ݺߣ

ݺߣShare a Scribd company logo
  Politikontrollen med københavnerne
Politikontrollen med københavnerne
Politikontrollen med københavnerne  Hvem registreres? Straffede:  Strafferegistre 1800-1900-tallet, rigsregistraturen 1941-78, det centrale kriminalregister 1978- Mistænkelige : Protokoller over mistænkelige personer 1815-ca. 1860 Tjenestefolk:  Flytningsregistrering af tjenestefolk 1816-1921 Alle københavnere:  Mandtalslister (½-årlige folketællinger) 1816-1923, registerblade (navnekartoteker) 1890-1923
Københavns Råd- og domhus samt politikammer
Martinus Rørbye: Arrestbygningen… 1831
Politikontrollen med københavnerne   Hvorfor begynder man at registrere alle københavnere i 1816? Befolkningen er farlig (læren fra den franske revolution) Befolkningen skal disciplineres Enevældens alliance med det besiddende borgerskab om garanti af ejendomssikkerheden (opklaringen af forbrydelser, først og fremmest tyverier)
Politikontrollen med københavnerne   Organisatoriske konsekvenser Oprettelse af politisk politi (”politiministerium”) Oprettelse af opdagelsespoliti/kriminalpoliti Indførelse af totalregistrering af alle københavnere
Frederik Julius Kaas, justits- og politiminister 1815-27
Politikontrollen med københavnerne   Hvorfor fortsætter man med at registrere alle københavnere efter 1849? Store dele af befolkningen er stadig farlig (tjenestefolk, arbejdere, socialister, slesvig-holstenere mm) Befolkningen skal fortsat disciplineres Garanti af ejendomssikkerheden er fortsat vigtig og nu grundlovssikret Politiet får omkring 1890 nye administrative opgaver i relation til alimentation, fattigvæsen og alderdomsunderstøttelse
Politikontrollen med københavnerne   Registerbladenes åbne spørgsmål Hvorfor kan vi ikke finde noget om ordningens indførelse? Omfatter de alle københavnere over 10 år? Hvad blev de helt præcist brugt til af politiet og af den kommunale forvaltning?  Hvad mente københavnerne om politiregistreringen?

More Related Content

Politiets registrering af den københavnske befolkning ved arkivar Karl Peder Pedersen fra Landsarkivet for Sjælland

  • 1. Politikontrollen med københavnerne
  • 3. Politikontrollen med københavnerne Hvem registreres? Straffede: Strafferegistre 1800-1900-tallet, rigsregistraturen 1941-78, det centrale kriminalregister 1978- Mistænkelige : Protokoller over mistænkelige personer 1815-ca. 1860 Tjenestefolk: Flytningsregistrering af tjenestefolk 1816-1921 Alle københavnere: Mandtalslister (½-årlige folketællinger) 1816-1923, registerblade (navnekartoteker) 1890-1923
  • 4. Københavns Råd- og domhus samt politikammer
  • 6. Politikontrollen med københavnerne Hvorfor begynder man at registrere alle københavnere i 1816? Befolkningen er farlig (læren fra den franske revolution) Befolkningen skal disciplineres Enevældens alliance med det besiddende borgerskab om garanti af ejendomssikkerheden (opklaringen af forbrydelser, først og fremmest tyverier)
  • 7. Politikontrollen med københavnerne Organisatoriske konsekvenser Oprettelse af politisk politi (”politiministerium”) Oprettelse af opdagelsespoliti/kriminalpoliti Indførelse af totalregistrering af alle københavnere
  • 8. Frederik Julius Kaas, justits- og politiminister 1815-27
  • 9. Politikontrollen med københavnerne Hvorfor fortsætter man med at registrere alle københavnere efter 1849? Store dele af befolkningen er stadig farlig (tjenestefolk, arbejdere, socialister, slesvig-holstenere mm) Befolkningen skal fortsat disciplineres Garanti af ejendomssikkerheden er fortsat vigtig og nu grundlovssikret Politiet får omkring 1890 nye administrative opgaver i relation til alimentation, fattigvæsen og alderdomsunderstøttelse
  • 10. Politikontrollen med københavnerne Registerbladenes åbne spørgsmål Hvorfor kan vi ikke finde noget om ordningens indførelse? Omfatter de alle københavnere over 10 år? Hvad blev de helt præcist brugt til af politiet og af den kommunale forvaltning? Hvad mente københavnerne om politiregistreringen?

Editor's Notes

  1. C.F Hansens Råd- og domhus på Nytorv indviet 1815. Markedspladsen. Maleri ca. 1828 gengivet efter Flemming Dahl: Københavns Bystyre gennem 300 Aar, bd. 1.
  2. Martinus Rørbye: Arrestbygningen ved Råd- og Domhuset 1831. Vægteren, arresten, militære skildervagt.
  3. Justitsminister, politichef Frederik Julius Kaas (1757-1827) malet ca. 1820