ݺߣ

ݺߣShare a Scribd company logo

Reflektionsrapport

•Download as DOCX, PDF•
•
Anne Lundov
Anne Lundov
1 of 18
Download to read offline
1 Reflektionsrapport Anne Lundov(annlu080193) Gruppe 4 Anslag: 19.200 Vejleder: Tomas Sokoler Digital version: http://annelundov.dk/category/sketching -prototyping/
2 Indholdsfortegnelse StepIT UP............................................................................................ 3 At sketche........................................................................................... 6 2D-sketching....................................................................................... 8 Video-sketching................................................................................ 10 Hardware-sketching......................................................................... 12 Vurdering af sketch vs. prototype.................................................... 15 Konklusion........................................................................................ 17 Litteraturliste.................................................................................... 18 Abstract This paper explores how three different sketching techniques;video-, 2D- and hardware-sketching, each can contribute with weaknesses and strengths to a design process. The techniques have been used in our dynamic design process to generate and discover ideas. The dialog with our sketches has in the end of the design process lead toward prototypes which represent thefinal design concept called StepIT Up.
3 StepIT Up Step IT Up er en interaktiv stepbænk, som hjælper dig, der har problemer med at følge instrukserne til en steptime i fitnesscenteret. Stepbænken er kontekst-bevidst, og gør derfor opmærksom på, hvor den steppende skal placere sine fødder og hvornår vha. LED’er og fodspor. Konceptethar min gruppeogjegudarbejdetihenholdtilsemesteretstema: ”Sketching the experience of using/living with [networked] electronically augmented everyday artifacts capableof communicating their use as part of everyday activities”. Forbundethedeni vores koncept består i, at man som deltager på et stephold vil fornemme en mere social omgang med de andre deltagere gennem artefaktet nemlig stepbænken. Stepbænken udløser en vibration, idét man træder korrekt og samtidig med mindst en anden på holdet. Vibrationen er på den måde med til at forbinde deltagerneog fungerer som en belønning, dertilmed bekræfter, at man gør det rigtigt. Ved at få oplyst en statistik over holdets indsatsved timens afslutning vil holdet kunne skabe en fælles kampgejst, som vil motivere til forbedring. Den steppende kan tilmed koncentrere sig om sin egen indsats, da den individuelle indsats knyttes til medlemsnummeret.Denne del af forbundetheden er et fremtidigt ønske, som vi ikke har fået programmet i denne omgang. StepIT UP er blevet til gennem en designproces indebærende de tre sketchingteknikker: 2D-, video og hardware-sketching. Derudover har vi trukket på egne erfaringer fra steptimer, hvor vi erfarer, at det ofte kræver tungen lige i munden at følge Bruger til steptime i holdsal, som interagerer med stepbænken
4 takterne pga. den til tider avancerede koreografi. Formåletmed konceptet er at gøre timerne lettere for både stepentusiasten men især for nybegynderen. Selvom konceptet fortæller hvor og hvornår, der skal trædes op, er instruktøren ikke overflødig.Instruktøren har stadigvæk en afgørende rolle i konteksten, da han/hun holder folk i ørerne og fungerer dermed som en motivationsfaktor. Tilmed er instruktøren uundværlig, da mange trin er kombinationer af bevægelser måde indenfor og udenfor stepbænken, såsom knæløft og hælspark.Netop her kan instruktøren kropsligt guide de steppende. Fodsporene og LED’erne er derfor ikke tilstrækkelige pejlemærker for alle trin, men er et supplement, hvis den steppende er ude af takt. Min refleksionsrapport vil berette om, hvordan min gruppe og jeg gik til temaet vha. de tre forskellige sketchingteknikker.Teknikkerne bidragermed hver deres karakteregenskaber til en designproces, da de hver især egner sig bedst til at sketche forskellige dele af brugeroplevelsen. Specielt designprocessen har været i fokus, og for at få et overblik over denne, har vi i gruppen udarbejdet et designtræ (Figur 1). Designtræet giver et overblik over de relevante fra- og tilvalg, som vi har gjort os i løbet af designprocessensamt visualiserer, at processen ikke har været lineær.
5 At sketche Figur 1
6 Sketchinger central for idédannelsesprocessen og anvendes som et redskab til at visualisere idéer.Det eren billig og hurtig aktivitet til at skabe sketches i overflod (Buxton 2007). Der foregår en dialog mellem sketch og designer, kaldet backtalk(Schön 1996). Backtalk forekommer, når sketchen overrasker designeren med noget uventet, en ”aha-oplevelse”, som fører til nye fortolkninger. Dialogen er dynamisk, hvilket Figur 2 illustrerer, da designeren på den ene side visualiserer en idé (create) ud fra sin viden (mind) i form af en sketch. På den anden side fortolkes sketchen (read), som nu er trådt ud af sindet. Sketchen befinder sig ikke længere i fantasien men i en kontekst,hvilket fører til ny viden (mind). ”If youwant to get the most out of a sketch, youneed to leavebigenough holes” (Buxton 2007, s. 115). Som Buxton hævder, har en sketch huller, der giver plads til fortolkning og nogle gange misforståelser. Det er tvetydigheden, som skaber disse huller, og tillader sketchen at blive fortolket på forskellige måder selv af den person, som skabte den. Jeg erfarede selv, at det, somjeg syntes var ligetil og forståeligt, blev tolket anderledes af min gruppe – eksempelvis da jeg skulle sketche en scene med dansere og et publikum i fugleperspektiv. Publikum blev forvekslet med danserne, fordi jeg ikke havde nok detaljer med. Figur 2 Vi skabte ikkesketches for at repræsentere idéer, som allerede var samlet i vores tanker, men for at afprøve idéer, som vi fandt svage og usikre. Idet vi udforskede idéerne, bevægede vi os ud af Kilde: Buxton 2007, s. 114
7 hovedet og ned i materialet for at fremme nye idéer samt forbedre de nuværende. Figur 3– Dansescenarier med og uden artefakt Figur 4 – Hardware-sketches Figur 5 – Storyboard til video prototype
8 2D-sketching 2D-sketching anvendte vi i første omgang til at udforske temaet med, men da teknikken er et godt værktøj til hurtig idégenerering, anvendte vi den gennem hele designprocessen. Temaet udforskede vi ved at skabesketches indenfor henholdsvis ishockey og dans. Vi blev dog i gruppen enige om, at det ville være interessant at gå videre med temaet dans, og derfor sketchede vihver især dansescenarier både med og uden artefakt (Figur 3). Denne måde at sketche på kendetegnes af van der Lugt som enthinking sketch, da man sketcher for sin egen tankestrøm(van der Lugt2005). I gruppen var der bred enighed om, at det var mest oplagt at finde på et koncept, der indebar et artefakt, som vi kunne videreudvikle. Arbejdet med 2D-sketches har skabt grundlaget for det tidlige stadie af designprocessen i forbindelse med vores video prototype samtstørstedelen af processen med hardware- sketching. I fælleskab sketchede vi et storyboard som udgangspunkt for vores videoprototype(Figur 5). Storyboardet blev skabt ved, at vi på hver vores Post-It bloksketchede idéer til handlingsforløbet, som blev samlet på et stort fælles papirark. Det interessante ved dette samarbejde var, at vi både verbalt og vha. vores sketchingevner kunne sætte vores koncept ind i en social kontekst og opbygge en handling omkring selve idéen. Her var det smart at benytte Post-Its, da vi havde mulighed for at rykke rundt på rækkefølgen af handlingsforløbet samt tilføje sketches. Sketchen var en talking sketch (van der Lugt 2005), da vi gjorde brug af en delt tegneoverflade til at diskutere og fremme gruppens tankestrøm.Samarbejdet førte til reflection in action(Schön 1996), da vi, mens vi sad med Post-Its og tuscher,reflekterede over det vi sketchede, mens vi sketchede. Derudover oplevede vi reflection on action (Schön 1996), da det første udkast talte tilbage til os. Da vi kort forlod designprocessen så vi, at det ikke fremgik tydeligt, at stepbænken gjorde en forskel. Vi tilføjede derfor en flashback- sekvens, hvor man så tilbage på sidste uges holdtræning. I forbindelse med hardware-sketching skitserede vi undervejs,hvordan vi forestillede os, at den interaktive stepbænk skulle tage sig ud både udseendemæssigt og teknisk (Figur 4).
9 Den idé, der gik igen i flere sketches var, at stepbænken kunne være en hjælpende hånd til den vildledte stepper. De løsninger, som vi sketchede, indebar rent teknisk lys og fodspor som pejlemærker. Vi forsøgte at sketche brugssituationen (venstre) og forbundetheden (højre) vha. 2D-sketching (Figur 6). Vi erfarede hurtigt, at det var vanskeligt både pga. det emotionelle-, kontekstuelle, interaktive- og bevægelige aspekt. Figur 6
10 Video-sketching Video-sketching stiftede vi bekendtskab med, da vi skulle i gang med at brainstorme, hvad vi helt specifikt ville fokusere på indenfortemaet dans. Metoden anvendte vi til at udforske forskellige kontekster, hvori dans indgik. For at udforske de forskellige kontekster benyttede vi os af enactment, hvor vi anvendtevores kroppe til at idégenere. Konteksten blev sat af instruktøren, og ellers var det op til skuespillerne at improvisere og undersøge situationen indenfor den givne kontekst.Improvisationen i video-sketching fungerede som reflectioninaction, da vi foran kameraet reflekterede over det, der skete, mens det skete. Vi handlede derefter med den nye viden i form af opdagelser og overraskelser, som viste sig for den enkeltegennem sketchen. Efterfølgende evaluerede vi videoerne og foretog reflection on action. Her oplevede vi backtalk, da lyden var utrolig dårlig, hvilket kom bag på os. Vi stoppede med at brainstorme, da vores kontekst var et stephold i et fitnesscenter, fordi konteksten indebar et artefakt samt var både udfordrende og interessant. Video-sketchen blev udgangspunktet for vores videre arbejde. Video sketch Link: http://www.youtube.com/watch?v=vFKneSOcqhs SomBuxton hævder,ervideosketchingsommetode god tilat:”(…) representing not only people, but also their emotional state, and where they are physically” (Buxton 2007, s. 287).Video- sketchinggår ud over blot at dokumentere et koncept til at kommunikere brugeroplevelsen, der indebærer det følelsesmæssige, interaktiveog kontekstuelle aspekt. Detvar en stor fordel,at vi gennem enactment kunne bruge kroppen som redskab til både at vise bevægelser og følelser, hvilket gjorde det lettere atforståbrugeroplevelsen og konteksten. I 2D-sketching måtte vi ofte ty til brugen af pile for overhovedet at give sketchen et dynamisk præg (Figur 2).
11 Stemningen af frustration over ikke at kunne følge med koreografien kommer tydeligt til udtryk vha. video-sketchen. Konteksten forstås straks bedre, når man også har mulighed for at opleve lyd, da det er et afgørende element i forståelsen af den stemning, der opstår på et stephold, hvor folk samles om rytmerne til musikken og instruktørens instrukser, som råbes ud i lokalet. Figur 6 er et bevis på, at video-sketching er en mere velegnet teknik til at udtrykke kontekstenog dens stemning. Vores videosketch skildrerden interaktion, som stepperen har med bænken, instruktøren og de andre steppere. Brugsoplevelsen med den ikke-interaktive bænk indebar, som videosketchen tydeliggør,vanskeligheder i forhold til koreografien, og det var her, vi fik idéen om en interaktiv stepbænk, som kunne guide den steppende. Metoden var effektiv til hurtigt at idégenerere, da vi ikke dvælede for meget ved de små detaljer, fordi vi ikke havde mulighed for at redigere i videoen efterfølgende. Vi skulle blot enacte, se videoen,evaluere den og enacte videre.Den hurtige og effektive arbejdsproces gav os en god indsigt i brugeroplevelsen, og alt hvad den indebærer.
12 Hardware-sketching Sidst men ikke mindst har vi også benyttet os af hardware- sketchingved at arbejde med Arduinoer. Processen fra mind til sketch (create i Figur 2) var avanceret, da ingen af os havde kendskab til arbejdet med Arduino. Idéen om at programmere Arduinoen til at følge takterne til en sang var derfor for avanceret. Det gjorde at vi måtte tænke i nye baner, og vi endte derfor med at programmere ”basis-trinene” indenfor stepverdenen, som består af fire takter. Den lille sekvens visualiseres for stepperen vha.toLED’er, som henholdsvis lyser grønt eller rødt, og som kører i et loop, dvs. sekvensen gentages (Figur 7). 1. takt: Højre LED lyser grønt og venstre rødt, hvilket betyder, at højre fod skal placeres på stepbænken. 2. takt: Begge LED’erlyser grønt, hvilket betyder, at begge fødder skal placeres på stepbænken. 3. takt: Højre LED lyser rødt, mens venstre lyser grønt, hvilket betyder, at højre fod skal placeres tilbage på gulvet. 4. takt: Begge LED’er lyser rødt, hvilket betyder at venstre fod også placeres på gulvet. Figur 7 Hardware-sketchingbenyttede vi til at afprøve idéer og eventuelle potentialer, som vi ikke var sikre på ville holde i praksis. Vi antog eksempelvis, at vibrationerne fra vibe boardet ikke ville være kraftige nok til at kunne mærkes gennem en skosål. Til at begynde medstolede vi på vores intuition og begyndte derfor at brainstorme idéen om et vibrerende-armbånd, som enten trådløst eller vha. en ledning skulle forbindes til bænken. Idéen om det vibrerende-armbånd kom ikke længere end nogle få
13 skitser vha. 2D-sketching, før vi valgte at teste vibrationen fra vibe boardetgennem en sko. I forbindelse med testensketchede vi først en tryksensor bestående af et stykke filt og to stykkersølvpapir, som blev trykket sammen på en stol vha. fodens kraft (Figur 8 venstrehalvdel). Sketchen resulterede i backtalk, da der ikke blev skabt kontakt mellem de to ydreliggende stykker sølvpapir. Vi forsøgte derfor igen, men med huller i filten for at sikre kontakten, hvilket var succesfuldt. Kontakten blev dog meget overfølsom, og det førte til idéen om køkkensvampe som tryksensorer, da de materialemæssigt er mere hold- og trykbare. Vi forvandlede køkkensvampene til tryksensorer ved at indbygge sølvpapir i begge halvdele af svampene (Figur 8 højrehalvdel). På grund af testen og densbacktalk gik vi videre med idéen om vibrationer fra stepbænken og fandt senere ud af, at vibrationen skulle ligge til grund for forbundetheden mellem de steppende. Vores intention var nemlig at udvide step som sportsgren fra at være enkelt-mands-orienteret til mere holdorienteret. Figur 8 Næste skridt for os var at fornemme, hvordan det føltes at træde op på tryksensoren i en højde, som var svarende til en stepbænks. I forbindelse hermed eksperimenterede vi også med forskellige materialer såsom en mælkekasse, men da vi sketchede brugssituationen oplevede vi backtalk, da det viste sig, at kassen var alt for høj og smal at træde op på. Papkasser havde vi også oppe til overvejelse, men de var alt for skrøbelige, og
14 kunne derfor ikke holde en kropsvægt. Vi endte derfor med at rykke sketchen ud til trapperne i Atrium. Her fik vi en bedre fornemmelse af brugeroplevelsen ved at træde op på svampen, som var placeret på trinnet, der havde en realistisk højde. I DesignLab fandt vi efterfølgende nogle hårde flamingo stykker, som vi begyndte at skære ud og lime sammen for at opnå den perfekte højde og bredde til vores interaktive stepbænk. Vi fik gennem konstruktionen af denne ene interaktive stepbænk indsigt i produktets samspil med brugeren samt erfarede, hvilke fysiske og sanselige erfaringer brugeren ville kunne opleve i brugssituationen. Ved hjælp af bænken kunne vi udtrykke den følelse, som stepperen opnår i interaktionen med bænken og de andre deltagere. Hardware-sketching har derfor også været en materialeorienteret metode, der har resulteret i megetbacktalk, som vi har udnyttet til at videreudvikle, reflektere over og i sidste ende til at forbedre vores idé. Arbejdet med Arduino har været en øjenåbner for mulige idéer, fordi de blev afprøveti praksis for efterfølgende at kunne blive be- eller afkræftet. Vi udførte i høj gradreflection in action i arbejdet med Arudino, fordi vi reflekterede i situationen, mens vi havde fingrene nede i faget. Arbejdsprocessen var dog tidskrævende, da det krævede ændringer i koderne for at udforske idéer, hvilket gjorde, at der ikke var samme mulighed for at improvisere som i video- og 2D-sketching. Dog oplevede vi også uventede resultater udenfor kodningen, da vi,i forbindelse med en tilfældig ombytning af ledningerne til den ene LED, oplevede backtalk. Sekvensen startede nu på højre fod, som planlagt, i stedet for venstre.
15 Vurdering af sketch vs. prototype Som noget af det sidste i vores designproces har vi skabt en videoprototype, da vi ikke længere ønskede at udforske, men nærmere afprøve, videreudvikle og finpudse vores idé. Video Prototype Kilde: http://www.youtube.com/watch?v=_5EarXHNWEg&feature=youtu.be Sketches og prototyper er begge konkrete repræsentationer af designkonceptet. De tjener dog forskellige formål og koncentrerer sig derfor om forskellige stadier i designprocessen. ”Sketchesdominate the earlyideation stages, whereas prototypes aremoreconcentrated at the later stages (…)” (Buxton 2007, s. 139). Investeringen i en prototype er større og mere tidskrævende end i en sketch, og hører derfor til senere i designprocessen, hvor idéen ligger mere fast. En sketch er derfor, som Figur 10opstiller, foreløbig, mens en prototype er specifik. Video er et tidsbaseret medie, som ergod til at vise interaktionen, denmaterielle– og den temporale form (Figur 9). De tre elementer er gensidigt afhængige og supplerer hinanden i skabelsen af en brugeroplevelse. Video kan vise ting, der ændrer sig over tid, herunder tilstandsændringer (temporale form), bevægelighed og følelser. Figur 9 Anna Vallgård, in press, 2013
16 Da vi begyndte at skabe vores video prototype ud fra 2D- storyboardet (Figur 5), holdt vi op med at tænke på alle de ting, som vi kunne have gjort, hvilket ellers karakteriserede arbejdet medsketchingteknikkerne.Vi fremlagde i stedet vores kerneidé og begyndte at besvare spørgsmål i stedet for at stille dem, hvilket er karakteristisk for en prototype (Figur 10). En anden afgørende forskel er, at voressketcheshar huller, dergav plads til fortolkning, mens vores prototype fortæller noget konkretog giver derfor ikke meget plads til fortolkning. Figur 10 Jeg vil afslutningsvis vurdere, om vores selvkonstruerede interaktive stepbænk er en sketch eller en prototype. Det er interessant at se på, hvilke spørgsmål vi henholdsvis har fået stillet og besvaret gennem arbejdet med at bygge den. Stepbænken giver,som en prototype,nogle svar på bænkens udseendemæssige- og tekniske komponenter. Dog stiller den også spørgsmål, som en sketch, til bænkens og køkkensvampenes holdbarhed samt ledningernes placering. Tilmed er stepbænken, som en sketch, ikke færdigudviklet, dader kan byggesvidere på den. Man kan altså argumentere for, at stepbænken både er en sketch og en prototype. Som Buxton også selv illustrerer i Figur 10, taler man ikke nødvendigvis om en sketch som én mulighed og en prototype som en anden. Pilene i figuren illustrerer et kontinuum for at understrege, at det ikke er en enten/eller antagelse. Trods bænken både har karakter af en sketch og en prototype,er vores hensigt med den blevet ændret hen af vejen. Først blev den benyttet til at udforske brugeroplevelsen for senere at skulle vise hvordan vores kerneidéfungerer i praksis. Stepbænkens Buxton 2007, s. 140
17 hensigt er altså gået fra at være en sketch til at være en prototype. Konklusion Designprocessen bag StepIT Up har ikke været en lineær proces.Vi arbejdede eksempelvis sideløbende med hardware- sketching og vores video prototype.Som Buxtons tragt (Buxton 2007, s.144) visualiserer,har vi arbejdet mod at finde en løsning på udfordringen i,at steppende ikke kanfølge med instruktøren. Heraf udsprang Step IT Upkonceptet. I løsningen på udfordringen skete der en overgang fra bred idédannelse indebærende de tre sketchingteknikker til et mere færdigt og specifikt resultat i form af vores video prototype og den selvkonstruerede interaktive stepbænk. Designprocessen var ikke så ligetil, så vi i gruppen kunne gå direkte mod en løsning, da vi ikke var bevidste om, hvad vi ville ende ud med, før vi havde været i dialog med skitserne. Fordi vi undervejsarkiverede vores sketches, også kaldet storingsketches(van der Lugt 2005) ved enten at hænge dem op i DesignLab, tage billeder på mobilen eller ved at benyttevores sketchbøger, har vi lettere kunnet se tilbage og reflektere over vores designproces. Designprocessen har alt i alt givet os nogle gode observationer og erfaringer med sketchingogprototyping.
18 Litteraturliste Buxton, B. (2007) “Sketching User Experiences – getting the design right and the right design”. Morgan Kaufmann, San Francisco. Schön, D. & Bennett, J.(1996) “Reflective conversation with materials”, Winograd, T. Bringing Design To Software, ACM Press, New York, side 171-189 Schön, D. (1992) “Designing as reflective conversation with the materials of a design situation”. New York,Knowledge-Based Systems, vol. 5, nr. 1, side 3-14 van der Lugt, R. (2005) “How sketching can affect the idea generation process in design group meetings”, Design Studies, 2005 Links til videoer: Videosketch: Tilgængelig: http://www.youtube.com/watch?v=vFKneSOcqhs Video prototype: Tilgængelig: http://www.youtube.com/watch?v=_5EarXHNWEg&fe ature=youtu.be

More Related Content

Reflektionsrapport

  • 1. 1 Reflektionsrapport Anne Lundov(annlu080193) Gruppe 4 Anslag: 19.200 Vejleder: Tomas Sokoler Digital version: http://annelundov.dk/category/sketching -prototyping/
  • 2. 2 Indholdsfortegnelse StepIT UP............................................................................................ 3 At sketche........................................................................................... 6 2D-sketching....................................................................................... 8 Video-sketching................................................................................ 10 Hardware-sketching......................................................................... 12 Vurdering af sketch vs. prototype.................................................... 15 Konklusion........................................................................................ 17 Litteraturliste.................................................................................... 18 Abstract This paper explores how three different sketching techniques;video-, 2D- and hardware-sketching, each can contribute with weaknesses and strengths to a design process. The techniques have been used in our dynamic design process to generate and discover ideas. The dialog with our sketches has in the end of the design process lead toward prototypes which represent thefinal design concept called StepIT Up.
  • 3. 3 StepIT Up Step IT Up er en interaktiv stepbænk, som hjælper dig, der har problemer med at følge instrukserne til en steptime i fitnesscenteret. Stepbænken er kontekst-bevidst, og gør derfor opmærksom på, hvor den steppende skal placere sine fødder og hvornår vha. LED’er og fodspor. Konceptethar min gruppeogjegudarbejdetihenholdtilsemesteretstema: ”Sketching the experience of using/living with [networked] electronically augmented everyday artifacts capableof communicating their use as part of everyday activities”. Forbundethedeni vores koncept består i, at man som deltager på et stephold vil fornemme en mere social omgang med de andre deltagere gennem artefaktet nemlig stepbænken. Stepbænken udløser en vibration, idét man træder korrekt og samtidig med mindst en anden på holdet. Vibrationen er på den måde med til at forbinde deltagerneog fungerer som en belønning, dertilmed bekræfter, at man gør det rigtigt. Ved at få oplyst en statistik over holdets indsatsved timens afslutning vil holdet kunne skabe en fælles kampgejst, som vil motivere til forbedring. Den steppende kan tilmed koncentrere sig om sin egen indsats, da den individuelle indsats knyttes til medlemsnummeret.Denne del af forbundetheden er et fremtidigt ønske, som vi ikke har fået programmet i denne omgang. StepIT UP er blevet til gennem en designproces indebærende de tre sketchingteknikker: 2D-, video og hardware-sketching. Derudover har vi trukket på egne erfaringer fra steptimer, hvor vi erfarer, at det ofte kræver tungen lige i munden at følge Bruger til steptime i holdsal, som interagerer med stepbænken
  • 4. 4 takterne pga. den til tider avancerede koreografi. Formåletmed konceptet er at gøre timerne lettere for både stepentusiasten men især for nybegynderen. Selvom konceptet fortæller hvor og hvornår, der skal trædes op, er instruktøren ikke overflødig.Instruktøren har stadigvæk en afgørende rolle i konteksten, da han/hun holder folk i ørerne og fungerer dermed som en motivationsfaktor. Tilmed er instruktøren uundværlig, da mange trin er kombinationer af bevægelser måde indenfor og udenfor stepbænken, såsom knæløft og hælspark.Netop her kan instruktøren kropsligt guide de steppende. Fodsporene og LED’erne er derfor ikke tilstrækkelige pejlemærker for alle trin, men er et supplement, hvis den steppende er ude af takt. Min refleksionsrapport vil berette om, hvordan min gruppe og jeg gik til temaet vha. de tre forskellige sketchingteknikker.Teknikkerne bidragermed hver deres karakteregenskaber til en designproces, da de hver især egner sig bedst til at sketche forskellige dele af brugeroplevelsen. Specielt designprocessen har været i fokus, og for at få et overblik over denne, har vi i gruppen udarbejdet et designtræ (Figur 1). Designtræet giver et overblik over de relevante fra- og tilvalg, som vi har gjort os i løbet af designprocessensamt visualiserer, at processen ikke har været lineær.
  • 6. 6 Sketchinger central for idédannelsesprocessen og anvendes som et redskab til at visualisere idéer.Det eren billig og hurtig aktivitet til at skabe sketches i overflod (Buxton 2007). Der foregår en dialog mellem sketch og designer, kaldet backtalk(Schön 1996). Backtalk forekommer, når sketchen overrasker designeren med noget uventet, en ”aha-oplevelse”, som fører til nye fortolkninger. Dialogen er dynamisk, hvilket Figur 2 illustrerer, da designeren på den ene side visualiserer en idé (create) ud fra sin viden (mind) i form af en sketch. På den anden side fortolkes sketchen (read), som nu er trådt ud af sindet. Sketchen befinder sig ikke længere i fantasien men i en kontekst,hvilket fører til ny viden (mind). ”If youwant to get the most out of a sketch, youneed to leavebigenough holes” (Buxton 2007, s. 115). Som Buxton hævder, har en sketch huller, der giver plads til fortolkning og nogle gange misforståelser. Det er tvetydigheden, som skaber disse huller, og tillader sketchen at blive fortolket på forskellige måder selv af den person, som skabte den. Jeg erfarede selv, at det, somjeg syntes var ligetil og forståeligt, blev tolket anderledes af min gruppe – eksempelvis da jeg skulle sketche en scene med dansere og et publikum i fugleperspektiv. Publikum blev forvekslet med danserne, fordi jeg ikke havde nok detaljer med. Figur 2 Vi skabte ikkesketches for at repræsentere idéer, som allerede var samlet i vores tanker, men for at afprøve idéer, som vi fandt svage og usikre. Idet vi udforskede idéerne, bevægede vi os ud af Kilde: Buxton 2007, s. 114
  • 7. 7 hovedet og ned i materialet for at fremme nye idéer samt forbedre de nuværende. Figur 3– Dansescenarier med og uden artefakt Figur 4 – Hardware-sketches Figur 5 – Storyboard til video prototype
  • 8. 8 2D-sketching 2D-sketching anvendte vi i første omgang til at udforske temaet med, men da teknikken er et godt værktøj til hurtig idégenerering, anvendte vi den gennem hele designprocessen. Temaet udforskede vi ved at skabesketches indenfor henholdsvis ishockey og dans. Vi blev dog i gruppen enige om, at det ville være interessant at gå videre med temaet dans, og derfor sketchede vihver især dansescenarier både med og uden artefakt (Figur 3). Denne måde at sketche på kendetegnes af van der Lugt som enthinking sketch, da man sketcher for sin egen tankestrøm(van der Lugt2005). I gruppen var der bred enighed om, at det var mest oplagt at finde på et koncept, der indebar et artefakt, som vi kunne videreudvikle. Arbejdet med 2D-sketches har skabt grundlaget for det tidlige stadie af designprocessen i forbindelse med vores video prototype samtstørstedelen af processen med hardware- sketching. I fælleskab sketchede vi et storyboard som udgangspunkt for vores videoprototype(Figur 5). Storyboardet blev skabt ved, at vi på hver vores Post-It bloksketchede idéer til handlingsforløbet, som blev samlet på et stort fælles papirark. Det interessante ved dette samarbejde var, at vi både verbalt og vha. vores sketchingevner kunne sætte vores koncept ind i en social kontekst og opbygge en handling omkring selve idéen. Her var det smart at benytte Post-Its, da vi havde mulighed for at rykke rundt på rækkefølgen af handlingsforløbet samt tilføje sketches. Sketchen var en talking sketch (van der Lugt 2005), da vi gjorde brug af en delt tegneoverflade til at diskutere og fremme gruppens tankestrøm.Samarbejdet førte til reflection in action(Schön 1996), da vi, mens vi sad med Post-Its og tuscher,reflekterede over det vi sketchede, mens vi sketchede. Derudover oplevede vi reflection on action (Schön 1996), da det første udkast talte tilbage til os. Da vi kort forlod designprocessen så vi, at det ikke fremgik tydeligt, at stepbænken gjorde en forskel. Vi tilføjede derfor en flashback- sekvens, hvor man så tilbage på sidste uges holdtræning. I forbindelse med hardware-sketching skitserede vi undervejs,hvordan vi forestillede os, at den interaktive stepbænk skulle tage sig ud både udseendemæssigt og teknisk (Figur 4).
  • 9. 9 Den idé, der gik igen i flere sketches var, at stepbænken kunne være en hjælpende hånd til den vildledte stepper. De løsninger, som vi sketchede, indebar rent teknisk lys og fodspor som pejlemærker. Vi forsøgte at sketche brugssituationen (venstre) og forbundetheden (højre) vha. 2D-sketching (Figur 6). Vi erfarede hurtigt, at det var vanskeligt både pga. det emotionelle-, kontekstuelle, interaktive- og bevægelige aspekt. Figur 6
  • 10. 10 Video-sketching Video-sketching stiftede vi bekendtskab med, da vi skulle i gang med at brainstorme, hvad vi helt specifikt ville fokusere på indenfortemaet dans. Metoden anvendte vi til at udforske forskellige kontekster, hvori dans indgik. For at udforske de forskellige kontekster benyttede vi os af enactment, hvor vi anvendtevores kroppe til at idégenere. Konteksten blev sat af instruktøren, og ellers var det op til skuespillerne at improvisere og undersøge situationen indenfor den givne kontekst.Improvisationen i video-sketching fungerede som reflectioninaction, da vi foran kameraet reflekterede over det, der skete, mens det skete. Vi handlede derefter med den nye viden i form af opdagelser og overraskelser, som viste sig for den enkeltegennem sketchen. Efterfølgende evaluerede vi videoerne og foretog reflection on action. Her oplevede vi backtalk, da lyden var utrolig dårlig, hvilket kom bag på os. Vi stoppede med at brainstorme, da vores kontekst var et stephold i et fitnesscenter, fordi konteksten indebar et artefakt samt var både udfordrende og interessant. Video-sketchen blev udgangspunktet for vores videre arbejde. Video sketch Link: http://www.youtube.com/watch?v=vFKneSOcqhs SomBuxton hævder,ervideosketchingsommetode god tilat:”(…) representing not only people, but also their emotional state, and where they are physically” (Buxton 2007, s. 287).Video- sketchinggår ud over blot at dokumentere et koncept til at kommunikere brugeroplevelsen, der indebærer det følelsesmæssige, interaktiveog kontekstuelle aspekt. Detvar en stor fordel,at vi gennem enactment kunne bruge kroppen som redskab til både at vise bevægelser og følelser, hvilket gjorde det lettere atforståbrugeroplevelsen og konteksten. I 2D-sketching måtte vi ofte ty til brugen af pile for overhovedet at give sketchen et dynamisk præg (Figur 2).
  • 11. 11 Stemningen af frustration over ikke at kunne følge med koreografien kommer tydeligt til udtryk vha. video-sketchen. Konteksten forstås straks bedre, når man også har mulighed for at opleve lyd, da det er et afgørende element i forståelsen af den stemning, der opstår på et stephold, hvor folk samles om rytmerne til musikken og instruktørens instrukser, som råbes ud i lokalet. Figur 6 er et bevis på, at video-sketching er en mere velegnet teknik til at udtrykke kontekstenog dens stemning. Vores videosketch skildrerden interaktion, som stepperen har med bænken, instruktøren og de andre steppere. Brugsoplevelsen med den ikke-interaktive bænk indebar, som videosketchen tydeliggør,vanskeligheder i forhold til koreografien, og det var her, vi fik idéen om en interaktiv stepbænk, som kunne guide den steppende. Metoden var effektiv til hurtigt at idégenerere, da vi ikke dvælede for meget ved de små detaljer, fordi vi ikke havde mulighed for at redigere i videoen efterfølgende. Vi skulle blot enacte, se videoen,evaluere den og enacte videre.Den hurtige og effektive arbejdsproces gav os en god indsigt i brugeroplevelsen, og alt hvad den indebærer.
  • 12. 12 Hardware-sketching Sidst men ikke mindst har vi også benyttet os af hardware- sketchingved at arbejde med Arduinoer. Processen fra mind til sketch (create i Figur 2) var avanceret, da ingen af os havde kendskab til arbejdet med Arduino. Idéen om at programmere Arduinoen til at følge takterne til en sang var derfor for avanceret. Det gjorde at vi måtte tænke i nye baner, og vi endte derfor med at programmere ”basis-trinene” indenfor stepverdenen, som består af fire takter. Den lille sekvens visualiseres for stepperen vha.toLED’er, som henholdsvis lyser grønt eller rødt, og som kører i et loop, dvs. sekvensen gentages (Figur 7). 1. takt: Højre LED lyser grønt og venstre rødt, hvilket betyder, at højre fod skal placeres på stepbænken. 2. takt: Begge LED’erlyser grønt, hvilket betyder, at begge fødder skal placeres på stepbænken. 3. takt: Højre LED lyser rødt, mens venstre lyser grønt, hvilket betyder, at højre fod skal placeres tilbage på gulvet. 4. takt: Begge LED’er lyser rødt, hvilket betyder at venstre fod også placeres på gulvet. Figur 7 Hardware-sketchingbenyttede vi til at afprøve idéer og eventuelle potentialer, som vi ikke var sikre på ville holde i praksis. Vi antog eksempelvis, at vibrationerne fra vibe boardet ikke ville være kraftige nok til at kunne mærkes gennem en skosål. Til at begynde medstolede vi på vores intuition og begyndte derfor at brainstorme idéen om et vibrerende-armbånd, som enten trådløst eller vha. en ledning skulle forbindes til bænken. Idéen om det vibrerende-armbånd kom ikke længere end nogle få
  • 13. 13 skitser vha. 2D-sketching, før vi valgte at teste vibrationen fra vibe boardetgennem en sko. I forbindelse med testensketchede vi først en tryksensor bestående af et stykke filt og to stykkersølvpapir, som blev trykket sammen på en stol vha. fodens kraft (Figur 8 venstrehalvdel). Sketchen resulterede i backtalk, da der ikke blev skabt kontakt mellem de to ydreliggende stykker sølvpapir. Vi forsøgte derfor igen, men med huller i filten for at sikre kontakten, hvilket var succesfuldt. Kontakten blev dog meget overfølsom, og det førte til idéen om køkkensvampe som tryksensorer, da de materialemæssigt er mere hold- og trykbare. Vi forvandlede køkkensvampene til tryksensorer ved at indbygge sølvpapir i begge halvdele af svampene (Figur 8 højrehalvdel). På grund af testen og densbacktalk gik vi videre med idéen om vibrationer fra stepbænken og fandt senere ud af, at vibrationen skulle ligge til grund for forbundetheden mellem de steppende. Vores intention var nemlig at udvide step som sportsgren fra at være enkelt-mands-orienteret til mere holdorienteret. Figur 8 Næste skridt for os var at fornemme, hvordan det føltes at træde op på tryksensoren i en højde, som var svarende til en stepbænks. I forbindelse hermed eksperimenterede vi også med forskellige materialer såsom en mælkekasse, men da vi sketchede brugssituationen oplevede vi backtalk, da det viste sig, at kassen var alt for høj og smal at træde op på. Papkasser havde vi også oppe til overvejelse, men de var alt for skrøbelige, og
  • 14. 14 kunne derfor ikke holde en kropsvægt. Vi endte derfor med at rykke sketchen ud til trapperne i Atrium. Her fik vi en bedre fornemmelse af brugeroplevelsen ved at træde op på svampen, som var placeret på trinnet, der havde en realistisk højde. I DesignLab fandt vi efterfølgende nogle hårde flamingo stykker, som vi begyndte at skære ud og lime sammen for at opnå den perfekte højde og bredde til vores interaktive stepbænk. Vi fik gennem konstruktionen af denne ene interaktive stepbænk indsigt i produktets samspil med brugeren samt erfarede, hvilke fysiske og sanselige erfaringer brugeren ville kunne opleve i brugssituationen. Ved hjælp af bænken kunne vi udtrykke den følelse, som stepperen opnår i interaktionen med bænken og de andre deltagere. Hardware-sketching har derfor også været en materialeorienteret metode, der har resulteret i megetbacktalk, som vi har udnyttet til at videreudvikle, reflektere over og i sidste ende til at forbedre vores idé. Arbejdet med Arduino har været en øjenåbner for mulige idéer, fordi de blev afprøveti praksis for efterfølgende at kunne blive be- eller afkræftet. Vi udførte i høj gradreflection in action i arbejdet med Arudino, fordi vi reflekterede i situationen, mens vi havde fingrene nede i faget. Arbejdsprocessen var dog tidskrævende, da det krævede ændringer i koderne for at udforske idéer, hvilket gjorde, at der ikke var samme mulighed for at improvisere som i video- og 2D-sketching. Dog oplevede vi også uventede resultater udenfor kodningen, da vi,i forbindelse med en tilfældig ombytning af ledningerne til den ene LED, oplevede backtalk. Sekvensen startede nu på højre fod, som planlagt, i stedet for venstre.
  • 15. 15 Vurdering af sketch vs. prototype Som noget af det sidste i vores designproces har vi skabt en videoprototype, da vi ikke længere ønskede at udforske, men nærmere afprøve, videreudvikle og finpudse vores idé. Video Prototype Kilde: http://www.youtube.com/watch?v=_5EarXHNWEg&feature=youtu.be Sketches og prototyper er begge konkrete repræsentationer af designkonceptet. De tjener dog forskellige formål og koncentrerer sig derfor om forskellige stadier i designprocessen. ”Sketchesdominate the earlyideation stages, whereas prototypes aremoreconcentrated at the later stages (…)” (Buxton 2007, s. 139). Investeringen i en prototype er større og mere tidskrævende end i en sketch, og hører derfor til senere i designprocessen, hvor idéen ligger mere fast. En sketch er derfor, som Figur 10opstiller, foreløbig, mens en prototype er specifik. Video er et tidsbaseret medie, som ergod til at vise interaktionen, denmaterielle– og den temporale form (Figur 9). De tre elementer er gensidigt afhængige og supplerer hinanden i skabelsen af en brugeroplevelse. Video kan vise ting, der ændrer sig over tid, herunder tilstandsændringer (temporale form), bevægelighed og følelser. Figur 9 Anna Vallgård, in press, 2013
  • 16. 16 Da vi begyndte at skabe vores video prototype ud fra 2D- storyboardet (Figur 5), holdt vi op med at tænke på alle de ting, som vi kunne have gjort, hvilket ellers karakteriserede arbejdet medsketchingteknikkerne.Vi fremlagde i stedet vores kerneidé og begyndte at besvare spørgsmål i stedet for at stille dem, hvilket er karakteristisk for en prototype (Figur 10). En anden afgørende forskel er, at voressketcheshar huller, dergav plads til fortolkning, mens vores prototype fortæller noget konkretog giver derfor ikke meget plads til fortolkning. Figur 10 Jeg vil afslutningsvis vurdere, om vores selvkonstruerede interaktive stepbænk er en sketch eller en prototype. Det er interessant at se på, hvilke spørgsmål vi henholdsvis har fået stillet og besvaret gennem arbejdet med at bygge den. Stepbænken giver,som en prototype,nogle svar på bænkens udseendemæssige- og tekniske komponenter. Dog stiller den også spørgsmål, som en sketch, til bænkens og køkkensvampenes holdbarhed samt ledningernes placering. Tilmed er stepbænken, som en sketch, ikke færdigudviklet, dader kan byggesvidere på den. Man kan altså argumentere for, at stepbænken både er en sketch og en prototype. Som Buxton også selv illustrerer i Figur 10, taler man ikke nødvendigvis om en sketch som én mulighed og en prototype som en anden. Pilene i figuren illustrerer et kontinuum for at understrege, at det ikke er en enten/eller antagelse. Trods bænken både har karakter af en sketch og en prototype,er vores hensigt med den blevet ændret hen af vejen. Først blev den benyttet til at udforske brugeroplevelsen for senere at skulle vise hvordan vores kerneidéfungerer i praksis. Stepbænkens Buxton 2007, s. 140
  • 17. 17 hensigt er altså gået fra at være en sketch til at være en prototype. Konklusion Designprocessen bag StepIT Up har ikke været en lineær proces.Vi arbejdede eksempelvis sideløbende med hardware- sketching og vores video prototype.Som Buxtons tragt (Buxton 2007, s.144) visualiserer,har vi arbejdet mod at finde en løsning på udfordringen i,at steppende ikke kanfølge med instruktøren. Heraf udsprang Step IT Upkonceptet. I løsningen på udfordringen skete der en overgang fra bred idédannelse indebærende de tre sketchingteknikker til et mere færdigt og specifikt resultat i form af vores video prototype og den selvkonstruerede interaktive stepbænk. Designprocessen var ikke så ligetil, så vi i gruppen kunne gå direkte mod en løsning, da vi ikke var bevidste om, hvad vi ville ende ud med, før vi havde været i dialog med skitserne. Fordi vi undervejsarkiverede vores sketches, også kaldet storingsketches(van der Lugt 2005) ved enten at hænge dem op i DesignLab, tage billeder på mobilen eller ved at benyttevores sketchbøger, har vi lettere kunnet se tilbage og reflektere over vores designproces. Designprocessen har alt i alt givet os nogle gode observationer og erfaringer med sketchingogprototyping.
  • 18. 18 Litteraturliste Buxton, B. (2007) “Sketching User Experiences – getting the design right and the right design”. Morgan Kaufmann, San Francisco. Schön, D. & Bennett, J.(1996) “Reflective conversation with materials”, Winograd, T. Bringing Design To Software, ACM Press, New York, side 171-189 Schön, D. (1992) “Designing as reflective conversation with the materials of a design situation”. New York,Knowledge-Based Systems, vol. 5, nr. 1, side 3-14 van der Lugt, R. (2005) “How sketching can affect the idea generation process in design group meetings”, Design Studies, 2005 Links til videoer: Videosketch: Tilgængelig: http://www.youtube.com/watch?v=vFKneSOcqhs Video prototype: Tilgængelig: http://www.youtube.com/watch?v=_5EarXHNWEg&fe ature=youtu.be