際際滷

際際滷Share a Scribd company logo

Nettet i skolen

N辿n辿 La Beet
N辿n辿 La Beet

Foredrag holdt for l脱rergruppe. Emne: brug af nettet i dagligdagen og sociale medier.

1 of 32
Download to read offline
N辿n辿 La Beet, 54 奪r S奪, IKKE en digital indf淡dt alts奪! Uddannet bibliotekar Betydelig arbejdserfaring p奪 lederniveau, is脱r fra underholdningsbranchen Freelancer som tekstforfatter, overs脱tter, web expert i 10 奪r+ Forbundet til Internettet med en slags navlestreng siden 1995 Dansker, gift med en engl脱nder, der p.t. arbejder i Schweiz, to s淡nner p奪 25 og 12.
Nettet i skolen
Hvad er en digital indf淡dt? Digitale indf淡dte skal ses i mods脱tning til digitale immigranter. Sidstn脱vnte er os her i lokalet. Begreberne blev lanceret af Marc Prensky (f. 1946) i 2001 i bogen Digital Natives, Digital Immigrants, som a鍖淡dte en hidsig debat, der stadig p奪g奪r i dag. Der kan l脱gges meget ned i s奪dan et begreb. Jeg foresl奪r, at vi n淡jes med at sige, at digitale indf淡dte er dem, der aldrig har pr淡vet et liv uden internet.
Der siges meget om b淡rn Digitale indf淡dte er naturligt innovative, udtryksfulde og unders淡gende. * Digitale indf淡dte er over鍖adiske, bliver hurtigt stressede og kan ikke koncentrere sig. ** * Citat fra Don Tapscott. Han er p奪 Top 50 Business Thinkers liste for 2011. ** Citat fra n脱sten en hvilken som helst avis i den vestlige verden
3 2 1
Jeg vil ber淡re disse emner Nye og gamle teorier om l脱ring, netv脱rk m.m. Hvor gode er I selv til at s淡ge, 鍖nde og veri鍖cere indhold p奪 nettet? Sociale medier og spil Integration af nettet i den daglige undervisning? Skal vi have mere hardware? Tablets? Den digitale kl淡ft. Digital dannelse ER skolens ansvar.
Fremtidens analfabeter er ikke dem, der ikke kan l脱se og skrive - det er dem, der ikke kan l脱re, afl脱re og genl脱re. ANNE SKARE NIELSEN, FREMTIDSFORSKER
Blooms taksonomi Kendskab At huske Forst奪else At forst奪 Anvendelse At bruge (anvende) Analyse At analysere Syntese At vurdere Vurdering At skabe BLOOM, 1956 KRATWOHL/ANDERSON, 2001
Mega trends Det lange liv Op鍖ndsomhed Ignorance Intelligente systemer Mind/body hacking ANNE SKARE & HENRIK GOOD HOVGAARD, FUTURE NAVIGATOR, 2014
ANNE SKARE & HENRIK GOOD HOVGAARD, FUTURE NAVIGATOR, 2014
DUNBAR TALLET 1992
OVERFLADISKE BEKENDTSKABER 1973
HVAD LAVER DE? (I FRITIDEN) traditionelle brugere spillere 9% netv脱rkere producenter 9% 40% 42% * DISSE TAL ER FRA 2011, ANTOINE VAN DEN BEEMT
S淡g og du skal 鍖nde Googles algoritmer Kunstig Intelligens Stil et sp淡rgsm奪l F奪 et svar. t svar. Viden er det bedste grundlag for at ska鍖e sig mere viden. Det kan svare sig at bruge fem minutter p奪 at l脱se en Wikipedia-artikel om et nyt emne, inden man s淡ger.
Trov脱rdighed... Hvordan kan man vide, om et medie er trov脱rdigt? Baggrundsviden er ogs奪 her en n淡dvendighed Brug tid p奪 at diskutere det her med b淡rnene. Hvilke signaler sender en trov脱rdig/ utrov脱rdig side (m奪ske)? Farver, typogra鍖, ordvalg, stavning, KILDER
Nettet i skolen
Sammenfald Sammenh脱ng
Causation Correlation
Sociale medier Meget mere end Facebook - is脱r for b淡rnene Snapchat, mobile spil (pt. Flappy Birds) Vine, Instagram, Pinterest, Twitter... Gaming/Skype E-mail? Hvad skal jeg bruge det til?
Farezoner Mobning og drilleri - Ikke Fodre Trolden! Nultolerance - Men forts脱tter det alligevel, skal der s脱ttes h奪rdt ind. Blokering, sletning, opringning til for脱ldre, m淡der, samtaler i klassen. Men husk - mobberen er ofte selv et o鍖er! Falske venner - sund fornuft er det, der dur, ogs奪 her. Som IRL skal de ikke m淡des med folk, de ikke kender, uden at have klare aftaler med for脱ldrene forinden. MEN - vi skal ogs奪 huske, at det store 鍖ertal af online kontakter er fuldst脱ndig harml淡se eller endda fordelagtige. Hvad kan man stole p奪. For脱ldrene skal l脱re b淡rnene, hvad og hvem man kan stole p奪 og hvordan man ser forskel. Som det altid har v脱ret, er den slags for脱ldrenes ansvar. Men derfor kan man jo godt hj脱lpe til som l脱rer...
L淡gn og latin Brug eksempler fra jeres egen Facebook-str淡m til at vise ungerne, hvor meget sludder og vr淡vl, der kolporteres p奪 nettet og giv dem redskaber til at gennemskue det. Kopier ordlyden og smid den i Google! S淡g efter den p奪 hoax-slayer.com eller p奪 snopes.com
Nettet i skolen
Ulovligheder Vi hader nok alle de rigide regler fra Copydan. Men vi skal overholde loven. Det skal b淡rnene ogs奪, n奪r de skriver opgaver. Jeg 鍖nder selv rettighedshavernes adf脱rd over for brugerne drakonisk og latterlig. Men ulovlige downloads og brug af billeder/musik/video er alts奪 stadig - ulovligt. Vi har pligt til at forklare b淡rnene om immaterielle rettigheder. Vi kan fx forklare dem om Creative Commons, som er det nye, forenklede rettighedssystem mange forskere og kunstmuseer fx fors淡ger at arbejde med.
Lad b淡rnene tildele deres egne produktioner CClicenser
Integration i dagligdagen Udstyr, s奪 l脱rerens laptop altid kan vises p奪 v脱ggen/ whiteboardet. Der skal ikke rigges til hver gang. V脱r konkret. Kommer I til at tale om Yahya Hassan og hans s脱rpr脱gede opl脱sning? Vis en opl脱sning Kommer I til at tale om Helle Thornings sel鍖e? Vis et andet billede fra samme begivenhed. Men vis m奪ske ogs奪 en 脱ldre sel鍖e!
Nettet i skolen
Nettet i skolen
Samarbejde Google Docs Drive er et velfungerende samarbejdsv脱rkt淡j, som kan bruges af alle, uanset hvilken maskine de har derhjemme. Der kan ogs奪 chattes og holdes videokonference samt sk脱rmdeles. (G+ Hangouts) Redskaber specielt til skolebrug er p奪 vej. Indtil da er Google at foretr脱kke frem for Facebook.
Wikipedia Wikipedia kan ikke v脱re den ENESTE kilde til hjemmearbejde (fra ca. femte klasse og op). Men Wikipedia kan ofte v脱re en kilde til kilder Og ved at forklare, hvordan Wikipedia fungerer, kan vi l脱re vores b淡rn en masse om kildekritik, og hvorfor det er vigtigere end nogensinde f淡r. En dansk unders淡gelse* har for nylig p奪vist at CIAs Factbook har tall淡se fejl i dens oplysninger om Danmark. Ved I forresten selv, hvordan Wikipedia fungerer? * I P1 PROGRAMMET DETEKTOR
Hardware? Hvad er skolens politik? Hvis man enten kan etablere tr奪dl淡s adgang til projektor eller har et langt kabel liggende i klassen, vil alle kunne blive koblet op og p奪 egen computer vise, hvad de g淡r, n奪r de fx foretager en s淡gning. Med en ganske lille smule teknisk snilde og nogle ekstra kabler kan dette ogs奪 g淡res med tablets og smartphones. De er dyre, men kan ligge i en a鍖奪st sku鍖e i klasselokalet.
Den digitale kl淡ft ligner alle de andre kl淡fter i samfundet - desv脱rre det er ikke nok at have en computer man skal ogs奪 vide at tilg奪 de ressourcer, den tilbyder alle danskere kan g奪 p奪 biblioteket, men de g淡r det ikke Grundliggende digitale f脱rdigheder, s奪som e鍖ektiv s淡gning, veri鍖kation og kildekritiske redskaber skal derfor l脱res i skolen. Hvad med programmering? Hvad synes I?
HVIS I VIL VIDE MERE... ! S奪 kan jeg l脱gge disse slides p奪 際際滷share og sende link. Jeg sender ogs奪 gerne links til den forskning og de unders淡gelser, jeg har n脱vnt. Skriv til nene@labeet.dk

More Related Content

Nettet i skolen

  • 1. N辿n辿 La Beet, 54 奪r S奪, IKKE en digital indf淡dt alts奪! Uddannet bibliotekar Betydelig arbejdserfaring p奪 lederniveau, is脱r fra underholdningsbranchen Freelancer som tekstforfatter, overs脱tter, web expert i 10 奪r+ Forbundet til Internettet med en slags navlestreng siden 1995 Dansker, gift med en engl脱nder, der p.t. arbejder i Schweiz, to s淡nner p奪 25 og 12.
  • 3. Hvad er en digital indf淡dt? Digitale indf淡dte skal ses i mods脱tning til digitale immigranter. Sidstn脱vnte er os her i lokalet. Begreberne blev lanceret af Marc Prensky (f. 1946) i 2001 i bogen Digital Natives, Digital Immigrants, som a鍖淡dte en hidsig debat, der stadig p奪g奪r i dag. Der kan l脱gges meget ned i s奪dan et begreb. Jeg foresl奪r, at vi n淡jes med at sige, at digitale indf淡dte er dem, der aldrig har pr淡vet et liv uden internet.
  • 4. Der siges meget om b淡rn Digitale indf淡dte er naturligt innovative, udtryksfulde og unders淡gende. * Digitale indf淡dte er over鍖adiske, bliver hurtigt stressede og kan ikke koncentrere sig. ** * Citat fra Don Tapscott. Han er p奪 Top 50 Business Thinkers liste for 2011. ** Citat fra n脱sten en hvilken som helst avis i den vestlige verden
  • 6. Jeg vil ber淡re disse emner Nye og gamle teorier om l脱ring, netv脱rk m.m. Hvor gode er I selv til at s淡ge, 鍖nde og veri鍖cere indhold p奪 nettet? Sociale medier og spil Integration af nettet i den daglige undervisning? Skal vi have mere hardware? Tablets? Den digitale kl淡ft. Digital dannelse ER skolens ansvar.
  • 7. Fremtidens analfabeter er ikke dem, der ikke kan l脱se og skrive - det er dem, der ikke kan l脱re, afl脱re og genl脱re. ANNE SKARE NIELSEN, FREMTIDSFORSKER
  • 8. Blooms taksonomi Kendskab At huske Forst奪else At forst奪 Anvendelse At bruge (anvende) Analyse At analysere Syntese At vurdere Vurdering At skabe BLOOM, 1956 KRATWOHL/ANDERSON, 2001
  • 9. Mega trends Det lange liv Op鍖ndsomhed Ignorance Intelligente systemer Mind/body hacking ANNE SKARE & HENRIK GOOD HOVGAARD, FUTURE NAVIGATOR, 2014
  • 10. ANNE SKARE & HENRIK GOOD HOVGAARD, FUTURE NAVIGATOR, 2014
  • 13. HVAD LAVER DE? (I FRITIDEN) traditionelle brugere spillere 9% netv脱rkere producenter 9% 40% 42% * DISSE TAL ER FRA 2011, ANTOINE VAN DEN BEEMT
  • 14. S淡g og du skal 鍖nde Googles algoritmer Kunstig Intelligens Stil et sp淡rgsm奪l F奪 et svar. t svar. Viden er det bedste grundlag for at ska鍖e sig mere viden. Det kan svare sig at bruge fem minutter p奪 at l脱se en Wikipedia-artikel om et nyt emne, inden man s淡ger.
  • 15. Trov脱rdighed... Hvordan kan man vide, om et medie er trov脱rdigt? Baggrundsviden er ogs奪 her en n淡dvendighed Brug tid p奪 at diskutere det her med b淡rnene. Hvilke signaler sender en trov脱rdig/ utrov脱rdig side (m奪ske)? Farver, typogra鍖, ordvalg, stavning, KILDER
  • 19. Sociale medier Meget mere end Facebook - is脱r for b淡rnene Snapchat, mobile spil (pt. Flappy Birds) Vine, Instagram, Pinterest, Twitter... Gaming/Skype E-mail? Hvad skal jeg bruge det til?
  • 20. Farezoner Mobning og drilleri - Ikke Fodre Trolden! Nultolerance - Men forts脱tter det alligevel, skal der s脱ttes h奪rdt ind. Blokering, sletning, opringning til for脱ldre, m淡der, samtaler i klassen. Men husk - mobberen er ofte selv et o鍖er! Falske venner - sund fornuft er det, der dur, ogs奪 her. Som IRL skal de ikke m淡des med folk, de ikke kender, uden at have klare aftaler med for脱ldrene forinden. MEN - vi skal ogs奪 huske, at det store 鍖ertal af online kontakter er fuldst脱ndig harml淡se eller endda fordelagtige. Hvad kan man stole p奪. For脱ldrene skal l脱re b淡rnene, hvad og hvem man kan stole p奪 og hvordan man ser forskel. Som det altid har v脱ret, er den slags for脱ldrenes ansvar. Men derfor kan man jo godt hj脱lpe til som l脱rer...
  • 21. L淡gn og latin Brug eksempler fra jeres egen Facebook-str淡m til at vise ungerne, hvor meget sludder og vr淡vl, der kolporteres p奪 nettet og giv dem redskaber til at gennemskue det. Kopier ordlyden og smid den i Google! S淡g efter den p奪 hoax-slayer.com eller p奪 snopes.com
  • 23. Ulovligheder Vi hader nok alle de rigide regler fra Copydan. Men vi skal overholde loven. Det skal b淡rnene ogs奪, n奪r de skriver opgaver. Jeg 鍖nder selv rettighedshavernes adf脱rd over for brugerne drakonisk og latterlig. Men ulovlige downloads og brug af billeder/musik/video er alts奪 stadig - ulovligt. Vi har pligt til at forklare b淡rnene om immaterielle rettigheder. Vi kan fx forklare dem om Creative Commons, som er det nye, forenklede rettighedssystem mange forskere og kunstmuseer fx fors淡ger at arbejde med.
  • 24. Lad b淡rnene tildele deres egne produktioner CClicenser
  • 25. Integration i dagligdagen Udstyr, s奪 l脱rerens laptop altid kan vises p奪 v脱ggen/ whiteboardet. Der skal ikke rigges til hver gang. V脱r konkret. Kommer I til at tale om Yahya Hassan og hans s脱rpr脱gede opl脱sning? Vis en opl脱sning Kommer I til at tale om Helle Thornings sel鍖e? Vis et andet billede fra samme begivenhed. Men vis m奪ske ogs奪 en 脱ldre sel鍖e!
  • 28. Samarbejde Google Docs Drive er et velfungerende samarbejdsv脱rkt淡j, som kan bruges af alle, uanset hvilken maskine de har derhjemme. Der kan ogs奪 chattes og holdes videokonference samt sk脱rmdeles. (G+ Hangouts) Redskaber specielt til skolebrug er p奪 vej. Indtil da er Google at foretr脱kke frem for Facebook.
  • 29. Wikipedia Wikipedia kan ikke v脱re den ENESTE kilde til hjemmearbejde (fra ca. femte klasse og op). Men Wikipedia kan ofte v脱re en kilde til kilder Og ved at forklare, hvordan Wikipedia fungerer, kan vi l脱re vores b淡rn en masse om kildekritik, og hvorfor det er vigtigere end nogensinde f淡r. En dansk unders淡gelse* har for nylig p奪vist at CIAs Factbook har tall淡se fejl i dens oplysninger om Danmark. Ved I forresten selv, hvordan Wikipedia fungerer? * I P1 PROGRAMMET DETEKTOR
  • 30. Hardware? Hvad er skolens politik? Hvis man enten kan etablere tr奪dl淡s adgang til projektor eller har et langt kabel liggende i klassen, vil alle kunne blive koblet op og p奪 egen computer vise, hvad de g淡r, n奪r de fx foretager en s淡gning. Med en ganske lille smule teknisk snilde og nogle ekstra kabler kan dette ogs奪 g淡res med tablets og smartphones. De er dyre, men kan ligge i en a鍖奪st sku鍖e i klasselokalet.
  • 31. Den digitale kl淡ft ligner alle de andre kl淡fter i samfundet - desv脱rre det er ikke nok at have en computer man skal ogs奪 vide at tilg奪 de ressourcer, den tilbyder alle danskere kan g奪 p奪 biblioteket, men de g淡r det ikke Grundliggende digitale f脱rdigheder, s奪som e鍖ektiv s淡gning, veri鍖kation og kildekritiske redskaber skal derfor l脱res i skolen. Hvad med programmering? Hvad synes I?
  • 32. HVIS I VIL VIDE MERE... ! S奪 kan jeg l脱gge disse slides p奪 際際滷share og sende link. Jeg sender ogs奪 gerne links til den forskning og de unders淡gelser, jeg har n脱vnt. Skriv til nene@labeet.dk