ݺߣ

ݺߣShare a Scribd company logo

Medialitet og mediehistorie_publ

•Download as PPT, PDF•
•
Niels Brügger
Niels Brügger

Forelæsning holdt på Æstetisk Seminar, Aarhus Universitet, 27. oktober 2011

1 of 64
Download to read offline
Medialitet og mediehistorie Elementer til websidens genealogi
Media History: Theories, Methods, Analysis (red. m. S. Kolstrup) , Aarhus Universitetsforlag, Aarhus, 2002 Web History (ed.), Peter Lang, New York, 2010 Histories of Public Service Broadcasters on the Web (red. m. M. Burns) , Peter Lang, New York, 2011 (forthcoming) — samt diverse artikler, bogkapitler mm. Kort om mig
Hvordan kan vi anskue medier? Mediernes materielle væremåde har en rammesættende funktion for de mulige indholds- og interaktivitetsformer. To medieteoretiske spørgsmål og statements Hvorfor er der god mening i at anlægge et mediehistorisk perspektiv i analyser af samtidens medier? 'Nye medier' er oftest en blanding af kontinuitet og brud i forhold til allerede eksisterende medier — og både kontinuitet og brud er oftest en funktion af det 'nye' medies materielle væremåde.
1. Generel medieteoretisk ramme medieunivers og mediatet genealogi og historie 2. Internet og webside internettets mediatet og www mediatet, tekstualitet og paratekster websidens tekstuelle nærmiljø webelement, webside, website, websfære, web som et hele 3. Websidens genealogi Lertavler og kileskrift Bogens transformationer Avisens transformationer 4. Websidens medie- og tekstgenealogiske fragmenter
1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet N. Brügger: "Theoretical reflections on media and media history". I N. Brügger & S. Kolstrup (red.), Media history. Theories, methods, analysis (pp. 33-66). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag 2002. Kontakter Medie Kontaktet
1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet Medie Referent Indhold Kode
Medie Kontekst 1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet Referent Indhold Kode Kontakter Kontaktet
1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet Medie
1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet Medie
Potentialitet Aktualitet Substratum Materielt indhold Substratum Materielt indhold 1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet Medie
1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet
1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet Referent Indhold Kode Medie Makrokontekst Kontakter Kontaktet Mikrokontekst Medie
1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet Medie
1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet Produktion Distribution Konsumption Materialitet Rum Tid Bevægelse Adgang Håndterbarhed Symbolsk format Ændringsmulighed
1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet Referent Indhold Kode Medie Makrokontekst Kontakter Kontaktet Mikrokontekst Referent Indhold Kode Medie Makrokontekst Kontakter Kontaktet Mikrokontekst
Potentialitet Aktualitet Substratum Materielt indhold Substratum Materielt indhold Prod. Dist. Kons. Materialitet Rum Tid Bevægelse Adgang Håndterbarhed Symbolsk format Ændringsmulighed 1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet Medie
1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet Referent Indhold Kode Medie Makrokontekst Kontakter Kontaktet Mikrokontekst
Referent Indhold Kode Medie Kontekst Et eksempel: den trykte bogs fremkomst (Brügger. 2002a, pp. 58-60) 1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet Kontakter Kontaktet blæk løse typer i bly trykkepressen papir og indbinding relativt hurtig produktion relativt stor bog begrænset marked kapitalistisk økonomi kræver øget produktion og hurtigere distribution
Referent Indhold Kode Medie Kontekst Et eksempel: den trykte bogs fremkomst (Brügger. 2002a, pp. 58-60) bogen gøres mindre hurtigere og 'international' distribution pga. størrelse 1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet Kontakter Kontaktet større marked nye typer forfattere forlæggeren (som bliver vigtigere end trykkeren) nye typer indhold nye typer koder
Teleologisk, dvs. målrettet Genealogisk, dvs. eftersporer slægtskaber 1. Generel medieteoretisk ramme — genealogi og historie
Tale Skrift Tryk Film Radio Tale Skrift Tale Tryk Skrift Tale Film Radio Tryk Skrift Tale 1. Generel medieteoretisk ramme — genealogi og historie Hvad sker der, når et medie ændres, eller når nye medier kommer til? Erstatning eller rekonfigurering?
2. Internet og webside Udviklingen af websidens byggeklodser (kun skriftmedier)
3.000 f.kr. 600-1500 1455- 1634- 2. Internet og webside
Internettet: består af computere : et mekanisk virksomt alfabet bestående af et endeligt antal betydningstomme bogstaver der organiseres med en algoritmisk syntaks via et interface, der bestemmer syntaksens semantik computerne er direkte forbundet computerne kan finde hinanden og udveksle informationer på baggrund af en fælles protokol N. Brügger: Website analysis. Elements of a conceptual architecture . Center for Internetforskning, Århus, 2010 http://cfi.au.dk/fileadmin/www.cfi.au.dk/publikationer/cfis_skriftserie/012_brugger.pdf 2. Internet og webside — internettets mediatet og www
2. Internet og webside — internettets mediatet og www N. Brügger: Website analysis. Elements of a conceptual architecture . Center for Internetforskning, Århus, 2010, p. 15
2. Internet og webside — internettets mediatet og www WWW-protokollen: http — Hyper Text Transfer Protocol URI (URL) — Uniform Resource Identifier (Locator) html — Hyper Text Markup Language
slut-1960erne midt-1980-erne 1991 Internet Hypertekst gopher 1989 1987: Apple udsender HyperCard 1991, 6. august: Berners-Lee poster ideerne til www på emaillisten alt.hypertext 1989: Tim Berners-Lee formulerer ideerne til et informationshåndteringssystem, Mesh, der foreslås til CERNs ledelse 1993: Den første grafiske browser Mosaic frigives 1993 1995: Internettet 'frigives' til privat/kommerciel drift 1994 1995 1996 2. Internet og webside — internettets mediatet og www
1991 Internet Hypertekst gopher 1994 1994: Første danske www-avis Ingeniøren 1992: Første danske www-server, på Danmarks Tekniske Bibliotek 1993 1996, 5. januar: DR Online åbnes 1995 1996 2. Internet og webside — internettets mediatet og www
Mediatet og tekstualitet Tekstualitet Tekst forstået bredt — både skrift, billede, lyd Tekstens tekst-hed — den tekstmæssige tilrettelægning af teksten som tekst Alt det, der også har betydning, men som vi ikke opfatter som del af selve teksten — layout, små hjælpetekster (sidetal, indholdsfortegnelse, notetegn...), o.lign. 'Kode' og 'Indhold' i min model 2. Internet og webside — mediatet, tekstualitet og paratekster N. Brügger: Website analysis. Elements of a conceptual architecture . Center for Internetforskning, Århus, 2010, p. 7
2. Internet og webside — mediatet, tekstualitet og paratekster Paratekst Paratekster Gérard Genette: Seuils (Tærskler), 1987 Små tekster, der er placeret 'rundt om' den 'egentlige' tekst, og som udgør de 'tærskler ’ , som leder ind til den ’ egentlige' tekst — forfatternavn, titel, dedicationer, forord, rubrikker, noter Og jeg vil tilføje: kapiteloverskrifter, sidetal, indholdsfortegnelse, indeks Frandsen, F. (1991). Avisens paratekst — et nyt område for medieforskningen. Mediekultur , 16, 79-97 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/mediekultur/article/view/947 N. Brügger: Website analysis. Elements of a conceptual architecture . Center for Internetforskning, Århus, 2010, p. 38
Fokus på tekstualiteten — mediehistorien som transformationer af navigation og søgning Fokus på de skriftrelaterede elementer — ikke tid til også at forfølge lyd, billed og levende billeder Websidens genealogi — dens mange elementers herkomst Hvor kommer alle websidens småelementer fra? Og hvordan kan de — i medie- og tekstmæssig henseende — ses som tekstmæssige transformationer af navigationen, som er i samklang med mediets væremåde? 2. Internet og webside — mediatet, tekstualitet og paratekster
2. Internet og webside — websidens tekstuelle nærmiljø N. Brügger: Website analysis. Elements of a conceptual architecture . Center for Internetforskning, Århus, 2010, p. 18
Web strata: webelement webside website websfære web Webelement 2. Internet og webside — webelement, webside, website mm.
Webside 2. Internet og webside — webelement, webside, website mm.
Website 2. Internet og webside — webelement, webside, website mm. Tekstuel sammenhæng skabes ved hjælp af: formal sammenhæng semantisk sammenhæng fysisk performativ sammenhæng Website Webside Webelement
Website Webside Webelement Websfære Websfære 2. Internet og webside — webelement, webside, website mm.
Web Web 2. Internet og webside — webelement, webside, website mm.
The web Website Web page Web element Web sphere 2. Internet og webside — webelement, webside, website mm.
N. Brügger: Website analysis. Elements of a conceptual architecture . Center for Internetforskning, Århus, 2010, p. 2. Internet og webside — webelement, webside, website mm.
3. Websidens genealogi 3.000 f.kr. 600-1500 1455- 1634-
Talt sprog: ca. 50.000 år tilbage i tiden 3. Websidens genealogi — Lertavler og kileskrift
Underlag: ler Materielt indhold: streger i ler Skriveredskab: pen af siv Let tilgængelige materialer Fra ca. 3.500 f.kr. 3. Websidens genealogi — Lertavler og kileskrift
Bogen: en mængde blade, der er samlet og be-skrevet Bladene, deres samling og ’ be-skriven ’ varierer gennem historien Overblik, med fokus på Eurasien Mange af elementerne kendes meget tidligere i Fjernøsten (Kina: papir af stof (200 e.kr.), bloktryk (600), ler-/porcelænstyper (980), løse typer i træ (13. årh.); Korea: metaltyper (1240) ). N. Brügger: "Bogen som medie. Nedslag i bogobjektets historiske transformationer". Passage. Tidsskrift for litteratur og kritik , 48, 76-95, 2003. 3. Websidens genealogi — Bogens transformationer
3. Websidens genealogi — Bogens transformationer -2-400 4-600 6-800 8-1000 10-1200 12-1400 1400 1450erne Samling Volumen fra ca. 2.000 f.kr. Kodex fra ca. 100 Underlag Papyrus fra ca. 2.400 f.kr. Pergament fra ca. 100 Papir 750: Bagdad 850: Egypten 1200: Spanien og Italien papir billigt Materielt indholds teknologi Håndskrift Bloktryk og løse typer ca. 1250: bloktryk blytyper, Gutenberg
3. Websidens genealogi — Bogens transformationer For overskueligheds skyld tages de 'rene' former: volumen og papyrus , skrevet med blæk ved hjælp af pensel kodex og pergament , skrevet med blæk ved hjælp af pensel og/eller fjerpen kodex , papir og tryksværte , trykt med løse typer
Underlag: papyrus Materielt indhold: blæk Skriveredskab: pensel Let tilgængelige materialer, men kræver forarbejdning Dødehavsrullerne Fra ca. 2.500 f.kr. 3. Websidens genealogi — Bogens transformationer
Fra ca. 200 e.kr. 3. Websidens genealogi — Bogens transformationer
Underlag: pergament Materielt indhold: blæk Skriveredskab: pensel/fjerpen Kostbare materialer Fra ca. 200 e.kr. 3. Websidens genealogi — Bogens transformationer
Detteerenlilletestsomskalillustrerehvormegetmellemrummenemellemordenebetyderforlæsehastighedendetbetyderrigtigmegetathavedesmåmellemrumdesudenmuliggørdetatlæseindenadistedetforatlæsehøjt Dette . er . en . lille . test . som . skal . illustrere . hvor . meget . mellemrummene . mellem . ordene . betyder . for . læsehastigheden . det . betyder . rigtig . meget . at . have . de . små . mellem . rum . desuden . muliggør . det . at . læse . indenad . i . stedet . for . at . læse . højt Mellemrum mellem ordene — øger læsehastigheden Prøv selv — 10 sekunders læsning... ... og nu med mellemrum... 3. Websidens genealogi — Bogens transformationer
Rubrikker, overstregninger og indekser 3. Websidens genealogi — Bogens transformationer
3. Websidens genealogi — Bogens transformationer
Underlag: papir Materielt indhold: tryksværte Skriveredskab: trykkepresse og løse typer Papir er relativt billigt 3. Websidens genealogi — Bogens transformationer Ældste bevarede danske trykkepresse (Danmarks Mediemuseum) Gutenberg, 1455
Håndskrift Trykt bog Nye medier skal ligne gamle — i et stykke tid 3. Websidens genealogi — Bogens transformationer
Avisen — den tynde bog: består af relativt få sider et periodisk udgivet mobilmedie når et større publikum er det væsentligste 'nye' medie i perioden 1840-1930 væsentlig bærer af den kulturelle og politiske offentlighed Den første dansksprogede avis Den Danske Mercurius , 1666-77 3. Websidens genealogi — Avisens transformationer
Avisen — den tynde bog: består af relativt få sider et periodisk udgivet mobilmedie når et større publikum er det væsentligste 'nye' medie i perioden 1840-1930 væsentlig bærer af den kulturelle og politiske offentlighed Den første dansksprogede avis Den Danske Mercurius , 1666-77 1840erne: telegraf, papir af træ, rotationspresse, jernbane 1880erne: telefon, linotypi, dampskibe, cykler — og glødelampen 3. Websidens genealogi — Avisens transformationer
Mest politisk stof, færre nyheder En politisk artikel kan fylde næsten en hel avis Lægger op til fortløbende læsning, fra ende til anden Derfor mindre brug for særlig meget navigation — avisen er 'bogagtig' spalter med streger titel mv. på plads få rubrikker i løbende tekst fortløbende sidetal (ses ikke) Almuevennen (1843) 3. Websidens genealogi — Avisens transformationer
Stadig relativt kompakt tekstbillede I den politiske presse fylder fx referater fra Rigsdagen meget Men der er nu også mindre annoncer og notitser Avisen er stadig 'bogagtig', men det kompakte tekstbillede opløses lidt efter lidt — brug for mere navigation spalter med streger titel mv. på plads rubriksystem — med flere rubrikker i den løbende tekst fortløbende sidetal (ses ikke) Fyns Tidende (1882) 3. Websidens genealogi — Avisens transformationer
Det kompakt tekstbillede er under opløsning — første danske avis med fast illustration på forsiden Fotos, xylografier og litografier fylder fremover mere og mere — fra 1890erne i farver Mange annoncer — avisen er meget mindre 'bogagtig' spalter med streger titel mv. på plads komplekst rubriksystem — få i den løbende tekst, men mange i de annoncerne fortløbende sidetal (ses ikke) Dags-Avisen (1882) 3. Websidens genealogi — Avisens transformationer
Politiken (1890) Politiken (1914) 3. Websidens genealogi — Avisens transformationer
3.000 f.kr. 600-1500 1455- 1634- 4. Websidens medie- og tekstgenealogiske fragmenter
4. Websidens medie- og tekstgenealogiske fragmenter De store linjer (forsimplet) — med fokus på tekstualitet Det overordnede tekstbillede Paratekster Navigation, samlet set sideopdeling i spalter ordadskil-lelse ordover-stregning titel mv. rubrik indholdsfor- tegnelse register, indeks sidetal note Lertavler få linjer horisontal/vertikal let v.hj.a. spalter kun 2 sider i alt Volumen, papyrus få pr. side tekstkorpus vertikal mediatet vanskeliggør; ingen tekstuelle navigationshjælpere Kodex, pergament få pr. side tekstkorpus vertikal mellemrum (og senere) sted-navne rubrikker i farver i enkelte bøger rubricato-rens liste mediatet letter; flere tekstuelle navigationshjælpere Tryk, papir få pr. side tekstkorpus vertikal titelblad få rubrikker, sort ja ja ca. 1600 og senere ja mediatet letter; flere tekstuelle navigationshjælpere Avis flere pr. side linjer vertikal/horisontal titel på forside og andre sider både simpelt og kompliceret rubriksystem, flere niveauer i starten fortløbende, senere pr. eksemplar mediatet letter; øget mængde af tekstuelle navigationshjælpere Web få/mange pr. side linjer bundfarver vertikal/horisontal titel på for- og under-sider som på tryk/avis evt. som link menulinje (lodret/vandret) sitemap ingen sidetal som på tryk eller som link mediateten vanskeliggør; nye tekstuelle navigationshjælpere må kompensere
Dropdown-menu — er i bogen gemt af mediemæssige grunde (sider og indbinding), men på web af tekstuelle grunde, for at kunne have mere tekst oven i hinanden; en slags 'underliggende' tekst Dobbelt paratekst — rubrik som paratekst både for det, der står umiddlebart nedenunder, og for det der linkes til Den ikke-umiddelbart synlige og ikke-indikerede postfestum paratekst — mouse-over tekster, der ikke umiddelbart er synlige og som ikke indikeres i den tekst, de er paratekst til, og som først vises efter den egentlige tekst Søgeord, der kan skrives ind i et søgefelt — her er søgeordet paratekst til den tekst, der findes, og som vises i en resultatliste 4. Websidens medie- og tekstgenealogiske fragmenter
Hvordan kan vi anskue medier? Mediernes materielle væremåde har en rammesættende funktion for de mulige indholds- og interaktivitetsformer. To medieteoretiske spørgsmål og statements Hvorfor er der god mening i at anlægge et mediehistorisk perspektiv i analyser af samtidens medier? 'Nye medier' er oftest en blanding af kontinuitet og brud i forhold til allerede eksisterende medier — og både kontinuitet og brud er oftest en funktion af det 'nye' medies materielle væremåde.
Kommentarer? Spørgsmål?

More Related Content

Medialitet og mediehistorie_publ

  • 1. Medialitet og mediehistorie Elementer til websidens genealogi
  • 2. Media History: Theories, Methods, Analysis (red. m. S. Kolstrup) , Aarhus Universitetsforlag, Aarhus, 2002 Web History (ed.), Peter Lang, New York, 2010 Histories of Public Service Broadcasters on the Web (red. m. M. Burns) , Peter Lang, New York, 2011 (forthcoming) — samt diverse artikler, bogkapitler mm. Kort om mig
  • 3. Hvordan kan vi anskue medier? Mediernes materielle væremåde har en rammesættende funktion for de mulige indholds- og interaktivitetsformer. To medieteoretiske spørgsmål og statements Hvorfor er der god mening i at anlægge et mediehistorisk perspektiv i analyser af samtidens medier? 'Nye medier' er oftest en blanding af kontinuitet og brud i forhold til allerede eksisterende medier — og både kontinuitet og brud er oftest en funktion af det 'nye' medies materielle væremåde.
  • 4. 1. Generel medieteoretisk ramme medieunivers og mediatet genealogi og historie 2. Internet og webside internettets mediatet og www mediatet, tekstualitet og paratekster websidens tekstuelle nærmiljø webelement, webside, website, websfære, web som et hele 3. Websidens genealogi Lertavler og kileskrift Bogens transformationer Avisens transformationer 4. Websidens medie- og tekstgenealogiske fragmenter
  • 5. 1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet N. Brügger: "Theoretical reflections on media and media history". I N. Brügger & S. Kolstrup (red.), Media history. Theories, methods, analysis (pp. 33-66). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag 2002. Kontakter Medie Kontaktet
  • 6. 1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet Medie Referent Indhold Kode
  • 7. Medie Kontekst 1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet Referent Indhold Kode Kontakter Kontaktet
  • 8. 1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet Medie
  • 9. 1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet Medie
  • 10. Potentialitet Aktualitet Substratum Materielt indhold Substratum Materielt indhold 1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet Medie
  • 11. 1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet
  • 12. 1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet Referent Indhold Kode Medie Makrokontekst Kontakter Kontaktet Mikrokontekst Medie
  • 13. 1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet Medie
  • 14. 1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet Produktion Distribution Konsumption Materialitet Rum Tid Bevægelse Adgang Håndterbarhed Symbolsk format Ændringsmulighed
  • 15. 1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet Referent Indhold Kode Medie Makrokontekst Kontakter Kontaktet Mikrokontekst Referent Indhold Kode Medie Makrokontekst Kontakter Kontaktet Mikrokontekst
  • 16. Potentialitet Aktualitet Substratum Materielt indhold Substratum Materielt indhold Prod. Dist. Kons. Materialitet Rum Tid Bevægelse Adgang Håndterbarhed Symbolsk format Ændringsmulighed 1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet Medie
  • 17. 1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet Referent Indhold Kode Medie Makrokontekst Kontakter Kontaktet Mikrokontekst
  • 18. Referent Indhold Kode Medie Kontekst Et eksempel: den trykte bogs fremkomst (Brügger. 2002a, pp. 58-60) 1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet Kontakter Kontaktet blæk løse typer i bly trykkepressen papir og indbinding relativt hurtig produktion relativt stor bog begrænset marked kapitalistisk økonomi kræver øget produktion og hurtigere distribution
  • 19. Referent Indhold Kode Medie Kontekst Et eksempel: den trykte bogs fremkomst (Brügger. 2002a, pp. 58-60) bogen gøres mindre hurtigere og 'international' distribution pga. størrelse 1. Generel medieteoretisk ramme — medieunivers og mediatet Kontakter Kontaktet større marked nye typer forfattere forlæggeren (som bliver vigtigere end trykkeren) nye typer indhold nye typer koder
  • 20. Teleologisk, dvs. målrettet Genealogisk, dvs. eftersporer slægtskaber 1. Generel medieteoretisk ramme — genealogi og historie
  • 21. Tale Skrift Tryk Film Radio Tale Skrift Tale Tryk Skrift Tale Film Radio Tryk Skrift Tale 1. Generel medieteoretisk ramme — genealogi og historie Hvad sker der, når et medie ændres, eller når nye medier kommer til? Erstatning eller rekonfigurering?
  • 22. 2. Internet og webside Udviklingen af websidens byggeklodser (kun skriftmedier)
  • 23. 3.000 f.kr. 600-1500 1455- 1634- 2. Internet og webside
  • 24. Internettet: består af computere : et mekanisk virksomt alfabet bestående af et endeligt antal betydningstomme bogstaver der organiseres med en algoritmisk syntaks via et interface, der bestemmer syntaksens semantik computerne er direkte forbundet computerne kan finde hinanden og udveksle informationer på baggrund af en fælles protokol N. Brügger: Website analysis. Elements of a conceptual architecture . Center for Internetforskning, Århus, 2010 http://cfi.au.dk/fileadmin/www.cfi.au.dk/publikationer/cfis_skriftserie/012_brugger.pdf 2. Internet og webside — internettets mediatet og www
  • 25. 2. Internet og webside — internettets mediatet og www N. Brügger: Website analysis. Elements of a conceptual architecture . Center for Internetforskning, Århus, 2010, p. 15
  • 26. 2. Internet og webside — internettets mediatet og www WWW-protokollen: http — Hyper Text Transfer Protocol URI (URL) — Uniform Resource Identifier (Locator) html — Hyper Text Markup Language
  • 27. slut-1960erne midt-1980-erne 1991 Internet Hypertekst gopher 1989 1987: Apple udsender HyperCard 1991, 6. august: Berners-Lee poster ideerne til www på emaillisten alt.hypertext 1989: Tim Berners-Lee formulerer ideerne til et informationshåndteringssystem, Mesh, der foreslås til CERNs ledelse 1993: Den første grafiske browser Mosaic frigives 1993 1995: Internettet 'frigives' til privat/kommerciel drift 1994 1995 1996 2. Internet og webside — internettets mediatet og www
  • 28. 1991 Internet Hypertekst gopher 1994 1994: Første danske www-avis Ingeniøren 1992: Første danske www-server, på Danmarks Tekniske Bibliotek 1993 1996, 5. januar: DR Online åbnes 1995 1996 2. Internet og webside — internettets mediatet og www
  • 29. Mediatet og tekstualitet Tekstualitet Tekst forstået bredt — både skrift, billede, lyd Tekstens tekst-hed — den tekstmæssige tilrettelægning af teksten som tekst Alt det, der også har betydning, men som vi ikke opfatter som del af selve teksten — layout, små hjælpetekster (sidetal, indholdsfortegnelse, notetegn...), o.lign. 'Kode' og 'Indhold' i min model 2. Internet og webside — mediatet, tekstualitet og paratekster N. Brügger: Website analysis. Elements of a conceptual architecture . Center for Internetforskning, Århus, 2010, p. 7
  • 30. 2. Internet og webside — mediatet, tekstualitet og paratekster Paratekst Paratekster Gérard Genette: Seuils (Tærskler), 1987 Små tekster, der er placeret 'rundt om' den 'egentlige' tekst, og som udgør de 'tærskler ’ , som leder ind til den ’ egentlige' tekst — forfatternavn, titel, dedicationer, forord, rubrikker, noter Og jeg vil tilføje: kapiteloverskrifter, sidetal, indholdsfortegnelse, indeks Frandsen, F. (1991). Avisens paratekst — et nyt område for medieforskningen. Mediekultur , 16, 79-97 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/mediekultur/article/view/947 N. Brügger: Website analysis. Elements of a conceptual architecture . Center for Internetforskning, Århus, 2010, p. 38
  • 31. Fokus på tekstualiteten — mediehistorien som transformationer af navigation og søgning Fokus på de skriftrelaterede elementer — ikke tid til også at forfølge lyd, billed og levende billeder Websidens genealogi — dens mange elementers herkomst Hvor kommer alle websidens småelementer fra? Og hvordan kan de — i medie- og tekstmæssig henseende — ses som tekstmæssige transformationer af navigationen, som er i samklang med mediets væremåde? 2. Internet og webside — mediatet, tekstualitet og paratekster
  • 32. 2. Internet og webside — websidens tekstuelle nærmiljø N. Brügger: Website analysis. Elements of a conceptual architecture . Center for Internetforskning, Århus, 2010, p. 18
  • 33. Web strata: webelement webside website websfære web Webelement 2. Internet og webside — webelement, webside, website mm.
  • 34. Webside 2. Internet og webside — webelement, webside, website mm.
  • 35. Website 2. Internet og webside — webelement, webside, website mm. Tekstuel sammenhæng skabes ved hjælp af: formal sammenhæng semantisk sammenhæng fysisk performativ sammenhæng Website Webside Webelement
  • 36. Website Webside Webelement Websfære Websfære 2. Internet og webside — webelement, webside, website mm.
  • 37. Web Web 2. Internet og webside — webelement, webside, website mm.
  • 38. The web Website Web page Web element Web sphere 2. Internet og webside — webelement, webside, website mm.
  • 39. N. Brügger: Website analysis. Elements of a conceptual architecture . Center for Internetforskning, Århus, 2010, p. 2. Internet og webside — webelement, webside, website mm.
  • 40. 3. Websidens genealogi 3.000 f.kr. 600-1500 1455- 1634-
  • 41. Talt sprog: ca. 50.000 år tilbage i tiden 3. Websidens genealogi — Lertavler og kileskrift
  • 42. Underlag: ler Materielt indhold: streger i ler Skriveredskab: pen af siv Let tilgængelige materialer Fra ca. 3.500 f.kr. 3. Websidens genealogi — Lertavler og kileskrift
  • 43. Bogen: en mængde blade, der er samlet og be-skrevet Bladene, deres samling og ’ be-skriven ’ varierer gennem historien Overblik, med fokus på Eurasien Mange af elementerne kendes meget tidligere i Fjernøsten (Kina: papir af stof (200 e.kr.), bloktryk (600), ler-/porcelænstyper (980), løse typer i træ (13. årh.); Korea: metaltyper (1240) ). N. Brügger: "Bogen som medie. Nedslag i bogobjektets historiske transformationer". Passage. Tidsskrift for litteratur og kritik , 48, 76-95, 2003. 3. Websidens genealogi — Bogens transformationer
  • 44. 3. Websidens genealogi — Bogens transformationer -2-400 4-600 6-800 8-1000 10-1200 12-1400 1400 1450erne Samling Volumen fra ca. 2.000 f.kr. Kodex fra ca. 100 Underlag Papyrus fra ca. 2.400 f.kr. Pergament fra ca. 100 Papir 750: Bagdad 850: Egypten 1200: Spanien og Italien papir billigt Materielt indholds teknologi Håndskrift Bloktryk og løse typer ca. 1250: bloktryk blytyper, Gutenberg
  • 45. 3. Websidens genealogi — Bogens transformationer For overskueligheds skyld tages de 'rene' former: volumen og papyrus , skrevet med blæk ved hjælp af pensel kodex og pergament , skrevet med blæk ved hjælp af pensel og/eller fjerpen kodex , papir og tryksværte , trykt med løse typer
  • 46. Underlag: papyrus Materielt indhold: blæk Skriveredskab: pensel Let tilgængelige materialer, men kræver forarbejdning Dødehavsrullerne Fra ca. 2.500 f.kr. 3. Websidens genealogi — Bogens transformationer
  • 47. Fra ca. 200 e.kr. 3. Websidens genealogi — Bogens transformationer
  • 48. Underlag: pergament Materielt indhold: blæk Skriveredskab: pensel/fjerpen Kostbare materialer Fra ca. 200 e.kr. 3. Websidens genealogi — Bogens transformationer
  • 49. Detteerenlilletestsomskalillustrerehvormegetmellemrummenemellemordenebetyderforlæsehastighedendetbetyderrigtigmegetathavedesmåmellemrumdesudenmuliggørdetatlæseindenadistedetforatlæsehøjt Dette . er . en . lille . test . som . skal . illustrere . hvor . meget . mellemrummene . mellem . ordene . betyder . for . læsehastigheden . det . betyder . rigtig . meget . at . have . de . små . mellem . rum . desuden . muliggør . det . at . læse . indenad . i . stedet . for . at . læse . højt Mellemrum mellem ordene — øger læsehastigheden Prøv selv — 10 sekunders læsning... ... og nu med mellemrum... 3. Websidens genealogi — Bogens transformationer
  • 50. Rubrikker, overstregninger og indekser 3. Websidens genealogi — Bogens transformationer
  • 51. 3. Websidens genealogi — Bogens transformationer
  • 52. Underlag: papir Materielt indhold: tryksværte Skriveredskab: trykkepresse og løse typer Papir er relativt billigt 3. Websidens genealogi — Bogens transformationer Ældste bevarede danske trykkepresse (Danmarks Mediemuseum) Gutenberg, 1455
  • 53. Håndskrift Trykt bog Nye medier skal ligne gamle — i et stykke tid 3. Websidens genealogi — Bogens transformationer
  • 54. Avisen — den tynde bog: består af relativt få sider et periodisk udgivet mobilmedie når et større publikum er det væsentligste 'nye' medie i perioden 1840-1930 væsentlig bærer af den kulturelle og politiske offentlighed Den første dansksprogede avis Den Danske Mercurius , 1666-77 3. Websidens genealogi — Avisens transformationer
  • 55. Avisen — den tynde bog: består af relativt få sider et periodisk udgivet mobilmedie når et større publikum er det væsentligste 'nye' medie i perioden 1840-1930 væsentlig bærer af den kulturelle og politiske offentlighed Den første dansksprogede avis Den Danske Mercurius , 1666-77 1840erne: telegraf, papir af træ, rotationspresse, jernbane 1880erne: telefon, linotypi, dampskibe, cykler — og glødelampen 3. Websidens genealogi — Avisens transformationer
  • 56. Mest politisk stof, færre nyheder En politisk artikel kan fylde næsten en hel avis Lægger op til fortløbende læsning, fra ende til anden Derfor mindre brug for særlig meget navigation — avisen er 'bogagtig' spalter med streger titel mv. på plads få rubrikker i løbende tekst fortløbende sidetal (ses ikke) Almuevennen (1843) 3. Websidens genealogi — Avisens transformationer
  • 57. Stadig relativt kompakt tekstbillede I den politiske presse fylder fx referater fra Rigsdagen meget Men der er nu også mindre annoncer og notitser Avisen er stadig 'bogagtig', men det kompakte tekstbillede opløses lidt efter lidt — brug for mere navigation spalter med streger titel mv. på plads rubriksystem — med flere rubrikker i den løbende tekst fortløbende sidetal (ses ikke) Fyns Tidende (1882) 3. Websidens genealogi — Avisens transformationer
  • 58. Det kompakt tekstbillede er under opløsning — første danske avis med fast illustration på forsiden Fotos, xylografier og litografier fylder fremover mere og mere — fra 1890erne i farver Mange annoncer — avisen er meget mindre 'bogagtig' spalter med streger titel mv. på plads komplekst rubriksystem — få i den løbende tekst, men mange i de annoncerne fortløbende sidetal (ses ikke) Dags-Avisen (1882) 3. Websidens genealogi — Avisens transformationer
  • 59. Politiken (1890) Politiken (1914) 3. Websidens genealogi — Avisens transformationer
  • 60. 3.000 f.kr. 600-1500 1455- 1634- 4. Websidens medie- og tekstgenealogiske fragmenter
  • 61. 4. Websidens medie- og tekstgenealogiske fragmenter De store linjer (forsimplet) — med fokus på tekstualitet Det overordnede tekstbillede Paratekster Navigation, samlet set sideopdeling i spalter ordadskil-lelse ordover-stregning titel mv. rubrik indholdsfor- tegnelse register, indeks sidetal note Lertavler få linjer horisontal/vertikal let v.hj.a. spalter kun 2 sider i alt Volumen, papyrus få pr. side tekstkorpus vertikal mediatet vanskeliggør; ingen tekstuelle navigationshjælpere Kodex, pergament få pr. side tekstkorpus vertikal mellemrum (og senere) sted-navne rubrikker i farver i enkelte bøger rubricato-rens liste mediatet letter; flere tekstuelle navigationshjælpere Tryk, papir få pr. side tekstkorpus vertikal titelblad få rubrikker, sort ja ja ca. 1600 og senere ja mediatet letter; flere tekstuelle navigationshjælpere Avis flere pr. side linjer vertikal/horisontal titel på forside og andre sider både simpelt og kompliceret rubriksystem, flere niveauer i starten fortløbende, senere pr. eksemplar mediatet letter; øget mængde af tekstuelle navigationshjælpere Web få/mange pr. side linjer bundfarver vertikal/horisontal titel på for- og under-sider som på tryk/avis evt. som link menulinje (lodret/vandret) sitemap ingen sidetal som på tryk eller som link mediateten vanskeliggør; nye tekstuelle navigationshjælpere må kompensere
  • 62. Dropdown-menu — er i bogen gemt af mediemæssige grunde (sider og indbinding), men på web af tekstuelle grunde, for at kunne have mere tekst oven i hinanden; en slags 'underliggende' tekst Dobbelt paratekst — rubrik som paratekst både for det, der står umiddlebart nedenunder, og for det der linkes til Den ikke-umiddelbart synlige og ikke-indikerede postfestum paratekst — mouse-over tekster, der ikke umiddelbart er synlige og som ikke indikeres i den tekst, de er paratekst til, og som først vises efter den egentlige tekst Søgeord, der kan skrives ind i et søgefelt — her er søgeordet paratekst til den tekst, der findes, og som vises i en resultatliste 4. Websidens medie- og tekstgenealogiske fragmenter
  • 63. Hvordan kan vi anskue medier? Mediernes materielle væremåde har en rammesættende funktion for de mulige indholds- og interaktivitetsformer. To medieteoretiske spørgsmål og statements Hvorfor er der god mening i at anlægge et mediehistorisk perspektiv i analyser af samtidens medier? 'Nye medier' er oftest en blanding af kontinuitet og brud i forhold til allerede eksisterende medier — og både kontinuitet og brud er oftest en funktion af det 'nye' medies materielle væremåde.