ݺߣ

ݺߣShare a Scribd company logo

Spildevand og arbejdsmiljø

•
•
A
Aksel_k
1 of 22
Download to read offline
Spildevand og Arbejdsmiljø Aksel Kirkeby Driftsleder Svendborg Spildevand A/S
• Toilet i gården – Lort på fingrene / smitsomme sygdomme / børnedødelighed • Kortslutning mellem drikkevand og spildevand – Smitsomme sygdomme Epidemier o.s.v. • Omkring århundredeskiftet til 1900 startedes kloaksystemet i Danmark • Store fremskridt for folkesundheden • Flygt opfinder den dykkede pumpe i 1956 – Starten på spildevandsanlæg – Tekniske gevinster – Miljømæssige gevinster
• Samtidig blev de første egentlige renseanlæg bygget • I midten af firserne kom den første Vandmiljøplan • Konsekvens = udbygning af kloaksystem og renseanlæg samt mange flere pumpestationer • Der er ved opbygning af renseanlæg taget store hensyn til arbejdsmiljøet, men de samme hensyn har meget svært ved at finde ud på pumpestationer • I 1962 kom det første stærkstrømsreglement (sådan hed det dengang) • I 1970 den første kommunesammenlægning fra 1386 til 275 kommuner • I 1975 kom den første Arbejdsmiljølov – er løbende revideret • § 33. Den, der leverer et projekt til et teknisk hjælpemiddel, et produktionsanlæg eller et bygge- eller anlægsarbejde, skal i projektet tage hensyn til sikkerhed og sundhed ved arbejdets udførelse og driften af det færdige byggeri eller anlæg m.v. Det samme gælder den, der på lignende måde rådgiver om arbejdsmiljømæssige forhold
• I 1983: Bekendtgørelse nr. 473 om Kloakarbejde – er stadig gældende incl. tilføjelse i 1988 • I 1992 lovkrav om driftsledereksamen på renseanlæg, men ikke samme krav til leder på kloaksystemet. • I 1994 kom ”Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler ” (Allerede dengang krav om dansk brugsanvisning i §34) • I 1995 obligatorisk med CE-mærkning af maskiner, fra 1997 også elektriske produkter • I 1999 kom DS / EN 752 – 6 om pumpeanlæg (Krav til pumpestationers opbygning, f.eks.: Totale omkostninger, energiforbrug, drift og vedligehold, konsekvenser ved udfald, personalets sikkerhed og sundhed) • I 2003 kom AT’s vejledning om CE-mærkede maskiner • I 2008 kom DS / EN 752:2008 • Pr. 29. december 2009 nyt maskindirektiv (2006/42/EF) • Love og regulativer løbende revideret med nye krav • Der har således løbende været stillet en række krav til opbygningen af spildevandsanlæg og pumpestationer, men der er alligevel meget stor forskel på den standard pumpestationerne er opbygget på.
• AT er en stærkt politisk styret virksomhed • Den er også styret af, at nye tiltag koster penge for nogen • F.eks. på spildevandsområdet er nr. 473 fra 1983 stadig gældende, men nogle paragraffer overhalet af nye regler – F.eks.:Stk. 3. Når dækslernes vægt overstiger 50 kg, skal dækslerne åbnes ved hjælp af tekniske hjælpemidler. Hvis vægten er på 50 kg og derunder, skal dækslerne åbnes ved hjælp af tekniske hjælpemidler, hvis dette er muligt. • Nye bestemmelser om tunge løft giver klart lavere grænser som skal overholdes i stedet for de gamle – Stk. 6. Det i stk. 5 nævnte hejseværk skal være typegodkendt af direktoratet for arbejdstilsynet. • Arbejdstilsynet godkender intet i dag, maskiner og apparater skal / kan CE – mærkes som er fabrikantens gennemgang af risikovurdering med efterfølgende overensstemmelseserklæring • Hvis der sker ulykker med apparatet, kan / vil fabrikanten blive gjort ansvarlig jvfr. Produktansvar • Der kommer ikke ny bekendtgørelse om kloakarbejde fordi: – Der er kun ca 3500 spildevandsarbejdere i Danmark – Ny bekendtgørelse vil være omfattende og dyr at frembringe – Den gamle er i nogen grad overhalet af nye regler, og den gamle glider så måske ud • Men – nr. 473 fra 1983 vil fortsat være gældende i mange år!
• Bedre arbejdsmiljø ved renseanlæg efter den første vandmiljøplan – Der blev efterhånden taget store hensyn • Bedre arbejdsmiljø først ved at nå transportsystemet (ledninger og pumpestationer) med mere end 20 års forsinkelse • Vandsektorlovens krav om økonomiskde stramninger ”bomber” arbejdsmiljøet tilbage – Specielt hvis man ikke er opmærksom på muligheder for afskrivninger i stedet for straksafskrivninger • Mange gamle indretninger / bygværker o.s.v. skal være i funktion i mange år endnu på grund af meget store spildevandsanlæg • Spildevandsanlæggenes værdi er ofte på 1 – 2 mia kr. i nutidsværdi • Genanskaffelsesværdi 4 – 5 gange større • Det tager lang tid at renovere hele vejen igennem • Dette vil også være gældende mange andre steder i samfundet – Kraftværker – Forbrændingsanlæg – Hospitaler
Nyt kontra drift • Kendte løsninger har måske gode tekniske egenskaber, så funktionen i systemet er god • Driftsudgifter måske høje p.g.a. nødvendigt mandskabsforbrug og / eller krav om særligt udstyr til løsning af arbejdsopgaver jvfr. AT’s regler • Hvis det tager 10 minutter at iføre sig sikkerhedsudstyr for at udføre 1 minuts arbejde, vil tiden man skal betale for arbejdet være 11 minutters arbejde! • Nødvendigt sikkerhedsudstyr koster også drift – • Handsker og masker til beskyttelse mod vira, bakterier og flagellater – • Gasmåler til H2S, eksplosive gasarter og ilt. – • Sikkerhedsvagt, afhængig af situationen 1 eller 2 ekstra mand – • Sikkerhedsseler – • sikkerhedsspil – • Overtræksdragter – • Åndedrætsbeskyttelse – • Alle disse ting skal jævnlig kontrolleres for sikker funktion • Hvis man tog hensyn til arbejdsmiljøet, kunne man måske (på lang sigt) spare en masse vedligeholdelses penge
Pris kontra kvalitet • Alle mennesker kender udtrykket: – ”Du får hvad du betaler for” – ”Pris og kvalitet hænger sammen” • Trenden i samfundet er billigst muligt • Skal det være: – Billigst muligt uanset tekniske krav? – Billigst muligt med bedst mulig kvalitet? – Billigst muligt i drift? • Skal vore medarbejdere servicere, reparere og vedligeholde anlæg / maskiner uden skade på helbred? • Ansvaret for at overholde gældende lov ligger hos ledelse og medarbejdere i fællesskab – Men hvem skal kende loven? • Den der har ansvaret for andres helbred = Arbejdsgiveren! • Hvordan vil vi fortsat rekruttere medarbejdere til risikobetonede jobs?
”Det har vi ikke råd til” • Hvad er det vi ikke har råd til? • Har vi ikke råd til at overholde loven? • Hvem skal bestemme hvad vi ikke har råd til, rådgiveren eller den projekterende? • Fabrikanten af mere eller mindre smarte løsninger? • Entreprenøren? • Bygherren som henholdsvis betaler for anlægget og skal drive anlægget når det er færdigbygget? • Folketinget, som må formodes at kende den økonomiske konsekvens af at indføre en lov?
Vi oplever stadig: • At fabrikanter præsenterer løsninger der primært tager hensyn til teknik, og at hensyn til arbejdsmiljøet er sekundært fordi prisen skal holdes i bund. • At leverandører der fremfører at man gerne vil levere kvalitetsløsninger der tager alle skyldige hensyn, men hvis det føres ud i livet tabes opgaven til konkurrenten der leverer til lavere pris. • At fabrikanter, leverandører, projekterende og rådgivere der reklamerer med, at medarbejderne i egen virksomhed har gode arbejdsforhold og at der er taget skyldige hensyn til arbejdsmiljøet • At løsninger der udbydes, og som andre virksomheders medarbejdere skal arbejde med, ikke tager de samme hensyn.
Indkøb • Indkøbte maskiner og materiel skal jvfr. Det ny Maskindirektiv være CE – mærkede • Der findes stadig leverandører der reklamerer med, at deres varer er CE – godkendte • Der findes ingen CE – godkendelse!! • Nyt maskindirektiv 2006/42/EF gældende fra den 29. december 2009 – Kravene til brugsanvisningerne udvides væsentligt i det nye maskindirektiv. Det stiller udførlige krav til, hvilke punkter brugsanvisningen skal behandle, og hvordan de skal behandles.
Licitationer • http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorel ser/p/sam-projekterendes-pligter-574.aspx – Kapitel 1 - Område og definitioner – Kapitel 2 - Den projekterendes pligter • § 6. Den projekterende af et bygge- og anlægsarbejde skal med sine angivelser i projektet sikre, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse og det gennemførte projekts vedligeholdelse. • bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder • http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorel ser/b/bygherrens-pligter-1416.aspx – PSS = Plan for Sikkerhed og Sundhed
PSS • 1.en organisationsplan, • 2.en byggepladstegning, • 3.en tidsplan, • 4.en angivelse af færdselsområderne, • 5.en angivelse af de områder, hvor der vil blive udført arbejde af flere arbejdsgivere og deres ansatte, • 6.en angivelse af de fælles sikkerhedsforanstaltninger, der etableres i fællesområderne, • 7.en afgrænsning af de områder, hvor arbejdet medfører særlige risici, • 8.en procedure for løbende kontrol med installationer, sikkerhedsforanstaltninger og eventuelle særlige risici m.v., • 9.en angivelse af hvem, der forestår en eventuel planlagt løbende kontrol og samordning af beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner, • 10.specifikke foranstaltninger vedrørende evt. særligt farligt arbejde, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, jf. bilag 1.
Entreprenørens pligter • På byggepladser hvor to eller flere arbejdsgivere samtidig er beskæftiget, uden at der samtidig vil være beskæftiget flere end 10 personer, skal den enkelte arbejdsgiver som led i samarbejdet om sikkerhed og sundhed aftale med de øvrige arbejdsgivere, hvorledes byggepladsen skal indrettes, således at arbejdet på byggepladsen til enhver tid kan foregå forsvarligt, og aftalen skal om nødvendigt løbende holdes ajour. • Den enkelte arbejdsgiver på byggepladsen skal sørge for, at de foranstaltninger for fællesområderne, som er aftalt med bygherren eller de andre arbejdsgivere, jf. bekendtgørelse om bygherrens pligter efter lov om arbejdsmiljø, iværksættes og vedligeholdes, samt føre et effektivt tilsyn hermed. • Hvis 1 arbejdsgiver ser uforsvarlige forhold ved en anden arbejdsgiver på en byggeplads, SKAL han påtale det!
En række spørgsmål • Prøv at spørge, hvor mange der rent faktisk har læst arbejdsmiljøloven – Hvor mange har læst § 33 og 33 A • Husker vi selv at overholde § 33 når vi selv laver større eller mindre projekter? • Er vi så fokuserede på slutprisen, at arbejdsmiljøet lider under det? • Er det ikke så let at ”hive et gammelt projekt op af skuffen”, at vi / man glemmer at revurdere i forhold til kravene? • Skulle vi ikke engang imellem se fremad og prøve noget nyt?
På trods af disse regler opleves stadig • At arbejdsmiljøregler overtrædes under arbejdets udførelse • At overtrædelse af reglerne bruges som konkurrenceparameter. • Arbejdet presses igennem • Kig på en hvilken som helst byggeplads, stilladsregler, stigeregler, afdækning af huller, nedgang i kloaksystemer for ”Lige at kigge eller måle” o.s.v.
• At entreprenøren tilsyneladende ikke har indregnet sikkerhedsarbejdet i projektet ved afgivelse af pris ved licitation, og at sikkerhedsarbejdet derfor er prioriteret lavt. • At medarbejderne ofte ikke har den rigtige indstilling til sikkerhedsarbejdet, udtalelser som: ”Nu skal i passe på at sikkerhedsarbejdet ikke bliver så voldsomt at vi ikke kan udføre arbejdet” • En arbejdsleder siger: Det var godt at mine medarbejdere ikke var nogle tøsedrenge, ellers var det blevet meget dyrere at gennemføre.
• Hvad er dét der gør, at medarbejderne ikke vil bruge det dyrt indkøbte sikkerhedsmateriel som skal bruges for at beskytte deres eget helbred? • Hvorfor tage en unødig risiko for at komme til skade på sin arbejdsplads? • Dette har jeg desværre endnu ikke kunnet give et fornuftigt svar på…
Arbejdsulykker • http://arbejdstilsynet.dk/~/media/at/at/07-arbejdsmiljoe-i-tal/analyse-af- arbejdsulykker/resume-analyse-arbejdsulykker%20pdf.ashx
• Vi udvikler personalepolitikker hvor vi i høj grad tager hensyn til medarbejdernes arbejdsliv og familieliv. • Vi laver arbejdspladsvurderinger ( APV), og disse følges op af ændringer på maskiner og anlæg for at undgå medarbejderne kommer til skade. • Vi laver kemikaliesikkerhedsinstrukser / Arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) • Men, så længe der er nogen der bruger overtrædelse af reglerne som konkurrenceparameter, og som får lov til at gennemføre det, får vi ikke muligheden for at gøre arbejdet færdigt. • Så længe der er en indstilling blandt medarbejderne om, at sikkerhedsreglerne blot er til besvær får vi ikke muligheden for at gøre arbejdet færdigt. • Mange ingeniører ved for lidt om arbejdsmiljø, en ældre rapport fra IDA (offentliggjort i Ingeniøren nr. 19) viser, at 57 % af 441 ingeniører angiver at have indflydelse på andres arbejdsforhold. Samtidig viser rapporten, at 47 % af deltagerne ikke har modtaget undervisning i arbejdsmiljø under uddannelsen, og at 81 % af resten har maksimalt fået 50 timers undervisning, svarende til halvanden uge af den 3 – 5 år lange uddannelse - - - - - - Tankevækkende da disse ingeniører har stor indflydelse på andres velfærd.
Og hvor vil jeg så hen med alt dette??? • Jo, vi har haft en arbejdsmiljølov i rigtig mange år, men vi oplever stadig: • At der sker arbejdsulykker med alvorlig skade på medarbejdere eller død • At det koster rigtig mange penge for samfundet, at vi har disse arbejdsulykker • At det menneske der kommer til skade oplever et dramatisk fald i livskvalitet efter en alvorlig tilskadekomst med måske handikap i større eller mindre grad resten af livet • At mennesker i forskellige niveauer i samfundet lægger større vægt på den umiddelbare økonomi i et projekt / bygning eller lignende end faren for at nogen kommer til skade • Ubetænksomhed kan også være en skadevolder • At det stadig er utroligt vigtigt at vi arbejder for et bedre arbejdsmiljø og dermed også for færre arbejdsskader • Maskinmestre er nøglepersoner i utroligt mange virksomheder i denne sammenhæng
Spildevand og arbejdsmiljø

More Related Content

Spildevand og arbejdsmiljø

  • 1. Spildevand og Arbejdsmiljø Aksel Kirkeby Driftsleder Svendborg Spildevand A/S
  • 2. • Toilet i gården – Lort på fingrene / smitsomme sygdomme / børnedødelighed • Kortslutning mellem drikkevand og spildevand – Smitsomme sygdomme Epidemier o.s.v. • Omkring århundredeskiftet til 1900 startedes kloaksystemet i Danmark • Store fremskridt for folkesundheden • Flygt opfinder den dykkede pumpe i 1956 – Starten på spildevandsanlæg – Tekniske gevinster – Miljømæssige gevinster
  • 3. • Samtidig blev de første egentlige renseanlæg bygget • I midten af firserne kom den første Vandmiljøplan • Konsekvens = udbygning af kloaksystem og renseanlæg samt mange flere pumpestationer • Der er ved opbygning af renseanlæg taget store hensyn til arbejdsmiljøet, men de samme hensyn har meget svært ved at finde ud på pumpestationer • I 1962 kom det første stærkstrømsreglement (sådan hed det dengang) • I 1970 den første kommunesammenlægning fra 1386 til 275 kommuner • I 1975 kom den første Arbejdsmiljølov – er løbende revideret • § 33. Den, der leverer et projekt til et teknisk hjælpemiddel, et produktionsanlæg eller et bygge- eller anlægsarbejde, skal i projektet tage hensyn til sikkerhed og sundhed ved arbejdets udførelse og driften af det færdige byggeri eller anlæg m.v. Det samme gælder den, der på lignende måde rådgiver om arbejdsmiljømæssige forhold
  • 4. • I 1983: Bekendtgørelse nr. 473 om Kloakarbejde – er stadig gældende incl. tilføjelse i 1988 • I 1992 lovkrav om driftsledereksamen på renseanlæg, men ikke samme krav til leder på kloaksystemet. • I 1994 kom ”Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler ” (Allerede dengang krav om dansk brugsanvisning i §34) • I 1995 obligatorisk med CE-mærkning af maskiner, fra 1997 også elektriske produkter • I 1999 kom DS / EN 752 – 6 om pumpeanlæg (Krav til pumpestationers opbygning, f.eks.: Totale omkostninger, energiforbrug, drift og vedligehold, konsekvenser ved udfald, personalets sikkerhed og sundhed) • I 2003 kom AT’s vejledning om CE-mærkede maskiner • I 2008 kom DS / EN 752:2008 • Pr. 29. december 2009 nyt maskindirektiv (2006/42/EF) • Love og regulativer løbende revideret med nye krav • Der har således løbende været stillet en række krav til opbygningen af spildevandsanlæg og pumpestationer, men der er alligevel meget stor forskel på den standard pumpestationerne er opbygget på.
  • 5. • AT er en stærkt politisk styret virksomhed • Den er også styret af, at nye tiltag koster penge for nogen • F.eks. på spildevandsområdet er nr. 473 fra 1983 stadig gældende, men nogle paragraffer overhalet af nye regler – F.eks.:Stk. 3. Når dækslernes vægt overstiger 50 kg, skal dækslerne åbnes ved hjælp af tekniske hjælpemidler. Hvis vægten er på 50 kg og derunder, skal dækslerne åbnes ved hjælp af tekniske hjælpemidler, hvis dette er muligt. • Nye bestemmelser om tunge løft giver klart lavere grænser som skal overholdes i stedet for de gamle – Stk. 6. Det i stk. 5 nævnte hejseværk skal være typegodkendt af direktoratet for arbejdstilsynet. • Arbejdstilsynet godkender intet i dag, maskiner og apparater skal / kan CE – mærkes som er fabrikantens gennemgang af risikovurdering med efterfølgende overensstemmelseserklæring • Hvis der sker ulykker med apparatet, kan / vil fabrikanten blive gjort ansvarlig jvfr. Produktansvar • Der kommer ikke ny bekendtgørelse om kloakarbejde fordi: – Der er kun ca 3500 spildevandsarbejdere i Danmark – Ny bekendtgørelse vil være omfattende og dyr at frembringe – Den gamle er i nogen grad overhalet af nye regler, og den gamle glider så måske ud • Men – nr. 473 fra 1983 vil fortsat være gældende i mange år!
  • 6. • Bedre arbejdsmiljø ved renseanlæg efter den første vandmiljøplan – Der blev efterhånden taget store hensyn • Bedre arbejdsmiljø først ved at nå transportsystemet (ledninger og pumpestationer) med mere end 20 års forsinkelse • Vandsektorlovens krav om økonomiskde stramninger ”bomber” arbejdsmiljøet tilbage – Specielt hvis man ikke er opmærksom på muligheder for afskrivninger i stedet for straksafskrivninger • Mange gamle indretninger / bygværker o.s.v. skal være i funktion i mange år endnu på grund af meget store spildevandsanlæg • Spildevandsanlæggenes værdi er ofte på 1 – 2 mia kr. i nutidsværdi • Genanskaffelsesværdi 4 – 5 gange større • Det tager lang tid at renovere hele vejen igennem • Dette vil også være gældende mange andre steder i samfundet – Kraftværker – Forbrændingsanlæg – Hospitaler
  • 7. Nyt kontra drift • Kendte løsninger har måske gode tekniske egenskaber, så funktionen i systemet er god • Driftsudgifter måske høje p.g.a. nødvendigt mandskabsforbrug og / eller krav om særligt udstyr til løsning af arbejdsopgaver jvfr. AT’s regler • Hvis det tager 10 minutter at iføre sig sikkerhedsudstyr for at udføre 1 minuts arbejde, vil tiden man skal betale for arbejdet være 11 minutters arbejde! • Nødvendigt sikkerhedsudstyr koster også drift – • Handsker og masker til beskyttelse mod vira, bakterier og flagellater – • Gasmåler til H2S, eksplosive gasarter og ilt. – • Sikkerhedsvagt, afhængig af situationen 1 eller 2 ekstra mand – • Sikkerhedsseler – • sikkerhedsspil – • Overtræksdragter – • Åndedrætsbeskyttelse – • Alle disse ting skal jævnlig kontrolleres for sikker funktion • Hvis man tog hensyn til arbejdsmiljøet, kunne man måske (på lang sigt) spare en masse vedligeholdelses penge
  • 8. Pris kontra kvalitet • Alle mennesker kender udtrykket: – ”Du får hvad du betaler for” – ”Pris og kvalitet hænger sammen” • Trenden i samfundet er billigst muligt • Skal det være: – Billigst muligt uanset tekniske krav? – Billigst muligt med bedst mulig kvalitet? – Billigst muligt i drift? • Skal vore medarbejdere servicere, reparere og vedligeholde anlæg / maskiner uden skade på helbred? • Ansvaret for at overholde gældende lov ligger hos ledelse og medarbejdere i fællesskab – Men hvem skal kende loven? • Den der har ansvaret for andres helbred = Arbejdsgiveren! • Hvordan vil vi fortsat rekruttere medarbejdere til risikobetonede jobs?
  • 9. ”Det har vi ikke råd til” • Hvad er det vi ikke har råd til? • Har vi ikke råd til at overholde loven? • Hvem skal bestemme hvad vi ikke har råd til, rådgiveren eller den projekterende? • Fabrikanten af mere eller mindre smarte løsninger? • Entreprenøren? • Bygherren som henholdsvis betaler for anlægget og skal drive anlægget når det er færdigbygget? • Folketinget, som må formodes at kende den økonomiske konsekvens af at indføre en lov?
  • 10. Vi oplever stadig: • At fabrikanter præsenterer løsninger der primært tager hensyn til teknik, og at hensyn til arbejdsmiljøet er sekundært fordi prisen skal holdes i bund. • At leverandører der fremfører at man gerne vil levere kvalitetsløsninger der tager alle skyldige hensyn, men hvis det føres ud i livet tabes opgaven til konkurrenten der leverer til lavere pris. • At fabrikanter, leverandører, projekterende og rådgivere der reklamerer med, at medarbejderne i egen virksomhed har gode arbejdsforhold og at der er taget skyldige hensyn til arbejdsmiljøet • At løsninger der udbydes, og som andre virksomheders medarbejdere skal arbejde med, ikke tager de samme hensyn.
  • 11. Indkøb • Indkøbte maskiner og materiel skal jvfr. Det ny Maskindirektiv være CE – mærkede • Der findes stadig leverandører der reklamerer med, at deres varer er CE – godkendte • Der findes ingen CE – godkendelse!! • Nyt maskindirektiv 2006/42/EF gældende fra den 29. december 2009 – Kravene til brugsanvisningerne udvides væsentligt i det nye maskindirektiv. Det stiller udførlige krav til, hvilke punkter brugsanvisningen skal behandle, og hvordan de skal behandles.
  • 12. Licitationer • http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorel ser/p/sam-projekterendes-pligter-574.aspx – Kapitel 1 - Område og definitioner – Kapitel 2 - Den projekterendes pligter • § 6. Den projekterende af et bygge- og anlægsarbejde skal med sine angivelser i projektet sikre, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse og det gennemførte projekts vedligeholdelse. • bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder • http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorel ser/b/bygherrens-pligter-1416.aspx – PSS = Plan for Sikkerhed og Sundhed
  • 13. PSS • 1.en organisationsplan, • 2.en byggepladstegning, • 3.en tidsplan, • 4.en angivelse af færdselsområderne, • 5.en angivelse af de områder, hvor der vil blive udført arbejde af flere arbejdsgivere og deres ansatte, • 6.en angivelse af de fælles sikkerhedsforanstaltninger, der etableres i fællesområderne, • 7.en afgrænsning af de områder, hvor arbejdet medfører særlige risici, • 8.en procedure for løbende kontrol med installationer, sikkerhedsforanstaltninger og eventuelle særlige risici m.v., • 9.en angivelse af hvem, der forestår en eventuel planlagt løbende kontrol og samordning af beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner, • 10.specifikke foranstaltninger vedrørende evt. særligt farligt arbejde, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, jf. bilag 1.
  • 14. Entreprenørens pligter • På byggepladser hvor to eller flere arbejdsgivere samtidig er beskæftiget, uden at der samtidig vil være beskæftiget flere end 10 personer, skal den enkelte arbejdsgiver som led i samarbejdet om sikkerhed og sundhed aftale med de øvrige arbejdsgivere, hvorledes byggepladsen skal indrettes, således at arbejdet på byggepladsen til enhver tid kan foregå forsvarligt, og aftalen skal om nødvendigt løbende holdes ajour. • Den enkelte arbejdsgiver på byggepladsen skal sørge for, at de foranstaltninger for fællesområderne, som er aftalt med bygherren eller de andre arbejdsgivere, jf. bekendtgørelse om bygherrens pligter efter lov om arbejdsmiljø, iværksættes og vedligeholdes, samt føre et effektivt tilsyn hermed. • Hvis 1 arbejdsgiver ser uforsvarlige forhold ved en anden arbejdsgiver på en byggeplads, SKAL han påtale det!
  • 15. En række spørgsmål • Prøv at spørge, hvor mange der rent faktisk har læst arbejdsmiljøloven – Hvor mange har læst § 33 og 33 A • Husker vi selv at overholde § 33 når vi selv laver større eller mindre projekter? • Er vi så fokuserede på slutprisen, at arbejdsmiljøet lider under det? • Er det ikke så let at ”hive et gammelt projekt op af skuffen”, at vi / man glemmer at revurdere i forhold til kravene? • Skulle vi ikke engang imellem se fremad og prøve noget nyt?
  • 16. På trods af disse regler opleves stadig • At arbejdsmiljøregler overtrædes under arbejdets udførelse • At overtrædelse af reglerne bruges som konkurrenceparameter. • Arbejdet presses igennem • Kig på en hvilken som helst byggeplads, stilladsregler, stigeregler, afdækning af huller, nedgang i kloaksystemer for ”Lige at kigge eller måle” o.s.v.
  • 17. • At entreprenøren tilsyneladende ikke har indregnet sikkerhedsarbejdet i projektet ved afgivelse af pris ved licitation, og at sikkerhedsarbejdet derfor er prioriteret lavt. • At medarbejderne ofte ikke har den rigtige indstilling til sikkerhedsarbejdet, udtalelser som: ”Nu skal i passe på at sikkerhedsarbejdet ikke bliver så voldsomt at vi ikke kan udføre arbejdet” • En arbejdsleder siger: Det var godt at mine medarbejdere ikke var nogle tøsedrenge, ellers var det blevet meget dyrere at gennemføre.
  • 18. • Hvad er dét der gør, at medarbejderne ikke vil bruge det dyrt indkøbte sikkerhedsmateriel som skal bruges for at beskytte deres eget helbred? • Hvorfor tage en unødig risiko for at komme til skade på sin arbejdsplads? • Dette har jeg desværre endnu ikke kunnet give et fornuftigt svar på…
  • 20. • Vi udvikler personalepolitikker hvor vi i høj grad tager hensyn til medarbejdernes arbejdsliv og familieliv. • Vi laver arbejdspladsvurderinger ( APV), og disse følges op af ændringer på maskiner og anlæg for at undgå medarbejderne kommer til skade. • Vi laver kemikaliesikkerhedsinstrukser / Arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) • Men, så længe der er nogen der bruger overtrædelse af reglerne som konkurrenceparameter, og som får lov til at gennemføre det, får vi ikke muligheden for at gøre arbejdet færdigt. • Så længe der er en indstilling blandt medarbejderne om, at sikkerhedsreglerne blot er til besvær får vi ikke muligheden for at gøre arbejdet færdigt. • Mange ingeniører ved for lidt om arbejdsmiljø, en ældre rapport fra IDA (offentliggjort i Ingeniøren nr. 19) viser, at 57 % af 441 ingeniører angiver at have indflydelse på andres arbejdsforhold. Samtidig viser rapporten, at 47 % af deltagerne ikke har modtaget undervisning i arbejdsmiljø under uddannelsen, og at 81 % af resten har maksimalt fået 50 timers undervisning, svarende til halvanden uge af den 3 – 5 år lange uddannelse - - - - - - Tankevækkende da disse ingeniører har stor indflydelse på andres velfærd.
  • 21. Og hvor vil jeg så hen med alt dette??? • Jo, vi har haft en arbejdsmiljølov i rigtig mange år, men vi oplever stadig: • At der sker arbejdsulykker med alvorlig skade på medarbejdere eller død • At det koster rigtig mange penge for samfundet, at vi har disse arbejdsulykker • At det menneske der kommer til skade oplever et dramatisk fald i livskvalitet efter en alvorlig tilskadekomst med måske handikap i større eller mindre grad resten af livet • At mennesker i forskellige niveauer i samfundet lægger større vægt på den umiddelbare økonomi i et projekt / bygning eller lignende end faren for at nogen kommer til skade • Ubetænksomhed kan også være en skadevolder • At det stadig er utroligt vigtigt at vi arbejder for et bedre arbejdsmiljø og dermed også for færre arbejdsskader • Maskinmestre er nøglepersoner i utroligt mange virksomheder i denne sammenhæng