More Related Content
Similar to Nao.projekt (6)
Nao.projekt
- 1. 0 Den Sociale Konstruktion af Robotten Nao i Folkeskolen Af Philip J脱ger Pedersen, studienr: 201503522 Globalisering, Teknologi og styring, vintereksamen 2015, fri hjemmeopgave Vejleder: Ask Risom B淡ge Informationsvidenskab - Kandidatuddannelsen Institut for stetik og Kommunikation, Aarhus Universitet Opgaven omfatter 34.753 tegn svarende til 14,5 normalsider 10. december 2015
- 2. 1 L脱sevejledning Denne projektrapport vil v脱re udformet ud fra en forst奪else af teknologiske artefakter som en social konstruktion, hvilket bevirker, at den valgte case vil blive belyst ud fra f淡rn脱vnte pr脱mis. Projektrapporten har derfor et socialkonstruktivistisk fundament, hvilket understreges ved inddragelsen af teknologianalyse-tilgangen Social Construction of Technology (SCOT). Opgaven f淡lger denne tilgang ved indledningsvist at belyse casen og den omkringv脱rende sociale interaktion af artefaktet ift. centrale akt淡rer for efterf淡lgende at analysere det empiriske datamateriale med henblik p奪, at opn奪 indsigt i hvorledes den sociale dimension former det teknologiske artefakt- og omvendt. Med afs脱t i kurset Globalisering, teknologi og styring (kursuskatalog.au.dk) tager projektrapporten udgangspunkt i at unders淡ge, hvilken betydning robotten Nao har f奪et i den danske folkeskole. Opgaven vil v脱re forankret i emnerne globalisering og teknologi med s脱rligt fokus p奪 det teknologiske aspekt. Dette fokus grunder dels i projektrapportens tekstlige begr脱nsning fra et organisatorisk perspektiv, men ligeledes mit 淡nske om at fordybe mig i de to n脱vnte emner.
- 3. 2 Indholdsfortegnelse Indledning og problemfelt...................................................................................................... 3 Problemformulering ........................................................................................................... 3 Introduktion til Nao ................................................................................................................ 4 Metodologiske overvejelser................................................................................................... 5 Videnskabsteoretisk positionering ..................................................................................... 5 SCOT-metoden ................................................................................................................. 5 Metode til dataindsamling.................................................................................................. 6 N淡glebegreber til analysen................................................................................................ 6 Samspillet mellem teknologi og samfund........................................................................... 7 1: Fra centrale akt淡rer til relevante sociale grupper............................................................... 8 Relevante sociale grupper............................................................................................... 11 Inddeling af RSGer...................................................................................................... 12 2: Teknologiske rammer...................................................................................................... 12 Inklusion.......................................................................................................................... 13 Fortolkningsm脱ssig fleksibilitet ....................................................................................... 15 Stabilisering..................................................................................................................... 16 Retorisk lukning ........................................................................................................... 16 Redefinition af problem ................................................................................................ 16 3: Naos socio-politiske milj淡................................................................................................ 17 Refleksion over begrebsanvendelse ................................................................................... 18 Konklusion .......................................................................................................................... 19 Litteraturliste ....................................................................................................................... 20 Bilag.................................................................................................................................... 22
- 4. 3 Indledning og problemfelt Er robotteknologi fremtiden? Emnet er blevet sp奪et om i science fiction romaner og lovet i 奪rtier af forskerne. Men hvad sker der nu, n奪r teknologien, efter sigende, er udviklet og findes iblandt os? Denne projektrapport vil belyse, hvordan en fransk robot ved navn Nao i 2012 blev indk淡bt af en dansk skoleleder, og den komplekse sociale konstruktion som robotten har f淡rt med sig. Rapporten indsamler relevante reaktioner, som robotten har frembragt hos centrale akt淡rer, og brugssituationerne, som de har fundet til robotten. Projektrapporten tager dermed udgangspunkt i, at selv et banebrydende teknologisk artefakt som robotten ikke er andet, end hvad brugerne g淡r det til. Med disse problemstillinger in mente vil jeg i projektrapporten f淡lge udviklingen af robotten Nao og de meningstilskrivelser, som relevante centrale akt淡rer f淡jer til den med den danske folkeskole som centralt analysepunkt. Rapporten har en ambition om at understrege, hvordan samspillet mellem menneske og robotteknologi ikke er noget, man b淡r tage for givet, og noget man slet ikke b淡r ignorere. Min forh奪bning er ydermere at skabe omst脱ndigheder for bedre at kunne tage h淡jde for de problematiske aspekter, som h淡rer til adoptionen af Nao i det danske skolesystem ved en analyse af, hvordan relevante sociale grupper opfatter robotten. Projektrapporten vil b奪de bidrage empirisk til et allerede popul脱rt forskningsfelt (robotforskning) samt til det socialkonstruktivistiske teknologiforskningsfelt med en analyse af robotteknologi. Projektrapporten vil dermed ikke have fokus p奪 hvordan globaliseringen har bragt et teknologisk gennembrud med sig til Danmark, men unders淡ge hvordan centrale akt淡rer i folkeskolen fortolker og former teknologien. Dette leder videre til problemformuleringen, som lyder f淡lgende: Problemformulering Ud fra en SCOT-analyse af det teknologiske artefakt Robotten Nao, s淡ger jeg at finde frem til hvilken betydning den sociale konstruktion af robotten har, i den danske folkeskole.
- 5. 4 Introduktion til Nao F淡r teknologianalysen af Nao og forklaringen p奪 hvordan robotten er blevet socialt formet af de, som har benyttet den, og hvordan Nao ligeledes har p奪virket brugerne, vil robotten kort blive introduceret. Billede 1: (Freaksense.com). Nao kategoriseres som en humanoid robot, hvilket kendetegner dens menneskelignende ydre. Et ydre som svagt afspejler menneskets fysik og afholder sig fra at kopiere denne s奪 meget, at den kan forveksles med et rigtigt menneske (Pertou, 2013). Nao h淡rer endvidere under kategorien sociale robotter, hvilket vil sige, at det er muligt at interagere med Nao. Derudover kan robotten programmeres til at bev脱ge sig og s奪gar danse (Aldebaran,1). Nao er udviklet af den franske virksomhed Aldebaran og blev for f淡rste gang introduceret til offentligheden i 奪r 2008 efter cirka fire 奪rs udvikling. Siden er Nao blevet benyttet i talrige sammenh脱nge og i mange forskellige lande. Nao er p奪 verdensplan blevet solgt i cirka 5.000 eksemplarer og s脱lges fra 43.500 kr. (ekskl. moms) i Danmark (Actura,1). I 2012 blev Antvorskov Skole den f淡rste skole i Danmark med en Nao robot, og 奪ret efter havde i alt 45 skoler anskaffet sig deres egen Nao (Politiken, 2014,1).
- 6. 5 Metodologiske overvejelser Videnskabsteoretisk positionering F淡lgende afsnit forklarer projektets videnskabsteoretiske fundament efterfulgt af, hvorledes projektet metodisk struktureres efter teknologianalyse tilgangen Social Construction of Technology (SCOT) (Pinch & Bijker, 1984). rsagen til at belyse casen ved et Science and Technology (STS)-studie er, at det kan give forskere (...) blik for flere og mere varierede aspekter af de objekter, de studerer, og de sammenh脱nge de indg奪r i. (Jensen, 2010:388 ll. 18-20) Projektrapportens problemstilling er fra starten udformet efter den pr脱mis, at teknologi er et manifest af sociale processer, og dermed f脱stes projektet i den videnskabsteoretiske tilgang socialkonstruktivismen. Det socialkonstruktivistiske standpunkt determinerer b奪de valg af metode og teori, som centreres omkring teknologianalyse-tilgangen SCOT. SCOT er 辿n ud af flere grene inden for STS-studierne og blev f淡rste gang pr脱senteret i 1980erne af forskerne Trevor Pinch og Wiebe Bijker i forbindelse med et studie af cyklens teknologiske udvikling. De pr脱senterede et socialkonstruktivistisk bud p奪 cyklens udvikling med det omdrejningspunkt; at drivkraften bag teknologisk udvikling ogs奪 skyldes forskellige sociale grupper, som former de teknologiske artefakter og deres (fremtidige) udvikling (Pinch, 2009). SCOT-metoden Metodisk indeb脱rer STS-studier en unders淡gelse af de relationer, som finder sted mellem menneskelige og teknologiske akt淡rer (Jensen, 2010). SCOT-tilgangen er ogs奪 etableret som metode med tilh淡rende retningslinjer for forskningstilgangen. Modellen for SCOT som metode blev pr脱senteret af Pinch og Bijker (1984) og foreskriver de relevante sociale grupper som et centralt sted at p奪begynde analysen af artefaktet, hvorefter det belyses gennem 淡jnene af de relevante sociale grupper. Fortolkningsfleksibiliteten af et artefakt vil synligg淡res ved at se p奪 interaktionen i og mellem de forskellige sociale grupper, og hvordan de opfatter tingen (Pinch & Bijker, 1993). (...) the interpretative flexibility of that "thing" is revealed by tracing the meanings attributed to it by the various relevant social groups. (Bijker, 1993: 119, ll. 30-32)
- 7. 6 I den sammenh脱ng foreskriver Bijker (1993), at man, for at finde et systems karakteristika, b奪de m奪 unders淡ge ustabilitet og stabilitet, samt hvordan de forskellige sociale grupper finder problemer ved artefaktet og hvordan de l淡ser disse. Dette bliver s奪ledes til n脱ste del af SCOT-metoden; at fastl脱gge problemer og l淡sninger set med 淡jnene af de relevante sociale grupper (Bijker, 1993). Som afslutning p奪 teknologianalysen, og tredje del af metoden, foreskriver Pinch og Bijker (1984), at man m奪 relatere det teknologiske artefakts indhold til en bredere kontekst, hvilket ogs奪 betegnes som; at relatere teknologien til et socio-politisk milj淡 (Lauritsen, 2007: 51). Metode til dataindsamling Til at p奪begynde unders淡gelsen af artefaktets stabilitet kan man benytte sig af, hvad Bijker (1997) betegner som snebold-metoden, hvor forskeren interviewer centrale akt淡rer (hvilke man er sikker p奪 er relevante) og lader disse p奪pege hvilke andre centrale akt淡rer, der er i spil (Lauritsen, 2007). M奪den hvorp奪 denne snebold-metode har tilvejebragt de centrale akt淡rer i projektrapporten er dog ikke gennem interviews, men vha. avisartikler, skoleblade og lignende dokumenter. Ved at l脱se relevante dokumenter vil disse belyse de centrale akt淡rer og f淡re analysen videre af, hvordan dokumenterne pr脱senterer de centrale akt淡rer. F淡lgende afsnit vil indeholde en redeg淡relse for begreberne fra SCOT, som benyttes til analysen af Nao. Redeg淡relsen vil efterf淡lgende muligg淡re en bedre forst奪else for SCOT som metode og som analysetilgang i projektet. Med afs脱t i en forst奪else af SCOT som heuristisk v脱rkt淡j vil kun de begreber, som er relevante ift. at analysere Nao, redeg淡res for (Bijker, 2015: 136). N淡glebegreber til analysen Til at unders淡ge den sociale konstruktion bag robotten Naos udvikling arbejdes der med f淡lgende begreber: - Relevante sociale grupper (RSG): Man kortl脱gger de akt淡rer, som har samme meningstilskrivelse eller fortolkning af artefaktet (Pinch & Bijker, 1984). - Fortolkningsfleksibilitet: Som kommer til udtryk ved, at et givent artefakt kan opfattes og benyttes forskelligt af de relevante sociale grupper (Pinch & Bijker, 1984: 421). Et koncept som b奪de er brugbart til at forklare teknologisk udvikling samt RSGernes forst奪else af artefaktet.
- 8. 7 - Stabilisering via closure: Ifm. et teknologisk artefakt vil der af RSGerne blive fundet problemer, og f淡rst n奪r problemerne oph淡rer betegnes artefaktet stabilt (Ibid.). - Lukningsstrategier: Der findes grundl脱ggende to m奪der at opn奪 closure p奪, hvor det er vigtigt at understrege, at closure f淡rst opn奪s, n奪r de relevante sociale grupper f淡ler, at problemet er l淡st. (Bijker et al.,1987) 1) Den f淡rste metode til at opn奪 stabilisering er med rhetorical closure: Her fors淡ger man, typisk ved markedsf淡ring, at mods脱tte sig en problemstilling og belyse artefaktet fra en positiv vinkel. (Ibid.) 2) Den anden metode er closure by redefinition of the problem. Et typisk eksempel p奪 dette findes ved at tage udgangspunkt i hvordan gummi luftd脱kket blev udviklet til at minimere vibrationer fra vejens uj脱vnheder. L淡sningen p奪 problemet var kun relevant for 辿n RSG, hvorfor andre RSGer var skeptiske over for l淡sningen, som fandt d脱kket grimt. (Rosen, 1993) It wasn't until rubber air tyres were found to greatly increase speed in cycle racing that resistance from other RSGs was overcome. (Rosen, 1993:492, ll. 24-26) Denne redefinition af problemet medf淡rte closure ved, at den nye fordel ved luftd脱kket overskyggede dets grimme ydre (Bijker, W.E. et al., 1987). Samspillet mellem teknologi og samfund I analysedelen inddrages termet technological frame som et v脱rkt淡j til at kategorisere dataen og lokalisere kontroverser og 奪rsager dertil. Inden technological frame redeg淡res for (i analyseafsnittet) vil jeg give en kort forklaring p奪, hvad der l奪 til grund for begrebets opst奪en. I 1995 pr脱senterede Bijker en forklaring p奪, hvorfor det ikke giver mening at opdele artefakter ift., hvad der er teknologi, og hvad der er socialt. I stedet m奪 man forst奪 samspillet mellem den sociale dimension og den teknologiske dimension som en symbiotisk tilstand, der ogs奪 kategoriseres som et seamless web (Lauritsen, 2007: 54). F淡lgende empirigennemgang vil med afs脱t i en forst奪else af Nao som en socioteknisk ensemble ikke itales脱tte robotten ift., hvad der er socialt, eller hvad der kan betegnes teknisk, men som et produkt af disse dimensioner og synergien deraf (Pinch, 2009: 47).
- 9. 8 1: Fra centrale akt淡rer til relevante sociale grupper F淡lgende afsnit indsamler viden om akt淡rernes forst奪else og brug af Nao for efterf淡lgende, at opdele akt淡rerne i relevante sociale grupper, kategoriseret i forhold til deres fortolkning af det teknologiske artefakt. Det vil s奪ledes v脱re individet, som skaber grundlaget for gruppeinddeling og efterf淡lgende gruppen som analyseres. Under pr脱sentationen af akt淡rerne vil forskellige forst奪elser af robotten komme til udtryk, og teknologiens stabilitet vil blive sat p奪 pr淡ve. Grundet projektrapportens tekstm脱ssige begr脱nsning er nogle af akt淡rernes holdninger og udtalelser meningskondenseret (Kvale & Brinkmann, 2009: 227). Naos producent Nao blev fremstillet af virksomheden Aldebaran med en vision om, at den skulle benyttes som en (...) friendly companion around the house (Aldebaran,1). Denne forst奪else af robotten har bevirket, at Aldebaran siden Naos f淡dsel i 2006 har udviklet den til denne praksis ved sm奪, relativt inkrementelle forbedringer af Nao (n脱rmere de mange forskellige teknologiske systemer som findes inde i robotten). Aldebaran er bevidst om, at processen bag en introduktion af Nao i hjemmet hos familier er omst脱ndig, hvorfor virksomheden pr脱senterer Nao som et l脱rings- og undervisningsredskab (Aldebaran 1). Eftersom Nao endnu ikke er en del af hjemmet, men bliver benyttet til undervisning, leder det videre til, hvordan Nao itales脱ttes ift. undervisning i Danmark. Dansk forhandler af Nao I Danmark findes to forhandlere af Nao; Actura og Teknologisk institut. Actura har udviklet sig til at v脱re en social淡konomisk virksomhed, der besk脱ftiger autistiske unge med at programmere Nao til andre b淡rn med autisme. Virksomheden pr脱senterer Nao som v脱rende til undervisning og leg, samt genoptr脱ning og motorik (Actura,1). Virksomheden itales脱tter ogs奪 robotten som egnet til b淡rn og unge samt hvordan Nao resulterer i, at Fysik, IT, matematik og Innovation bliver sjovt og konkret med den nye klassekammerat (Actura,2). Ud fra Acturas pr脱sentation kan det udledes, at de b奪de forst奪r robotten som et inklusionsv脱rkt淡j samt som et undervisningsv脱rkt淡j. Actura har endvidere for 淡je, at Nao fungerer med b淡rn og unge som det centrale fundament og understreger de unges gl脱de af robotten (Facebook,1). If淡lge Teknologisk Institut har Nao potentiale til at blive benyttet i mange forskellige scenarier, men fokuserer p奪 at belyse den som et undervisningsv脱rkt淡j. Den 58 centimeter
- 10. 9 h淡je robot giver undervisning et nyt perspektiv (Teknologisk Institut,1) lyder det med en henvisning til, hvordan robotten forbinder teori og praksis. Via Teknologisk Instituts hjemmeside kan man tilg奪 pr脱sentationsvideoer af workshops i Nao, som pr脱senterer folkeskolel脱reren Jonas Lundeh淡j Andersen og hans fortolkning af Nao (se side 10) (Youtube,1). Lykke Brogaard Bertel fra Teknologisk Institut forsker i Nao og fort脱ller, at; selvom NAO er blevet bragt p奪 banen, skal l脱rerne ikke frygte for deres job og forts脱tter: "Robotteknologi og avanceret teknologier er fremtiden, og det er ikke s奪dan, at de skal erstatte en l脱rer eller en p脱dagog, men de skal v脱re med til at g淡re det sjovere at v脱re l脱rere og p脱dagoger" (Teknologisk Institut,2). Skoleleder F淡r l脱rernes fortolkning af Nao pr脱senteres, vil en skoleleder, som har indk淡bt Nao, blive introduceret. Skoleleder af Antvorskov skole S淡ren Ranthe beskriver Nao med; "Jeg f奪r dannet og uddannet nogle unge mennesker samtidigt med, at jeg f奪r sat den nyeste teknologi ind i klasserne", og forts脱tter med "Jeg har f奪et mange af de stille piger ind i kampen og f奪et dem p奪 banen i timerne gennem NAO og flere af drengene i klassen er blomstret op og har f奪et mere selvtillid. Det synes jeg er imponerende. (Teknologisk Institut,2). Igen tegner der sig et billede af, at nogle b淡rn muligvis har lettere ved at interagere med Nao end skolel脱rerne. S淡ren Ranthe forts脱tter med at beskrive, hvordan elever fra 8. klasse udtages fra regul脱r undervisning og i stedet programmerer Nao eksempelvis til at undervise eleverne fra 3. klasse i matematik. (Ibid.) P奪 trods af denne forst奪else udtaler S淡ren Ranthe i en anden sammenh脱ng, at robotten dog kun er et stykke udstyr, som kan hj脱lpe l脱reren til at opn奪 nogle typer af indl脱ring og afslutter ved at understrege, at robotten ikke er mere hj脱lpel脱rer end et smartboard (Videnskab.dk, 2014). Skolel脱rere Skolel脱reren Theresa er 辿n af dem, som har benyttet robotten. Hun beskriver Nao ved at: B淡rnene kan rigtig godt lide at interagere med den her robot, s奪 det med at den sp淡rger om nogle ting og de skal svare; det er rigtig, rigtig fint. Det fungerer rigtig godt. Nao beskrives ogs奪 som: (...) krydderi p奪 undervisningen. Det beh淡ver ikke v脱re s奪 meget og det beh淡ver ikke at v脱re hele undervisningstimen, men bare det her med at det er en anden end bare lige mig g淡r at eleverne de rigtig gerne vil det her. Plus der er ogs奪 noget med de der generte b淡rn nogle gange, som ikke har lyst til at sige en hel masse ting til mig,
- 11. 10 men synes det er rigtig fint at sige det til robotten, fordi den reagerer ikke p奪 samme m奪de som vi mennesker g淡r. (Politiken, 2014,2) Til at underbygge hvordan nogle b淡rn har mere lyst til at interagere med Nao end l脱reren, udtaler skolel脱rer Jonas Lundeh淡j Andersen at elever, som har problemer med at modtage undervisning, ofte retter det mod de voksne (l脱rerne), hvilket Nao overvinder, fordi eleverne anser Nao som en ven, hvorved de er mere modtagelige over for undervisningsmateriale. (Teknologisk Institut,3) Det n脱vnes ogs奪, af en anden l脱rer, at flere af de drenge, hun underviser, har overg奪et hendes evner i at programmere robotten, og at det ogs奪 er drengene som programmerer robotten til undervisningstimerne, hvorefter pigerne svarer p奪 sp淡rgsm奪l fra robotten (Lauritsen, 2013:26). Ud over disse tilfredse skolel脱rere, findes der dog ogs奪 modstand ifm. robotten. En l脱rer beskriver; Mange af hendes kolleger kan ikke se, hvad de skal bruge robotten til, og efterlyser konkrete undervisningsforl淡b (kilde: folkeskolen pdf s. 25) Derudover er der ogs奪 modstand pga. robottens pris, Nogle har ogs奪 bem脱rket, at man for de 100.000 kroner, Nao har kostet, kunne have k淡bt 20 iPads. (Ibid.). P奪 baggrund af l脱rernes beskrivelser leder dette videre til inddragelsen af eleverne. Eleverne Skolelederen af Antvorskov skole fort脱ller om eleverne, at de; (...) bliver p奪 skolen og bruger en masse fritid for at kunne blive endnu bedre til programmering. Derudover fort脱ller skolelederen ogs奪 om elever, som har holdt opl脱g om deres arbejde med Nao og lavet workshops p奪 Aarhus Universitet (Videnskab.dk, 2014). Blandt elever er der enighed om, at det er sjovt at interagere med robotten. Benyttes robotten til motorisk indl脱ring, findes der scenarier med hvordan b淡rn st奪r i rundkreds og imiterer Nao, som er i f脱rd med at udf淡re forskellige bev脱gelser, den er blevet programmeret til at udf淡re (Politiken, 2014,2). Udover til motorisk indl脱ring benyttes Nao til undervisning af b淡rn fra indskolingen, der skal undervises i simple regnestykker. I den forbindelse bliver Nao, som n脱vnt af skoleleder S淡ren Ranthe, programmeret af elever fra udskolingen, som dermed formidler undervisning til de yngre elever. Piger fra folkeskolen beskriver robotten som b奪de s淡d og sjov (Frank, 2013: 26). Mikkel fra 7. klasse besvarer et sp淡rgsm奪l om, Nao kan benyttes i stedet for en skolel脱rer med: Nej det vil han ikke, der er et eller andet med alts奪 han vil m奪ske kunne v脱re en hj脱lpel脱rer i klasserne, men han vil overhovedet ikke kunne v脱re en l脱rer. Fordi l脱reren har bare det her med, den her menneskelige, alts奪 den her menneskelige effekt, alts奪 kan f奪
- 12. 11 ro i klassen og g奪 ned og give helt personlig hj脱lp. Det kan en robot ikke. (Politiken, 2014,2) Eleven understreger dermed, at robotten ikke har en effekt uden samspil med l脱reren. Forst奪elsen af Nao, som S淡ren Ranthe pr脱senterer, hvor han p奪peger dens positive indvirkning p奪 elevernes lyst til at programmere, bliver dog udfordret en smule af forskeren Cathrine Hasse, som, i forbindelse med et studie af hvorfor b淡rn fascineres af Nao, fandt frem til, at; NAO bliver solgt p奪, at den kan uddanne eleverne til at klare sig i det 21. 奪rhundrede. Men de fleste b淡rn ville bare se den danse (Videnskab.dk, 2014). Figur 1: Akt淡r-model. Egen tilvirkning. Med afs脱t i de etablerede akt淡rer, er figur 1 udarbejdet med henblik p奪, at overskueligg淡re de prim脱re akt淡rer, som er med til at forme den sociale konstruktion af Nao i folkeskolen. Antibrugere og non-users vil blive uddybet senere i teksten, men inden da vil RSGerne uddybes med afs脱t i empirien. Relevante sociale grupper Ved inddragelsen af de pr脱senterede akt淡rer er de meningstilskrivelser akt淡rer af forskellig inklusion har i teknologien blevet belyst, for s奪ledes at skabe symmetri i analysen. Jeg vil yderligere pointere, at jeg er bevidst om, hvordan det kan v脱re problematisk at lade enkelte personer itales脱tte en situation, som omhandler mange, men vil forts脱tte grundet SCOT- metodens etablerede validitet. Den sociale konstruktion af Nao i folkeskolen Producent Danske forhandlere Undervisere i Nao Folkeskolel脱rere Elever fra udskolingen Elever fra indskolingen Antibrugere Non-users
- 13. 12 Med afs脱t i dataen fra de centrale akt淡rer kan de relevante sociale grupper inddeles som f淡lgende: Inddeling af RSGer - Programmeringsglade drenge som v脱rds脱tter afveksling i undervisningen - L脱rere der forst奪r Nao som en m奪de til at n奪 vanskelige elever og som krydderi p奪 undervisningen - Elever som f淡ler sig mere trygge ved interaktion med robotten frem for med l脱reren - Antibrugere som ikke forst奪r robottens pris eller form奪l Med den nu etablerede forst奪else af at forskellige RSGer former omst脱ndighederne for Nao, vil termet technological frame inddrages til at uddybe, hvorfor der eksisterer forskellige RSGer, og hvilke kontroverser der findes. 2: Teknologiske rammer En teknologisk ramme bliver dannet, n奪r interaktionen omkring et artefakt begynder og kan grundl脱ggende defineres ved, at den; (...) structures the interactions among the actors of a relevant social group (Bijker, 1997:123 ll. 11-13). En betydning som Bijker supplerede med, at strukturen dog afh脱nger af akt淡rernes inklusion ift. det teknologiske artefakt (Bijker, 1997: 122). De teknologiske rammer kan forklare, hvordan det sociale milj淡 omkring en teknologi p奪virker dens design. En teknologisk ramme kan desuden forklare, hvordan 辿n RSG eksempelvis kan forst奪 teknologien som perfekt p奪 samme tid med, en anden RSG kan kategorisere teknologien som i stykker. Man m奪 derudover forst奪 termet som et begreb der kan beskrive de ressourcer, som strukturerer konstruktionen af det teknologiske artefakt. Til at udforme en teknologisk ramme udviklede Bijker (1997) en vejledende model, som introduceres i det f淡lgende (Bijker, 1997). En relevant pointere at have med er, at begrebet bedst benyttes i praksis, n奪r der er et problem eller kontrovers ift. artefaktet, som skal belyses. (Ibid.)
- 14. 13 Billede 2: Vejledende model til en teknologisk ramme. (Bijker, 1997:125) Man benytter listen vejledende grundet de forskellige relevante sociale gruppers variation, hvorfor det ikke altid giver mening at benytte alle punkterne. Desuden foreskriver Bijker (1997), at det ogs奪 kan v脱re n淡dvendigt at tilf淡je elementer til listen for at opn奪 en fyldestg淡rende analyse. Efter udformningen af de teknologiske rammer, hvor casens forskellige relevante sociale grupper inkluderes i, kan forskelle samt 奪rsagen til problemer lokaliseres for dermed at forst奪 hvordan artefaktet konstrueres. Inklusion En relevant overvejelse at have med under udarbejdningen af de teknologiske rammer er sp淡rgsm奪let om akt淡rernes inklusion ift. robotten Nao. Det siger n脱sten sig selv, at personer med stort kendskab og viden om robotten vil v脱re bedre egnede til at s脱tte sig ind i, hvad den kan, og hvad den ikke kan, hvilket derfor uomg奪eligt vil have en effekt p奪 deres forst奪elsesramme af robotten. Med udgangspunkt i ovenst奪ende liste af elementer fra den vejledende teknologiske ramme kan akt淡rernes inklusion forst奪s ved at se p奪 (...) their goals, problem-solving strategies, experimental skills, theoretical training, and so on; the none should go on to indicate to what extent each of these elements is congruent with the respective elements of the technological frame (Bijker et al.,1987: 169 ll. 36-41). Med dette udgangspunkt vil inklusionen lade sig syne af hvilke og hvor mange punkter, de relevante sociale grupper opfylder af den teknologiske ramme.
- 15. 14 Elementer i teknologisk ramme L脱rernes teknologiske ramme M奪l At levere god undervisning til alle elever N淡gleproblemer Kompleksitet i programmering af robotten, at finde relevante tidspunkter til at benytte Nao Probleml淡sningsstrategier Inddrage eleverne som programm淡rer Foruds脱tning for probleml淡sning Kurser i Nao, didaktisk viden Designmetoder og kriterier Teknologien skal fungere i sammenh脱ng med undervisningen Figur 2: Egen tilvirkning, baseret p奪 Bijkers vejledende model (Bijker, 1997:125). Elementer i teknologisk ramme Programmeringsglade drenge M奪l At styre Nao N淡gleproblemer Skal have l脱rerens accept for at programmere robotten Probleml淡sningsstrategier Programmerer robotten til andre elever, eller andet fagligt udbytte Foruds脱tning for probleml淡sning Skal have viden om programmering Designmetoder og kriterier Det skal v脱re sjovt at bruge robotten Figur 3: Egen tilvirkning, baseret p奪 Bijkers vejledende model (Bijker, 1997:125). Elementer i teknologisk ramme Vanskelige elever M奪l At trygt kunne modtage undervisning N淡gleproblemer Generthed eller modstand over for l脱reren Probleml淡sningsstrategier Deltager ikke i undervisningen, hvis ikke eleven har lyst Foruds脱tning for probleml淡sning M奪 acceptere, ikke at f奪 samme udbytte af undervisningen Figur 4: Egen tilvirkning, baseret p奪 Bijkers vejledende model (Bijker, 1997:125). De programmeringsglade drenge har krav til hvordan de kan programmere Nao, og til hvad. Derfor kategoriserer de robotten som en succes, som de har gl脱de af. L脱rernes teknologiske ramme bevirker, at de ser p奪 robotten som et redskab til at underst淡tte deres undervisning, og till脱gger den ogs奪 terapeutiske egenskaber eller betegner den krydderi p奪 undervisningen. L脱rere som kan anses antibrugere, eller de som ikke benytter robotten, har en forst奪else af robotten som mislykket, eftersom den ikke l脱ngere betegnes hj脱lpel脱rer, men n脱rmer sig kategoriseringen som programmeringsv脱rkt淡j. Antibrugernes inklusion er relativt lav, eftersom Nao godt kan programmeres til at underst淡tte undervisningen, p奪 andre m奪der end som programmeringsv脱rkt淡j, men fordi det kr脱ver, at l脱rerne programmerer robotten, eller p奪 andre m奪der f奪r robotten programmeret til det intenderede, er det en relativt kompleks situation. De utrygge elever ser robotten, som et middel til tryg undervisning, og v脱rds脱tter dens blide og tilregnelige reaktioner, derudover oplever de den ogs奪 som substitut for l脱reren og vil i nogle tilf脱lde hellere interagere med robotten, frem for l脱reren, blot fordi den ikke er l脱reren.
- 16. 15 Underholdningsv脱rkt淡jUndervisningsv脱rkt淡j Inklusionsv脱rkt淡j Nao Fortolkningsm脱ssig fleksibilitet I empirien kommer det til udtryk, hvordan Nao opfattes som enten et underholdningsv脱rkt淡j, et undervisningsv脱rkt淡j eller et inklusionsv脱rkt淡j, hvilket understreger den fortolkningsm脱ssige fleksibilitet af Nao, og hvorfor det giver mening at forst奪 de sociale indvirkninger p奪 teknologien. Det kan yderligere udledes, at nogle individer muligvis er skeptiske overfor Nao som undervisningsv脱rkt淡j, n奪r robotten ogs奪 benyttes til useri淡se praksisser s奪som at f奪 robotten til at danse, hvilket s脱tter teknologien i et lys af at v脱re et stykke leget淡j, selvom kursister retorisk fors淡ger at lukke for denne forst奪else ved at itales脱tte Nao som (...) meget mere end et stykke leget淡j (Lauritsen, 2013:31 l. 3). I sammenh脱ng med de mange forskellige holdninger og m奪der hvorp奪 RSGerne benytter Nao, er fortolkningsfleksibiliteten blevet demonstreret. Med denne fleksibilitet h淡rer ogs奪 problemer til, hvilket jeg i det f淡lgende vil belyse, hvortil sp淡rgsm奪let om closure og stabilisering vil inddrages. . Figur 6: Egen tilvirkning.
- 17. 16 Hvordan er Nao i folkeskolen et produkt af en social konstruktion? Var det ikke for b淡rnene i folkeskolen, som har taget imod, fortolket og givet deres bud p奪 hvad Nao kan og ikke kan, ville den ikke v脱re en del af hverdagen p奪 i dag mere end 45 danske skoler. Det er takket v脱re disse, at teknologien f奪r lov til at videreudvikle sig i Danmark og takket v脱re disse, at Nao har en betydning. Men har Nao ikke givet dem noget? Jo. Nao kan betegnes et socioteknisk ensemble, hvilket indeb脱rer at der ligger sociale indvirkninger til grund for dens teknologiske udbytte, og lige s奪vel som brugerne af Nao former den, s奪 former Nao ogs奪 brugerne. Nogle b淡rn f淡ler ikke l脱ngere frygt, n奪r de skal undervises, fordi Nao ikke skr脱mmer dem p奪 samme m奪de som et levende menneske, og andre b淡rn har det sjovt i skolen, fordi de f奪r lov til at lave noget praktisk med robotten, s奪 disse b淡rn er uden tvivl ogs奪 p奪virket af det teknologiske artefakt. Stabilisering Stabilization of a technology is what happens when all the problems attached to an artefact by various RSGs are overcome (Rosen, 1993:483 ll. 3-4). Lyder det fra Rosen. S奪 langt er Nao ikke endnu. Der er stadig problemer, men p奪 samme tid er der ogs奪 allerede opn奪et closure ved nogle af disse, hvilket tydeligg淡res i det f淡lgende. Retorisk lukning P奪 nuv脱rende tidspunkt er der lokaliseret et kontrovers ift., hvad RSGerne vil have Nao til at bidrage med i undervisningen. Skal Nao v脱re til leg, programmering eller inklusion? I stedet for at rette blikket mod Naos producent vil f淡lgende tage udgangspunkt i de danske forhandlere af Nao, og unders淡ge hvordan de retorisk har fors淡gt at opn奪 closure. I forbindelse med kritik af Nao hvor robotten kritiseres for at v脱re mislykket, lavede Actura et Facebook-indl脱g d. 14. november 2014, hvor de udtrykte frustration over ikke blive h淡rt som eksperter i sagen. I indl脱gget giver Actura udtryk for, at Nao m奪 forst奪s som et redskab til at stimulere eleverne og ikke anl脱gge robotten menneskelige egenskaber, som de ikke mener, den besidder (Bilag 1&2). Selvom Actura fors淡ger at opn奪 closure p奪 denne m奪de, m奪 man dog tage udgangspunkt i brugerne. For f淡ler brugerne ikke, at problemet er l淡st; s奪 eksisterer problemet stadig. Redefinition af problem Forst奪elsen af Nao som hj脱lpel脱rer i engelsk eller matematik har 脱ndret sig. I stedet er der opst奪et en ny forst奪else for, hvordan Nao kan benyttes i praksis; nemlig til at undervise b淡rn og unge i programmering
- 18. 17 (Berlingske, 2014). For at l脱rerne, b淡rnene og alle andre, hvis form奪l er at styre Nao, kan opn奪 denne praksis, m奪 de netop f淡rst kunne programmere robotten til det intenderede, om det s奪 omhandler tale eller bev脱gelse. Ligesom med luftd脱kket fra cykel-casen s奪 er det indledende problem blevet overskygget af, hvordan robotten kan l脱re b淡rn og unge at programmere. Desuden hersker der heller ikke tvivl, om robottens fysiske fremtoning er korrekt, en stabilisering som muligvis st奪r i skyggen af et st淡rre problem. Det er dens udbytte, som s脱ttes sp淡rgsm奪lstegn ved. Som tidligere n脱vnt s奪 har nogle l脱rere sv脱rt ved at forst奪, hvad Nao skal bidrage med, n奪r den ikke kan andet end at l脱re elever programmeringssprog, hvorfor l脱rerne muligvis ikke kan se dens form奪l i folkeskolen. Jeg vil runde dette afsnit af med at g淡re mig til tilh脱nger af Rosens (1993) udtalelser om, at fortolkningsfleksibilitet og kapitalismen g奪r h奪nd i h奪nd og mods脱tter sig id辿en bag stabilisation (Rosen, 1993: 505). S奪 l脱nge elever, l脱rere eller andre, som g淡r brug af Nao, kan finde udbytte i at benytte robotten i andre sammenh脱nge, end den er tilt脱nkt, vil der ikke kunne v脱re tale om 100% stabilisation. Sidste led i SCOT-metoden pr脱senteres i f淡lgende hvor et bud p奪, hvad robotten betyder i et st淡rre perspektiv uddybes. 3: Naos socio-politiske milj淡 I det tredje og sidste led i SCOT-metoden er hensigten at perspektivere det teknologiske artefakt over p奪 en bredere kontekst (Rosen, 1993: 483). Eftersom der ikke er en endegyldig metode til, hvordan man perspektiverer til et socio-politisk milj淡, vil det f淡lgende v脱re min fortolkning af, hvordan dette kan g淡res i praksis (Rosen, 1993: 483). De problemer som er lokaliseret, besk脱ftiger sig med: - Prisen p奪 robotten (den koster det samme som 20 iPads) - L脱rere ser ikke et form奪l med robotten - Elever ser den (blot) som afveksling (/underholdning) i undervisningen - Hvis ikke skolelederen giver grundlag nok for, hvorfor l脱rerne skal bruge robotten, kan der opst奪 modstand. Mit bud p奪, hvorfor der kan lokaliseres problemer med Nao bunder i, at teknologien ikke reelt set er udviklet f脱rdig til den praksis den benyttes i. Skoleledere anskaffer muligvis Nao i et
- 19. 18 h奪b om, at bringe eleverne n脱rmere teknologien/fremtiden, men m淡der modstand af l脱rere, som benytter robotten i praksis, hvor de i den forbindelse ikke finder den relevant, eller un淡dvendigt kompleks. Refleksion over begrebsanvendelse I et v脱rk af Kline & Pinch (1996) introduceres Fords bil; model T, og hvordan den blev adopteret og formet af det amerikanske samfund. F淡rend bilen opn奪ede stabilisering, blev den benyttet p奪 mange forskellige m奪der og ligeledes opfattet vidt forskelligt af Amerikas befolkning. (Kline & Pinch, 1996) For det f淡rste besk脱ftiger teksten sig med, hvorledes antibrugere (en relevant social gruppe med negativ holdning til artefaktet) af en teknologi m奪 tages h淡jde for, s奪ledes at diffusionen af teknologien kan finde sted, hvilket opn奪s gennem closure jf. de to lukningsmekanismer. Udover antibrugerne, s奪 udfordrer fortolkningsfleksibiliteten, som f淡r n脱vnt, konstant designerens/virksomhedens syn p奪 artefaktet. Dette h脱nger yderligere sammen med Rosens (1993) kritik af f淡rn脱vnte stabiliserings-term. For hvordan kan et teknologisk artefakt opn奪 stabilisering, n奪r det konstant fortolkes af brugerne, hvorigennem de finder frem til problemer samt l淡sninger, som omdanner artefaktet. Inddragelsen af brugerne efter lanceringen af artefaktet, m奪 derfor understreges som s脱rdeles vigtigt, hvis producenter vil efterleve brugernes krav til produktet. En anden v脱sentlig pointe at have med ang奪ende robottens fortolkningsfleksibilitet er, hvordan det modsiger sig teknologideterminismen. Technical development can be subjected to social analysis only when it can be seen as being not autonomous and not driven by purely internal dynamics. (Bijker, 1993:118 ll. 31-33). Hele grundtanken bag fortolkningsfleksibilitet er, at man ikke p奪 forh奪nd kan vide, hvordan teknologien vil blive fortolket, hvorfor man m奪 afvise teknologideterminisme og line脱re udviklingsprocesser og se mod forbrugerne og den multi-direktionelle udviklingsproces, artefaktet n脱rmere befinder sig i. God said: let Baekeland be and all was plastics! (Kaufman 1963, p. 61) (Bijker, et al., 1987:16 l. 35). Citatet er fra studiet af Bakelite, hvor det blev benyttet til at understrege, hvordan man m奪 anerkende teknologiers udvikling som en kompleks aff脱re og til tider langsommelig proces. Det samme g脱lder robotten Nao.
- 20. 19 Konklusion I denne projektrapport er det blevet uddybet, hvordan de implicerede RSGer og centrale akt淡rer har formet udviklingen af robotten Nao i den danske folkeskole, og hvordan robotten har p奪virket brugerne. Det kan dermed konkluderes, at Nao er en fortolkningsm脱ssig fleksibel teknologi og et produkt af en social konstruktion i folkeskolen. Det er blevet understreget at p奪 trods af producents vision om Nao til brug i hjemmet, s奪 har den fundet vej til det danske skolesystem, hvor den blev introduceret som hj脱lpel脱rer i matematik og engelsk, men i stedet benyttes som et v脱rkt淡j til at l脱re eleverne at programmere. N脱rmere de drenge som synes, det er sjovt at styre robotten og positivt med afveksling i undervisningen, for pigerne finder ikke samme interesse i robotten og till脱gger den v脱rdier som; s淡d og underholdende. L脱rere ser et potentiale i robotten til inklusion af elever, som viser modstand over for l脱reren. Dermed kan det konkluderes, at RSGernes differentierende fortolkninger af Nao skaber konflikter, hvilket leder videre til sp淡rgsm奪let om stabilisation. Det kan konkluderes, at robotten Nao ikke er en stabil teknologi p奪 trods af en betydelig redefinition af et b脱rende problem; at robotten ikke egner sig som underviser, men i stedet kan benyttes som en platform til at undervise elever i programmering og sammenfatte teori og praksis. Der hersker stadig et stort problem i, at robotten opfattes som et v脱rkt淡j p奪 niveau med et smartboard, men koster det samme som 20 iPads. Det kan konkluderes, at med mindre prisen falder drastisk, eller robottens udbytte forst脱rkes, vil teknologien ikke opn奪 stabilisering i folkeskolen. Naos producent sp奪ede robotten en hel anden fremtid, end den p奪 nuv脱rende tidspunkt er en del af (robots-dreams.com, 2006). Den har v脱ret under udvikling i cirka 10 奪r og har stadig ikke fundet sit rette element og slet ikke opfyldt producentens vision. Men p奪 trods af det, er der brugere, som ser potentiale i robotten, og det er op til disse at afg淡re dens fremtid.
- 21. 20 Litteraturliste Actura,1. Produkter. Lokaliseret d. 1/12-2015: http://www.robotten-nao.dk/?page_id=3620. Actura,2. Robotter. Lokaliseret d. 2/12-2015: http://www.robotten-nao.dk/?page_id=3359 Aldebaran,1. WHO IS NAO? Lokaliseret d. 29/11-2015: https://www.aldebaran.com/en/humanoid-robot/nao-robot Berlingske, 2014. 損Dumpet束 skole-robot giver uventet bonus. Lokaliseret d. 5/12-2015: http://www.b.dk/viden/dumpet-skole-robot-giver-uventet-bonus Bijker, W.E (1993). Do Not Despair: There Is Life after Constructivism. Science, Technology, & Human Values. Vol. 18, No. 1, Theme Issue: Technological Choices (Winter, 1993), pp. 113-138. Sage Publications, Inc. Bijker, W.E., (1997). Of Bicycles, Bakelites, and Bulbs: Toward a Theory of Sociotechnical Change. MIT Press, Cambridge, MA. Bijker, W.E. (2015) Technology, Social Construction of. Maastricht University, Maastricht, The Netherlands. Elsevier Ltd. Bijker, W.E. et al. (1987). The Social Construction of Technological Systems: New Directions in the Sociology and History of Technology. MIT Press, Cambridge, MA. Billede 1: Lokaliseret d. 3/12-2015: http://freaksense.com/wp-content/uploads/2013/11/nao-robot-features.jpg Facebook,1. Robotten Nao. Lokaliseret d. 3/12-2015: https://www.facebook.com/RobottenNao/?fref=ts Frank, L. (2013). Welcome to todays science class. I: Folkeskolen 14: fagblad for undervisere. K淡benhavn: Gyldendal. S. 24-27. Lokaliseret d. 6/12-2015: Gregersen, B. et al. (2009). Innovationssystemer og innovationspolitik. In M. Borup et al. (eds.) Ny Energi og Innovation i Danmark. K淡benhavn: Jurist- og konomiforbundets Forlag. Jensen, C. B., (2010). STS. Brinkmann, S. & Tanggaard, L., (2010). Kvalitative metoder: en grundbog. K淡benhavn K: Hans Reitzels Forlag. Kapitel 17 s. 375-388. Kline, R., Pinch, T. (1996) Users as Agents of Technological Change: The Social Construction of the Automobile in the Rural United States. Technology and Culture, Vol. 37, No. 4 (Oct., 1996), pp. 763-795. The Johns Hopkins University Press and the Society for the History of Technology. Kvale, S. & Brinkmann, S., (2009). Interview: Introduktion til et h奪ndv脱rk. 2. Udgave. K淡benhavn K: Hans Reitzels Forlag. S. 227-230.
- 22. 21 Lauritsen, T. L., (2013) Anskaf en robot som undervisningsassistent og lad eleverne programmere den selv. I: CFU KURSER. University College SJLLAND. S. 28-31 Pertou, M. E., (2013) Persuasive robotter - Potentiale og problematikker. Aalborg Universitet. Lokaliseret d. 30/11-2015: http://projekter.aau.dk/projekter/da/studentthesis/persuasive-robotter(f6ef4168-0e43-4430- 8ac4-ddba56a5fe16).html Politiken, 2014,1. Robotter indtager skoler og skubber til eleverne. Lokaliseret d. 1/12-2015: http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE2257221/robotter-indtager-skoler-og-skubber-til- eleverne/ Politiken, 2014,2. 60 centimeter h淡j robot danser macarena med skoleklasse. Lokaliseret d. 6/12-2015: http://politiken.dk/tv/ECE2257008/60-centimeter-hoej-robot-danser-macarena-med- skoleklasse/ Pinch, T.J. , Bijker, W.E. (1984) The Social Construction of Facts and Artefacts: Or How the Sociology of Science and the Sociology of Technology Might Benefit Each Other. Social Studies of Science, Vol. 14, No. 3 (Aug., 1984), pp. 399-441. Sage Publications, Ltd. Robots-dreams.com. Exclusive Interview with Bruno Maisonnier Founder, Aldebaran Robotics. Lokaliseret d. 3/12-2015: http://www.robots-dreams.com/2006/11/exclusive_inter.html Rosen, P. (1993) The Social Construction of Mountain Bikes: Technology and Postmodernity in the Cycle Industry. Social Studies of Science, Vol. 23, No. 3 (Aug., 1993), pp. 479-513. Sage Publications, Ltd. Teknologisk Institut,1. Nao. Lokaliseret d. 4/12-2015: http://www.teknologisk.dk/ydelser/nao/32942 Teknologisk Institut,2. Danmarks Radio byder NAO velkommen p奪 tv. Lokaliseret d. 5/12- 2015: http://www.teknologisk.dk/ydelser/danmarks-radio-byder-nao-velkommen-paa-tv/32968 Teknologisk Institut,3. Kursus i NAO. Lokaliseret d. 6/12-2015: http://www.teknologisk.dk/kurser/kursus-i-nao/k19041 Videnskab.dk, 2014. 'Mislykket' skole-robot l脱rer i virkeligheden eleverne at programmere. Lokaliseret d. 4/12-2015: http://videnskab.dk/kultur-samfund/mislykket-skole-robot-laerer-i-virkeligheden-eleverne- programmere Youtube,1. NAO-workshop: Robotteknologi i undervisningen. Lokaliseret d. 5/12-2015: https://www.youtube.com/watch?v=RrRWrg-frwU
- 23. 22 Bilag Bilag 1: Kilde: https://www.facebook.com/RobottenNao/posts/766273426753854. Lokaliseret d. 8/12- 2015
- 24. 23 Bilag 2: Kilde: https://www.facebook.com/RobottenNao/posts/766273426753854. Lokaliseret d. 8/12- 2015