ݺߣ

ݺߣShare a Scribd company logo

Metodelære til afgangsprojekter på akademiuddannelsen, pixi, version 2

•Download as PPTX, PDF•
•
Michael Reber Knudsen
Michael Reber Knudsen

Introduktion til metodelære på Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning

1 of 12
Downloaded 11 times
Metodelære til Afgangsprojekter på Akademiuddannelsen, pixi Udarbejdet af Michael Reber Knudsen, Copenhagen Business Academy (ekstern lektor) H O W T O D O I T
Klassisk metodisk opbygning, skitse Klassisk struktur i projektopgave • (Indledning) • Problem-identifikation • Problemformulering • Metode • Afgrænsning Indhold = selve opgaven (beskrivelse og analyse) Konklusion (skarpt og kun på problem-formuleringe)
Indledning • Indledning er ikke obligatorisk. • En indledning er blot en introduktion til opgaven. • Hvad kan der stå i en indledning? – En kort præsentation af forfatteren – Motivation for emnet = hvorfor er emnet interessant eller aktuelt?
Problemidentifikation • Skal ”varme op” til problemformuleringen – og selve opgaven. • Problemidentifikationen sætter rammen for problemformuleringen. – Den gode problemidentifikation giver information om de problemstillinger, der angives i problemformuleringen. – Spørgsmålene i problemformuleringen virker herefter som logiske og naturlige. • Hvad kan en sådan ”ramme” bestå af? – Bred beskrivelse af det emne, der skal undersøges – en slags tematisering – Tager opgaven udgangspunkt i en konkret case, da bør casen kort beskrives i problemidentifikationen – Emnevalg skal være fagligt relevant. Den faglige relevans skal her ses i forhold til specialefaget Finansielle Forretninger – Råd = vælg emneområde primært efter interesse (processen glider da lettere) • Hvorfor er problemidentifikationen vigtig?
Problemformulering • Klar problemformulering og logisk opbygning; men der er ingen facitliste.  Problemstillingen – eller problemstillingerne - er som regel formuleret i en enkelt eller nogle få sætninger og kan udbygges med specificerende undersøgelsesspørgsmål.  Anden mulighed = at opstille hypoteser eller påstande, hvor problemet da er at teste hypotesen. • Typisk udfordringer med problemformuleringen – Er der fundet et konkret problem? – Den skal være skarp og præcis, således at der kan konkluderes på problemet. – Risiko = den er for bred og mangler skarphed => opgaven bliver for overfladisk • Hvornår er det galt – eksempler = – Der er reelt ikke fundet noget problem – eller at problemet ikke er relevant (fagligt tyndbenet) – Der svares indirekte på problemet i problemformuleringen eller problemidentifikationen – Det ”kan” være for tyndbenet, hvis der blot kan svares JA eller NEJ til problemet (husk at være djævlens advokat på eget arbejde)
Metodebeskrivelse • Helt overordnet = en beskrivelse af, hvordan problemformuleringen besvares. – Hvad er det ikke = blot en overordnet beskrivelse af, hvad der er lavet (eller skal laves) = den verbaliserede indholdsfortegnelse. Kan ikke bruges som værktøjskasse – se nedenfor. • I startfasen af skriveperioden => metodebeskrivelsen = værktøjskassen til udarbejdelse af Afgangsprojektet. • Når skriveprocessen er færdig + klar til bedømmelse => metodebeskrivelsen = guideline til læseren for, hvordan problembehandlingen foretages.
Metodebeskrivelse • Andre punkter = overvejelser om metodetilgange: – En begrundelse for hvorfor vi har valgt den ene metode frem for den anden samt konsekvenserne ved valg og fravalg. • Eksempel = investeringskalkulen som metodemodel – her er forskellige tilgange. • Eksempel = Dupont-modellen. Her kan være tilvalg eller fravalg af de klassiske nøgletal. • OBS på sammenhængen til afgrænsningerne - se senere. – Metodevalg skal forklare, hvorfor og hvordan vi har gjort - og ikke altid bare være en beskrivelse af, hvad vi har gjort. – Metodeovervejelser kan og bør ofte føre til ændringer af den oprindelige problemformulering.
Afgrænsninger • Nogle bullets = • Skal have relevans i forhold til problemformulering og metode (ej nødvendigt at afgrænse sig fra vejrudsigten ) • Hold fokus på, hvad der afgrænses fra • Risiko = et rodeafsnit. Anbefaling = at anvende bullets til hver afgrænsning • Afsnit vil vokse i takt med, at opgaven skrives.
Indhold & skriveproces Nogle bullets: • Vi bliver klogere på problemidentifikationen i takt med skriveprocessen . • Tilret problemformulering, metodebeskrivelse og afgrænsning i takt med den stigende klogskab . • Vær tro mod problemformulering og metodebeskrivelse. • Pænt layout, læsevenlig og uden stavefejl. • Relevante kilder og litteratur Vær kildekritisk – specielt kilder hentet fra internet og dagspresse.
Konklusionen • Konklusionen skal give svar på hele problemformuleringen; og ikke alt muligt andet. • Skal være klar, skarp og præcis. Fylder typisk 1 -2 sider.
 Den gode opgave  1. En gennemarbejdet, præcis og velafgrænset problemformulering . 2. Der er sammenhæng mellem problemidentifikation, problemformulering, metodebeskrivelse, selve opgaven (indholdet) – og konklusionen . 3. Konklusionen skal give skarpe svar på hele problemformuleringen . – Detalje = Sprogligt velformuleret – og fri for forstyrrende stave- og tegnsætningsfejl
 Den dårlige opgave  1. Uklar problemformulering . 2. Svag metodik – uklar metodebeskrivelse . 3. Manglende sammenhæng mellem problemformulering, analyse og konklusion. Naturlig konsekvens af 1 + 2 . 4. Ulogisk struktur (kludetæppet). Konsekvens af punkt-3 . 5. Beskrivelse af teori og modeller uden egentlig anvendelse . 6. Dårligt formuleret sprog med mange stave- og tegnsætningsfejl. Herunder brug af talesprog og sproglige blomster .

More Related Content

Metodelære til afgangsprojekter på akademiuddannelsen, pixi, version 2

  • 1. Metodelære til Afgangsprojekter på Akademiuddannelsen, pixi Udarbejdet af Michael Reber Knudsen, Copenhagen Business Academy (ekstern lektor) H O W T O D O I T
  • 2. Klassisk metodisk opbygning, skitse Klassisk struktur i projektopgave • (Indledning) • Problem-identifikation • Problemformulering • Metode • Afgrænsning Indhold = selve opgaven (beskrivelse og analyse) Konklusion (skarpt og kun på problem-formuleringe)
  • 3. Indledning • Indledning er ikke obligatorisk. • En indledning er blot en introduktion til opgaven. • Hvad kan der stå i en indledning? – En kort præsentation af forfatteren – Motivation for emnet = hvorfor er emnet interessant eller aktuelt?
  • 4. Problemidentifikation • Skal ”varme op” til problemformuleringen – og selve opgaven. • Problemidentifikationen sætter rammen for problemformuleringen. – Den gode problemidentifikation giver information om de problemstillinger, der angives i problemformuleringen. – Spørgsmålene i problemformuleringen virker herefter som logiske og naturlige. • Hvad kan en sådan ”ramme” bestå af? – Bred beskrivelse af det emne, der skal undersøges – en slags tematisering – Tager opgaven udgangspunkt i en konkret case, da bør casen kort beskrives i problemidentifikationen – Emnevalg skal være fagligt relevant. Den faglige relevans skal her ses i forhold til specialefaget Finansielle Forretninger – Råd = vælg emneområde primært efter interesse (processen glider da lettere) • Hvorfor er problemidentifikationen vigtig?
  • 5. Problemformulering • Klar problemformulering og logisk opbygning; men der er ingen facitliste.  Problemstillingen – eller problemstillingerne - er som regel formuleret i en enkelt eller nogle få sætninger og kan udbygges med specificerende undersøgelsesspørgsmål.  Anden mulighed = at opstille hypoteser eller påstande, hvor problemet da er at teste hypotesen. • Typisk udfordringer med problemformuleringen – Er der fundet et konkret problem? – Den skal være skarp og præcis, således at der kan konkluderes på problemet. – Risiko = den er for bred og mangler skarphed => opgaven bliver for overfladisk • Hvornår er det galt – eksempler = – Der er reelt ikke fundet noget problem – eller at problemet ikke er relevant (fagligt tyndbenet) – Der svares indirekte på problemet i problemformuleringen eller problemidentifikationen – Det ”kan” være for tyndbenet, hvis der blot kan svares JA eller NEJ til problemet (husk at være djævlens advokat på eget arbejde)
  • 6. Metodebeskrivelse • Helt overordnet = en beskrivelse af, hvordan problemformuleringen besvares. – Hvad er det ikke = blot en overordnet beskrivelse af, hvad der er lavet (eller skal laves) = den verbaliserede indholdsfortegnelse. Kan ikke bruges som værktøjskasse – se nedenfor. • I startfasen af skriveperioden => metodebeskrivelsen = værktøjskassen til udarbejdelse af Afgangsprojektet. • Når skriveprocessen er færdig + klar til bedømmelse => metodebeskrivelsen = guideline til læseren for, hvordan problembehandlingen foretages.
  • 7. Metodebeskrivelse • Andre punkter = overvejelser om metodetilgange: – En begrundelse for hvorfor vi har valgt den ene metode frem for den anden samt konsekvenserne ved valg og fravalg. • Eksempel = investeringskalkulen som metodemodel – her er forskellige tilgange. • Eksempel = Dupont-modellen. Her kan være tilvalg eller fravalg af de klassiske nøgletal. • OBS på sammenhængen til afgrænsningerne - se senere. – Metodevalg skal forklare, hvorfor og hvordan vi har gjort - og ikke altid bare være en beskrivelse af, hvad vi har gjort. – Metodeovervejelser kan og bør ofte føre til ændringer af den oprindelige problemformulering.
  • 8. Afgrænsninger • Nogle bullets = • Skal have relevans i forhold til problemformulering og metode (ej nødvendigt at afgrænse sig fra vejrudsigten ) • Hold fokus på, hvad der afgrænses fra • Risiko = et rodeafsnit. Anbefaling = at anvende bullets til hver afgrænsning • Afsnit vil vokse i takt med, at opgaven skrives.
  • 9. Indhold & skriveproces Nogle bullets: • Vi bliver klogere på problemidentifikationen i takt med skriveprocessen . • Tilret problemformulering, metodebeskrivelse og afgrænsning i takt med den stigende klogskab . • Vær tro mod problemformulering og metodebeskrivelse. • Pænt layout, læsevenlig og uden stavefejl. • Relevante kilder og litteratur Vær kildekritisk – specielt kilder hentet fra internet og dagspresse.
  • 10. Konklusionen • Konklusionen skal give svar på hele problemformuleringen; og ikke alt muligt andet. • Skal være klar, skarp og præcis. Fylder typisk 1 -2 sider.
  • 11.  Den gode opgave  1. En gennemarbejdet, præcis og velafgrænset problemformulering . 2. Der er sammenhæng mellem problemidentifikation, problemformulering, metodebeskrivelse, selve opgaven (indholdet) – og konklusionen . 3. Konklusionen skal give skarpe svar på hele problemformuleringen . – Detalje = Sprogligt velformuleret – og fri for forstyrrende stave- og tegnsætningsfejl
  • 12.  Den dårlige opgave  1. Uklar problemformulering . 2. Svag metodik – uklar metodebeskrivelse . 3. Manglende sammenhæng mellem problemformulering, analyse og konklusion. Naturlig konsekvens af 1 + 2 . 4. Ulogisk struktur (kludetæppet). Konsekvens af punkt-3 . 5. Beskrivelse af teori og modeller uden egentlig anvendelse . 6. Dårligt formuleret sprog med mange stave- og tegnsætningsfejl. Herunder brug af talesprog og sproglige blomster .