ݺߣ

ݺߣShare a Scribd company logo
Pensionssystemet i Danmark, pixi 
Udfordringer for lønmodtagere og pengeinstitutter 
Udarbejdet af Michael Reber Knudsen, Copenhagen Business Academy (ekstern lektor)
Pensionssystemet 
Præsentationen giver et overordnet billede af de udfordringer, der eksisterer på pensionsområdet for både 
◦Lønmodtagere 
◦Pengeinstitutter 
Præsentationen afsluttes med at synliggøre en fælles interesse mellem lønmodtagere og pengeinstitutter.
Pensionssystemet 
Afgrænsninger: Politiske udfordringer og holdninger nævnes ikke; 
Afledte forretningsmæssige udfordringer for pensionsforsikringsselskaber behandles ikke.
Pensionssystemet 
Præsentationen er primært udarbejdet til undervisningsbrug på Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning – og dermed blandt andet målrettet akademistuderende (rådgivere) ansat i den finansielle sektor.
Pensionssystemet 
Præsentationen er opbygget som følger: 
◦Kort introduktion til pensionssystemets funktioner og opbygning 
◦Beskrivelse af udfordringer for lønmodtager 
◦Beskrivelse af udfordringer for pengeinstitutterne 
◦Fælles interesse og anbefaling til forretningsledelsen i pengeinstitutterne – 
Med afledt anbefaling til pengeinstitutternes rådgivere
Pensionssystemets funktioner (1) 
Pensionssystemet har primært 2 hovedfunktioner: 
1) Indkomstsikring til pensionisterne, så der ikke opstår udbredt fattigdom hos den ældre del af befolkningen. 
◦Alderdom adskiller sig markant fra andre sociale hændelser, idet alderdom er en forudsigelighed.
Pensionssystemets funktioner (2) 
2) Forbrugsudjævning gennem livsløbet, så levestandarden som pensionist nogenlunde matcher levestandarden som erhvervsaktiv lønmodtager. 
◦Det giver lønmodtagergrupperne markant differentierede opsparingsbehov i forhold til lønindkomst. Højindkomstgrupper har et væsentligt større opsparingsbehov end lavindkomstgrupper.
Pensionssystemets opbygning (1) 
 Pensionssystemets opbygning består i grove 
træk af 3 pensions-søjler. 
 Søjle-1) Obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, der 
bidragsfinansieres primært af arbejdsgivere – sekundært 
af lønmodtagerne selv. 
◦ Bidrag er tvangsopsparing – med baggrund i indgåede 
overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter. 
◦ Arbejdsmarkedspensionerne løser delvist en 
velfærdsopgave – og aflaster dermed de offentlige finanser.
Pensionssystemets opbygning (2) 
Søjle-2) ATP = en delvis skattefinansieret offentlig pension. Se www.atp.dk. 
Søjle-3) Lønmodtagerens individuelle valgfrie pensionsopsparing - og anden fri opsparing, der kan anvendes i pensionistlivet. 
◦Eksempel = værdipapirer i frit depot
Pensionssystemet, lønmodtager (1) 
Lønmodtagere: 
Helt overordnet har det store flertal af lønmodtagere behov for at lave en øget frivillig opsparing til pensionstilværelsen. 
Hvorfor?
Pensionssystemet, lønmodtager (2) 
Primære argumenter: 
1) Øget pres på offentlige finanser grundet Danmarks demografi. 
◦Vi bliver flere ældre i forhold til erhvervsaktive. 
◦Presset på offentlige finanser omfatter ikke kun udbetaling af offentlige ydelser; men også stigende offentlige udgifter til sundheds- og plejeområdet.
Pensionssystemet, lønmodtager (3) 
 2) Usikkerhed på folkepensionsalder – 
henholdsvis potentielt ændrede krav for at 
kunne få folkepension. Om årsager – se bullet 
på foregående slide. 
 3) Stigende levealder. Det betyder, at formuen 
skal række i længere tid. Det giver en øget risiko 
for, at brønden vil tørre ud, inden døden 
indtræffer.
Pensionssystemet, lønmodtager (4) 
4) Usikkerhed på arbejdsalder. 
◦Vil stigende folkepensionsalder også betyde en stigende arbejdsalder? 
◦Er arbejdsmarkedet gearet til det? 
Ældre medarbejdere er ikke helt så forandringsparate som yngre medarbejdere. 
Det samme gælder indlæringsevnen. 
Til eftertanke: Hvis du er arbejdsgiver (eller leder) – vil du så ansætte en 65-årig?
Pensionssystemet, lønmodtager (5) 
5) Det lave renteniveau. 
◦Realrente efter skat er ca. 0%. 
◦Sammenholdt med markedsforholdene før den globale krise, der startede i 2007; så kræver den lave realrente isoleret en langt større løbende egen opsparing for at nå det ønskede pensionsopsparings-niveau ved start på pensionsalder.
Pensionssystemet, lønmodtager (6) 
Øvrige udfordringer for lønmodtager: 
1) Pensionsprodukter kan være vanskelige at gennemskue – særligt på omkostningssiden.
Pensionssystemet, lønmodtager (7) 
2) Manglende fleksibilitet i de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner. 
◦Det er oftest standardpakker med livrente som grundprodukt. 
◦Det øger behovet for fleksible produkter til lønmodtagerens ikke-afdækkede behov. 
Eksempel = muligheden for variable ydelser over tid; samt sumudbetalinger. 
3) Samspilsproblematikker mellem offentlige ydelser og pensionsformue (udbetalinger fra pensionsformue). 
Eksempler = folkepensionstillæg, ældrecheck.
Pensionssystemet, lønmodtager (8) 
4) Placering (fejl-placering) af pensionsformue under hensyntagen til investorprofil samt øvrig pensionsformue. 
◦Eksempel på klassisk fejl i investeringsrådgivning i et pengeinstitut = at der kun ses isoleret på pensionsformuen i pengeinstituttet. Har lønmodtageren en tjenestemandspension, så bør pensionsformuen i pengeinstituttet som udgangspunkt altid have en overvægt at aktier. 
5) Fri formue er også pensionsformue – og skal derfor indgå som en del af helheden. 
◦Det gælder både i forhold til opsparingsbehov og placering.
Pensionssystemet, lønmodtager (9) 
Pensionssystemets paradoks: 
◦Kun få lønmodtagere interesserer sig for sine pensionsforhold – før de bliver pensionister. 
◦Et par undersøgelser har påvist, at store lønmodtagergrupper ikke har indsigt - eller kun har begrænset indsigt - i finansielle forhold eller pensionsforhold. 
Se blandt andet undersøgelse fra det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). 
◦På trods af PensionsInfo er det fortsat vanskeligt for lønmodtagerne at få et samlet overblik over sine pensionsforhold. 
Se www.pensionsinfo.dk.
Pensionssystemet, pengeinstitutter (1) 
Pengeinstitutter: 
Sektoren er indtjeningsmæssigt blevet ramt på flere fronter indenfor pensionsområdet. 
Hvilke?
Pensionssystemet, pengeinstitutter (2) 
Stigende obligatorisk pensionsopsparing via arbejdsmarkedspensioner. 
◦Det giver et mindre behov for frivillig pensionsopsparing i pengeinstitutterne – særligt for lavindkomstgrupperne.
Pensionssystemet, pengeinstitutter (3) 
Indbetalingsloft på klassiske pensionsopsparingsprodukter. 
Det gælder særligt ratepensionen – og til dels aldersopsparingen.
Pensionssystemet, pengeinstitutter (4) 
Førtidig afgiftsbetaling på kapitalpension = 
Nettoficering af kapitalpension til aldersopsparing. 
◦Giver pengeinstitutterne et dræn af likviditet og depotmidler til finansiering af afgiftsbetalingen. 
◦Afledt = salg af investeringsbeviser, der giver fald i udbetaling af provisioner fra investeringsforeningerne.
Pensionssystemet, pengeinstitutter (5) 
Det lave renteniveau betyder, at lånefinansieret pensionsopsparing ikke længere er fordelagtigt - ud fra et rentabilitetssynspunkt. 
◦Belåning af friværdi til indbetaling på ratepension har tidligere (særligt i perioden indkomståret 2004 til og med 2007) været en god indtægtskilde for pengeinstitutterne.
Pensionssystemet, pengeinstitutter (6) 
Fremadrettede forretningsmæssige risici, der giver yderligere tab af indtjening for pengeinstitutterne: 
1) At hel eller delvis nettoficering af ratepensionen bliver politisk vedtaget (forslaget har været luftet).
Pensionssystemet, pengeinstitutter (7) 
2) Indførelse af en ”Basispension” som en videreudvikling af de eksisterende arbejdsmarkedspensioner. 
◦For uddybning: Se rapport fra Penge- & Pensionspanelet, oktober 2012.
Pensionssystemet, pengeinstitutter (8) 
3) Salg af investeringsbeviser til pensionsdepoter: 
◦Et muligt truende forbud mod betaling for markedsføring (overkurs ved emission) og formidling af investeringsbeviser. 
4) At kunder i stigende grad begynder at efterspørge ETF´ere til pensionsdepoter – på bekostning af de traditionelle investeringsforeninger
Pensionssystemet 
Lønmodtagere: 
Har stort behov for at få kvalificeret rådgivning om pension – herunder kvalificeret rådgivning om formueplacering.
Pensionssystemet 
Pengeinstitutter: 
Har behov for at nyt indtjeningsområde som kompensation for tabt indtjening på pensionsprodukter. 
◦En mulighed er, at lønmodtageren betaler for kvalificeret pensionsrådgivning (identisk som at få juridisk rådgivning hos en advokat).
Pensionssystemet 
Der er en fælles interesse mellem lønmodtagere og pengeinstitutter = 
◦Behovet for dygtige formue- / pensions- og investeringsrådgivere, der kan tænke i økonomiske helheder i forhold til kundens livsløb.
Pensionssystemet 
Til pengeinstitutterne: 
◦Business-case = 
vær proaktive i forhold til afdækning og løsning af lønmodtagernes – og dermed kundernes - pensionsbehov 
tænk investering i uddannelse af medarbejderne til at kunne løse den opgave.
Pensionssystemet 
Til ansatte rådgivere i pengeinstitutterne: 
Uddannelse til helhedsorienteret pensions- & investeringsrådgiver på højt niveau 
Det bør samtidig sikre din fremadrettede markedsværdi i den finansielle sektor .
Pensionssystemet 
Præsentation slut

More Related Content

Pensionssystemet i danmark, pixi

  • 1. Pensionssystemet i Danmark, pixi Udfordringer for lønmodtagere og pengeinstitutter Udarbejdet af Michael Reber Knudsen, Copenhagen Business Academy (ekstern lektor)
  • 2. Pensionssystemet Præsentationen giver et overordnet billede af de udfordringer, der eksisterer på pensionsområdet for både ◦Lønmodtagere ◦Pengeinstitutter Præsentationen afsluttes med at synliggøre en fælles interesse mellem lønmodtagere og pengeinstitutter.
  • 3. Pensionssystemet Afgrænsninger: Politiske udfordringer og holdninger nævnes ikke; Afledte forretningsmæssige udfordringer for pensionsforsikringsselskaber behandles ikke.
  • 4. Pensionssystemet Præsentationen er primært udarbejdet til undervisningsbrug på Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning – og dermed blandt andet målrettet akademistuderende (rådgivere) ansat i den finansielle sektor.
  • 5. Pensionssystemet Præsentationen er opbygget som følger: ◦Kort introduktion til pensionssystemets funktioner og opbygning ◦Beskrivelse af udfordringer for lønmodtager ◦Beskrivelse af udfordringer for pengeinstitutterne ◦Fælles interesse og anbefaling til forretningsledelsen i pengeinstitutterne – Med afledt anbefaling til pengeinstitutternes rådgivere
  • 6. Pensionssystemets funktioner (1) Pensionssystemet har primært 2 hovedfunktioner: 1) Indkomstsikring til pensionisterne, så der ikke opstår udbredt fattigdom hos den ældre del af befolkningen. ◦Alderdom adskiller sig markant fra andre sociale hændelser, idet alderdom er en forudsigelighed.
  • 7. Pensionssystemets funktioner (2) 2) Forbrugsudjævning gennem livsløbet, så levestandarden som pensionist nogenlunde matcher levestandarden som erhvervsaktiv lønmodtager. ◦Det giver lønmodtagergrupperne markant differentierede opsparingsbehov i forhold til lønindkomst. Højindkomstgrupper har et væsentligt større opsparingsbehov end lavindkomstgrupper.
  • 8. Pensionssystemets opbygning (1)  Pensionssystemets opbygning består i grove træk af 3 pensions-søjler.  Søjle-1) Obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, der bidragsfinansieres primært af arbejdsgivere – sekundært af lønmodtagerne selv. ◦ Bidrag er tvangsopsparing – med baggrund i indgåede overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter. ◦ Arbejdsmarkedspensionerne løser delvist en velfærdsopgave – og aflaster dermed de offentlige finanser.
  • 9. Pensionssystemets opbygning (2) Søjle-2) ATP = en delvis skattefinansieret offentlig pension. Se www.atp.dk. Søjle-3) Lønmodtagerens individuelle valgfrie pensionsopsparing - og anden fri opsparing, der kan anvendes i pensionistlivet. ◦Eksempel = værdipapirer i frit depot
  • 10. Pensionssystemet, lønmodtager (1) Lønmodtagere: Helt overordnet har det store flertal af lønmodtagere behov for at lave en øget frivillig opsparing til pensionstilværelsen. Hvorfor?
  • 11. Pensionssystemet, lønmodtager (2) Primære argumenter: 1) Øget pres på offentlige finanser grundet Danmarks demografi. ◦Vi bliver flere ældre i forhold til erhvervsaktive. ◦Presset på offentlige finanser omfatter ikke kun udbetaling af offentlige ydelser; men også stigende offentlige udgifter til sundheds- og plejeområdet.
  • 12. Pensionssystemet, lønmodtager (3)  2) Usikkerhed på folkepensionsalder – henholdsvis potentielt ændrede krav for at kunne få folkepension. Om årsager – se bullet på foregående slide.  3) Stigende levealder. Det betyder, at formuen skal række i længere tid. Det giver en øget risiko for, at brønden vil tørre ud, inden døden indtræffer.
  • 13. Pensionssystemet, lønmodtager (4) 4) Usikkerhed på arbejdsalder. ◦Vil stigende folkepensionsalder også betyde en stigende arbejdsalder? ◦Er arbejdsmarkedet gearet til det? Ældre medarbejdere er ikke helt så forandringsparate som yngre medarbejdere. Det samme gælder indlæringsevnen. Til eftertanke: Hvis du er arbejdsgiver (eller leder) – vil du så ansætte en 65-årig?
  • 14. Pensionssystemet, lønmodtager (5) 5) Det lave renteniveau. ◦Realrente efter skat er ca. 0%. ◦Sammenholdt med markedsforholdene før den globale krise, der startede i 2007; så kræver den lave realrente isoleret en langt større løbende egen opsparing for at nå det ønskede pensionsopsparings-niveau ved start på pensionsalder.
  • 15. Pensionssystemet, lønmodtager (6) Øvrige udfordringer for lønmodtager: 1) Pensionsprodukter kan være vanskelige at gennemskue – særligt på omkostningssiden.
  • 16. Pensionssystemet, lønmodtager (7) 2) Manglende fleksibilitet i de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner. ◦Det er oftest standardpakker med livrente som grundprodukt. ◦Det øger behovet for fleksible produkter til lønmodtagerens ikke-afdækkede behov. Eksempel = muligheden for variable ydelser over tid; samt sumudbetalinger. 3) Samspilsproblematikker mellem offentlige ydelser og pensionsformue (udbetalinger fra pensionsformue). Eksempler = folkepensionstillæg, ældrecheck.
  • 17. Pensionssystemet, lønmodtager (8) 4) Placering (fejl-placering) af pensionsformue under hensyntagen til investorprofil samt øvrig pensionsformue. ◦Eksempel på klassisk fejl i investeringsrådgivning i et pengeinstitut = at der kun ses isoleret på pensionsformuen i pengeinstituttet. Har lønmodtageren en tjenestemandspension, så bør pensionsformuen i pengeinstituttet som udgangspunkt altid have en overvægt at aktier. 5) Fri formue er også pensionsformue – og skal derfor indgå som en del af helheden. ◦Det gælder både i forhold til opsparingsbehov og placering.
  • 18. Pensionssystemet, lønmodtager (9) Pensionssystemets paradoks: ◦Kun få lønmodtagere interesserer sig for sine pensionsforhold – før de bliver pensionister. ◦Et par undersøgelser har påvist, at store lønmodtagergrupper ikke har indsigt - eller kun har begrænset indsigt - i finansielle forhold eller pensionsforhold. Se blandt andet undersøgelse fra det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). ◦På trods af PensionsInfo er det fortsat vanskeligt for lønmodtagerne at få et samlet overblik over sine pensionsforhold. Se www.pensionsinfo.dk.
  • 19. Pensionssystemet, pengeinstitutter (1) Pengeinstitutter: Sektoren er indtjeningsmæssigt blevet ramt på flere fronter indenfor pensionsområdet. Hvilke?
  • 20. Pensionssystemet, pengeinstitutter (2) Stigende obligatorisk pensionsopsparing via arbejdsmarkedspensioner. ◦Det giver et mindre behov for frivillig pensionsopsparing i pengeinstitutterne – særligt for lavindkomstgrupperne.
  • 21. Pensionssystemet, pengeinstitutter (3) Indbetalingsloft på klassiske pensionsopsparingsprodukter. Det gælder særligt ratepensionen – og til dels aldersopsparingen.
  • 22. Pensionssystemet, pengeinstitutter (4) Førtidig afgiftsbetaling på kapitalpension = Nettoficering af kapitalpension til aldersopsparing. ◦Giver pengeinstitutterne et dræn af likviditet og depotmidler til finansiering af afgiftsbetalingen. ◦Afledt = salg af investeringsbeviser, der giver fald i udbetaling af provisioner fra investeringsforeningerne.
  • 23. Pensionssystemet, pengeinstitutter (5) Det lave renteniveau betyder, at lånefinansieret pensionsopsparing ikke længere er fordelagtigt - ud fra et rentabilitetssynspunkt. ◦Belåning af friværdi til indbetaling på ratepension har tidligere (særligt i perioden indkomståret 2004 til og med 2007) været en god indtægtskilde for pengeinstitutterne.
  • 24. Pensionssystemet, pengeinstitutter (6) Fremadrettede forretningsmæssige risici, der giver yderligere tab af indtjening for pengeinstitutterne: 1) At hel eller delvis nettoficering af ratepensionen bliver politisk vedtaget (forslaget har været luftet).
  • 25. Pensionssystemet, pengeinstitutter (7) 2) Indførelse af en ”Basispension” som en videreudvikling af de eksisterende arbejdsmarkedspensioner. ◦For uddybning: Se rapport fra Penge- & Pensionspanelet, oktober 2012.
  • 26. Pensionssystemet, pengeinstitutter (8) 3) Salg af investeringsbeviser til pensionsdepoter: ◦Et muligt truende forbud mod betaling for markedsføring (overkurs ved emission) og formidling af investeringsbeviser. 4) At kunder i stigende grad begynder at efterspørge ETF´ere til pensionsdepoter – på bekostning af de traditionelle investeringsforeninger
  • 27. Pensionssystemet Lønmodtagere: Har stort behov for at få kvalificeret rådgivning om pension – herunder kvalificeret rådgivning om formueplacering.
  • 28. Pensionssystemet Pengeinstitutter: Har behov for at nyt indtjeningsområde som kompensation for tabt indtjening på pensionsprodukter. ◦En mulighed er, at lønmodtageren betaler for kvalificeret pensionsrådgivning (identisk som at få juridisk rådgivning hos en advokat).
  • 29. Pensionssystemet Der er en fælles interesse mellem lønmodtagere og pengeinstitutter = ◦Behovet for dygtige formue- / pensions- og investeringsrådgivere, der kan tænke i økonomiske helheder i forhold til kundens livsløb.
  • 30. Pensionssystemet Til pengeinstitutterne: ◦Business-case = vær proaktive i forhold til afdækning og løsning af lønmodtagernes – og dermed kundernes - pensionsbehov tænk investering i uddannelse af medarbejderne til at kunne løse den opgave.
  • 31. Pensionssystemet Til ansatte rådgivere i pengeinstitutterne: Uddannelse til helhedsorienteret pensions- & investeringsrådgiver på højt niveau Det bør samtidig sikre din fremadrettede markedsværdi i den finansielle sektor .