4. Forskning
-er en systematisk og refleksiv proces med henblik på udvikling af viden, som på en eller anden måde kan efterprøves og deles, antydende ambitioner om at resultaterne kan bruges ud over studiets/protokollens opsætning
(Malterud, Lancet 2001, vol 358:483-486).
5. Kvalitetsudvikling
er en række aktiviteter og metoder, der har til formål systematisk og målrettet at forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats indenfor de eksisterende rammer af den etablerede viden
(Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, 2003).
6. Udviklingsarbejde
er anvendelse af viden, med henblik på at fremstille nye materialer, produkter, processer, metoder, systemer eller tjenester eller at forbedre sådanne som eksisterer (OECD iflg: Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling/Finansministeriet 2011).
7. Evidensbaseret praksis
”Praktisering af evidensbaseret medicin betyder integrering af individuel klinisk ekspertise med de bedste tilgængelige eksterne kliniske beviser ud fra systematisk forskning” (Sackett 1999).
8. En personcentreret evidensbaseret praksis
1.Viden fra forskning,
2.Viden fra klinisk erfaring
3.Viden fra patienter og pårørende
4.Viden fra den lokale kontekst
Ved at inddrage den bedst dokumenterede viden fra hver enkelt af de fire ressourcekilder bliver det muligt at forme et robust grundlag for at udvikle en personcentreret evidensbaseret praksis (Rycroft-Malone et al 2004).
9. Forskning - et nationalt anliggende
”En stigning i antallet af ph.d.er fremmer det generelle vidensniveau i sundhedsvæsenet og betyder, at flere og flere får kompetencer til at udføre og forstå forskning.
Stigningen sikrer, at der i det danske sundhedsvæsen findes mange, der er i stand til at tilrettelægge og gennemføre patientnær forskning på et højt niveau.
Dette er et væsentligt konkurrenceparameter for Danmark”
(Nationale samarbejdsforum for sundhedsforskning 2011) .
10. Regionalt fokus
”Inden for sundhedsområdet er der dokumentation for, at personale, der beskæftiger sig med forskning, er særlig tilbøjeligt til at holde sig orienteret inden for sit kliniske område, indføre nye undersøgelses- og behandlingsmetoder og udfase metoder, der har vist sig ikke at fungere. Det vil sige, at klinisk forskning styrker den kliniske praksis ved, at man forkorter det såkaldte ”knowing-doing-gap”- afstanden mellem at viden foreligger, og at denne viden også bruges i praksis.
For at tilgodese befolkningen i Region Sjælland er det således vigtigt, at en væsentlig andel af det kliniske personale i regionen er forskningsaktiv”
(Region Sjællands forskningsstrategi 2011-2014 side 7).
11. Signalet skal være tydeligt
Med formuleringen af en forskningsstrategi ønsker Sygehusledelsen på Roskilde/Køge-Sygehus:
At tilkendegive, at forskning og udvikling indgår som et integreret led i Sygehusets aktiviteter på lige fod med patientbehandling, uddannelse og undervisning.
At prioritere tværfagligheden i forskningen ved at inddrage medarbejdere med mellemlange videregående grunduddannelser i forskningssamarbejde og forskningsuddannelse.
12. Tydeligt signal
”Sygehusledelsens overordnede mål er at styrke opbygningen, af en forskningskultur inden for de mellemlange videregående uddannelsesgrupper.
Det betyder, at der skal gøres en særlig indsats for at opbygge forsknings-kompetencer inden for denne medarbejdergruppe”.
14. Basis: Afdækning af uddannelsesniveau
•Kun ca. 2% har eller er i gang med en master (meget få kandidatuddannede= kvalifikationer til forskeruddannelse)
•Godt 22 % af deltagerne var interesserede i at videreuddanne sig på dette niveau
•Barrierer angives som :Økonomi, hjemmeliv, tid, alder, manglende opbakning fra arbejdsgiver, manglende kompetencer og klar fremtid .
Strategi: Yderligere afdækning, styrkelse af støttemuligheder, rekruttering.
Læs mere: Bergenholtz & Hølge-Hazelton 2014
15. Basis: Opkvalificering
Ønske om opkvalificering til gennemførsel af mindre udviklings/forskningsprojekter
Strategi: Oprettelse af retningslinje til projektudformning og
indførelse af kursus i forskningsmetodik for MVU-gruppen
Læs mere: Andersen & Larsen 2014
16. Udviklingsniveau
Afdækning af udviklingssygeplejerskernes virke vha. spørgeskema og dagbogsskrivning.
Undersøgelsen viste, at der gemmer sig både meget forskelligartede arbejdsopgaver og kompetencer bag titlen som udviklingssygeplejerske. Nogle har udviklingsperspektivet i forgrunden, andre kvalitetsudvikling. Nogle skifter mellem perspektiverne af egen fri vilje, mens andre oplever kvalitetsudviklingsperspektivet presses frem af ydre krav.
Strategi: Udarbejdelse af funktionsbeskrivelse
Læs mere: Bové og Hølge-Hazelton 2014
17. Reorganisering af Netværk for udviklingssygeplejersker mod projektorienteret netværk, derefter mod et tværfagligt netværk for uddannelses/udviklings & forskningsansvarlige med MVU-baggrund (NUF) med fælles temadage, projekter og samarbejde.
Udviklingsniveau
19. Udviklingsniveau
Observation – mange gennemførte udviklings (forsknings) projekter uden ”ekstern” dokumentation
Strategi: Etablering af helt nyt koncept/skrivekursus
Status: Afvikles pt. for 4. gang
Læs mere: Thomsen & Hølge-Hazelton 2014
20. Udviklingsniveau
Observation: Oprustning af nogle af udviklingssygeplejerskerne til faciliteringsopgaver, herunder journal clubs
Strategi: Tilbud om netværk og inspiration herunder udvikling af kursus med hjælp til opstart af Journal Clubs i afdelingerne, fokus på facilitatorrollen
Læs mere: Faebo Larsen & Hølge-Hazelton 2014
21. Synlighed og fælles aktiviteter
•Årlig fremlæggelse af master, kandidat og ph.d.
•Fælles faglige temadage
•Tværfagligt Symposium – årligt/ hovedvægt udviklingsprojekter
•Tværfaglig forskningens dag/ hovedvægt forskning
22. Ledelsesniveau
Observation: Det kan være vanskeligt at holde sig up to date med forskning og udvikling i hverdagen.
Ledelse af forskere er en ny opgave for mange sygeplejersker
Strategi: Etablering af leder-kursus , tilbud om individuel sparring
Fokus på afdelings og mellemledere
Læs mere: Johansen 2014
23. Somatiske sygehuse – oprustning 2010-2014
•Antal MVU- medarbejdere i gang, på vej til (introforløb) eller indehaver af ph.d. 1/1- 2010 : 3
•Antal MVU- medarbejdere i gang med, på vej til (introforløb) eller indehaver af ph.d. september 2014: 21, heraf 18 sygeplejersker
25. Bud på forklaringer
•Geografi
•Tradition (svarer til andre faggrupper regionalt)
•Tydeligt lokalt ledelsesfokus og prioritering
•Ansættelse af sygeplejefaglig forskningsleder
•Tydeliggørelse af lokale karriereveje, herunder samarbejde med universiteterne
26. Oprustning på tværs af matrikler/regionalt
Styrke forsat fremdrift herunder understøtte og initiere forskning i nye områder
Hvordan?
•Samarbejde, samarbejde, samarbejde
•Høj grad af transparens med et klart blik for/bevidsthed om betingelserne for at nå egne og fælles mål
28. Betingelser indenfor mulig indflydelse
•Sikring af pladser i beslutningstagende råd, udvalg og nævn
•Oprettelse af regionale netværk, fælles temadage/arrangementer
•Initiering af fælles projekter på tværs af afdelinger/matrikler
•Udnyttelse af vejledningskompetencer
•Tæt samarbejde på vicedirektørniveau
•Samarbejde med UC
•Netværksforum med faglige organisationer
•Fokus på mellemledere
•Samarbejde mellem lokale forskningskoordinatorer herunder fælles retningslinje til projektopstart og skrivekursus
29. Udfordringer
•På trods af at det er regional politik at ”en væsentlig andel af det kliniske personale i regionen er forskningsaktiv”
Er der en række udfordringer vi skal have opmærksomheden rettet mod:
31. Ledelsesmæssige udfordringer
•Ved man fx som ledende oversygeplejerske altid, hvad der forskes i, hvordan forskningen finansieres og kan man gennemskue, hvordan mulighederne for forskning i sygepleje inkluderes/suppleres ?
•Ved man fx som afdelingssygeplejerske hvilken betydning man har for, at forskning kan finde sted, få plads og vokse frem i hverdagen?
33. Too clever to care? Too posh to wash?
Kolde og varme hænder, skrivebordssygeplejersker m.m.
34. Og der er barrierer/ diskrimination?
Få forskningsansvarlige sygeplejersker/MVU på de enkelte afdelinger
Ulige fordeling af fondsmidler – studier med fokus på relationer, omsorg, pædagogik og organisation anerkendes sjældent på lige fod med traditionelle studier
Tildeling af stillinger – ingen eller få lektorater eller professorater til sygeplejen/ MVU-området
36. Forskning kommer ikke af sig selv
Væksten i antallet af ph.d.er kunne umiddelbart også lede til at tro, at forskningsproduktionen i form af udarbejdede artikler, anmeldte forsøg mv. vil stige i takt med væksten i antallet af ph.d.er. Dette lader imidlertid ikke til at være tilfældet.
Erfaringer og studier viser, at forskningsproduktionen i Danmark er nogenlunde konstant.
(DET NATIONALE SAMARBEJDSFORUM FOR SUNDHEDSFORSKNING ÅRSRAPPORT FOR 2012).
37. Potentialer for klinisk praksis
”Når jeg skal søge et job efter ph.d.en , er min bekymring at finde et job, hvor jeg får mulighed for at bruge de (forsknings) kompetencer jeg gennem ph.d. har tilegnet mig og stadigvæk få lov til at fordybe mig i sygeplejeteori og projekter der omhandler sygeplejens kerneområder.
Jeg ved fra andre ph.d.-studerende i landet, at de ofte er søgt væk fra praksis, fordi den eneste mulighed, der har været præsenteret i klinikken, har været kliniske stillinger uden universitær tilknytning og uden afsat tid til forskning. Det er ærgerligt, men jeg må indrømme, jeg godt kan forstå dem”
(ph.d. studerende sygeplejerske Region Sjælland).
38. Professionshøjskolerne vil sikkert gerne aftage dem…
•Resumé af strategien
Der er i øjeblikket ca. 200 adjunkter/lektorer i professionshøjskolesektoren med ph.d. baggrund. Det svarer til ca. 5 pct. af det samlede underviserkorps. Det er ambitionen i Professionshøjskolernes Rektorkollegium at hæve dette antal over en tiårig periode til 2000 adjunkter/lektorer med ph.d. baggrund, som svarer til ca. 50 pct. af det samlede underviserkorps. Dermed skal ca. 1800 personer over en 10-årig periode hæves til ph.d. niveau ved at kombinere videreuddannelse af egne ansatte og ny-rekruttering
(http://www.uc- dk.dk/da/phocadownload/userupload/25bc665479/Ph.d.%20strategi%202012.pdf)
40. Klare mål
Der arbejdes målrettet for ansættelse af flere post. doc. og ph.d. studerende inden for MVU-området ved Roskilde og Køge sygehuse. Det betyder:
• at store og mellemstore afdelinger har en post doc. ansat senest i 2015, og at hver tredje afdeling i 2015 har en ph.d. studerende ansat.
•at forskning på dette niveau skal prioriteres og finansieres til og med 2015, hvorefter det forventes, at området er styrket og konkurrencedygtigt.
•At de ledende oversygeplejersker har ansvar for at tilvejebringe vilkår for ph.d.- studerende som en naturlig del af afdelingens drift.
Roskilde/Køge Strategi 2013
41. Hvad skal der til?
•Del af overordnet strategi/vision = mål og handlingsplaner
•Synlig ledelsesopbakning fra øverste ledelse til mellemledere
•Sikre ledelsesudvikling
•Forskningsledelse
•Understøtte finansiering og bedømmelse og tydelige karriereveje
•Krav om dokumentation og etablering af understøttende initiativer
•Fælles temaer på tværs af afdelinger/matrikler, involvering af udviklingsansvarlige, basissygeplejersker og studerende
•Spotte talenter