際際滷

際際滷Share a Scribd company logo
DNSB,
     Danmarks
Nationalsocialistiske
    Bev脱gelse
Fra totalitarisme til
profan monoteisme
    Foredrag af cand. mag.
     Sune Balzer Teichert
   Hvem er jeg?
   Personlig motivation
   Problemformulering
   Historik
   Begrebsafklaring
       Religion
       Politisk religion         Opbygning
       Totalitarisme
       Monoteisme
 DNSB og de monoteismelignende
  elementer.
 Sp淡rgsm奪l
 Sune Balzer Teichert
 Cand. mag. i religion og historie
  siden 2011
 F. 1983 i Viborg
 Arbejder som freelance
  foredragsholder
 Min Bedstefar, Hans Johann Teichert
 Ortsgruppenleiter i det S淡nderjyske
  (Kliplev & Bjerndrup) fra 1940.
  (Opl脱rt i 6 mdr, tysk by, Elsas).
  Bedstefars lillebror d淡de i Stalingrad.
 Hans var i F奪rhuslejren (4 奪r) med
  bl.a. Frits Clausen. Frits var
  1933 til 1944 partif淡rer for Danmarks
  Nationalsocialistiske
  Arbejderparti (DNSAP).
 Hans var nazist til han d淡de (2009)!
  Min nabo (gammel dame) i Rinken脱s
  var ogs奪 nazist til hun d淡de (2008),
  hvorfor?
 Samtidig irriterede det mig, at
  medierne samt politikerne kun
  fokuserede p奪 truslen udefra (is脱r
  fra islamister). Jeg ville finde
  ekstremister i vores egen baghave.
 Problemformulering udtrykker min
  faglig motivation.
 Nationalsocialismen under Det Tredje
Rige er ofte blevet betegnet som
totalitarisme. S脱rligt i nyere tid er der
flere, der har sl奪et til lyd for, at den
snarere b淡r betragtes som en politisk
religion. I dette speciale vil jeg kaste lys
over, hvordan dansk nynazisme mest
pr脱cist b淡r karakteriseres: Som
totalitarisme, politisk religion eller noget
tredje? Jeg vil tage udgangspunkt i politisk
religion, fremfor totalitarisme, som er det
almindelige at karakteriserere nazismen
som. Konkret vil jeg unders淡ge DNSB og
for at komme s奪 t脱t p奪 denne
organisation, ideologi og kultur som
muligt, vil jeg foretage et feltarbejde
blandt repr脱sentanter herfor."
 1928. Det f淡rste naziparti var stiftet af Ejnar
  Vaaben og kaldte sig Dansk
  Nationalsocialistisk Parti.

 1930. Det andet parti var Danmarks
  National-Socialistiske Arbejder Parti.

 1933 stiftede Frits Clausen, Danmarks
  National Socialistiske Arbejder Parti              Historik:
  Jylland, der fra 1943 blev til hovedpartiet
  DNSAP (ca. 39.000 medlemmer) i Danmark.
                                                    Nazismen i
 Efter krigen: Jagten p奪 nazisterne begyndte.
                                                     Danmark
  Nazisterne var i krise. B奪ndet til det tyske
  moderparti opl淡ste sig midlertidigt.

 Over 10.000 danske nazister blev arresteret
  for landsskadelig virksomhed.
 Op til 70erne. Nazisterne var
  stadig uorganiseret i Danmark
  (淡konomiske og personlige
  stridigheder).
 1970 stiftede Hans Christian Krog
  Pedersen og Povl Heinrich Riis-
  Knudsen (to studerende fra
  rhus, og s淡nner af SS f脱dre)
  partiet Danmarks National
  Socialistiske Ungdom (DSNU) med
  undertitlen Danmarks National
  Socialistiske Bev脱gelse (DNSB).
  Knyttede b奪nd til tyske
  krigsveteraner. M奪let var at
  genskabe nazismens storhedstid.
 Uden held! Uenighed blandt
  nazisterne dominerede!
Partileder
Frits Clausen
Cand. Mag.

Povl Heinrich
Riis Knudsen
Jonni
Hansen, Sch旦ner
          Mann
Sp淡g til side:
Jonni Hansen
 DNSB opl淡stes midlertidig (interne
  intriger). Partiet gendannes kort tid
  efter. Den nye ledelse bestod af
  Henrik Christensen Asferg og Jonni
  Hansen. DNSB fik en langt mere
  militant rolle.
 Synlighed p奪 gaden = Vigtigt!
 1991 blev den tidligere leder, Riis-
  Knudsen, desuden ekskluderet af
                                          DNSB: 1990erne
  DNSB, da det kom frem, at hans
  k脱reste var kristen pal脱stinenser.
  Ekskludering medf淡rte
  ber淡ringsforbud. Han var alts奪
  uren i deres optik.
 DNSB blev hurtigt den
  dominerende nazibev脱gelse i DK
 Der blev knyttet internationale
  kontakter
 1993. Demonstrationer, hvor
  hagekorset for f淡rste gange efter 2.
  verdenskrig flagrede p奪 de danske
  gader.
 Grundl脱ggende udvikling: Hess-
  march blev flere gange afholdt i
  DK med stor international tilgang.
  (Pga. Ulovligt i andre europ脱iske
  lande)
 DNSB blev i 90erne m淡dt med
  stor, til tider voldlig, modstand fra
  anarkister, unge fra den yderste
  venstrefl淡j og befolkningen
  generelt.
 Dette medf淡rte en nye krise i
  DNSB. De turde ikke l脱ngere at g奪
  p奪 gaden. Splittelse i DNSB var
  f淡lgen, hvor et centralt
  medlem, Asferg, grundlagde Blood
  and Honour Denmark (1998). (Der
  opstod flere bev脱gelser ud af
  denne krise. De holdte ikke l脱nge)
 For DNSB er disciplin og
  regelrethed centralt.
 Blood and Honour er
  voldsorienteret for at opn奪
  verdensrevolutionen.
 2000-2005: DNSB mistet sin
  forankring blandt unge nazister
 bestod prim脱rt af lukkede
                                    Krisen i 00erne
  arrangementer.
 2007 sk淡nnede Redox, at DNSB var

 p奪 ca.150 medlemmer. Det

 f淡lgende 奪r vurderede Redox, at

 der var ca. 500 medlemmer.

 rsagen hertil skulle ses i, at Dansk
                                         Midlertidig
 Front lukkede i 2007, og DNSB
                                         oprejsning
 havde f奪et formelle afdelingsledere

 rundt i landet og blevet bedre

 organiseret. (M奪ske havde

 Muhammed tegningerne ogs奪 en

 del af sige?)
 16. oktober 2010: Jonni Hansen
  bekendtgjorde, at han ville tr脱kke sig
  fra det politiske arbejde af personlige
  奪rsager. Det Nationalsocialistiske
  R奪d udpegede efter endt r奪dslagning
  Esben Rohde Kristensen som ny leder
  af DNSB
 Slogan: DNSB 脱ndrer IKKE linje. Alt
  skal fors脱tte som hidtil.
 Nazisterne stolede ikke p奪 den nye
                                            Ny leder
  leder.                                        =
 Daniel Carlsen (Afdelingsleder i
  Viborg) kritiserede den nye leder for     Ny krise
  i淡jnefaldende passivitet, uvilje over
  for relevant tilpasning samt hans
  manglende engagement og
  tilstedev脱relse. Han forlod DNSB
  kort tid efter og stiftede et nyt
  nationalkonservativ parti:
  Danskernes Parti.
 Resultat: Medlemsflugt
Daniel Carlsen
Esben Rohde
  Kristensen
 Sammenfattet var det vigtigt for
  Jonni at vise styrke p奪 gadeplan,
  som ofte var igennem
  demonstrationer.
 DNSBs nuv脱rende
  marginaliserede tilstand skyldes      Sammenfatning
  det fejlsl奪et projekt p奪 at indtage
  gaderne og lederskiftet i 2010.
 Resultat: manglende mobilisering
  og rekruttering af nynazister.
 Religion er et vagt begreb.
 Vanskelighederne med at definere
  religion er s奪 mange, at der end
  ikke blandt religionsforskerne er
  enighed om, hvad religion er.
 Nogle forskere har endda afskrevet
  at fors淡ge at definere
  religionsbegrebet.
 Religion er alt i alt et
  psykologisk, 淡konomisk, socialt og
  politisk f脱nomen og er derfor i
  vedvarende kontakt med andre
  kulturf脱nomener, som det
  p奪virkes af.
 Religion eksisterer i mange
  former, polyteisme, monoteisme
  osv.
 Anerkender bl.a. totalitarisme som
  v脱rende en religion.
 If淡lge Eric Voegelin (Tysk politisk
  filosof, f.1901-1985) i v脱rket Die
  Politischen Religionen (1938), skabte
  sekulariseringen et essentielt tomrum.
  Religion giver mening i en ellers
  meningsl淡s tilv脱relse. Derfor former
  individet sin egen religion i form af
  forskellige f脱llesskaber for igen at kunne
  skabe mening og rammer i sit liv. Bevidst
  som ubevidst.                                        Hvad er
 Politisk religion/totalitarisme bliver derfor
  betegnet som en af mange versioner af           Politisk religion?
  religionernes tilbagekomst, men i legitime
  politiske og dennesidige kl脱der.
 Originaliteten i Voegelins analyse bestod i
  at karakterisere totalitarisme som
  dennesidige religioner med frelsende
  karakteristika, der forsynerede sine
  symboler s奪som folk, race eller
  klasse, med et sakralt indhold (Sub.
  Def.), for at tryllebinde masserne i den
  totalit脱re frelsesl脱re.
 Processioner, ritualer etc.
  transformerede det almindelige
  rum til et helligt rum.
 (Nye) Myter i form af
  sammensv脱rgelsesteorier: f.eks.
  den verdensomsp脱ndte j淡diske
  sammensv脱rgelse. Politisk myter
  opretholder det dualistiske
  verdenssyn.
 Millenaristisk og eskatologisk
  indhold. Det endelige opg淡r mod
  j淡den/demokraterne/borgerskabet
  etc. Fjerne det onde =
  Paradis/frelse det eksklusive
  f脱llesskab
 En karismatisk oph淡jet
  leder, f.eks. Hitler, Stalin, Mao osv!
Nynazisme som profan monoteisme
H. Arendt (Politolog, f.1906-1975):
 Et parti der igennem indoktrinering
  og terror form奪r at tilegne og
  opretholde magten. 
 Totalitarisme kommer ofte gennem
  en revolution til magten, med en
  politisk id辿 om, at partiet skal have
  monopol p奪 magten, styre individet
  og samfundet. Den transformerer
  eller 淡del脱gger den tidligere
  statsmagt og konstruerer en ny stat
  med 辿t eneste parti.                       Hvad er
 Opst奪r i k淡lvandet af kriser.           totalitarisme?
 Sandhedsabsolutistisk, antiparlament
  arisk, antipluralistisk & eksklusiv.
 Passiv (martyrium) og aktiv
  intolerance (krig og terror mod
  minoriteter og opposition/kritikere)
 2 uforenelige st淡rrelser i deres
  fort脱llinger (Dualisme)
   F.eks. Arier vs. j淡de.
   Godt vs. Ondt
Nynazisme som profan monoteisme
 Partiet har allerede fra
  begyndelsen et s脱t komplekse
  dogmer, myter, ritualer og
  symboler, som definerer meningen
  og m奪let for folkets eksistens i
  denne verden, men ogs奪 hvad der
  er godt, og hvad der er ondt.
 Det totalit脱re styre har sin
  oprindelse i en totalit脱r
  bev脱gelse. Den bygger p奪 idealet
  af en symbiose af 辿t parti og stat.
  Partiet har et st脱rkt hierarkisk
  fundament. Lederen af bev脱gelsen
  styrer hele strukturen af styret
  med sin karismatiske autoritet.
 Totalitarismen skaber faste rammer
  og en f脱llesskabsf淡lelse. Den
  forbereder og lover individet en
  bedre fremtid og verden. N脱rmest
  uimodst奪elig for den kriseramte.
  (funk.def)
1.   Bev脱gelsen g淡r krav p奪 at kende
     sandheden for at skabe det konfliktfrie
     samfund.
2.   De begrunder deres manglende succes i
     samfundet med den omfattende
     manipulation af masserne, som udg奪r fra
     medierne og det best奪ende system.
3.   De afviser tolerance i traditionel forstand

4.
     og kalder tolerance for falsk bevidsthed.
     Bev脱gelsen ser lovgivningen som en
                                                   Gerhart A. Ritter:
     formel juridisk konstruktion, som er
     relativ og ikke seri淡s. De retf脱rdigg淡r           Venstre-
     gerne voldsanvendelse mod politiske

5.
     fjender.
     Endvidere er de antiliberale og er s奪ledes
                                                           &
     modstandere af pluralistiske og
     parlamentariske regeringer og retsstat.            H淡jre-
     De er principielt mod hele
     samfundsopbygningen. Partiet tillader
     derfor ikke noget andet parti under sit
                                                     ekstremisme
     styre. Derfor er det, det eneste borgerne
     skal forholde sig til. De prioriterer
     f脱llesskabet frem for individet, og de er
     stramt hierarkisk organiseret.
6.   Terror fremmer bev脱gelsens:
     Transzendierung zu einer freien
     Gesellschaft.
 Sammenfattet kendetegner
  totalitarisme, at dens
  verdensanskuelse indeb脱rer en
  antagonisme mellem venner og
  fjender. Totalitarisme er derfor
  dualistisk orienteret og st脱rk
  pr脱get af intolerance. De er
  antidemokratiske og antiliberale.
  De er sandhedsabsolutistiske fordi
  kun bev脱gelsen og dens ideologi
  kender vejen til frelse og det
  perfekte samfund.
 Alt dette kendetegner en bestemt
  type for religion, nemlig
 MONOTEISME!!!
 Monoteisme er en form for
  religion, p奪 linje med
  duoteisme, polyteisme osv.
 Forsigtighed ved at behandle og
  fremstille monoteisme som
  ahistorisk eller uforanderlig.
  Monoteisme er
  mangfoldig, sammensat og en
  betegnelse for forskellige
  religioner. Det er dog vigtigt at
  fastholde generelle karakteristika.
 En definition p奪 monoteisme: En
  tro p奪 og dyrkelse af 辿n sand gud
  alene.
 Jeg anvender Stark og Assmanns
  begreber.
 Monoteisme (Gegen religion til
   poltyteisme) karakteriseres gennem
1.    Dualismen mellem sand religion og
      falsk religion, men ogs奪 dualismen
      imellem Gud og underguden
      Dj脱vlen, der er en skabning af Gud.
2.    Monoteisme skaber en dualisme ml.
      f奪r og bukke som, ifl. Rodney Stark, har
      haft enorme konsekvenser i
      forf淡lgelser af vantro, masse
      massakrer, korskrige etc.
3.    Verden bliver f淡rst efter det
      eskatologiske opg淡r mellem disse to
      mods脱tninger til et paradis, hvor
      d淡d, sygdom og d奪rligdomme fjernes.
4.    Denne eskatologi og dualisme blev
      grunddogmer for den ene sande Gud i
      j淡dedom, kristendom og islam.
5.    De troende bel淡nnes med evigt
      liv, d淡den fjernes helt og giver dermed
      mening i en meningsl淡s verden, hvor
      mennesket skal g奪 igennem mange
      lidelser.
 Sandhedsabsolutismen aff淡der
  dualismen. Monoteisme kr脱ver, at
  man afviser andre
  sandheder, guder etc. i og udenfor
  religionen, dvs. at den skal v脱re
  afvisende overfor andre religi淡se
  forestillinger.
 Dette ses i monoteismernes
  centrale bud om at tro p奪 den ene
  sande Gud, f.eks. i
  trosbekendelserne; shema i
  j淡dedommen, nic脱num i
  kristendommen og shahada i islam.
 Sandhedsabsolutismen g淡r
  monoteisme uundg奪eligt eksklusiv.
  (Ses bl.a. i eskatologien.)
 Intolerance, der er konsekvensen af 辿n sand
   Gud, 辿n sand religion. Dermed er alle andre
   religioner og guder falske;
 fjendebilleder skabes pga. det dualistiske
   verdenssyn.
 Igennem historien har monoteistisk
   religion, ifl. Assmann, ofte v脱ret b脱rer af to
   typer for intolerance, en aktiv og passiv
   intolerance.
1.      Aktiv intolerance best奪r af legitimeringen
        af vold, for at opretholde den rette tro.
        Dette ses i form af hellig
        krig, korstog, jihad etc. Man fors淡ger
        s奪ledes at fjerne de vantro ved
        mission, eller yderligere handlinger, som
        f.eks. forbud og lovgivning mod andre
        religioner.
2.      Passiv intolerance er i monoteisme rettet
        mod gruppen selv. Den kan give sig til
        udtryk ved et martyrium, som er en
        betinget del af monoteisme. Romerne
        ofrede ogs奪 deres liv, men ikke for
        guderne. De gjorde det for 脱re.
        Martyrium er intolerant idet man hellere
        vil d淡 end at give efter. Kompromis bliver
        derfor umuliggjort.
 Aktiv og passiv intolerance
  betragtes som gode egenskaber i
  biblen, og derfor bliver et
  martyrium ogs奪 motiveret af de
  hellige skrifter.
 Myterne kan derfor anses som
  farlige, da de p奪virker menneskets
  selvforst奪else. Dvs. at monoteisme
  har skabt en ny form for vold, der
  er religi淡s motiveret mod sine
  politiske og religi淡se modstandere i
  kampen for at udbrede og
  opretholde den sande tro.
 Det nye er ikke, at man legitimerer
  krig og vold som Guds vilje, men at
  man dr脱ber, starter krige og
  agerer som Guds b淡ddel eller
  tjener, ved at dr脱be eller ofre sig
  for religionen, som ikke er set f淡r.
 Intolerancen har, ifl. Rodney Stark,
  to sider.
1. Magten til at inspirere konflikter
     blandt grupper.
2. indflydelse til at f脱stne
     gruppens solidaritet og loyalitet.
Nynazisme som profan monoteisme
 Troen p奪 辿n sand, alm脱gtig Gud
  og enten en eksplicit og/eller en
  implicit afvisning af andre guder.
 Dette er den v脱sentligste mark淡r,
  som kommer til udtryk i de
  monoteistiske religioners
  trosbekendelser, og ogs奪 i deres
  historie.
 Det er en kontroversiel definition,
  men religionshistorisk har
  monoteistiske religioner som is脱r
  islam og kristendommen v脱ret
  marginale st淡rrelser som hurtigt
  voksede sig store p奪 bekostning af
  polyteisme (ikke etnisk
  partikularistisk som j淡dedom (og
  nazismen)).
 Monoteisme er et st脱rk
  trossystem og let forst奪elig for de
  mange, og derfor har den en st脱rk
  udbredelse.
Nynazisme som profan monoteisme
 F脱lles karakteristika for
  totalitarisme og (revolution脱r)
  monoteisme:
 De er grundl脱ggende intolerante
  overfor udest奪ende med andre
  livsanskuelser og skaber en skarp
  dualisme mellem os og dem, ven
  og fjende, sandhed og
  usandhed, s奪ledes kategoriseres de
  alle som sandhedsabsolutistiske.
 De kendetegnes ved det
  revolution脱re element  for kun
  gennem revolutionen kan frelsen
  opn奪s. Monoteisme s奪vel som
  totalitarisme tilbyder derfor
  forl淡sning igennem deres
  forestillinger, og ofte igennem en
  karismatisk leder.
 Passiv intolerance: De dyrker
  martyrerne som er d淡de for
  religionen eller ideologien.
 Terror og hellig krig = Aktiv
  intolerance
 Totalitarisme har retningslinjer
  for, hvordan det perfekte samfund
  skal skabes efter et n脱sten
  eskatologisk opg淡r mod det
  onde, som igen kendetegner de
  monoteistiske religioners
  uundg奪elige eskatologiske
  opg淡r, for at kunne skabe paradis
  p奪 jorden.
 Liberalisme, pluralisme, polyteisme
  er IKKE sandhedsabsolutistiske, de
  har grundl脱ggende
  tolerancev脱rdier for anderledes
  t脱nkende og overfor andre
  trosretninger.
 Totalit脱re systemer fors淡ger at
  v脱re:
 allestedsn脱rv脱rende, dominerend
  e og kontrollerende
 i individets liv, og forlanger en
  livslang forpligtelse til styret.
 Dette f脱nomen kendes ogs奪 i
  monoteismen, hvor individet
  forpligter sig til 辿n eneste Gud og
  辿n eneste sandhed.
 Monoteisme i sin
  fundamentalistiske form tenderer
  til at ville regulere de troendes
  adf脱rd ved at give instruktioner
  i, hvordan de skal argere i
  forskellige situationer overfor
  fattige, rige, staten, Gud, vantro
  osv.
 Totalitarisme og monoteisme
  markerer ritualer, som
  f淡dsel, bryllup og begravelser. De
  benytter generelt disse til at styrke
  forholdet til tilh脱ngerne. Det hvad
  der ikke er inkluderet er
  ekskluderet fra f脱llesskabet, som
  j淡derne blev ekskluderet ud af det
  tyske f脱llesskab.
 Denne systematiske opdeling ser
  man ogs奪 prim脱rt i
  kristendommens historie, hvor
  j淡deforf淡lgelse og massemassakrer
  af udeforst奪ende af det eksklusive
  kristne f脱llesskab, fandt sted.
 Der er klare doktriner, hellige
  b淡ger (f.eks. henholdsvis biblen
  eller Mein Kampf), og de
  besk脱ftiger sig med moral, etik og
  tro  og er ikke blege for at straffe
  dem som ikke im淡dekommer
  kravene.
 Efter ovenst奪ende unders淡gelse
  m奪 man vurdere, at politisk
  religion har behov for at blive
  konkretiseret i retning af den
  religionstype, som totalitarisme
  mest af alt ligner p奪 det
  strukturelle og funktionelle plan,
  nemlig monoteisme.
 Jonni Hansen sagde efter
  interviewet, at det var sv脱rt at
  finde tilbage til andre
  holdninger, n奪r man f淡rst havde
  fundet lyset.
 *+ dem som har forst奪et
  nationalsocialismen, har ogs奪        Monoteismelignende
  forst奪et at der ikke er noget over      elementer i
  eller ved siden af. *+ n奪r man
  f淡rst har forst奪et det, kan man            DNSB
  ikke fravige det
 Det er kun 辿n bev脱gelse med 辿n
  st脱rk mand som kan frelse
  samfundet fra den multietniske
  kloak
DNSBs Danmark
Danmark
 degenerer til et
   multietnisk
helvede, ifl DNSB.
Et endeligt opg淡r
  er dr淡mmen!
DNSBs utopia
efter Ragnarok
F淡rst skal DNSB v脱kke danskerne ud
af deres velf脱rdsrus




                                     Fremavle super ariere og
                                       herske over VERDEN!
                                        (Dr淡mmen er stor).
   Minidemonstrationer
     Store demonstrationer i ind- og udland
     Radio Oasen
     Telefonavisen (Den danske stemme)
     Internettet (www.dnsb.dk)
     TV46
     Flyers

                                               Propaganda
Selvom DNSB officielle holdning er at
komme til magten gennem
demokratiske veje, har DNSB
tidligere vist, at de ikke afholder sig
fra hverken voldelige handlinger eller
opfordring til vold (terrorisme).
 DNSB tolererer religi淡se
  medlemmer, s奪 l脱nge
  overbevisningen ikke p奪virker
  bev脱gelsen.
 Dette kan skyldes, at DNSB ikke er
  en stor bev脱gelse og har behov for
  s奪 meget opbakning som
  overhovedet muligt. Derfor er det
  ogs奪 kun en tolerance p奪 l奪nt tid,
  som DNSB umiddelbart accepterer
  for at have lidt fremgang.
 Ifl. Rodney Stark har islam og
  kristendom ogs奪 kunnet leve
  sammen i harmoni, s奪 l脱nge de
  ikke truede deres institutioner,
  men n奪r disse blev truet, har
  vantro m奪tte betale prisen.
 Jonnis syn p奪 religion er som en
  konkkurrende enhed til nazismens
  biologiske livsanskuelse.
  Kristendommen er f.eks. ifl. Jonni:
 *+ en j淡disk religion for ikke
  j淡der. Og vi ved at kristendommen
  har en stor andel i, at danskerne
  har f奪et en vrangforestilling om
  mange ting. I det at det bliver
  kaldt en dansk v脱rdi, at v脱re
  kristen. Man m奪 sige det, som det
  er, at det er en j淡disk import
  religion p奪 fuld linje med
  muhamedanerne med islam. Og
  det er aff淡dt af de j淡diske skrifter,
  b奪de islam og kristendom. *+ For
  mig at se er kristendommen
  skyldig i, at vi som folk ikke kan
  forsvare os selv, simpelthen, mod
  folk som kommer udefra. *+ De
  er helt p奪 fuld linje med dem inde
  p奪 Christiansborg. *+ Vi
  accepterer at folk er medlemmer
  af folkekirken indtil man kan s脱tte
  noget andet i stedet.
 DNSB og Asatro:
 Vi vil blande det der asatro, som
  er det oprindelige danske med
  ideologien. [] Nu holder vi her i
  bev脱gelsen
  solhverv, sommersolhverv, vinters
  olhverv. Vi arbejder ogs奪 med
  tanken om at lave noget
  navngivning og gifterm奪l [].
 DNSB fors淡ger at overtage
  ritualer, som typisk tilh淡rer den
  religi淡se sf脱re. Det er, ifl.
  Jonni, vigtigt, da folk har behov for
  ritualer.
 Guderne bliver dyrket
  symbolsk:Det er lige s奪 uvirkeligt
  som en tese i kristendommen, at
  det skulle v脱re Thor derop n奪r det
  tordner og kaster med
  hammeren.
 Generelt bliver n脱sten alle religioner
  anset som uvidenskabelig og
  udanske, og dermed vederstyggelig i
  forhold til nazismens tro p奪 naturens
  love, racelovene, som for dem er
  h脱vet over den menneskelige
  handling.
 Ved at forbryde sig mod
  raceloven, forbryder man sig mod
  menneskeheden og dermed naturens
  vilje, som konsekvent d淡mmer
  mennesket til dets undergang.
 Naturen har indtaget den
  monoteistiske Guds funktion, som
  d淡mmer de levende og de d淡de ved
  dommedag.
 Naturen, nationen, den hvide race og
  Hitler selv forekommer oph淡jet i
  DNSB.
 DNSB indeholder dermed
  strukturelle/substantielle ligheder
  med noget transcendent. Denne
  transcendens er blevet flyttet ned p奪
  dennesidige st淡rrelser.
 Soteriologien st奪r i forl脱ngelse af
  Hitlers opfattelse Den videre
  dr淡m er at videreudvikle den
  hvide race for at n奪 det h淡jeste
  stade af menneskelig udvikling.
  Hvis du blander dit folk med
  nogen som er anderledes  m奪ske
  laverest奪ende  s奪 er det en
  negativ udvikling. Dualismen er
  fastlagt. Laverest奪ende racer er
  fjenden, pga. at det er hos de
  m淡rke folkeslag, at
  kaossamfundene udleves, men
  den lallende demokratiske
  samfundssystem er skyld i den
  igangv脱rende etniske udrensning
  af hvide mennesker, og derfor
  betragtes de som hovedfjenden.
Frelsen findes i DNSB, som vil s脱tte
alt ind p奪 at befri det danske folk fra
forr脱dernes l脱nker.
 masseindvandringen skal h淡re
  op, 淡jeblikkeligt. Det er en absolut
  n淡dvendighed, s奪 det danske folk
  kan bevare sit biologiske og
  kulturelle s脱rpr脱g.
 Alt dette og mere til opfattes som
  vejen mod, at danskere gennem
  raceblanding bliver udskiftet af
  indvandrere.
 Derfor betegnes
  integrationsministeriet som
  befolkningsudskiftningsministerium
   og DNSB beskriver dem som
  forr脱dere, da vore egne k脱mper
  imod os.
 DNSB m奪l er at skabe: et
  monoetnisk- og kulturelt
  samfund, for kun i et s奪dant, kan der
  herske harmoni, velstand og en helt
  igennem positiv udvikling.
 DNSB opfatter demokratiet og
  politikerne p奪 Christiansborg som
  hovedfjenden
 De beg奪r den st淡rste synd og sluser
  indvandrer ind i det rene
  samfund, som dermed muligg淡r, at
  den hvide dansker degenererer ved
  raceblanding.
 Forr脱derne [p奪 Christiansborg] har
  skrevet under p奪 bes脱tternes
  dessiner og budt dem velkommen
  med 奪bne arme. De har optr奪dt som      Fjender
  rigtige 脱gte landsforr脱dere fordi de
  vil den samme udvikling som EU-
  bes脱tterne. *+ De vil udviske
  Danmark som nation. *+ Tilmed vil
  de udskifte det danske folk med en
  uharmonisk og raceblandet
  p脱rev脱lling af mennesketyper, der
  ALDRIG vil kunne skabe
  samfund, som de, der er resultatet
  af hvide menneskers skabertrang og
  organiseringsevne.
 Kapitalismen,
 EU,
 Globaliseringen
 Marxismen
 Udl脱ndinge
 is脱r j淡der er en               Generelt er alt og
  kultur淡del脱ggende race.          alle, fjender
 Andre nazi-bev脱gelser, White
  Pride, Blood and Honour osv.
 Religioner
S奪dan ser j淡der
 ud, ifl. DNSB
J淡der vil gerne se
    s奪dan ud
 Kulturlivet herhjemme er infiltreret
  af marxister og j淡der, simpelthen. I
  en grad som er ret massivt og det er
  med til at g淡re kulturlivet
  uinteressant for ordentlige
  mennesker. Men kampen kan
  sagtens tabes. Det kan den. Det er
  ikke noget der er afgjort endnu
 Alt sammen betragtes som en st淡rre
  j淡disk sammensv脱rgelse rettet mod
  det hvide menneske. Jonni Hansen
  forklarer vedr. Holocaust:
  *+ j淡derne (har) senere fundet ud
  af, at de kan profitere moralsk og
  淡konomisk p奪 den historie. *+
  Ja, en stor j淡disk allieret
  sammensv脱rgelse. Dem der 淡nsker
  den udvikling lige nu .
 Medierne bliver opfattet som
  demokratiets propaganda-v脱rkt淡j
  de systemstyrede mediers
  forherligelse af de fremmede
 Borgerkrig er derfor 淡nskv脱rdigt
  og svaret p奪 deres b淡nner.
 Derfor er det ogs奪 en prestigesag
  blandt nynazister at v脱re
  indskrevet i hjemmev脱rnet, s奪 de
  kan f奪 kamperfaring.
 Milit脱ret bliver opfattet som et
  fristed under demokratiet, da
  milit脱ret er antidemokratisk og
  hierarkisk opbygget som DNSB.
 Sandhedsabsolutismen og den
  medf淡lgende intolerance forklarer
  tydeligt, hvorfor DNSB er en
  revolution脱r bev脱gelse, som
  karakteriserer monoteisme ifl.
  Assmann og Stark.
 I forl脱ngelse heraf talte Jonni
  Hansen til hvervem淡de i rhus 8.
  maj 2010 om vigtigheden af at
  organisere sig i kampen om at n奪
  de m奪l, som vi har sat os, ikke
  bare for vores bev脱gelse, men for
  hele det danske folk og den hvide
  race.
 Daniel Carlsen skriver p奪 sin
  Facebook profil: Som
  nationalsocialist 淡nsker jeg en
  revolution  et opg淡r med det
  nuv脱rende system, der er ved at
  udrydde det hvide menneske.
 En nazistisk revolution er ikke bare
  vigtigt, men n淡dvendigt: Det
  multietniske misfoster er over os.
  Bek脱mper vi det ikke, bek脱mper
  vi os selv.
 Det er helt essentielt. Nazismen er
  den eneste ene vej til at frelse det
  eksklusive hvide menneske, og
  derfor propaganderer de.
Nynazisme som profan monoteisme

More Related Content

Nynazisme som profan monoteisme

  • 1. DNSB, Danmarks Nationalsocialistiske Bev脱gelse Fra totalitarisme til profan monoteisme Foredrag af cand. mag. Sune Balzer Teichert
  • 2. Hvem er jeg? Personlig motivation Problemformulering Historik Begrebsafklaring Religion Politisk religion Opbygning Totalitarisme Monoteisme DNSB og de monoteismelignende elementer. Sp淡rgsm奪l
  • 3. Sune Balzer Teichert Cand. mag. i religion og historie siden 2011 F. 1983 i Viborg Arbejder som freelance foredragsholder
  • 4. Min Bedstefar, Hans Johann Teichert Ortsgruppenleiter i det S淡nderjyske (Kliplev & Bjerndrup) fra 1940. (Opl脱rt i 6 mdr, tysk by, Elsas). Bedstefars lillebror d淡de i Stalingrad. Hans var i F奪rhuslejren (4 奪r) med bl.a. Frits Clausen. Frits var 1933 til 1944 partif淡rer for Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP). Hans var nazist til han d淡de (2009)! Min nabo (gammel dame) i Rinken脱s var ogs奪 nazist til hun d淡de (2008), hvorfor? Samtidig irriterede det mig, at medierne samt politikerne kun fokuserede p奪 truslen udefra (is脱r fra islamister). Jeg ville finde ekstremister i vores egen baghave. Problemformulering udtrykker min faglig motivation.
  • 5. Nationalsocialismen under Det Tredje Rige er ofte blevet betegnet som totalitarisme. S脱rligt i nyere tid er der flere, der har sl奪et til lyd for, at den snarere b淡r betragtes som en politisk religion. I dette speciale vil jeg kaste lys over, hvordan dansk nynazisme mest pr脱cist b淡r karakteriseres: Som totalitarisme, politisk religion eller noget tredje? Jeg vil tage udgangspunkt i politisk religion, fremfor totalitarisme, som er det almindelige at karakteriserere nazismen som. Konkret vil jeg unders淡ge DNSB og for at komme s奪 t脱t p奪 denne organisation, ideologi og kultur som muligt, vil jeg foretage et feltarbejde blandt repr脱sentanter herfor."
  • 6. 1928. Det f淡rste naziparti var stiftet af Ejnar Vaaben og kaldte sig Dansk Nationalsocialistisk Parti. 1930. Det andet parti var Danmarks National-Socialistiske Arbejder Parti. 1933 stiftede Frits Clausen, Danmarks National Socialistiske Arbejder Parti Historik: Jylland, der fra 1943 blev til hovedpartiet DNSAP (ca. 39.000 medlemmer) i Danmark. Nazismen i Efter krigen: Jagten p奪 nazisterne begyndte. Danmark Nazisterne var i krise. B奪ndet til det tyske moderparti opl淡ste sig midlertidigt. Over 10.000 danske nazister blev arresteret for landsskadelig virksomhed.
  • 7. Op til 70erne. Nazisterne var stadig uorganiseret i Danmark (淡konomiske og personlige stridigheder). 1970 stiftede Hans Christian Krog Pedersen og Povl Heinrich Riis- Knudsen (to studerende fra rhus, og s淡nner af SS f脱dre) partiet Danmarks National Socialistiske Ungdom (DSNU) med undertitlen Danmarks National Socialistiske Bev脱gelse (DNSB). Knyttede b奪nd til tyske krigsveteraner. M奪let var at genskabe nazismens storhedstid. Uden held! Uenighed blandt nazisterne dominerede!
  • 12. DNSB opl淡stes midlertidig (interne intriger). Partiet gendannes kort tid efter. Den nye ledelse bestod af Henrik Christensen Asferg og Jonni Hansen. DNSB fik en langt mere militant rolle. Synlighed p奪 gaden = Vigtigt! 1991 blev den tidligere leder, Riis- Knudsen, desuden ekskluderet af DNSB: 1990erne DNSB, da det kom frem, at hans k脱reste var kristen pal脱stinenser. Ekskludering medf淡rte ber淡ringsforbud. Han var alts奪 uren i deres optik. DNSB blev hurtigt den dominerende nazibev脱gelse i DK
  • 13. Der blev knyttet internationale kontakter 1993. Demonstrationer, hvor hagekorset for f淡rste gange efter 2. verdenskrig flagrede p奪 de danske gader. Grundl脱ggende udvikling: Hess- march blev flere gange afholdt i DK med stor international tilgang. (Pga. Ulovligt i andre europ脱iske lande) DNSB blev i 90erne m淡dt med stor, til tider voldlig, modstand fra anarkister, unge fra den yderste venstrefl淡j og befolkningen generelt.
  • 14. Dette medf淡rte en nye krise i DNSB. De turde ikke l脱ngere at g奪 p奪 gaden. Splittelse i DNSB var f淡lgen, hvor et centralt medlem, Asferg, grundlagde Blood and Honour Denmark (1998). (Der opstod flere bev脱gelser ud af denne krise. De holdte ikke l脱nge) For DNSB er disciplin og regelrethed centralt. Blood and Honour er voldsorienteret for at opn奪 verdensrevolutionen.
  • 15. 2000-2005: DNSB mistet sin forankring blandt unge nazister bestod prim脱rt af lukkede Krisen i 00erne arrangementer.
  • 16. 2007 sk淡nnede Redox, at DNSB var p奪 ca.150 medlemmer. Det f淡lgende 奪r vurderede Redox, at der var ca. 500 medlemmer. rsagen hertil skulle ses i, at Dansk Midlertidig Front lukkede i 2007, og DNSB oprejsning havde f奪et formelle afdelingsledere rundt i landet og blevet bedre organiseret. (M奪ske havde Muhammed tegningerne ogs奪 en del af sige?)
  • 17. 16. oktober 2010: Jonni Hansen bekendtgjorde, at han ville tr脱kke sig fra det politiske arbejde af personlige 奪rsager. Det Nationalsocialistiske R奪d udpegede efter endt r奪dslagning Esben Rohde Kristensen som ny leder af DNSB Slogan: DNSB 脱ndrer IKKE linje. Alt skal fors脱tte som hidtil. Nazisterne stolede ikke p奪 den nye Ny leder leder. = Daniel Carlsen (Afdelingsleder i Viborg) kritiserede den nye leder for Ny krise i淡jnefaldende passivitet, uvilje over for relevant tilpasning samt hans manglende engagement og tilstedev脱relse. Han forlod DNSB kort tid efter og stiftede et nyt nationalkonservativ parti: Danskernes Parti. Resultat: Medlemsflugt
  • 19. Esben Rohde Kristensen
  • 20. Sammenfattet var det vigtigt for Jonni at vise styrke p奪 gadeplan, som ofte var igennem demonstrationer. DNSBs nuv脱rende marginaliserede tilstand skyldes Sammenfatning det fejlsl奪et projekt p奪 at indtage gaderne og lederskiftet i 2010. Resultat: manglende mobilisering og rekruttering af nynazister.
  • 21. Religion er et vagt begreb. Vanskelighederne med at definere religion er s奪 mange, at der end ikke blandt religionsforskerne er enighed om, hvad religion er. Nogle forskere har endda afskrevet at fors淡ge at definere religionsbegrebet. Religion er alt i alt et psykologisk, 淡konomisk, socialt og politisk f脱nomen og er derfor i vedvarende kontakt med andre kulturf脱nomener, som det p奪virkes af. Religion eksisterer i mange former, polyteisme, monoteisme osv.
  • 22. Anerkender bl.a. totalitarisme som v脱rende en religion. If淡lge Eric Voegelin (Tysk politisk filosof, f.1901-1985) i v脱rket Die Politischen Religionen (1938), skabte sekulariseringen et essentielt tomrum. Religion giver mening i en ellers meningsl淡s tilv脱relse. Derfor former individet sin egen religion i form af forskellige f脱llesskaber for igen at kunne skabe mening og rammer i sit liv. Bevidst som ubevidst. Hvad er Politisk religion/totalitarisme bliver derfor betegnet som en af mange versioner af Politisk religion? religionernes tilbagekomst, men i legitime politiske og dennesidige kl脱der. Originaliteten i Voegelins analyse bestod i at karakterisere totalitarisme som dennesidige religioner med frelsende karakteristika, der forsynerede sine symboler s奪som folk, race eller klasse, med et sakralt indhold (Sub. Def.), for at tryllebinde masserne i den totalit脱re frelsesl脱re.
  • 23. Processioner, ritualer etc. transformerede det almindelige rum til et helligt rum. (Nye) Myter i form af sammensv脱rgelsesteorier: f.eks. den verdensomsp脱ndte j淡diske sammensv脱rgelse. Politisk myter opretholder det dualistiske verdenssyn. Millenaristisk og eskatologisk indhold. Det endelige opg淡r mod j淡den/demokraterne/borgerskabet etc. Fjerne det onde = Paradis/frelse det eksklusive f脱llesskab En karismatisk oph淡jet leder, f.eks. Hitler, Stalin, Mao osv!
  • 25. H. Arendt (Politolog, f.1906-1975): Et parti der igennem indoktrinering og terror form奪r at tilegne og opretholde magten. Totalitarisme kommer ofte gennem en revolution til magten, med en politisk id辿 om, at partiet skal have monopol p奪 magten, styre individet og samfundet. Den transformerer eller 淡del脱gger den tidligere statsmagt og konstruerer en ny stat med 辿t eneste parti. Hvad er Opst奪r i k淡lvandet af kriser. totalitarisme? Sandhedsabsolutistisk, antiparlament arisk, antipluralistisk & eksklusiv. Passiv (martyrium) og aktiv intolerance (krig og terror mod minoriteter og opposition/kritikere) 2 uforenelige st淡rrelser i deres fort脱llinger (Dualisme) F.eks. Arier vs. j淡de. Godt vs. Ondt
  • 27. Partiet har allerede fra begyndelsen et s脱t komplekse dogmer, myter, ritualer og symboler, som definerer meningen og m奪let for folkets eksistens i denne verden, men ogs奪 hvad der er godt, og hvad der er ondt. Det totalit脱re styre har sin oprindelse i en totalit脱r bev脱gelse. Den bygger p奪 idealet af en symbiose af 辿t parti og stat. Partiet har et st脱rkt hierarkisk fundament. Lederen af bev脱gelsen styrer hele strukturen af styret med sin karismatiske autoritet. Totalitarismen skaber faste rammer og en f脱llesskabsf淡lelse. Den forbereder og lover individet en bedre fremtid og verden. N脱rmest uimodst奪elig for den kriseramte. (funk.def)
  • 28. 1. Bev脱gelsen g淡r krav p奪 at kende sandheden for at skabe det konfliktfrie samfund. 2. De begrunder deres manglende succes i samfundet med den omfattende manipulation af masserne, som udg奪r fra medierne og det best奪ende system. 3. De afviser tolerance i traditionel forstand 4. og kalder tolerance for falsk bevidsthed. Bev脱gelsen ser lovgivningen som en Gerhart A. Ritter: formel juridisk konstruktion, som er relativ og ikke seri淡s. De retf脱rdigg淡r Venstre- gerne voldsanvendelse mod politiske 5. fjender. Endvidere er de antiliberale og er s奪ledes & modstandere af pluralistiske og parlamentariske regeringer og retsstat. H淡jre- De er principielt mod hele samfundsopbygningen. Partiet tillader derfor ikke noget andet parti under sit ekstremisme styre. Derfor er det, det eneste borgerne skal forholde sig til. De prioriterer f脱llesskabet frem for individet, og de er stramt hierarkisk organiseret. 6. Terror fremmer bev脱gelsens: Transzendierung zu einer freien Gesellschaft.
  • 29. Sammenfattet kendetegner totalitarisme, at dens verdensanskuelse indeb脱rer en antagonisme mellem venner og fjender. Totalitarisme er derfor dualistisk orienteret og st脱rk pr脱get af intolerance. De er antidemokratiske og antiliberale. De er sandhedsabsolutistiske fordi kun bev脱gelsen og dens ideologi kender vejen til frelse og det perfekte samfund. Alt dette kendetegner en bestemt type for religion, nemlig MONOTEISME!!!
  • 30. Monoteisme er en form for religion, p奪 linje med duoteisme, polyteisme osv. Forsigtighed ved at behandle og fremstille monoteisme som ahistorisk eller uforanderlig. Monoteisme er mangfoldig, sammensat og en betegnelse for forskellige religioner. Det er dog vigtigt at fastholde generelle karakteristika. En definition p奪 monoteisme: En tro p奪 og dyrkelse af 辿n sand gud alene. Jeg anvender Stark og Assmanns begreber.
  • 31. Monoteisme (Gegen religion til poltyteisme) karakteriseres gennem 1. Dualismen mellem sand religion og falsk religion, men ogs奪 dualismen imellem Gud og underguden Dj脱vlen, der er en skabning af Gud. 2. Monoteisme skaber en dualisme ml. f奪r og bukke som, ifl. Rodney Stark, har haft enorme konsekvenser i forf淡lgelser af vantro, masse massakrer, korskrige etc. 3. Verden bliver f淡rst efter det eskatologiske opg淡r mellem disse to mods脱tninger til et paradis, hvor d淡d, sygdom og d奪rligdomme fjernes. 4. Denne eskatologi og dualisme blev grunddogmer for den ene sande Gud i j淡dedom, kristendom og islam. 5. De troende bel淡nnes med evigt liv, d淡den fjernes helt og giver dermed mening i en meningsl淡s verden, hvor mennesket skal g奪 igennem mange lidelser.
  • 32. Sandhedsabsolutismen aff淡der dualismen. Monoteisme kr脱ver, at man afviser andre sandheder, guder etc. i og udenfor religionen, dvs. at den skal v脱re afvisende overfor andre religi淡se forestillinger. Dette ses i monoteismernes centrale bud om at tro p奪 den ene sande Gud, f.eks. i trosbekendelserne; shema i j淡dedommen, nic脱num i kristendommen og shahada i islam. Sandhedsabsolutismen g淡r monoteisme uundg奪eligt eksklusiv. (Ses bl.a. i eskatologien.)
  • 33. Intolerance, der er konsekvensen af 辿n sand Gud, 辿n sand religion. Dermed er alle andre religioner og guder falske; fjendebilleder skabes pga. det dualistiske verdenssyn. Igennem historien har monoteistisk religion, ifl. Assmann, ofte v脱ret b脱rer af to typer for intolerance, en aktiv og passiv intolerance. 1. Aktiv intolerance best奪r af legitimeringen af vold, for at opretholde den rette tro. Dette ses i form af hellig krig, korstog, jihad etc. Man fors淡ger s奪ledes at fjerne de vantro ved mission, eller yderligere handlinger, som f.eks. forbud og lovgivning mod andre religioner. 2. Passiv intolerance er i monoteisme rettet mod gruppen selv. Den kan give sig til udtryk ved et martyrium, som er en betinget del af monoteisme. Romerne ofrede ogs奪 deres liv, men ikke for guderne. De gjorde det for 脱re. Martyrium er intolerant idet man hellere vil d淡 end at give efter. Kompromis bliver derfor umuliggjort.
  • 34. Aktiv og passiv intolerance betragtes som gode egenskaber i biblen, og derfor bliver et martyrium ogs奪 motiveret af de hellige skrifter. Myterne kan derfor anses som farlige, da de p奪virker menneskets selvforst奪else. Dvs. at monoteisme har skabt en ny form for vold, der er religi淡s motiveret mod sine politiske og religi淡se modstandere i kampen for at udbrede og opretholde den sande tro. Det nye er ikke, at man legitimerer krig og vold som Guds vilje, men at man dr脱ber, starter krige og agerer som Guds b淡ddel eller tjener, ved at dr脱be eller ofre sig for religionen, som ikke er set f淡r.
  • 35. Intolerancen har, ifl. Rodney Stark, to sider. 1. Magten til at inspirere konflikter blandt grupper. 2. indflydelse til at f脱stne gruppens solidaritet og loyalitet.
  • 37. Troen p奪 辿n sand, alm脱gtig Gud og enten en eksplicit og/eller en implicit afvisning af andre guder. Dette er den v脱sentligste mark淡r, som kommer til udtryk i de monoteistiske religioners trosbekendelser, og ogs奪 i deres historie. Det er en kontroversiel definition, men religionshistorisk har monoteistiske religioner som is脱r islam og kristendommen v脱ret marginale st淡rrelser som hurtigt voksede sig store p奪 bekostning af polyteisme (ikke etnisk partikularistisk som j淡dedom (og nazismen)). Monoteisme er et st脱rk trossystem og let forst奪elig for de mange, og derfor har den en st脱rk udbredelse.
  • 39. F脱lles karakteristika for totalitarisme og (revolution脱r) monoteisme: De er grundl脱ggende intolerante overfor udest奪ende med andre livsanskuelser og skaber en skarp dualisme mellem os og dem, ven og fjende, sandhed og usandhed, s奪ledes kategoriseres de alle som sandhedsabsolutistiske. De kendetegnes ved det revolution脱re element for kun gennem revolutionen kan frelsen opn奪s. Monoteisme s奪vel som totalitarisme tilbyder derfor forl淡sning igennem deres forestillinger, og ofte igennem en karismatisk leder.
  • 40. Passiv intolerance: De dyrker martyrerne som er d淡de for religionen eller ideologien. Terror og hellig krig = Aktiv intolerance Totalitarisme har retningslinjer for, hvordan det perfekte samfund skal skabes efter et n脱sten eskatologisk opg淡r mod det onde, som igen kendetegner de monoteistiske religioners uundg奪elige eskatologiske opg淡r, for at kunne skabe paradis p奪 jorden.
  • 41. Liberalisme, pluralisme, polyteisme er IKKE sandhedsabsolutistiske, de har grundl脱ggende tolerancev脱rdier for anderledes t脱nkende og overfor andre trosretninger. Totalit脱re systemer fors淡ger at v脱re: allestedsn脱rv脱rende, dominerend e og kontrollerende i individets liv, og forlanger en livslang forpligtelse til styret. Dette f脱nomen kendes ogs奪 i monoteismen, hvor individet forpligter sig til 辿n eneste Gud og 辿n eneste sandhed. Monoteisme i sin fundamentalistiske form tenderer til at ville regulere de troendes adf脱rd ved at give instruktioner i, hvordan de skal argere i forskellige situationer overfor fattige, rige, staten, Gud, vantro osv.
  • 42. Totalitarisme og monoteisme markerer ritualer, som f淡dsel, bryllup og begravelser. De benytter generelt disse til at styrke forholdet til tilh脱ngerne. Det hvad der ikke er inkluderet er ekskluderet fra f脱llesskabet, som j淡derne blev ekskluderet ud af det tyske f脱llesskab. Denne systematiske opdeling ser man ogs奪 prim脱rt i kristendommens historie, hvor j淡deforf淡lgelse og massemassakrer af udeforst奪ende af det eksklusive kristne f脱llesskab, fandt sted. Der er klare doktriner, hellige b淡ger (f.eks. henholdsvis biblen eller Mein Kampf), og de besk脱ftiger sig med moral, etik og tro og er ikke blege for at straffe dem som ikke im淡dekommer kravene.
  • 43. Efter ovenst奪ende unders淡gelse m奪 man vurdere, at politisk religion har behov for at blive konkretiseret i retning af den religionstype, som totalitarisme mest af alt ligner p奪 det strukturelle og funktionelle plan, nemlig monoteisme.
  • 44. Jonni Hansen sagde efter interviewet, at det var sv脱rt at finde tilbage til andre holdninger, n奪r man f淡rst havde fundet lyset. *+ dem som har forst奪et nationalsocialismen, har ogs奪 Monoteismelignende forst奪et at der ikke er noget over elementer i eller ved siden af. *+ n奪r man f淡rst har forst奪et det, kan man DNSB ikke fravige det Det er kun 辿n bev脱gelse med 辿n st脱rk mand som kan frelse samfundet fra den multietniske kloak
  • 46. Danmark degenerer til et multietnisk helvede, ifl DNSB.
  • 47. Et endeligt opg淡r er dr淡mmen!
  • 49. F淡rst skal DNSB v脱kke danskerne ud af deres velf脱rdsrus Fremavle super ariere og herske over VERDEN! (Dr淡mmen er stor).
  • 50. Minidemonstrationer Store demonstrationer i ind- og udland Radio Oasen Telefonavisen (Den danske stemme) Internettet (www.dnsb.dk) TV46 Flyers Propaganda Selvom DNSB officielle holdning er at komme til magten gennem demokratiske veje, har DNSB tidligere vist, at de ikke afholder sig fra hverken voldelige handlinger eller opfordring til vold (terrorisme).
  • 51. DNSB tolererer religi淡se medlemmer, s奪 l脱nge overbevisningen ikke p奪virker bev脱gelsen. Dette kan skyldes, at DNSB ikke er en stor bev脱gelse og har behov for s奪 meget opbakning som overhovedet muligt. Derfor er det ogs奪 kun en tolerance p奪 l奪nt tid, som DNSB umiddelbart accepterer for at have lidt fremgang. Ifl. Rodney Stark har islam og kristendom ogs奪 kunnet leve sammen i harmoni, s奪 l脱nge de ikke truede deres institutioner, men n奪r disse blev truet, har vantro m奪tte betale prisen.
  • 52. Jonnis syn p奪 religion er som en konkkurrende enhed til nazismens biologiske livsanskuelse. Kristendommen er f.eks. ifl. Jonni:
  • 53. *+ en j淡disk religion for ikke j淡der. Og vi ved at kristendommen har en stor andel i, at danskerne har f奪et en vrangforestilling om mange ting. I det at det bliver kaldt en dansk v脱rdi, at v脱re kristen. Man m奪 sige det, som det er, at det er en j淡disk import religion p奪 fuld linje med muhamedanerne med islam. Og det er aff淡dt af de j淡diske skrifter, b奪de islam og kristendom. *+ For mig at se er kristendommen skyldig i, at vi som folk ikke kan forsvare os selv, simpelthen, mod folk som kommer udefra. *+ De er helt p奪 fuld linje med dem inde p奪 Christiansborg. *+ Vi accepterer at folk er medlemmer af folkekirken indtil man kan s脱tte noget andet i stedet.
  • 54. DNSB og Asatro: Vi vil blande det der asatro, som er det oprindelige danske med ideologien. [] Nu holder vi her i bev脱gelsen solhverv, sommersolhverv, vinters olhverv. Vi arbejder ogs奪 med tanken om at lave noget navngivning og gifterm奪l []. DNSB fors淡ger at overtage ritualer, som typisk tilh淡rer den religi淡se sf脱re. Det er, ifl. Jonni, vigtigt, da folk har behov for ritualer. Guderne bliver dyrket symbolsk:Det er lige s奪 uvirkeligt som en tese i kristendommen, at det skulle v脱re Thor derop n奪r det tordner og kaster med hammeren.
  • 55. Generelt bliver n脱sten alle religioner anset som uvidenskabelig og udanske, og dermed vederstyggelig i forhold til nazismens tro p奪 naturens love, racelovene, som for dem er h脱vet over den menneskelige handling. Ved at forbryde sig mod raceloven, forbryder man sig mod menneskeheden og dermed naturens vilje, som konsekvent d淡mmer mennesket til dets undergang. Naturen har indtaget den monoteistiske Guds funktion, som d淡mmer de levende og de d淡de ved dommedag. Naturen, nationen, den hvide race og Hitler selv forekommer oph淡jet i DNSB. DNSB indeholder dermed strukturelle/substantielle ligheder med noget transcendent. Denne transcendens er blevet flyttet ned p奪 dennesidige st淡rrelser.
  • 56. Soteriologien st奪r i forl脱ngelse af Hitlers opfattelse Den videre dr淡m er at videreudvikle den hvide race for at n奪 det h淡jeste stade af menneskelig udvikling. Hvis du blander dit folk med nogen som er anderledes m奪ske laverest奪ende s奪 er det en negativ udvikling. Dualismen er fastlagt. Laverest奪ende racer er fjenden, pga. at det er hos de m淡rke folkeslag, at kaossamfundene udleves, men den lallende demokratiske samfundssystem er skyld i den igangv脱rende etniske udrensning af hvide mennesker, og derfor betragtes de som hovedfjenden.
  • 57. Frelsen findes i DNSB, som vil s脱tte alt ind p奪 at befri det danske folk fra forr脱dernes l脱nker. masseindvandringen skal h淡re op, 淡jeblikkeligt. Det er en absolut n淡dvendighed, s奪 det danske folk kan bevare sit biologiske og kulturelle s脱rpr脱g. Alt dette og mere til opfattes som vejen mod, at danskere gennem raceblanding bliver udskiftet af indvandrere. Derfor betegnes integrationsministeriet som befolkningsudskiftningsministerium og DNSB beskriver dem som forr脱dere, da vore egne k脱mper imod os. DNSB m奪l er at skabe: et monoetnisk- og kulturelt samfund, for kun i et s奪dant, kan der herske harmoni, velstand og en helt igennem positiv udvikling.
  • 58. DNSB opfatter demokratiet og politikerne p奪 Christiansborg som hovedfjenden De beg奪r den st淡rste synd og sluser indvandrer ind i det rene samfund, som dermed muligg淡r, at den hvide dansker degenererer ved raceblanding. Forr脱derne [p奪 Christiansborg] har skrevet under p奪 bes脱tternes dessiner og budt dem velkommen med 奪bne arme. De har optr奪dt som Fjender rigtige 脱gte landsforr脱dere fordi de vil den samme udvikling som EU- bes脱tterne. *+ De vil udviske Danmark som nation. *+ Tilmed vil de udskifte det danske folk med en uharmonisk og raceblandet p脱rev脱lling af mennesketyper, der ALDRIG vil kunne skabe samfund, som de, der er resultatet af hvide menneskers skabertrang og organiseringsevne.
  • 59. Kapitalismen, EU, Globaliseringen Marxismen Udl脱ndinge is脱r j淡der er en Generelt er alt og kultur淡del脱ggende race. alle, fjender Andre nazi-bev脱gelser, White Pride, Blood and Honour osv. Religioner
  • 60. S奪dan ser j淡der ud, ifl. DNSB
  • 61. J淡der vil gerne se s奪dan ud
  • 62. Kulturlivet herhjemme er infiltreret af marxister og j淡der, simpelthen. I en grad som er ret massivt og det er med til at g淡re kulturlivet uinteressant for ordentlige mennesker. Men kampen kan sagtens tabes. Det kan den. Det er ikke noget der er afgjort endnu Alt sammen betragtes som en st淡rre j淡disk sammensv脱rgelse rettet mod det hvide menneske. Jonni Hansen forklarer vedr. Holocaust: *+ j淡derne (har) senere fundet ud af, at de kan profitere moralsk og 淡konomisk p奪 den historie. *+ Ja, en stor j淡disk allieret sammensv脱rgelse. Dem der 淡nsker den udvikling lige nu . Medierne bliver opfattet som demokratiets propaganda-v脱rkt淡j de systemstyrede mediers forherligelse af de fremmede
  • 63. Borgerkrig er derfor 淡nskv脱rdigt og svaret p奪 deres b淡nner. Derfor er det ogs奪 en prestigesag blandt nynazister at v脱re indskrevet i hjemmev脱rnet, s奪 de kan f奪 kamperfaring. Milit脱ret bliver opfattet som et fristed under demokratiet, da milit脱ret er antidemokratisk og hierarkisk opbygget som DNSB.
  • 64. Sandhedsabsolutismen og den medf淡lgende intolerance forklarer tydeligt, hvorfor DNSB er en revolution脱r bev脱gelse, som karakteriserer monoteisme ifl. Assmann og Stark. I forl脱ngelse heraf talte Jonni Hansen til hvervem淡de i rhus 8. maj 2010 om vigtigheden af at organisere sig i kampen om at n奪 de m奪l, som vi har sat os, ikke bare for vores bev脱gelse, men for hele det danske folk og den hvide race.
  • 65. Daniel Carlsen skriver p奪 sin Facebook profil: Som nationalsocialist 淡nsker jeg en revolution et opg淡r med det nuv脱rende system, der er ved at udrydde det hvide menneske. En nazistisk revolution er ikke bare vigtigt, men n淡dvendigt: Det multietniske misfoster er over os. Bek脱mper vi det ikke, bek脱mper vi os selv. Det er helt essentielt. Nazismen er den eneste ene vej til at frelse det eksklusive hvide menneske, og derfor propaganderer de.