentation af kvaliteten af elevernes deltagelse i
vidensudvekslende processer
Produkter Selvstændigt Selvstændigt kommunikerende artefakter
kommunikerende artefakter Videndelingsmiljøer,
Facilitering af andres videndelingsaktiviteter, Deltagelse i
videndelings-aktiviteter, Metakommunikerende produkter
30. Didaktik 2.0
– en planlægnings- og refleksionsmodel
Lærerens didaktiske design:
Stilladsering
Vidensmål Evaluering Vidensprodukter
Elevernes didaktiske design
Adgang til viden
31. Usamtidighed
Koblingen mellem traditionelle faktamål, nettets muligheder for adgang til
viden, de traditionelle vidensprodukter og vores vante
evalueringsmetoder er usamtidige i den danske skole.
33. Forskning viser at it i skolen har
betydning for
• elevernes engagement
• eleverne arbejder selvstændigt
• nye relationer mellem lærere og elever
•videndeling
• samarbejde
• styrkelse af fagligheden
Men dette forudsætter et didaktisk design af
EVA 2010 undervisningsmidler og undervisning, som
fordrer ovenstående..
Birgitte Holm Sørensen
33
34. Teknologiske udvikling - gentænke fag og
didaktik
David Bolter: Remediering – digitaliseringen
ændrer de tidligere analoge medier og giver dem
nye fremtrædelsesformer
Nye teknologiers læringspotentiale – nye måder
at tænke fag og didaktik på:
Re-didaktisering og Ny-didaktisering
35. Traditionel læremiddelkultur Nye læremiddelkulturer
Læremiddelkæde præget af Kontingente læremiddelkæder med vilkårlige
faginstitutioner og en kæde af institutioner, funktioner, relationer, roller, og alder i produktion
professionelle voksne, der producerer, og valg af læremidler
vurderer og distribuerer læremidler til børn
Forlagsproducerede (primært bøger) Internetbaserede
Kommercielle Offentliggjorte - brugergenerede (web 2,0) – opensource –
freeware
Budgettunge Gratis
Præget af vaner og gatekeepers i form af Let tilgængelige læremidler – gatekeeperne bypasses
bibliotekarer og IT-chefer
Driftsikre Driftsikkerheden afhængig af kontekst (rammefaktorer som
netadgang, antal pc’er mv.)
Indholdet er fagligt og pædagogisk Indholdsrelevansen afhænger af brugerens
legitimeret (I folkeskolen bl.a. gennem informationskompetencer (lærer eller elevens)
forankring i ”Fælles Mål”)
Høj valideringsgrad Usikker valideringsgrad
(Brugergenereret indhold og brugergenereret validering)
Tilbyder sikring og styring Sikring og styring overlades til læreren
Eksempel: ”Lærebogen” Eksempel: ”Wikipedia”
36. Didaktiserede læremidler – Web 2.0 ??
Skolens 5 grundlæggende web 2.0
praksisformer:
”at søge”
”at samle”
”at re-mediere”
”at producere og videndele”
”at kommunikere”
36
54. Påstand
Alle læremidler besidder et potentiale
Praksis (kulturen) er afgørende for om og på
hvilken måde potentialerne realiseres
Hvordan er lærerens didaktiske design ?
Hvordan er elevernes didaktiske design ?
55. Hvordan kategorieseres digitale
læremidler?
Undervisningsmidler Tekster/anskuelses- Redskaber
materialer
Type Didaktiske Semantiske Funktionelle
læremidler læremidler læremidler
Eksempler ITif-læremidler, Ibogen, Tekster, simulationer, Talesyntese,
digitale læringsspil, animationer, film og tekstbehandling,
Alinea, Matematik i computerspil billedbehandling,
Måneby powerpoint
56. Usability
USABILITY IS THE EASE OF USE AND LEARNABILITY OF A HUMAN-MADE
OBJECT. THE OBJECT OF USE CAN BE WEBSITE, BOOK, TOOL OR
ANYTHING A HUMAN INTERACTS WITH.
56
59. Dropbox som eksempel
Minimalistisk
Funktionel
Giver overblik
Høj grad af tilgængelighed
Effektiv kommunikation
59
60. Mappestrukturen er genkendelig.
Ikke et mere cool æstetik, men ligner strukturen fra computeren.
Samme interaktionsdesign med en ekstra funktionalitet.
Interaktionsdesignet scorer højt.
60
61. Dropbox i undervisningen ?
Dropbox i undervisningen, men der stilles krav om lærerens stilladsering for at
eleverne bruger teknologien i undervisningen
Kan teknologien bruges til at støtte læreren
ved at støtte eleverne ?
Dropbox kan fx downloades
På elevernes Smartphone og bruges
i forbindelse med dataindsamling
i faget N/T.
Hvor er etikken ? Hvor gemmes
Data ?
61
62. Techability
Adskiller sig fra hverdagsteknologi.
Hvor brugbar er teknologien i undervisning ?
• Interfacets interaktionsdesign skal være nemt,
hurtigt og intuitivt at bruge som muligt, mens det
didaktiske design har sit egen læringstid, der
varierer med mål, indhold og metode
62
63. Usability of Websites for Children
Jacob Nielsen m.fl.
Guideline – Børn har brug for
• En klar melding om, hvor de befinder sig og navigerer hen, både
på sitet, og når de forlader det.
• En konsistent opbygning, der sikrer, at de ikke ender på sider,
de allerede har besøgt
• Personaliserede funktioner fx mulighed for at kunne gemme
yndlingssider
• At feature, der kan klikkes på er synlige. Designmæssigt er
websites ofte 2-dimensionelle.
• At børns sprog anvendes i teksten på sitet. Fikse terme risikerer
at miste deres funktion – børn forstår ikke hvilke muligheder de
har.
• At målgruppen defineres snævert, det er ikke nok at skelne
udfra læsekompetence (fx før, begynder, videregående læsere)
63
65. Didaktiske læremidler
Didaktiske læremidler har en indbygget didaktik,
der varetager flere af følgende
opgaver i undervisningen:
•Udpeger faglige mål Didaktiske læremidler
•Forløb
•Formidler indhold
•Temaportaler
•Rammesætter aktiviteter og opgaver •Fagportaler
•Støtter og vejleder læreren •Fagsystemer
•Supplerende hjemmesider
65
67. Indholdskvalitet
Indholds-
Tjekliste: kvalitet
Legimitet og kvalitet i forhold til læreplaner
Lødighed – troværdighed og pålidelighed
Sprogbrug, argumentation, ingen underforståede følge og
årsagsvirkninger, ingen misvisende eksempler
.
VI OPDATERER LØBENDE !! – ja , men pædagogiske kvalitetskriterier
skal ikke afløses af nyhedskriterier.
67
69. Differentiering
Differen-
Tjekliste: tiering
Understøtter læremidlet undervisningsdifferentiering
Progression, inklusion og organisering
Differentiering i forhold til emne og sværhedsgrad eller differentierer
i forhold til rollefordeling, samarbejdsformer, og stilladsering af lære-
processer.
Er let version/svær version differentiering ?
69
70. Omfang
Omfang
Tjekliste:
Kvantitativ vurdering
Indhold, aktiviteter og redskaber læremidlet indeholder
Kan man i planlægning og undervisning finde og kombinere flere
ressourcer uden at lede for mange steder.
Krydsfelt mellem omfang og differentiering – er repertoiret bredt så
det dækker flere brugere
70
71. Genbrugelighed
Genbrug-
lighed
Tjekliste:
Kan læremidlet bruges sammen med andre læremidler ?
Er læremidlet lukket eller åbnet. Kan det integreres i fx Skoleintra
Kan indhold downloades og bruges i andre sammenhænge ?
Kan læremidlerne genbruges og benyttes i andre sammenhænge ?
71
73. Didaktiske læremidler
•Forløb
Portaler •Temaportaler
•Fagportaler
•Fagsystemer
•Supplerende hjemmesider
Danskhistorie.dk Reservoirere – materialer,
Danskedyr.dk redskaber og opgave- og
Dansk.gyldendal undervisningsforslag
Forskerland.dk Systematisk kobling udfra mål
Dansklandskabet.dk Progression og indbygget metodik
IBøger
73
74. Semantiske læremidler
Semantiske læremidler er kendetegnet ved, at de har et
betydningsindhold, men ikke er indbygget didaktik.
Eksempler:
•Fagtekster
•Billeder
•Videoklip
•Animationer
•Simulationer
•computerspil
Semaniske læremidler kan fungere som didaktiske delelementer i et didaktisk læremiddel.
74
83. Læremiddeltjek - parametre
1. Tilgængelighed 4. Lærerstøtte
Indhold Planlægning
Udtryk Gennemførelse
Aktivitet Evaluering Lærer-
2. Differentiering 5. Sammenhæng perspektiv
Indhold Elev- I realisering af mål
Udtryk perspektiv I formidling af indhold
Aktivitet I aktivering af elever
3. Progression 6. Legitimitet
Indhold Folkeskoleloven Samfunds-
Udtryk Fælles Mål perspektiv
Aktivitet Faglig viden
Artikel
84. Vurdering af digital læringsressource :
Udvælg et web 2.0-værktøj.
Kategoriser værktøjet som et læremidlet – er det didaktisk,
funktionelt eller semantisk ?
Afprøv, drøft og evaluer udfra ”Evaluering af digitale
læremidler” i gruppen således I kan lave en kort
fremlæggelse næste gang.
84
