ݺߣ

ݺߣShare a Scribd company logo

Pensionsrådgivning livsindkomst

•
•
Michael Reber Knudsen
Michael Reber Knudsen

Præsentationen giver en introduktion til anvendelse af teorien om livsindkomst ved rådgivning om planlægning af pensionering – og privatøkonomi.

1 of 32
Download to read offline
Pensionsrådgivning med afsæt i livsindkomst Udarbejdet af Michael Reber Knudsen, Copenhagen Business Academy, ekstern lektor.
Pensionsrådgivning med afsæt i livsindkomst  Formål med præsentationen: ◦ Med afsæt i tankesættet om livsindkomst (Human kapital) – ◦ Præsentationen giver en introduktion til anvendelse af teorien om livsindkomst ved rådgivning om planlægning af pensionering – og privatøkonomi.
Pensionsrådgivning med afsæt i livsindkomst  Præsentationen er primært udarbejdet til: ◦ Undervisningsbrug på studiet til Professionsbachelor i Finans samt på Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning. ◦ Inspiration for rådgivere i den finansielle sektor. ◦ Alle med interesse for privatøkonomi.
Pensionsopsparing versus forbrugsmuligheder gennem livsløbet  Verden er kompleks => der findes ingen standardsvar!  Præsentationen giver derfor ikke specifikke svar.  Anvendelse af tankesættet om livsindkomst er en model til at finde svar.
Pensionsrådgivning med afsæt i livsindkomst  Overblik over præsentationen: ◦ Udvalgte privatøkonomiske problemstillinger i forhold til opsparing og forbrug ◦ Introduktion til den privatøkonomiske balance ◦ Livsindkomst og anvendelse ◦ Afslutning - hovedbudskaberne
Pensionsrådgivning med afsæt i livsindkomst  Udvalgte privatøkonomiske problemstillinger (jeg formuleringer): ◦ Hvor meget skal jeg spare op til min pensionstilværelse? ◦ Hvordan skal jeg som forbruger fordele mit forbrug gennem mit livsløb? ◦ Hvad bliver de langsigtede konsekvenser af mit eventuelle overforbrug i dag?
Pensionsrådgivning med afsæt i livsindkomst  Det var introduktionen til præsentationen + udvalgte problemstillinger -  Nu går vi i gang
Privatøkonomisk balance, standard  Klassisk syn på opgørelse af privatøkonomisk formue: ◦ Aktivsiden: Består af anlægskapital (værdi af hus, bil, sommerhus, båd, kunst, smykker mv.). ◦ Passivsiden: Består af gæld samt egenkapital. ◦ Formue / egenkapital: Samlet værdi af aktiver minus værdi af den samlede gæld. ◦ Supplement til opgørelse af den privatøkonomiske formue: Formuen tillægges værdi af pensionsformue minus den udskudte skat.
Privatøkonomisk balance, standard  Klassisk tankesæt hos en forbruger: ”Jeg skal leve af min formue, når jeg bliver gammel”.
Privatøkonomisk balance, udvidet  Nye begreber i den privatøkonomiske balance.  Udsyn udvides i forhold til standard-tankegang : ◦ Aktivering af den samlede forventede livsindkomst = Human kapital. ◦ Human kapital modsvares på passivsiden af de samlede forventede fremtidige skattebetalinger af livsindkomsten. ◦ Det betyder: Human kapital minus forventet skat = Arbejdskraftformuen.
Privatøkonomisk balance, udvidet Hovedoverskrifter på aktivsiden og passivsiden Aktiver Passiver Human kapital (forventet livsindkomst) Forventet fremtidig skattebetaling af livsindkomst Finansiel kapital • Værdipapirer - frie midler Udskudt skat – urealiserede gevinster på f.eks. aktier (rentefri skattegæld) • Pensionsmidler Udskudt skat af pensionsordninger Anlægskapital • Bolig(er) Gæld i bolig (kursværdi) • Aktiver med væsentlig handelsværdi Lån og kreditter (gæld i banken) Egenkapital (aktiver minus gæld og skat)
Privatøkonomisk balance, udvidet  Arbejdskraftformuen kan anvendes til forbrug over hele livsløbet: ◦ Før indkomsten tjenes.  Eksempel = som studerende via optagelse af studielån ◦ Når indkomsten tjenes. ◦ Efter indkomsten er tjent.  Eksempel = som pensionist via brug af skattebegunstiget pensionsopsparing
Privatøkonomisk balance, udvidet  Under de erhvervsaktive år skal en del af arbejdskraftformuen kanaliseres over i pensionsformue.  Hvis det ikke sker, skal pensionisten alene leve af: ◦ Den finansielle ”frie formue” ◦ Realisering af anlægsformuen (typisk bolig) ◦ Mulige sociale ydelser (Folkepension - måske)
Livsindkomst: Klassisk illustration af typisk udvikling i finansiel kapital versus indkomst og forbrug. Forudsætninger til denne figur: Lønindkomst starter v/ 25 år. Pensionstidspunkt = 65 år (fremadrettet = ca. 70 år). Forventet deadline for livet = 85 år (snit for en 40-årig mand med godt helbred).
Livsindkomst – udjævning  Konsekvens: At der er behov for udjævning af livsindkomsten over livsløbet => der skal flyttes købekraft gennem vores livsløb via kapitalmarkedet.  I praksis: Der skal samles forråd (opsparing) til pensionsperioden (nedsparing).  Det kan et egern også finde ud af – så hvor svært kan det være?
Livsindkomst – udjævning og usikkerhedsfaktorer  Det er ikke let grundet usikkerheder.  Eksempler på usikkerhedsfaktorer: ◦ Den fremtidige indkomst – og dermed risikoen på størrelsen af Human kapital ◦ Ændringer i skatteregler ◦ => samlet usikkerhed på størrelsen af arbejdskraftformuen
Livsindkomst – udjævning og usikkerhedsfaktorer  Eksempler på usikkerhedsfaktorer (fortsat) – særligt efter 50-års alderen (se senere om aktivfordeling ud fra livsløb): ◦ Investeringsmuligheder og forventet afkast af -  Den finansielle formue  Anlægsformuen ◦ Tab på anlægsformuen (større fald i boligpriser) eller den finansielle formue (markeds-crash – typisk aktier).
Livsindkomst – udjævning og usikkerhedsfaktorer  Eksempler på usikkerhedsfaktorer (fortsat): ◦ Potentielle lånerestriktioner – og dermed mulighederne for belåning af anlægsformuen (kan øge behovet for førtidigt salg – og dermed risiko for tab). ◦ Den forventede restlevetid - hvor gammel bliver jeg?
Livsindkomst – fordeling af forbrug  Fordelingen af forbruget over livsløbet skal primært baseres på en forventning (prognose) for den samlede livsindkomst = en prognose for Human kapital.
Livsindkomst – fordeling af forbrug  Det giver 2 hovedspørgsmål at forholde sig til (her = jeg-spørgsmål): 1. Hvor meget forventer jeg at kunne tjene resten af mit liv (i nutidskroner)? ◦ Hvor mange år forventer jeg at arbejde fra i dag? ◦ Hvad bliver min forventede gennemsnitlige lønindtægt (i nutidskroner)? 2. Hvordan vil jeg fordele mit forbrug (forbrugsmuligheder) over min forventede levetid?
Livsindkomst – fordeling af forbrug  OBS på, at forbruget af ”kapitaler” (forbrug af beregnet egenkapital) i dag giver reducerede forbrugsmuligheder senere i livet!!!
Livsindkomst – fordeling af forbrug  Konsekvens: ◦ Den økonomisk rationelle beslutning om et større dagligt forbrug eller éngangsforbrug (stor bil, båd eller luksusrejser) skal derfor ikke træffes på baggrund af, hvad der potentielt er forbrugs- muligt i dag ud fra det direkte rådighedsbeløb!!  NB: ◦ En rådgivende kreditgiver i den finansielle sektor bør også forholde sig til dette. I modsat fald er kreditgivningen ikke rådgivende!!
Livsindkomst – den rationelle forbruger  Tilværelsen er dynamisk.  Konsekvens: Den rigtige privatøkonomiske plan i dag er sjældent (aldrig) den rigtige privatøkonomiske plan gennem hele livet.
Livsindkomst – den rationelle forbruger  Yderligere udfordringer – eller muligheder - med Human kapital: ◦ Kan forøges ved -  at arbejde flere timer (bijobs)  at udskyde sin pensionsalder ◦ Kan reduceres ved -  at gå på deltid  længerevarende arbejdsløshed (frivillig eller ufrivillig)  at starte sin pensionsalder for tidligt (frivilligt eller ufrivilligt)
Livsindkomst – den rationelle forbruger  Med få års mellemrum laver ”den rationelle forbruger” derfor en – ◦ Prognose for sin fremtidige indtjening (beregner sin Human kapital) ◦ Sørger for at have minimeret sine risici på ”Human kapital”
Livsindkomst – den rationelle forbruger  Med få års mellemrum laver ”den rationelle forbruger derfor en (fortsat) – ◦ Estimering af forventet pensionstidspunkt ◦ Estimering af mål for egen ”deadline” + afledt minimering af den økonomiske risiko for et langt liv
Livsindkomst – den rationelle forbruger  Konsekvens af rationalitet:  Det er muligt at beregne den nødvendige finansielle opsparing – og dermed afledt få et mere korrekt billede af: 1. Om størrelsen af det nuværende løbende privatforbrug er OK 2. Om de langsigtede konsekvenser af et større ønsket éngangsforbrug
Livsindkomst – den rationelle forbruger  Hvad kan den rationelle forbruger gøre for at minimere sine risici på – 1. Human kapital 2. Den finansielle formue gennem hele livet
Livsindkomst – I) Sikring af Human kapital  Køb forsikringer: ◦ Mod død (hvis der er økonomiske forpligtelser) ◦ Mod sygdom, der giver manglende evne til at varetage et job ◦ Mod arbejdsløshed (A-kasse + supplerende sikring mod løntab)
Livsindkomst – II) Sikring af finansiel formue til hele livet  Udfordring: ◦ Minimering af den økonomiske risiko for et langt liv.  Løsning inden pensionering: ◦ En del af den finansielle formue og/eller pensionsformuen omlægges til livsvarig livrente.  Om fortræffelighederne ved den livsvarige livrente: ◦ Se særskilt præsentation ”Livsvarig livrente – pixi” på ݺߣShare – ◦ http://www.slideshare.net/MichaelReberKnudsen
Resumé af præsentationen  Hovedbudskaberne:  Tankesættet om anvendelse af livsindkomst kan bruges til – ◦ Planlægning af pensionering ◦ Planlægning af forbrugsniveau og konsekvens gennem hele livsløbet
Pensionsrådgivning med afsæt i livsindkomst Præsentation slut

More Related Content

Pensionsrådgivning livsindkomst

  • 1. Pensionsrådgivning med afsæt i livsindkomst Udarbejdet af Michael Reber Knudsen, Copenhagen Business Academy, ekstern lektor.
  • 2. Pensionsrådgivning med afsæt i livsindkomst  Formål med præsentationen: ◦ Med afsæt i tankesættet om livsindkomst (Human kapital) – ◦ Præsentationen giver en introduktion til anvendelse af teorien om livsindkomst ved rådgivning om planlægning af pensionering – og privatøkonomi.
  • 3. Pensionsrådgivning med afsæt i livsindkomst  Præsentationen er primært udarbejdet til: ◦ Undervisningsbrug på studiet til Professionsbachelor i Finans samt på Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning. ◦ Inspiration for rådgivere i den finansielle sektor. ◦ Alle med interesse for privatøkonomi.
  • 4. Pensionsopsparing versus forbrugsmuligheder gennem livsløbet  Verden er kompleks => der findes ingen standardsvar!  Præsentationen giver derfor ikke specifikke svar.  Anvendelse af tankesættet om livsindkomst er en model til at finde svar.
  • 5. Pensionsrådgivning med afsæt i livsindkomst  Overblik over præsentationen: ◦ Udvalgte privatøkonomiske problemstillinger i forhold til opsparing og forbrug ◦ Introduktion til den privatøkonomiske balance ◦ Livsindkomst og anvendelse ◦ Afslutning - hovedbudskaberne
  • 6. Pensionsrådgivning med afsæt i livsindkomst  Udvalgte privatøkonomiske problemstillinger (jeg formuleringer): ◦ Hvor meget skal jeg spare op til min pensionstilværelse? ◦ Hvordan skal jeg som forbruger fordele mit forbrug gennem mit livsløb? ◦ Hvad bliver de langsigtede konsekvenser af mit eventuelle overforbrug i dag?
  • 7. Pensionsrådgivning med afsæt i livsindkomst  Det var introduktionen til præsentationen + udvalgte problemstillinger -  Nu går vi i gang
  • 8. Privatøkonomisk balance, standard  Klassisk syn på opgørelse af privatøkonomisk formue: ◦ Aktivsiden: Består af anlægskapital (værdi af hus, bil, sommerhus, båd, kunst, smykker mv.). ◦ Passivsiden: Består af gæld samt egenkapital. ◦ Formue / egenkapital: Samlet værdi af aktiver minus værdi af den samlede gæld. ◦ Supplement til opgørelse af den privatøkonomiske formue: Formuen tillægges værdi af pensionsformue minus den udskudte skat.
  • 9. Privatøkonomisk balance, standard  Klassisk tankesæt hos en forbruger: ”Jeg skal leve af min formue, når jeg bliver gammel”.
  • 10. Privatøkonomisk balance, udvidet  Nye begreber i den privatøkonomiske balance.  Udsyn udvides i forhold til standard-tankegang : ◦ Aktivering af den samlede forventede livsindkomst = Human kapital. ◦ Human kapital modsvares på passivsiden af de samlede forventede fremtidige skattebetalinger af livsindkomsten. ◦ Det betyder: Human kapital minus forventet skat = Arbejdskraftformuen.
  • 11. Privatøkonomisk balance, udvidet Hovedoverskrifter på aktivsiden og passivsiden Aktiver Passiver Human kapital (forventet livsindkomst) Forventet fremtidig skattebetaling af livsindkomst Finansiel kapital • Værdipapirer - frie midler Udskudt skat – urealiserede gevinster på f.eks. aktier (rentefri skattegæld) • Pensionsmidler Udskudt skat af pensionsordninger Anlægskapital • Bolig(er) Gæld i bolig (kursværdi) • Aktiver med væsentlig handelsværdi Lån og kreditter (gæld i banken) Egenkapital (aktiver minus gæld og skat)
  • 12. Privatøkonomisk balance, udvidet  Arbejdskraftformuen kan anvendes til forbrug over hele livsløbet: ◦ Før indkomsten tjenes.  Eksempel = som studerende via optagelse af studielån ◦ Når indkomsten tjenes. ◦ Efter indkomsten er tjent.  Eksempel = som pensionist via brug af skattebegunstiget pensionsopsparing
  • 13. Privatøkonomisk balance, udvidet  Under de erhvervsaktive år skal en del af arbejdskraftformuen kanaliseres over i pensionsformue.  Hvis det ikke sker, skal pensionisten alene leve af: ◦ Den finansielle ”frie formue” ◦ Realisering af anlægsformuen (typisk bolig) ◦ Mulige sociale ydelser (Folkepension - måske)
  • 14. Livsindkomst: Klassisk illustration af typisk udvikling i finansiel kapital versus indkomst og forbrug. Forudsætninger til denne figur: Lønindkomst starter v/ 25 år. Pensionstidspunkt = 65 år (fremadrettet = ca. 70 år). Forventet deadline for livet = 85 år (snit for en 40-årig mand med godt helbred).
  • 15. Livsindkomst – udjævning  Konsekvens: At der er behov for udjævning af livsindkomsten over livsløbet => der skal flyttes købekraft gennem vores livsløb via kapitalmarkedet.  I praksis: Der skal samles forråd (opsparing) til pensionsperioden (nedsparing).  Det kan et egern også finde ud af – så hvor svært kan det være?
  • 16. Livsindkomst – udjævning og usikkerhedsfaktorer  Det er ikke let grundet usikkerheder.  Eksempler på usikkerhedsfaktorer: ◦ Den fremtidige indkomst – og dermed risikoen på størrelsen af Human kapital ◦ Ændringer i skatteregler ◦ => samlet usikkerhed på størrelsen af arbejdskraftformuen
  • 17. Livsindkomst – udjævning og usikkerhedsfaktorer  Eksempler på usikkerhedsfaktorer (fortsat) – særligt efter 50-års alderen (se senere om aktivfordeling ud fra livsløb): ◦ Investeringsmuligheder og forventet afkast af -  Den finansielle formue  Anlægsformuen ◦ Tab på anlægsformuen (større fald i boligpriser) eller den finansielle formue (markeds-crash – typisk aktier).
  • 18. Livsindkomst – udjævning og usikkerhedsfaktorer  Eksempler på usikkerhedsfaktorer (fortsat): ◦ Potentielle lånerestriktioner – og dermed mulighederne for belåning af anlægsformuen (kan øge behovet for førtidigt salg – og dermed risiko for tab). ◦ Den forventede restlevetid - hvor gammel bliver jeg?
  • 19. Livsindkomst – fordeling af forbrug  Fordelingen af forbruget over livsløbet skal primært baseres på en forventning (prognose) for den samlede livsindkomst = en prognose for Human kapital.
  • 20. Livsindkomst – fordeling af forbrug  Det giver 2 hovedspørgsmål at forholde sig til (her = jeg-spørgsmål): 1. Hvor meget forventer jeg at kunne tjene resten af mit liv (i nutidskroner)? ◦ Hvor mange år forventer jeg at arbejde fra i dag? ◦ Hvad bliver min forventede gennemsnitlige lønindtægt (i nutidskroner)? 2. Hvordan vil jeg fordele mit forbrug (forbrugsmuligheder) over min forventede levetid?
  • 21. Livsindkomst – fordeling af forbrug  OBS på, at forbruget af ”kapitaler” (forbrug af beregnet egenkapital) i dag giver reducerede forbrugsmuligheder senere i livet!!!
  • 22. Livsindkomst – fordeling af forbrug  Konsekvens: ◦ Den økonomisk rationelle beslutning om et større dagligt forbrug eller éngangsforbrug (stor bil, båd eller luksusrejser) skal derfor ikke træffes på baggrund af, hvad der potentielt er forbrugs- muligt i dag ud fra det direkte rådighedsbeløb!!  NB: ◦ En rådgivende kreditgiver i den finansielle sektor bør også forholde sig til dette. I modsat fald er kreditgivningen ikke rådgivende!!
  • 23. Livsindkomst – den rationelle forbruger  Tilværelsen er dynamisk.  Konsekvens: Den rigtige privatøkonomiske plan i dag er sjældent (aldrig) den rigtige privatøkonomiske plan gennem hele livet.
  • 24. Livsindkomst – den rationelle forbruger  Yderligere udfordringer – eller muligheder - med Human kapital: ◦ Kan forøges ved -  at arbejde flere timer (bijobs)  at udskyde sin pensionsalder ◦ Kan reduceres ved -  at gå på deltid  længerevarende arbejdsløshed (frivillig eller ufrivillig)  at starte sin pensionsalder for tidligt (frivilligt eller ufrivilligt)
  • 25. Livsindkomst – den rationelle forbruger  Med få års mellemrum laver ”den rationelle forbruger” derfor en – ◦ Prognose for sin fremtidige indtjening (beregner sin Human kapital) ◦ Sørger for at have minimeret sine risici på ”Human kapital”
  • 26. Livsindkomst – den rationelle forbruger  Med få års mellemrum laver ”den rationelle forbruger derfor en (fortsat) – ◦ Estimering af forventet pensionstidspunkt ◦ Estimering af mål for egen ”deadline” + afledt minimering af den økonomiske risiko for et langt liv
  • 27. Livsindkomst – den rationelle forbruger  Konsekvens af rationalitet:  Det er muligt at beregne den nødvendige finansielle opsparing – og dermed afledt få et mere korrekt billede af: 1. Om størrelsen af det nuværende løbende privatforbrug er OK 2. Om de langsigtede konsekvenser af et større ønsket éngangsforbrug
  • 28. Livsindkomst – den rationelle forbruger  Hvad kan den rationelle forbruger gøre for at minimere sine risici på – 1. Human kapital 2. Den finansielle formue gennem hele livet
  • 29. Livsindkomst – I) Sikring af Human kapital  Køb forsikringer: ◦ Mod død (hvis der er økonomiske forpligtelser) ◦ Mod sygdom, der giver manglende evne til at varetage et job ◦ Mod arbejdsløshed (A-kasse + supplerende sikring mod løntab)
  • 30. Livsindkomst – II) Sikring af finansiel formue til hele livet  Udfordring: ◦ Minimering af den økonomiske risiko for et langt liv.  Løsning inden pensionering: ◦ En del af den finansielle formue og/eller pensionsformuen omlægges til livsvarig livrente.  Om fortræffelighederne ved den livsvarige livrente: ◦ Se særskilt præsentation ”Livsvarig livrente – pixi” på ݺߣShare – ◦ http://www.slideshare.net/MichaelReberKnudsen
  • 31. Resumé af præsentationen  Hovedbudskaberne:  Tankesættet om anvendelse af livsindkomst kan bruges til – ◦ Planlægning af pensionering ◦ Planlægning af forbrugsniveau og konsekvens gennem hele livsløbet
  • 32. Pensionsrådgivning med afsæt i livsindkomst Præsentation slut