�ݺ�ߣ

Editor's Notes

1. Velkommen til temaesession om evaluering af innovation. Jeg hedder Lene Krogh Jeppesen og er fra Center for Offentlig Innovation. Jeg vil guide jer gennem de næste fem kvarter. Med mig har jeg mine kolleger Ole Bech Lykkebo og Maja Brita Hauan der vil assistere lidt senere i sessionen og Rikke Gredsted Seidenfaden der har journalisthatten på og fra Københavns Kommunes Socialforvaltning: Sara Solveig Ørnsholt.
2. Det I får her er samlet set en smagsprøve på hvordan man kan evaluere innovation. Og dialog med andre, der er nysgerrige på samme emne. Vi kommer til at angribe det med evaluering af offentlig innovation fra lidt forskellige vinkler. Først fortæller jeg lidt om, hvordan feltet ser ud set fra vores perspektiv i COI. Så bidrager Sara med viden om, hvordan det ser ud fra en praktikers perspektiv. Så introducerer vi til COI’s hjælpepakke til evaluering af offentlig innovation og en case, som I får fornøjelsen af at arbejde lidt med. Så I får en meget konkret smagsprøve bestående af tre arbejdsskemaer. Lad os gå i gang med det.
3. Vi starter med at angribe feltet fra COI’s vinkel
4. Vi starter med et par definitioner. Offentlig innovation er at gøre noget nyt i den offentlige sektor, som skaber værdi. Det er altså ikke nok, at det er en idé – det skal være gennemført – gjort. Det skal være nyt – ikke nødvendigvis unikt og verdensbanebrydende, men nyt for organisationen selv. Og det skal skabe værdi – det kan være på flere bundlinjer fx effektivitet, kvalitet, demokrati, organisationens innovationskapacitet, service.
5. Så også her er det den gennemførte ide. Bedømmelsen skal være systematisk – og vurderer både organisering, præstationer og resultater –hvordan gik det med det. Det er en tilbageskuende vurdering: Hvordan gik det med det vi prøvede at gøre?
6. Hvad er der så særligt ved evaluering af innovation? Det er når vi kombinerer de to begrebers universer. Der er nemlig tale om to forskellige mindset. (sig det der står på sliden). Der er infrastrukturer som understøtter begge cirkler. Fx understøtter vi innovationscirklen og Dansk Evalueringsselskab understøtter Evalueringscirklen. Det er fint! Men det betyder også at det er to modne og stærke felter. Det giver en rigtig interessant fællesmængde. En som vi i COI gerne vil bidrage til bliver større. Og lidt nemmere at være i. Og en som vi ikke oplever er synderligt tæt befolket. Sidste forår samlede vi evaluatorer og innovatører der gerne vil være/er i fællesmængden – i det vi kaldte et arbejdende fællesskab. Det har beriget os med mere viden og har spillet en meget stor rolle i udviklingen af de værktøjer, som vi senere vil introducere jer til.
7. Og hvad er der så inde i den fællesmængde? I den fællesmængde efterlyser innovatørerne at evaluatorerne udviser åbenhed og fleksibilitet gennem innovations- og evalueringsprocessen. Efterlyser evaluatorerne at innovatørerne udviser nysgerrighed på formål og potentielle effekter. Mødes de to fagfelter i et fokus på systematik, fokus og fastholdelse.
8. Hvad ved vi så om hvordan det går med evaluering af innovation? Fra vores Innovationsbarometer, som er verdens første statistik over offentlig innovation – og som Ole kan fortælle meget mere om ved vi en række ting. Den gode viden har vi også suppleret med feltarbejde. Jeg har valgt tre bidder fakta ud til jer fra al den viden. Vi ved for det første at det kun er 44% af innovationerne i den offentlige sektor, som er blevet evalueret. Der er plads til forbedring.
9. Vi ved for det andet, at de 44% fordeler sig på 6% eksterne evaluatorer og 38% interne. Vi er altså mange i det offentlige som selv laver evalueringer. Fra det feltarbejde vi også har lavet ved vi, at det af innovatørerne opleves som svært at evaluere. Man savner værktøjer og modeller.
10. Nå. Hvordan ser det felt så ud fra en praktikers perspektiv?
11. Lad os høre, hvordan Sara oplever det. Q: Nå Sara. Du er jo en af de praktikere, der bor inde i fællesmængden af evaluerings- og innovationsfelterne. Hvad laver du der? A: Jeg hjælper dem der er endnu mere praktikere med at lave evalueringer af innovationsarbejdet. Både at lave evalueringsdesign men også at udføre og afrapportere på evalueringer. Det kan fx være… (kort, konkret, sigende eksempel). I bund og grund handler det om at få innovationernes iboende forudsigeligheder til at mødes med evalueringens - og organisationens dokumentationskrav. Q: Hvad bøvler du med der? A: Der er jo flere forskellige ting. For det første bliver jeg typisk kaldt ret sent ind. Nogle gange først når man er ved at afslutte innovationsprojektet. Så når man til punktet på tjek-listen: Evaluering. Q: Hvorfor er det et problem? Er det vigtigste ikke bare, at man sørger for at evaluere? A: Det er et problem, fordi man går glip af rigtig mange let tilgængelige muligheder for at samle data og dermed få viden om innovationen og dens værdi. Vi går glip af viden, der potentielt havde kunne forbedre vores innovation. Og vi får meget svært ved at se de uventede og afledte værdier/effekter som opstår i løbet af innovationsarbejdet. Q: Hvordan er den evalueringsrolle anderledes end når du evaluerer ”almindelige” projekter? A: Jeg har nogle forskellige hatte på i løbet af den samlede proces med at evaluere innovation. I starten er jeg en del af holdet omkring innovationen – jeg hjælper med at se forgreningspunkter, bruge den viden vi tidligt får til at træffe valg og pege på de bedste steder vi senere i processen kan skaffe data. Det er derfor det er så vigtigt, at jeg kommer tidligt med ombord. Senere i processen tager jeg den mere traditionelle evalueringshat på – træder et skridt tilbage og bidrager med den klassiske retrospektive bedømmelse: Giver innovationen værdi? Q: Er der andre ting du bøvler med, når du evaluerer innovation i det offentlige? A: Vi er rigtigt gode til at tænke notat og skriftlighed som standard-output. Vi glemmer tit at tænke på, hvem der egentligt skal have gavn af viden om innovationen – hvornår skal de vide noget og hvordan vil de helst have det at vide. Jeg tror, at noget af grunden til, at mange evalueringer havner i skuffen er, at vi glemmer at målrette og formidle vores viden ”ordentligt”. Tak for det input Sara.        
12. Det er nok ikke en overraskelse i det her rum, at der er en dejlig rød tråd i det vi kan se i vores feltarbejde og innovationsbarometeret og det som Sara oplever i praksis. Derfor har vi udarbejdet en hjælpepakke, der skal gøre det lettere og mere attraktivt at evaluere innovation.
13. Vi har udviklet pakken i samarbejde med vores Arbejdende Fællesskab som jeg nævnte i begyndelsen. Cirka 30 praktikere fra kommuner, regioner og stat i felterne innovation og evaluering og evalueringsforsker fra KORA. Formålet med pakken er, at gøre det lettere og mere attraktivt at evaluere innovation. at gøre det lettere at være i fællesmængden. Målgruppen er ledere, innovations- og udviklingsulenter, praktikere i driften. Samlet indeholder pakken: Vejledning udarbejdet af Peter Dahler – som giver et overblik over evalueringsfeltet. Grønspættebog – som giver konkrete indspark til arbejdet. 10 arbejdsskemaer, der understøtter den konkrete proces. Vi har de to sidstnævnte med her i dag, til de af jer der ønsker at tage en pakke med hjem.
14. For at konkretisere innovationsevalueringsopgaverne har vi inddelt arbejdet i fire faser: Læs op… Jeres smagsprøve består af tre skemaer fra de første to faser. Men først skal vi høre om casen I skal arbejde med
15. Nu kommer vi til smagsprøven! I får tre arbejdsskemaer og 1 case at fornøje jer med!
16. Først fortæller vi lidt om casen. Værsgo Sara
17. Er taget fra HTA hjemmeside og slides, Thomas lavede til det arbejdende fællesskab.
18. + kompleksitet
19. Nu får I lige lidt introduktion til de skemaer I smagsprøver. Det første skema handler om at afklare modtagere. Hvem er det der skal bruge evalueringen og hvad skal de bruge den til? Når vi tidligt afklarer modtagere, står vi på et bedre fundament til at træffe mere kvalificerede valg om dataindsamling – og får dermed en mere kvalificeret evaluering lavet på et bedre datagrundlag.
20. Det er også smart tidligt at koble evaluering og innovation, så det ikke bliver to adskilte processer. Hvad er formålet med innovationen og hvad er evalueringsspørgsmålet. Og er der oplagte steder, hvor de to krydser og kysser hinanden? Her kan man virkeligt vinde noget. Når man har overblikket over hvad der sker i innovationsprocessen og hvad man har brug for til evalueringen kan man også finde de ”nemme” steder at samle data ind.
21. Så får I lov til at vælge metoder! Da vi springer et par skemaer over, så skal I bare ignorere at I skal genbruge noget fra skema 2a. Skemaet hjælper igennem det at vælge og begrunde valget af metoder. Det er et planlægninsgskema – en slags metodebudget. Før man i fase 3 afregner på, hvordan det er gået. Det var lidt om skemaerne. Vi deler dem ud til jer om lidt. Sammen med casen.
22. I er så heldige at have fået opgaven med at evaluere det her dødspændende innovative tiltag. Brug de tre skemaer til at komme i gang med opgaven. Brug de erfaringer I hver især har – uanset om det er evalueringsviden, innovationsviden eller faglig viden. Brug det I har hørt om. Hæng jer ikke i detaljer og fakta – siger evalueringsdamen  - sæt bare jeres antagelser og formodninger i spil. Målet er at I erfaringsudveksler og videndeler på tværs om evaluering. Og smagsprøver hjælpepakken  Der er to grupper ved et bord. I har nu en halv time til jeres smagsprøve. Ole, Maja, Sara og jeg går rundt i lokalet og er til rådighed, hvis I har spørgsmål til arbejdet. Men kast jer ud i det og hæng jer ikke i detaljer.