ݺߣ

ݺߣShare a Scribd company logo

National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækologisk kræftkirurgi

•
•
D
DanskSygeplejeraad

Scene 5, Inger Rudbeck Juhl og Birgit Hessellund. Oplæg fra Sygeplejefestivalen 2014.

1 of 16
Download to read offline
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækologisk kræftkirurgi. Birgit Hessellund Udviklingssygeplejerske, SD, AUH Inger Rudbeck Juhl, Klinisk sygeplejespecialist, SD, OUH
Baggrund •Danske kvinder som får konstateret æggestokke kræft, har en høj risiko for at dø af denne sygdom. Den relative dødelighed efter 5 år ligger på ca. 40 % •Et ønske om at optimere kvaliteten af pleje og behandling for kvinder, som gennemgår operation for æggestokskræft – iht. kræftplan II
Metode •2005 udarbejdelse af Kliniske vejledninger - accelerede forløb til kvinder opereret for æggestokke kræft •2008 national audit udført af Enhed for perioperativ sygepleje •Jan 2009 national mulitidiciplinær workshop – revidering af de kliniske vejledninger •Maj 2009 første møde i den nationale sygepleje database gruppe •2010 ad hoc møder og mail korrespondance •Maj 2010 sygepleje databasen integreres i den allerede eksisterende nationale lægefaglige database DGCD (Dansk gynækologisk cancer database) •Juni 2010 test af databasen •Feb 2011 implementering af national sygeplejedatabase i 5 gynækologiske kræft centre •Aug 2011 de første nationale data, evaluering og justering
Hvad registreres ? •Gynækologiske oplysninger (anamnese, operation, udskrivelse) •Onkologiske oplysninger (kemo- og/eller stråleterapi) •Patologiske oplysninger •Sygepleje oplysninger (opererede ovariecancer og corpuscancer)
Hvem registreres Ovariecancer (inkl. borderline): 650-700 pt./år Corpuscancer (incl. atypier): 750- 800 pt./år
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækologisk kræftkirurgi
Patientforløbet er inddelt i: •Generelle oplysninger •Præoperativt (forundersøgelse og indlæggelsessamtale) •Perioperativt (indlæggelsen og under operationen) •Postoperativt (fra dag 0-5) •Rehabiliteringsplan samt Follow-up iht. Kræftplan III
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækologisk kræftkirurgi
Eksempel på målbare variabler
Hvordan bidrager data til klinisk praksis •Nem adgang til data – overblik og audit •Monitorering ifht. de nationale kliniske vejledninger •Bidrager til ensartet og systematisk registrering af sygeplejen i hele landet •Bruges som instrument til at gennemføre kvalitetsforbedringer •Faglig refleksion og diskussion ifht. registreringspraksis og de lokale faglige standarder •Øget fokus og fortsat udvikling og forbedring af sygeplejen •Definition af sygeplejefaglige begreber
Eksempel på ikke opfyldt kvalitetsindikator
Årsager til ikke opfyldt mål
Igangværende udviklingstiltag samt fremtidige interventioner •Indikatorer for kvalitetsmål (mobilisering og afføring) manglende mål opfyldelse har medført handleplaner og diskussion af de kliniske vejledninger, opdatering ifht. evidens •Implementering af nationalt ”patientskema” – selvregistrering af f.eks. mobilisering i tid, ernæring og væskeregistrering •Implementering af kliniske vejledninger – psykosociale og seksualitet •2013 registrering af corpus cancer – nye data på vej til evaluering og justering •I fremtiden alle gynækologiske kræft sygdomme •Flere kvalitetsindikatorer som er i overensstemmelse med den nyeste evidens •Udbrede resultaterne til klinisk praksis •Bidrage til den nationale sygeplejeforskning
Overvejelser •Dobbelt dokumentation •Højner dokumentationen •Tager tid •Vigtigt hvilke variabler der måles på •Vigtigt at ledelsen er med på ideen •Gruppens sammensætning •Økonomien
En national klinisk database for danske kvinder, der gennemgår ovariecancer kirurgi I. Juhl1, T.B.Lange2, V.L.Larsen3, H.M.Larsen4, A. Harrestrup5, E.Abdulovski5, B.K.-T.Thomsen2, L. Seibæk2, S.Bjørn6, J. Rughave6, M.L.Shee7, M.B.Pørksen4, Y.Zdrenka1, D.H.Jakobsen8 1Odense Universites Hospital, Gynækologisk Obstetrisk afd. D, 2Aarhus Universitets Hospital, Gynækologisk afd., 3Rigshospitalet, Gynækologisk afd, 4Roskilde Hospital, Gynækologisk afd., 5Herlev Hospital, Gynækologisk afd., 6 Ålborg Universitets Hospital, Gynækologisk afd., 7Sektion for klinisk Information og Data, København, 8Enheden for Perioperativ sygepleje, Rigshospitalet Kontakt adresse: Inger Rudbeck Juhl Klinisk sygeplejespecialist Odense Universitets Hospital Gynækologisk Obstetrisk afd. D Tel. +45 65412336 E-mail: inger.juhl@rsyd.dk Dansk Gynækologisk Cancer Database (DGCD) Figur 1: Viser hvilken smertebehandling der anvendes dag 1 Sygeplejedatabasen er forbundet til den allerede eksisterende nationale lægefaglige database, Dansk Gynækologisk Cancer Database. I løbet af 2010-11 er sygeplejedatabasen blevet udviklet, testet og implementeret på alle de af landets gynækologiske afdelinger, der opererer ovariecancerpatienter. Metode Kræft i æggestokkene er den hyppigste dødsårsag blandt kvinder I den vestlige verden. For at optimere pleje og behandling for kvinder, der gennemgår ovariecancer kirurgi, har en national gruppe af gynækologiske sygeplejersker udviklet en klinisk sygepleje database for denne patientgruppe. Baggrund Databasen anvendes til vurdering af national kvalitet og kvalitetsforbedring. Den sikrer systematisk dokumentation af udvalgte sygepleje variabler, der understøtter fortsat kvalitetsudvikling. Indtastningen af data varetages af sygeplejersker, men er i øvrigt individuelt tilrettelagt på de forskellige afdelinger. Der udarbejdes årsrapport som sendes til hver afdeling. Der er registreret 1043 ovarie- og borderlinepatienter er indtil juli 2014 i databasen. Foreløbige data viser utilstrækkelig smertebehandling, hvilket har resulteret i udarbejdelse af klinisk vejledning for multimodal analgesi, samt specialiserede kliniske vejledninger for patienter, der gennemgår omfattende kirurgi. Udover postoperative problemer med kvalme og opkastning (PONV) og smerte, dokumenterer data også at der er sammenhæng mellem størrelsen af det kirurgiske indgreb og graden af patientens mobilisering. Resultat Figur 2: Viser den smertebehandling de enkelt afsnit anvender dag 1 Figur 3 : Mobilisering dag 1 Den landsdækkende sygeplejedatabase for patienter opereret for ovariecancer er nu implementeret. Sygeplejedatabasen sikrer systematisk dokumentation af udvalgte sygeplejevariable. Denne dokumentation understøtter det kontinuerlige kvalitetsarbejde med at opnå det bedst mulige patientforløb. Databasen giver desuden mulighed for at indhente data fra hele landet med henblik på forskning. Siden januar 2013 er også patienter med corpuscancer inkluderet i databasen. Målet er at udvalgte sygeplejevariable på alle patienter, der gennemgår kirurgi for en gynækologisk kræftsygdom på sigt inkluderes i databasen. Konklusion Tabel 1: Antal patienter pr afdeling Rigs-hospital Herlev Odense antal 94 371 315 Procent 9,0 35,6 30,2 Skejby Ålborg 169 92 16,2 8,8 2 Roskilde 0,2 Der ses hvor stor en procentdel der er mobiliseret over eller under 3 timer som guidelines anbefaler patienterne mobiliseres dag 1. Af figuren fremgår det at, største delen (59,9 %) har epidural- eller subfacielkateter efter operation dag 1. Af figuren fremgår det, hvilken smertebehandling de enkelte afsnit anvender Figur 4 : Mobilisering dag 1 Ovenfor ses mobilisering for de enkelte afsnit dag 1. Det bemærkes at tallene er gældende for både ekstensive og almindelige operationer.
Tak for opmærksomheden

More Related Content

National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækologisk kræftkirurgi

  • 1. National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækologisk kræftkirurgi. Birgit Hessellund Udviklingssygeplejerske, SD, AUH Inger Rudbeck Juhl, Klinisk sygeplejespecialist, SD, OUH
  • 2. Baggrund •Danske kvinder som får konstateret æggestokke kræft, har en høj risiko for at dø af denne sygdom. Den relative dødelighed efter 5 år ligger på ca. 40 % •Et ønske om at optimere kvaliteten af pleje og behandling for kvinder, som gennemgår operation for æggestokskræft – iht. kræftplan II
  • 3. Metode •2005 udarbejdelse af Kliniske vejledninger - accelerede forløb til kvinder opereret for æggestokke kræft •2008 national audit udført af Enhed for perioperativ sygepleje •Jan 2009 national mulitidiciplinær workshop – revidering af de kliniske vejledninger •Maj 2009 første møde i den nationale sygepleje database gruppe •2010 ad hoc møder og mail korrespondance •Maj 2010 sygepleje databasen integreres i den allerede eksisterende nationale lægefaglige database DGCD (Dansk gynækologisk cancer database) •Juni 2010 test af databasen •Feb 2011 implementering af national sygeplejedatabase i 5 gynækologiske kræft centre •Aug 2011 de første nationale data, evaluering og justering
  • 4. Hvad registreres ? •Gynækologiske oplysninger (anamnese, operation, udskrivelse) •Onkologiske oplysninger (kemo- og/eller stråleterapi) •Patologiske oplysninger •Sygepleje oplysninger (opererede ovariecancer og corpuscancer)
  • 5. Hvem registreres Ovariecancer (inkl. borderline): 650-700 pt./år Corpuscancer (incl. atypier): 750- 800 pt./år
  • 7. Patientforløbet er inddelt i: •Generelle oplysninger •Præoperativt (forundersøgelse og indlæggelsessamtale) •Perioperativt (indlæggelsen og under operationen) •Postoperativt (fra dag 0-5) •Rehabiliteringsplan samt Follow-up iht. Kræftplan III
  • 10. Hvordan bidrager data til klinisk praksis •Nem adgang til data – overblik og audit •Monitorering ifht. de nationale kliniske vejledninger •Bidrager til ensartet og systematisk registrering af sygeplejen i hele landet •Bruges som instrument til at gennemføre kvalitetsforbedringer •Faglig refleksion og diskussion ifht. registreringspraksis og de lokale faglige standarder •Øget fokus og fortsat udvikling og forbedring af sygeplejen •Definition af sygeplejefaglige begreber
  • 11. Eksempel på ikke opfyldt kvalitetsindikator
  • 12. Årsager til ikke opfyldt mål
  • 13. Igangværende udviklingstiltag samt fremtidige interventioner •Indikatorer for kvalitetsmål (mobilisering og afføring) manglende mål opfyldelse har medført handleplaner og diskussion af de kliniske vejledninger, opdatering ifht. evidens •Implementering af nationalt ”patientskema” – selvregistrering af f.eks. mobilisering i tid, ernæring og væskeregistrering •Implementering af kliniske vejledninger – psykosociale og seksualitet •2013 registrering af corpus cancer – nye data på vej til evaluering og justering •I fremtiden alle gynækologiske kræft sygdomme •Flere kvalitetsindikatorer som er i overensstemmelse med den nyeste evidens •Udbrede resultaterne til klinisk praksis •Bidrage til den nationale sygeplejeforskning
  • 14. Overvejelser •Dobbelt dokumentation •Højner dokumentationen •Tager tid •Vigtigt hvilke variabler der måles på •Vigtigt at ledelsen er med på ideen •Gruppens sammensætning •Økonomien
  • 15. En national klinisk database for danske kvinder, der gennemgår ovariecancer kirurgi I. Juhl1, T.B.Lange2, V.L.Larsen3, H.M.Larsen4, A. Harrestrup5, E.Abdulovski5, B.K.-T.Thomsen2, L. Seibæk2, S.Bjørn6, J. Rughave6, M.L.Shee7, M.B.Pørksen4, Y.Zdrenka1, D.H.Jakobsen8 1Odense Universites Hospital, Gynækologisk Obstetrisk afd. D, 2Aarhus Universitets Hospital, Gynækologisk afd., 3Rigshospitalet, Gynækologisk afd, 4Roskilde Hospital, Gynækologisk afd., 5Herlev Hospital, Gynækologisk afd., 6 Ålborg Universitets Hospital, Gynækologisk afd., 7Sektion for klinisk Information og Data, København, 8Enheden for Perioperativ sygepleje, Rigshospitalet Kontakt adresse: Inger Rudbeck Juhl Klinisk sygeplejespecialist Odense Universitets Hospital Gynækologisk Obstetrisk afd. D Tel. +45 65412336 E-mail: inger.juhl@rsyd.dk Dansk Gynækologisk Cancer Database (DGCD) Figur 1: Viser hvilken smertebehandling der anvendes dag 1 Sygeplejedatabasen er forbundet til den allerede eksisterende nationale lægefaglige database, Dansk Gynækologisk Cancer Database. I løbet af 2010-11 er sygeplejedatabasen blevet udviklet, testet og implementeret på alle de af landets gynækologiske afdelinger, der opererer ovariecancerpatienter. Metode Kræft i æggestokkene er den hyppigste dødsårsag blandt kvinder I den vestlige verden. For at optimere pleje og behandling for kvinder, der gennemgår ovariecancer kirurgi, har en national gruppe af gynækologiske sygeplejersker udviklet en klinisk sygepleje database for denne patientgruppe. Baggrund Databasen anvendes til vurdering af national kvalitet og kvalitetsforbedring. Den sikrer systematisk dokumentation af udvalgte sygepleje variabler, der understøtter fortsat kvalitetsudvikling. Indtastningen af data varetages af sygeplejersker, men er i øvrigt individuelt tilrettelagt på de forskellige afdelinger. Der udarbejdes årsrapport som sendes til hver afdeling. Der er registreret 1043 ovarie- og borderlinepatienter er indtil juli 2014 i databasen. Foreløbige data viser utilstrækkelig smertebehandling, hvilket har resulteret i udarbejdelse af klinisk vejledning for multimodal analgesi, samt specialiserede kliniske vejledninger for patienter, der gennemgår omfattende kirurgi. Udover postoperative problemer med kvalme og opkastning (PONV) og smerte, dokumenterer data også at der er sammenhæng mellem størrelsen af det kirurgiske indgreb og graden af patientens mobilisering. Resultat Figur 2: Viser den smertebehandling de enkelt afsnit anvender dag 1 Figur 3 : Mobilisering dag 1 Den landsdækkende sygeplejedatabase for patienter opereret for ovariecancer er nu implementeret. Sygeplejedatabasen sikrer systematisk dokumentation af udvalgte sygeplejevariable. Denne dokumentation understøtter det kontinuerlige kvalitetsarbejde med at opnå det bedst mulige patientforløb. Databasen giver desuden mulighed for at indhente data fra hele landet med henblik på forskning. Siden januar 2013 er også patienter med corpuscancer inkluderet i databasen. Målet er at udvalgte sygeplejevariable på alle patienter, der gennemgår kirurgi for en gynækologisk kræftsygdom på sigt inkluderes i databasen. Konklusion Tabel 1: Antal patienter pr afdeling Rigs-hospital Herlev Odense antal 94 371 315 Procent 9,0 35,6 30,2 Skejby Ålborg 169 92 16,2 8,8 2 Roskilde 0,2 Der ses hvor stor en procentdel der er mobiliseret over eller under 3 timer som guidelines anbefaler patienterne mobiliseres dag 1. Af figuren fremgår det at, største delen (59,9 %) har epidural- eller subfacielkateter efter operation dag 1. Af figuren fremgår det, hvilken smertebehandling de enkelte afsnit anvender Figur 4 : Mobilisering dag 1 Ovenfor ses mobilisering for de enkelte afsnit dag 1. Det bemærkes at tallene er gældende for både ekstensive og almindelige operationer.