VÃ¥gen- og lysterapi til indlagte patienter med depression
- 1. Aarhus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst Afdeling Q Vågen- og lysterapi til indlagte patienter med depression Behandlingseffekt, prædiktorer og patientoplevelse Mette Kragh: forskningssygeplejerske, cand. scient san, ph.d.- studerende Afdelingen Q, Aarhus universitetshospital Risskov
- 2. Aarhus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst Afdeling Q Baggrund •Patienterne er svært forpinte og mange har selvmordstanker •Behandling: opstart eller justering af antidepressiv medicin, miljøterapi, samtaleterapi, psykoedukation og motionstilbud •Fuld effekt af behandlingen opnås først efter flere uger
- 3. Aarhus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst Afdeling Q Vågenterapi •Hurtig virkende behandling, indenfor timer - døgn •Vågenterapi: patienterne er vågne en nat og den efterfølgende dag, i alt 36 timer •Responsrater på op til 60 % efter en vågenterapi •Kaldes også vågeterapi eller søvndeprivation
- 4. Aarhus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst Afdeling Q Vågenterapi før og nu •Tidligere ganske udbredt i Danmark •Tilbagefald i depressive symptomer ved 80 % efter en nats søvn •Effekten kan fastholdes med: lysterapi sleep time stabilization medicinsk behandling •Anvendes rutinemæssigt enkelte steder
- 5. Aarhus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst Afdeling Q Vågenterapi – hvorfor virker det? Det vides ikke med sikkerhed - flere teorier •Ved vågenterapi fjerner man en nats REM-søvn og REM- søvn ved depression er depressiogent •Det fjerner en formodet dyssynkronisering mellem søvn og det indre ur gennem en vis phase advance
- 6. Aarhus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst Afdeling Q Prædiktorer for god respons på vågenterapi •Døgnudsving i stemningsleje •Tidligere effekt af behandling •Melankolske træk •Undgåelse af søvn under vågenterapierne •Bipolar lidelse
- 7. Aarhus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst Afdeling Q Bivirkninger ved vågenterapi •Kvalme •Træthed •Koncentrationsbesvær •Risiko for switch til mani ved bipolare patienter (ca. 6% ved lithiumbehandling)* *Colombo C, Benedetti F, Barbini B, Campori E, Smeraldi E. Rate of switch from depression into mania after therapeutic sleep deprivation in bipolar depression. Psychiatry Res 1999 Jun 30;86(3):267-270.
- 8. Aarhus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst Afdeling Q Lysterapi •Lyset påvirker, via nethinden, det indre ur. Regulerer melatonindannelsen -synkroniserer døgnrytmen •Gives 30 – 60 min om morgenen med 10.000 lux •Anvendes ved både vinterdepressioner og depression uden årstidsafhængighed
- 9. Aarhus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst Afdeling Q Sleep time stabilization •Stabilisering af døgnrytmen: efter hver vågen- terapi i seng kl. 19 - vækkes kl. 8 næste morgen •Efter vågenterapierne psykoedukation ift god søvnhygiejne og fastholdelse af en stabil døgnrytme
- 10. Aarhus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst Afdeling Q Studie Intervention varighed Population Effekt kommentarer Echizenya et al 2013 1 VT, 3 SPA, og LT 5 dage Intervention: 6 dage, follow-up: 20 dage 13 indlagte, primært unipolare ptt. Behandlingsresistente ptt. 61,5 % af ptt. bevarede respons i 20 dage Ingen kontrol- gruppe Martiny et al 2012 3 x VT, LT 9 uger STS Duloxtine Intervention: 7 dage (9 uger), follow-up: 29 uger 75 primært unipolare ptt. Rekrutteret fra ambulant og stationært regi. Primært behandlingsresistente ptt. Uge 2: Respons ved 41,8 % vs. 12,8 % Remission 23,9 % vs 5,4% Uge 9: Respons ved 71,4 % vs. 45,6 % Remission 45,6 %vs 23,1% Kontrolgruppe: Gennemførte et motionstilbud Wu et al 2009 1 x VT, 3 x LT & SPA Antidepressiva Intervention: 4 dage, follow-up: 7 uger 49 amb. bipolare ptt. Behandlingsresistente ptt. Fraset dag 6 var der en signifikant reduktion i interventionsgr. gennem studiet Kontrolgruppe: Ren medicinsk behandling Moscovici L et al 2009 VT(partiel) LT, SPA og DS Intervention: 4 dage, follow-up: 4 uger 12 ptt. indlagt til interventionen, udskrevet herefter Der sås en signifikant reduktion i depressive symptomer gennem de 4 uger ptt. blev fulgt Ingen kontrol gruppe Studier hvor vågenterapi, lysterapi og sleep phase advance eller sleep time stabilization kombineres
- 11. Aarhus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst Afdeling Q Formål •At undersøge effekten af at anvende en kombination af vågenterapi, lysterapi og stabilisering af døgnrytmen, som et supplement til vanlig behandling •At identificere prædiktorer for god effekt
- 12. Aarhus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst Afdeling Q Ekskluderet (n=133) På baggrund af flg. kriterier Selvmordsplaner Panikangst Misbrug Hypomani Tvivlsom Somatisk Borderline Psykotisk Gravid Epilepsi ECT-behandling Siger nej tak til deltagelse n=10 Inkluderes n=17 Randomisering n=17 Screening: alle indlæggelser I afd Q n=449 Opfylder studiets inklusionskriterier n=160 (dvs moderat til svær depression, 18-65 år, i stemningsstab. medicinsk beh, hvis bipolar.) Kontrolgruppe Vanlig behandling n= 10 Interventionsgruppe VT, LT, Stab. af døgnrytme n= 7 Loss to follow-up n=5 Pga ECT-beh n= 4 Andre årsager n=1 Loss to follow-up n=1 Design: randomiseret kontrolleret studie Opfylder in-og eksklusionskriterier n= 27 Målet er at inkludere 74 patienter
- 13. Aarhus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst Afdeling Q 1.vågen- terapi 36 t 2.vågen- terapi 36 t 3.vågen- terapi 36 t Natten til Mandag Natten til Tirsdag Natten til Onsdag Natten til Torsdag Natten til Fredag Fredag aften kl 19 vågenterapi slut Daglig lysterapi hver morgen i 30 min. lys lys lys lys lys lys lys vågen Sove vågen vågen r Sove Sove Sove Behandlingsprotokol projektets første uge
- 14. Aarhus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst Afdeling Q Resultater fra pilotprojekt Uge 2 Respons ved 60 % af patienterne Remission ved 40 % af patienterne Uge 9 Remission ved 60 % af patienterne
- 15. Aarhus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst Afdeling Q Kvalitativt delstudie – Patientoplevelsen •Patienterne synes generelt at være positive - der opleves få bivirkninger •Nemmere for deprimerede personer at holde sig vågne •Få studier der belyser patienters syn på og oplevelse af vågen og lysterapi
- 16. Aarhus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst Afdeling Q Kvalitativt delstudie - adherence •Maksimal effekt af kombinationsterapien, opnås hvis patienterne har en stor grad af efterlevelse (høj adherence) •Velkendt, at adherence ved langtidsbehandlinger kan være lav •Svært at fastholde patienter i langvarig lysbehandling
- 17. Aarhus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst Afdeling Q Kvalitativt delstudie - formål •Formålet er at belyse patienternes oplevelse af vågen- og lysterapi med fokus på at opnå en indsigt i, hvilke faktorer, der har positiv og negativ indflydelse på adherence
- 18. Aarhus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst Afdeling Q kvalitativt delstudie - design •Ved studiets afslutning gennemføres semistrukturerede individuelle interviews med patienterne •I gennem hele studiets 9 uger opfordres patienterne til at føre dagbog. Dette for at opnå en tidstro beskrivelse af patientoplevelsen •Der gennemføres en kvalitativ indholdsanalyse af data
- 19. Aarhus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst Afdeling Q Resultater fra pilotprojekt* •Den første vågenterapi oplevedes som lettere at gennemføre end de efterfølgende •Positiv effekt genererede håb for fremtiden •Fysisk aktivitet gjorde det muligt at komme igennem træthedsperioden mellem 03.00 og 06.00 •Det at være flere patienter sammen i vågenterapi reducerede behovet for personalekontakt *baseret på observationer af og semi-strukturerede interviews med 5 patienter som gennemførte vågenterapi i pilotprojektet
- 20. Aarhus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst Afdeling Q Projektgruppen Projektleder: Mette Kragh Projektsygeplejersker: Camilla Schultz Wihlborg og Dorthe Jensen Vejledere Klaus Martiny, Tove Lindhardt og Poul Videbech Projektet støttes økonomisk af •Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond •Fonden til forskning af sindslidelser •Fonden til Psykiatriens Fremme Overlæge •Dr.med.Poul M. Færgemans Legat •Aase og Ejnar Danielsens Fond
- 21. Aarhus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst Afdeling Q Tak for opmærksomheden