ݺߣ

ݺߣShare a Scribd company logo

Oversigtsnotat forligstekst

•
•
Kim Kirk Kaiser
Kim Kirk Kaiser

Vandreform II - oversigtsnotat vedrørende forligsaftalen

1 of 4
Download to read offline
EY Report Footer Address EY Document Ref / oversigtsnotat forligstekst.docx Aftale om vandreform II Der er den 29. april 2015 indgået aftale mellem Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en ny vandre- form. Vi har på grundlag af forligsaftalen udarbejdet nedenstående oversigtsnotat, hvori vi har opsummeret de ændringer m.v. som parterne har aftalt. Der er alene tale om et foreløbigt arbejdsnotat. 1 Vandsektorlovens formål Aftalen opstiller følgende formål for den kommende regulering Vand- og spildevandsforsyningen skal drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne, giver lavest mulige stabile priser for forbrugerne og som samtidig understøtter innovativ udvikling, de- monstration og eksport af vandteknologiløsninger. Loven skal medvirke til at sikre og udvikle en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssik- kerhed samt naturen. Overskud skal fortsat fastholdes i sektoren. 2 Grænsen for at være omfattet af vandsektorloven Det fremgår af aftalen, at de allerede omfattede forsyninger (over 200.00m3.) fastholdes i loven. Der indføres dog administrative lettelser for ”små” forsyninger på mellem 200.000m3 og 800.000m3 jf. nedenfor om benchmark. De ”små” forsyninger skal således hvert år alene indsende årsregnskaber til Forsyningssekretariatet som dokumentation for, at selskaberne opfylder det generelle effektiviseringskrav 3 Afskaffelse af Intern Overvågning Det er aftalt, at reglerne om programmet for intern overvågning afskaffes for at reducere selskabernes administrative byrder. 4 Forbrugernes klagemuligheder For at styrke forbrugersikkerheden og gennemsigtigheden i selskabernes fastsættelse af vilkår ønsker forligskredsen, at forbrugernes klagemuligheder fremadrettet skal sikres for eksempel ved etablering af et privat brancheankenævn under Forbrugerklageloven, hvortil vandforbrugerne, herunder både vand- forbrugende virksomheder og borgere, vil kunne klage over vandselskabets leveringsvilkår. Mulighederne fastholdes for henholdsvis aktindsigt i kommunalt ejede vandselskaber efter offentligheds- loven, og aktindsigt i alle vandselskabers miljøoplysninger efter miljøoplysningsloven. 5 Indhentelse af effektiviseringspotentialer Parterne har aftalt, at sektorens effektiviseringspotentiale skal indhentes for at sikre, at omkostnings effektiviteten forbedres, så borgere og virksomheder får et kvalitetsprodukt til færre penge. Potentialet er beskrevet som minimum 1,3 mia. kr. i 2020. fordelt med 400 mio. kr. på vandforsynin- gerne og 900 mio. kr. på spildevandsforsyningerne. I de 900 mio. kr. indgår reduktionen på 700 mo. Kr. for de store vandforbrugere i perioden 2014 – 2018 (Vækstplan DK) 5.1 Effektiviseringskrav ”Store selskaber” Det er tanken at effektiviseringerne skal opnås ved at stille effektiviseringskrav til alle vandselskaber på over 800.000 m3.. Kravet udgør 2% af driftsomkostningerne og en ikke defineret procentdel af anlægs- omkostningerne (afhængigt af produktivitetsudviklingen i andre sektorer). Udover det generelle krav stilles krav om til alle ineffektive vandselskaber på over 800.000 m3. om ef- fektiviseringer på maksimalt 2% af de totaløkonomiske omkostninger. Hvem der omfattes fastlægges ved Forsyningssekretariatets benchmark.
2 ”Små selskaber” Vandselskaber omfattet af vandsektorloven, men med en produktion på under 800.000 m3 friholdes fra den resultatorienterede benchmark og pålægges i stedet et generelt effektiviseringskrav. 5.2 Totaløkonomisk benchmark Der skal ifølge aftaleteksten udvikles en enkel og gennemsigtig model, som understøtter indberetning og kontrol på et overordnet niveau. Modellen skal videre tage højde for forskelle i vandselskabernes inve- steringsbehov samt forskelle i krav til sundhed, forsyningssikkerhed, miljø, klima og energi. For at styrke vandselskabernes incitament til at optimere den samlede virksomhed og vælge de samlet set økonomisk og ressourcemæssigt mest effektive løsninger, skal den totaløkonomiske benchmarking i videst muligt omfang baseres på samlede vurderinger af produkternes pris og levetid samt nettoom- kostninger. Aftaleteksten beskriver at der skal gennemføres benchmark hvert andet år på skift mellem henholdsvis vand og spildevand. 5.3 Øget fleksibilitet / 4 årige prislofter Det er aftalt, at der på sigt skal indføres bindende 4 årige prislofter for alle selskaber over800.000 m3 Det 4 årige prisloft gennemføres ikke umiddelbart men først efter en opstartsfase og evalueringsfase og med opstart i 2022/2023. Opstartsfase Der fastlægges i første omgang (2017) et 2 årigt bindende prisloft og et 2 årigt vejledende prisloft. Herefter vil de selskaber, der ikke modtager individuelle krav på baggrund af benchmarkingen, få mulig- hed for at vælge fireårige prislofter. De selskaber, der får stillet et individuelt krav, vil fortsat modtage prislofter, hvor de første to år er bindende, og de efterfølgende to år er vejledende 5.3.1 Kontrol med prisloft Det fremgår, at for at øge vandselskabernes fleksibilitet og reducere vandselskabernes administrative byrder, så skal kontrollen med prisloftet gennemføres på et aggregeret niveau, hvor det alene sikres, at vandselskabernes samlede omkostninger ikke overstiger det samlede indtægtsgrundlag 6 Opsparing af effektiviseringsgevinster Det fremgår at vandselskabernes opsparinger i form af ekstraordinære effektiviseringsgevinster fra år til år kan · henlægges som egenkapital eller · anvendes til at gennemføre takstnedsættelser, og at · opsparede midler frit kan anvendes inden for vandselskabets hovedvirksomhed. Dog vil der blive indsat en begrænsning mod at vandselskaberne skaber ”uhensigtsmæssigt høje opspa- ringer”. Dette vil ske ved en tilpasning af selskabernes driftsomkostninger i prislofterne til de faktiske driftsomkostninger ved overgangen til den fremtidige regulering. 7 Kommunernes myndighedsansvar Forligskredsen har ønsket at styrke adskillelsen mellem myndighed og drift. Herunder vil der blive krav om, at en kommune som myndighed og vandselskaberne i kommunen mindst én gang om året drøfter forsyningsforholdene og behov for udbygning, medhenblik på at sikre overens- stemmelse mellem kommunens planlægningsindsats og vandselskaberne strategier. Det skal sikres, at sektorlovgivningen afspejler, at kommunen har myndighedsansvaret for vand- og spildevandsforsyning, og dermed også det overordnede planlægningsansvar på området. Samtidig skal det sikres, at sektorlovgivningen afspejler vandselskabernes driftsansvar, og at kommunens styringsmu-
3 ligheder i sektorlovgivningen til fastholdelse af krav til miljø, klima, sundhed og forsyningssikkerhed sik- res, f.eks. i form af muligheden for at udstede påbud til vandselskaberne om at opnå fastsatte miljømål og servicemål ved driften af vand- og spildevandsforsyningen. Vandselskaberne har fortsat ansvaret for at træffe de driftsmæssige beslutninger. Det fremgår videre, at når vandselskaber pålægges nye krav til miljø, klima, sundhed eller forsyningssik- kerhed, som medfører væsentligt øgede udgifter, så vil disse udgifter medføre et løft i vandselskabernes prisloft. Det udestår dog at definere hvad der forstås ved ”væsentligt øgede udgifter”. 7.1 Miljø- og sundhedsbenchmark Det er aftalt at der til brug for kommunernes styringsgrundlag skal udvikles en model for performance- benchmark. Denne benchmark skal gennemføres årligt, men skal i størst mulig omfang gennemføres på grundlag af eksisterende data. Den mere konkrete model drøftes i efteråret 2015. 8 Finansiering af Forsyningssekretariatet Finansieringen af Forsyningssekretariatet skal tilpasses med ændringer i opgaverne, herunder i forbin- delse med fremadrettede justeringer i Forsyningssekretariatets opgavebyrde. Forsyningssekretariatet skal i øvrigt imødekomme et årligt effektiviseringskrav på 2%. Der vil blive indført et differentieret gebyr til Forsyningssekretariatet, så selskabernes betaling afhæn- ger af størrelse, og om de er omfattet af benchmarkingen eller ej. Forligskredsen tager stilling til den endelige finansiering af Forsyningssekretariatet, når den fremadret- tede tilsynsopgave er endeligt fastlagt. Forligskredsen er enig om også at se på sammenhængen mellem Forsyningssekretariatets opgaveportefølje og finansiering som en del af evalueringen i 2021. 9 Konsolidering / fusioner Reguleringen skal ifølge aftalen fastsættes, så den i højere grad tilskynder til og understøtter konsolide- ring i vandsektoren. I forbindelse med fusioner af vandselskaber skal det være muligt, at det fusionerede selskab opkræver differentierede takster. Når fusioner gennemføres på tværs af kommunegrænser, skal det fusionerede selskab kunne fastholde differentierede takster ud over en overgangsperiode. Hvert vandselskab får fortsat udmeldt ét prisloft uanset antallet af kommuner, som er indeholdt i sel- skabets forsyningsområde. Vandselskabets fastsættelse af forskellige takster vil også fortsat skulle god- kendes af de enkelte kommuner og må samlet set ikke overstige det udmeldte prisloft. Vandselskaberne underlægges én samlet benchmarking, både for så vidt angår performance og for så vidt angår økonomi. Vandselskabernes udgifter til rådgivning vedr. fusionsmuligheder holdes uden for prisloftsreguleringen. 10 Eksport af dansk vandteknologi Forligskredsen har ønsket at støtte vandselskabernes mulighed for at samarbejde med private virksom- heder med det formål at understøtte de private virksomheders eksport af danske løsninger i udlandet. Der er opstillet følgende forudsætninger: ► Vandselskaberne kan understøtte udviklingen i private virksomheder ved at deltage i samarbejder mod betaling som en tilknyttet aktivitet. ► Vandselskabernes tilknyttede aktiviteter skal ske på kommercielle vilkår. ► Det skal fortsat sikres, at der ikke sker konkurrenceforvridning og krydssubsidiering. ► Vandselskaberne skal understøtte udviklingen af værdiskabende forretningsmodeller med henblik på at opnå en mere effektiv drift og understøtte danske virksomheders eksportpotentialer på vand- teknologiområdet.
4 11 Definition af hovedvirksomhed Vandselskabernes hovedvirksomhed skal præciseres, så det fremgår, at opgaverne omfatter forsyning af drikkevand, håndtering af spildevand og øvrige obligatoriske opgaver i medfør af sektorlovgivning og anden relevant lovgivning, samt udnyttelse af overkapacitet på fysiske anlæg samt egne restprodukter efter evt. nødvendig behandling. Der er oplistet en række obligatoriske opgaver: ► tømningsordninger for septiktanke, ► måleraflæsning, ► drift af obligatoriske afdragsordninger til etablering af spildevandsanlæg, ► kortlægning af oversvømmelsesrisici som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg og ► drift af konkrete klimatilpasningsprojekter ► derudover fremgår at udnyttelse af ressourcer i vand- og spildevandsstrømme som fx energi og fos- for samt udlejning af overskydende fysisk kapacitet skal være en del af hovedvirksomheden. 11.1 Tilknyttede aktiviteter Der henvises til at lovgivningen allerede fastlægger en række lovlige tilknyttede aktiviteter. Det er aftalt at denne liste udvides med en mulighed for, at selskaberne mod betaling kan påtage sig drift af for- rensningsanlæg for institutioner og virksomheder. Der ændres ikke umiddelbart på omsætningsloftet m.v. i relation til de tilknyttede aktiviteter. Dette vil indgå i forbindelse med evalueringen i 2021. 12 Outsourcing Samarbejdet mellem vandselskaberne og private virksomheder skal fremmes med henblik på at under- støtte en mere effektiv drift i selskaberne og virksomhedernes teknologiudviklings- og eksportaktivite- ter. Det skal tydeliggøres i loven, at private aktører kan indgå i længerevarende omfattende driftskon- trakter med vandselskaber, uden at de bliver omfattet af hvile-i-sig-selv-princippet, så længe et vandsel- skab omfattet af vandsektorloven har det overordnede ansvar for gennemførelse og opretholdelse for- syningssikkerheden og øvrige krav fra myndighederne. 13 Vandteknologiens Udviklingsfond Vandteknologiens Udviklingsfond videreføres ikke i regi af vandsektorloven. Det fremgår at vandselska- berne fremover har mulighed for at oprette en teknologiudviklingsfond inden for fondslovens almindeli- ge rammer. 14 Skattesagen Forligsaftalen indeholder ikke nogen løsning på skattesagen. Parterne har aftalt, at der iværksættes en analyse som skal afdække ► hvad der egentlig blev vedtaget i 2009 i relation til beskatning og dåbsgave ► hvad de samlede konsekvenser er af de eksisterende skatteregler, herunder også ifht 2010-2015 ► om selskaberne har tilstrækkelige muligheder for at leve op til intentionerne bag indførslen af sel- skabspligt for vand- og spildevandsselskaber, herunder intentionerne om, at vandselskaberne ikke skal betale skat i et nævneværdigt omfang. ► konsekvenserne ved, at vandselskaberne alternativt får mulighed for at straksafskrive investeringer finansieret af ”dåbsgaven” i en årrække på fx 5 år. Analysen forelægges forligskredsen i 4. kvartal 2015.

More Related Content

Oversigtsnotat forligstekst

  • 1. EY Report Footer Address EY Document Ref / oversigtsnotat forligstekst.docx Aftale om vandreform II Der er den 29. april 2015 indgået aftale mellem Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en ny vandre- form. Vi har på grundlag af forligsaftalen udarbejdet nedenstående oversigtsnotat, hvori vi har opsummeret de ændringer m.v. som parterne har aftalt. Der er alene tale om et foreløbigt arbejdsnotat. 1 Vandsektorlovens formål Aftalen opstiller følgende formål for den kommende regulering Vand- og spildevandsforsyningen skal drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne, giver lavest mulige stabile priser for forbrugerne og som samtidig understøtter innovativ udvikling, de- monstration og eksport af vandteknologiløsninger. Loven skal medvirke til at sikre og udvikle en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssik- kerhed samt naturen. Overskud skal fortsat fastholdes i sektoren. 2 Grænsen for at være omfattet af vandsektorloven Det fremgår af aftalen, at de allerede omfattede forsyninger (over 200.00m3.) fastholdes i loven. Der indføres dog administrative lettelser for ”små” forsyninger på mellem 200.000m3 og 800.000m3 jf. nedenfor om benchmark. De ”små” forsyninger skal således hvert år alene indsende årsregnskaber til Forsyningssekretariatet som dokumentation for, at selskaberne opfylder det generelle effektiviseringskrav 3 Afskaffelse af Intern Overvågning Det er aftalt, at reglerne om programmet for intern overvågning afskaffes for at reducere selskabernes administrative byrder. 4 Forbrugernes klagemuligheder For at styrke forbrugersikkerheden og gennemsigtigheden i selskabernes fastsættelse af vilkår ønsker forligskredsen, at forbrugernes klagemuligheder fremadrettet skal sikres for eksempel ved etablering af et privat brancheankenævn under Forbrugerklageloven, hvortil vandforbrugerne, herunder både vand- forbrugende virksomheder og borgere, vil kunne klage over vandselskabets leveringsvilkår. Mulighederne fastholdes for henholdsvis aktindsigt i kommunalt ejede vandselskaber efter offentligheds- loven, og aktindsigt i alle vandselskabers miljøoplysninger efter miljøoplysningsloven. 5 Indhentelse af effektiviseringspotentialer Parterne har aftalt, at sektorens effektiviseringspotentiale skal indhentes for at sikre, at omkostnings effektiviteten forbedres, så borgere og virksomheder får et kvalitetsprodukt til færre penge. Potentialet er beskrevet som minimum 1,3 mia. kr. i 2020. fordelt med 400 mio. kr. på vandforsynin- gerne og 900 mio. kr. på spildevandsforsyningerne. I de 900 mio. kr. indgår reduktionen på 700 mo. Kr. for de store vandforbrugere i perioden 2014 – 2018 (Vækstplan DK) 5.1 Effektiviseringskrav ”Store selskaber” Det er tanken at effektiviseringerne skal opnås ved at stille effektiviseringskrav til alle vandselskaber på over 800.000 m3.. Kravet udgør 2% af driftsomkostningerne og en ikke defineret procentdel af anlægs- omkostningerne (afhængigt af produktivitetsudviklingen i andre sektorer). Udover det generelle krav stilles krav om til alle ineffektive vandselskaber på over 800.000 m3. om ef- fektiviseringer på maksimalt 2% af de totaløkonomiske omkostninger. Hvem der omfattes fastlægges ved Forsyningssekretariatets benchmark.
  • 2. 2 ”Små selskaber” Vandselskaber omfattet af vandsektorloven, men med en produktion på under 800.000 m3 friholdes fra den resultatorienterede benchmark og pålægges i stedet et generelt effektiviseringskrav. 5.2 Totaløkonomisk benchmark Der skal ifølge aftaleteksten udvikles en enkel og gennemsigtig model, som understøtter indberetning og kontrol på et overordnet niveau. Modellen skal videre tage højde for forskelle i vandselskabernes inve- steringsbehov samt forskelle i krav til sundhed, forsyningssikkerhed, miljø, klima og energi. For at styrke vandselskabernes incitament til at optimere den samlede virksomhed og vælge de samlet set økonomisk og ressourcemæssigt mest effektive løsninger, skal den totaløkonomiske benchmarking i videst muligt omfang baseres på samlede vurderinger af produkternes pris og levetid samt nettoom- kostninger. Aftaleteksten beskriver at der skal gennemføres benchmark hvert andet år på skift mellem henholdsvis vand og spildevand. 5.3 Øget fleksibilitet / 4 årige prislofter Det er aftalt, at der på sigt skal indføres bindende 4 årige prislofter for alle selskaber over800.000 m3 Det 4 årige prisloft gennemføres ikke umiddelbart men først efter en opstartsfase og evalueringsfase og med opstart i 2022/2023. Opstartsfase Der fastlægges i første omgang (2017) et 2 årigt bindende prisloft og et 2 årigt vejledende prisloft. Herefter vil de selskaber, der ikke modtager individuelle krav på baggrund af benchmarkingen, få mulig- hed for at vælge fireårige prislofter. De selskaber, der får stillet et individuelt krav, vil fortsat modtage prislofter, hvor de første to år er bindende, og de efterfølgende to år er vejledende 5.3.1 Kontrol med prisloft Det fremgår, at for at øge vandselskabernes fleksibilitet og reducere vandselskabernes administrative byrder, så skal kontrollen med prisloftet gennemføres på et aggregeret niveau, hvor det alene sikres, at vandselskabernes samlede omkostninger ikke overstiger det samlede indtægtsgrundlag 6 Opsparing af effektiviseringsgevinster Det fremgår at vandselskabernes opsparinger i form af ekstraordinære effektiviseringsgevinster fra år til år kan · henlægges som egenkapital eller · anvendes til at gennemføre takstnedsættelser, og at · opsparede midler frit kan anvendes inden for vandselskabets hovedvirksomhed. Dog vil der blive indsat en begrænsning mod at vandselskaberne skaber ”uhensigtsmæssigt høje opspa- ringer”. Dette vil ske ved en tilpasning af selskabernes driftsomkostninger i prislofterne til de faktiske driftsomkostninger ved overgangen til den fremtidige regulering. 7 Kommunernes myndighedsansvar Forligskredsen har ønsket at styrke adskillelsen mellem myndighed og drift. Herunder vil der blive krav om, at en kommune som myndighed og vandselskaberne i kommunen mindst én gang om året drøfter forsyningsforholdene og behov for udbygning, medhenblik på at sikre overens- stemmelse mellem kommunens planlægningsindsats og vandselskaberne strategier. Det skal sikres, at sektorlovgivningen afspejler, at kommunen har myndighedsansvaret for vand- og spildevandsforsyning, og dermed også det overordnede planlægningsansvar på området. Samtidig skal det sikres, at sektorlovgivningen afspejler vandselskabernes driftsansvar, og at kommunens styringsmu-
  • 3. 3 ligheder i sektorlovgivningen til fastholdelse af krav til miljø, klima, sundhed og forsyningssikkerhed sik- res, f.eks. i form af muligheden for at udstede påbud til vandselskaberne om at opnå fastsatte miljømål og servicemål ved driften af vand- og spildevandsforsyningen. Vandselskaberne har fortsat ansvaret for at træffe de driftsmæssige beslutninger. Det fremgår videre, at når vandselskaber pålægges nye krav til miljø, klima, sundhed eller forsyningssik- kerhed, som medfører væsentligt øgede udgifter, så vil disse udgifter medføre et løft i vandselskabernes prisloft. Det udestår dog at definere hvad der forstås ved ”væsentligt øgede udgifter”. 7.1 Miljø- og sundhedsbenchmark Det er aftalt at der til brug for kommunernes styringsgrundlag skal udvikles en model for performance- benchmark. Denne benchmark skal gennemføres årligt, men skal i størst mulig omfang gennemføres på grundlag af eksisterende data. Den mere konkrete model drøftes i efteråret 2015. 8 Finansiering af Forsyningssekretariatet Finansieringen af Forsyningssekretariatet skal tilpasses med ændringer i opgaverne, herunder i forbin- delse med fremadrettede justeringer i Forsyningssekretariatets opgavebyrde. Forsyningssekretariatet skal i øvrigt imødekomme et årligt effektiviseringskrav på 2%. Der vil blive indført et differentieret gebyr til Forsyningssekretariatet, så selskabernes betaling afhæn- ger af størrelse, og om de er omfattet af benchmarkingen eller ej. Forligskredsen tager stilling til den endelige finansiering af Forsyningssekretariatet, når den fremadret- tede tilsynsopgave er endeligt fastlagt. Forligskredsen er enig om også at se på sammenhængen mellem Forsyningssekretariatets opgaveportefølje og finansiering som en del af evalueringen i 2021. 9 Konsolidering / fusioner Reguleringen skal ifølge aftalen fastsættes, så den i højere grad tilskynder til og understøtter konsolide- ring i vandsektoren. I forbindelse med fusioner af vandselskaber skal det være muligt, at det fusionerede selskab opkræver differentierede takster. Når fusioner gennemføres på tværs af kommunegrænser, skal det fusionerede selskab kunne fastholde differentierede takster ud over en overgangsperiode. Hvert vandselskab får fortsat udmeldt ét prisloft uanset antallet af kommuner, som er indeholdt i sel- skabets forsyningsområde. Vandselskabets fastsættelse af forskellige takster vil også fortsat skulle god- kendes af de enkelte kommuner og må samlet set ikke overstige det udmeldte prisloft. Vandselskaberne underlægges én samlet benchmarking, både for så vidt angår performance og for så vidt angår økonomi. Vandselskabernes udgifter til rådgivning vedr. fusionsmuligheder holdes uden for prisloftsreguleringen. 10 Eksport af dansk vandteknologi Forligskredsen har ønsket at støtte vandselskabernes mulighed for at samarbejde med private virksom- heder med det formål at understøtte de private virksomheders eksport af danske løsninger i udlandet. Der er opstillet følgende forudsætninger: ► Vandselskaberne kan understøtte udviklingen i private virksomheder ved at deltage i samarbejder mod betaling som en tilknyttet aktivitet. ► Vandselskabernes tilknyttede aktiviteter skal ske på kommercielle vilkår. ► Det skal fortsat sikres, at der ikke sker konkurrenceforvridning og krydssubsidiering. ► Vandselskaberne skal understøtte udviklingen af værdiskabende forretningsmodeller med henblik på at opnå en mere effektiv drift og understøtte danske virksomheders eksportpotentialer på vand- teknologiområdet.
  • 4. 4 11 Definition af hovedvirksomhed Vandselskabernes hovedvirksomhed skal præciseres, så det fremgår, at opgaverne omfatter forsyning af drikkevand, håndtering af spildevand og øvrige obligatoriske opgaver i medfør af sektorlovgivning og anden relevant lovgivning, samt udnyttelse af overkapacitet på fysiske anlæg samt egne restprodukter efter evt. nødvendig behandling. Der er oplistet en række obligatoriske opgaver: ► tømningsordninger for septiktanke, ► måleraflæsning, ► drift af obligatoriske afdragsordninger til etablering af spildevandsanlæg, ► kortlægning af oversvømmelsesrisici som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg og ► drift af konkrete klimatilpasningsprojekter ► derudover fremgår at udnyttelse af ressourcer i vand- og spildevandsstrømme som fx energi og fos- for samt udlejning af overskydende fysisk kapacitet skal være en del af hovedvirksomheden. 11.1 Tilknyttede aktiviteter Der henvises til at lovgivningen allerede fastlægger en række lovlige tilknyttede aktiviteter. Det er aftalt at denne liste udvides med en mulighed for, at selskaberne mod betaling kan påtage sig drift af for- rensningsanlæg for institutioner og virksomheder. Der ændres ikke umiddelbart på omsætningsloftet m.v. i relation til de tilknyttede aktiviteter. Dette vil indgå i forbindelse med evalueringen i 2021. 12 Outsourcing Samarbejdet mellem vandselskaberne og private virksomheder skal fremmes med henblik på at under- støtte en mere effektiv drift i selskaberne og virksomhedernes teknologiudviklings- og eksportaktivite- ter. Det skal tydeliggøres i loven, at private aktører kan indgå i længerevarende omfattende driftskon- trakter med vandselskaber, uden at de bliver omfattet af hvile-i-sig-selv-princippet, så længe et vandsel- skab omfattet af vandsektorloven har det overordnede ansvar for gennemførelse og opretholdelse for- syningssikkerheden og øvrige krav fra myndighederne. 13 Vandteknologiens Udviklingsfond Vandteknologiens Udviklingsfond videreføres ikke i regi af vandsektorloven. Det fremgår at vandselska- berne fremover har mulighed for at oprette en teknologiudviklingsfond inden for fondslovens almindeli- ge rammer. 14 Skattesagen Forligsaftalen indeholder ikke nogen løsning på skattesagen. Parterne har aftalt, at der iværksættes en analyse som skal afdække ► hvad der egentlig blev vedtaget i 2009 i relation til beskatning og dåbsgave ► hvad de samlede konsekvenser er af de eksisterende skatteregler, herunder også ifht 2010-2015 ► om selskaberne har tilstrækkelige muligheder for at leve op til intentionerne bag indførslen af sel- skabspligt for vand- og spildevandsselskaber, herunder intentionerne om, at vandselskaberne ikke skal betale skat i et nævneværdigt omfang. ► konsekvenserne ved, at vandselskaberne alternativt får mulighed for at straksafskrive investeringer finansieret af ”dåbsgaven” i en årrække på fx 5 år. Analysen forelægges forligskredsen i 4. kvartal 2015.