Afholdt på Seminar den 18. november 2011 om PolitietsRegisterblade.dk
Politiets registrering af den københavnske befolkning ved arkivar Karl Peder Pedersen fra Landsarkivet for Sjælland
1 of 10
Download to read offline
More Related Content
Politiets registrering af den københavnske befolkning ved arkivar Karl Peder Pedersen fra Landsarkivet for Sjælland
6. Politikontrollen med københavnerne Hvorfor begynder man at registrere alle københavnere i 1816? Befolkningen er farlig (læren fra den franske revolution) Befolkningen skal disciplineres Enevældens alliance med det besiddende borgerskab om garanti af ejendomssikkerheden (opklaringen af forbrydelser, først og fremmest tyverier)
7. Politikontrollen med københavnerne Organisatoriske konsekvenser Oprettelse af politisk politi (”politiministerium”) Oprettelse af opdagelsespoliti/kriminalpoliti Indførelse af totalregistrering af alle københavnere
9. Politikontrollen med københavnerne Hvorfor fortsætter man med at registrere alle københavnere efter 1849? Store dele af befolkningen er stadig farlig (tjenestefolk, arbejdere, socialister, slesvig-holstenere mm) Befolkningen skal fortsat disciplineres Garanti af ejendomssikkerheden er fortsat vigtig og nu grundlovssikret Politiet får omkring 1890 nye administrative opgaver i relation til alimentation, fattigvæsen og alderdomsunderstøttelse
10. Politikontrollen med københavnerne Registerbladenes åbne spørgsmål Hvorfor kan vi ikke finde noget om ordningens indførelse? Omfatter de alle københavnere over 10 år? Hvad blev de helt præcist brugt til af politiet og af den kommunale forvaltning? Hvad mente københavnerne om politiregistreringen?
Editor's Notes
C.F Hansens Råd- og domhus på Nytorv indviet 1815. Markedspladsen. Maleri ca. 1828 gengivet efter Flemming Dahl: Københavns Bystyre gennem 300 Aar, bd. 1.
Martinus Rørbye: Arrestbygningen ved Råd- og Domhuset 1831. Vægteren, arresten, militære skildervagt.
Justitsminister, politichef Frederik Julius Kaas (1757-1827) malet ca. 1820