ݺߣ

ݺߣShare a Scribd company logo

Spils læringspotentiale - myter, faldgruber... og muligheder

•
•
Kjetil Sandvik
Kjetil Sandvik

Oplæg på Serious Games symposium, Copenhagens Health Initiative, May 16th 2017

1 of 28
Download to read offline
SPILS LÆRINGSPOTENTIALE – MYTER, FALDGRUBER… OG MULIGHEDER! Oplæg på Serious Game Symposium, Copenhagen Health Inititative, Tivoli Akademiet 16. maj 2017 Kjetil Sandvik, lektor, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Købehavns Universitet
Hvem er jeg • Spilforsker • Legeforsker • Legebarn • Lektor i medier og kommunikation ved Københavns Universitet Mig som HitmanMig som Professor Nukem
Hvad vi tror og håber Introduktion af spil i læringssituationer kan afhjælpe • den svigtende effekt traditionelle undervis- ningsformater har • at studerende er passive og pacificerede • at studerende er uengagerede • at studerende dropper ud af studiet…
Myter og faldgruber • Myter (pros & cons): – Spil i sig selv løser læringsproblemer og – udfordringer – Spil er kun for sjov (FUN!) og ikke egnet til pædagogiske formål • Den store faldgrube: just adding a game… – Uden at have overvejet hvordan læring i spil kan overføres til en mere fag-specifik læring eller generaliserbar læring
Kan spil formidle viden? • Hvad er viden? • Hvordan tilegner vi os viden? • Hvad tilegner vi os viden om, når vi spiller? • Hvad betyder spilgenren i den forbindelse?
Kilder til viden i computerspil • Manipulation af komplekse systemer • Indlevelse i fiktive karakterer • Gådeløsning • Samarbejde • Central udfordring: Integration af viden og gameplay
Myter og faldgruber • Myter (pros & cons): – Spil i sig selv løser læringsproblemer og – udfordringer – Spil er kun for sjov (FUN!) og ikke egnet til pædagogiske formål • Den store faldgrube: just adding a game… – Uden at have overvejet hvordan læring i spil kan overføres til en mere fag-specifik læring eller generaliserbar læring
Det store dyr i åbenbaringen: tranferability • The hard part is to identify the strong learning features of computer games in connection with educational practice and to determine how computer games facilitate learning in alternative ways compared to traditional teaching methods. • It has consistently been found that focusing on a medium in itself for providing better learning experiences is not that fruitful. • We should rather examine how the new medium connects important parts of education in new ways for example teaching style and student role. • One returning question in educational theory is the transfer of knowledge across contexts. • Transfer should not be conceived as automatic or unproblematic, but as depending on a variety of factors, most prominent the richness of the learning experience combined with the construction of supporting structures in and around the computer game. » Simon Egenfeldt-Nielsen: Beyond Edutainment. Exploring the educational potential of computer games, phd-afhandling 2005
Provokation • Sammenhæng mellem leg og læring er velkendt og veldokumenteret! • Når leg og spil alligevel fylder så lidt i videns- formidling (fx på museer) og i uddannelses- systemets pædagogikker fra folkeskolen og opefter (al leg efterlades i groft sagt i daginstitutionerne), så er dette… • FORDI VI HANDLER MOD BEDRE VIDENDE!
Leg og spils læringspotentiale • Leg og spil har et stort potentiale som læringsredskaber (Vygotski, Piaget: legen som ‘dannelses-motor’). • Der er gode pædagogiske og didaktiske grunde til at sætte den indlevelse og det engagement som spil- aktiviteter rummer i undervisningens tjeneste – i folkeskolen, gymnasieskolen og på universitetet akkurat som legen bør være pædagogisk kerneredskab og udgangspunkt også i forhold til opfyldelse af læringsmål. • Underudviklet praksis: nok findes der læringsspil, som anvendes i undervisningen, men disse er typisk eksotiske indslag i et undervisningsforløb og ikke noget, der udgør basis for selve forløbet og den måde det tilrettelægges på. • Fokus i min forskning: hvordan anvende spilelementer og spilformater som pædagogiske værktøjer i tilrettelæggelse og gennemførelse af kurser eller kursuselementer.
Leg og læring: grundantagelser • Hvis studerende skal lære noget, skal de gøre noget • Viden påføres eller overføres ikke gennem direkte instruktion (studerende er IKKE trivielle systemer – input = output) • Viden skabes gennem studerendes lærings- arbejde, dvs. læring er et resultat af de læringsfokuserede aktiviteter, studerende engagerer sig i • Det afgørende er altså, hvad studerende gør • Effektive lærings/vidensfokuserede formidlings- processer handler om hvordan deltagerne kan bringes til at arbejde/engagere sig i selve formidlings/læringsprocessen
Ekskurs: leg og spil i museumsformiding • Deltagende publikum: opgør med envejs-kommunikation: formidling som overførsel af information fra museet til museumsgæsten (the participatory museum) • Publikum får mulighed til at engagere sig og være i dialog med udstillingen og dens indhold og måske endda den måde som udstillingen er blevet til på (hvor vildt kan det være: børnene, skoleeleverne som (med)kuratorer…?). • Publikum er mere end blot modtagere som skal informeres og (ud)dannes: de får rollen som medspillere, som medskabere og deltagere i interaktive processer hvor fokus er på hvad fx kulturhistorie er for noget, hvordan vi har fået viden om den, hvad vi ved, hvad vi ikke ved, hvad vi gætter os til… – En legende tilgang til museumsformidling kan være at sætte sin viden og ekspertise på/i spil – Kan vi sætte forskningsprocesserne bag vores viden i spil…? – Kan vi have en legende formidling om det vi ved, det vi ikke ved og det vi gætter os til (kan den fede historie tilsættes: Russel Crow i Moesgaard Museums gladiator-udstillingen, Lara Croft i terrakotta-kriger udstillingen…?)
Videnskabelse som dramatisk fortælling Esbjerg Museum: Folket fra højene (2002) • Iscenesættelse af modstridende arkæ- ologiske teorier og hypoteser omkring enkeltgravskulturen (2800- 2400 f.v.t.): • Skyldes den invasion, ungdomsoprør eller blot kulturudveksling…? • Publikum zig-zag’ede sig vej gennem de tre videnspor som på en eventyrlig opdagelses- rejse… (lidt Indiana Jones- agtigt)
Udfordring At bevæge sig fra at: • kommunikere fikserede version, hierarkiske udvalg: ‘dette er hvad der er vigtigt!’ • Korrekthedskultur (Rane Willerslev) Mod at: • skabe muligheder for at relatere viden til deltagernes (elevernes, de studerendes) egne (hverdags)liv: ‘dette er noget som er vigtigt for mig!’
Hvorfor spil som undervisningsformat? • Spil engagerer • Spil aktiverer • Spil gør modtagere til deltagere • Spil engagerer potentielt alle vore sanser – og kroppen! • Spilbaserede undervisningsformater muliggør aktiv deltagelse: – læring som engageret handling  ansvar for egen læring – forskellige niveauer: spil som øvelse af allerede opnået viden/kunnen, spil som tilegnelse af viden/kunnen, spil som udvikling af måder at tilegne sig viden/kunnen på.
16 Engaging with our bodies Making of Harry Potter, Warner Bros. Studios, London
Life of the Dead, Moesgaard Museum Engaging with our bodies
The Evolution Stair, Moesgaard Museum Engaging with our bodies
Hvorfor spil som undervisningsformat? • Spil engagerer • Spil aktiverer • Spil gør modtagere til deltagere • Spil engagerer alle vore sanser – og kroppen! • Spilbaserede undervisningsformater muliggør aktiv deltagelse: – læring som engageret handling  ansvar for egen læring – forskellige niveauer: spil som øvelse af allerede opnået viden/kunnen, spil som tilegnelse af viden/kunnen, spil som udvikling af måder at tilegne sig viden/kunnen på.
LEG/SPIL SOM UNDERVIS- NINGSFORMAT - OM FORSKNINGSPROJEKTET ”SPIL- OG SCENARIOBASEREDE UNDERVISNINGSFORLØB”, KØBENHAVNS UNIVERSITET 2013-2016
Spil og læring i praksis • Overordnede perspektiver: – Formel og uformel læring: samspil mellem læringsaktivitet og spilaktivitet –Pædagogisk perspektiv: hvordan tænke undervisning som spilaktivitet –Fag: hvordan kan fagfeltet, dets teori og metoder tænkes som spil • Eksisterende eller særligt udviklede spil? –COTS: commercial games off the shelf (fx World of Warcraft som læringsværktøj) –Spil udviklet med henblik på læring (e-lærings spil) –Spil udviklet som del af undervisningstilrettelæggelse (”Spil og scenariebasered læringmoduler”) –Spiludvikling som del af undervisningen (når man er virkelig ambitiøs) •eksempel: Communication 2.0: kandidatkursus som rollespil hvor de studerende indtager roller som forskerkolleger i et forskningsprojekt inkl. konferencer, paper-proceedings etc.)
De tre projekter • Pig Practice: undersøgelse af svinebestand i form af ‘adventure spil’ (virtuel praktik) – Erstatning af manglende praktik (og tid) – Integreret i forløb med forelæsninger
De tre projekter • Virtual Patient: diagnosticering og behandling af patienter ved Dyrehospitalet (KU) i form af simulationsspil – Træning af konkret – og ensrettet – høj-risiko dyrlæge-praksis uden risiko for at ‘gøre vold mod levende dyr’ – Faglig introduktion samt feedback ligger udenfor selve spillet
De tre projekter • Pathways: blended learning- kursus i rådgivning indenfor landbrug i 3. verdenslande (Afrika) bestående af rollespil og computersimulation – Læring som mix mellem tilegnelse af konkret faktuel viden (hvordan forskellige faktorer spiller ind på dyrkning af jord, husdyrhold m.v.) og refleksiv forholden sig til forskellige økonomiske, samfundsmæssige, moralske dimensioner – Spil til øvelse af fakta og procedurer i kombination med spil til øvelse af ‘bløde’ værdier som holdninger, magtstrukturer etc. – Hele kurset tænkt som spil inkl. diverse former for fagligt input og supervision
Metodiske overvejelser • Spil som en øvelses-device i forhold til viden der er givet: de studerende spiller og får feedback • Spil som kun kan spilles hvis man selv henter viden: tilegnelse af viden som motiveret del af spillet (modsat: først lærer vi de grundlæggende ting, så bliver det sjovt) • Spil hvor underviseren er implementeret som ‘spilkarakter’: interaktion mellem underviser og studerende  læring går begge veje • Grundlæggende: hvad er i spillet, hvad er udenfor spillet  spillets sammenhæng med/integration i øvrige undervisning  anvendelse af videns-ressourcer undervejs/som del af spillet  anvendelse af faglig refleksion som del af spillet • Hvor vildt kan det blive: spil som ramme for en hel uddannelse  de studerende får rollen som fx veterinærer i en simuleret virkelighed, hvor de skal udføre bestemte opgaver og må tilegne sig viden/kunnen for at blive i stand til…? (games against drop-out rates)
Udfordringer Forholdet mellem viden/kunnen i spil og i undervisning: • et spil fordrer altid viden/kunnen i forhold til at kunne spille spillet (forståelse af gameplay/interface/gamemechanics, logisk tænkning, øje-hånd koordinering, opgaveløsning etc.) – og her trækker man typisk på generel viden om at spille. – Spilbaseret undervisning må forbinde den viden/kunnen som er nødvendigt for at spille spillet med viden/kunnen som også er af faglig • Spil som fornøjelse – intention eller added bonus: – Spilbaseret undervisning har mulighed for at facilitere anden læring end det der er snævert knyttet til de faglige mål: motivation, glæde, fællesskab, samarbejde – Mulighed for at introducere motiverende og engagerende elementer: tidspres, uforudsete hændelser, at udfordre hinanden, forskellige vanskelighedsgrader, forskellige spilmodi
Opsummering Og hvad kan I så bruge dette til? • Pointen er ikke nødvendigvis at nu skal det hele være ’spillificeret’ • Men der ligger vigtige principper i spillets handlings- og appelstrukturer som kan anvendes i læringskontekster: • Interaktion (skabe mulighed for dialog), deltagelse (skabe handlingsrum og læringsrum), medskabelse (give den lærende mulighed for selv at bidrage: læring som konstruktion, som samarbejde…) • MEN! Det kræver at spil er indtænkt i selve didaktikken, i den konkrete læringssituation og i de overordnede læringsmål – og ikke blot et quick fix eller bonus element! • Dette kan gøres i forskelligt omfang og med forskellig intensitet – og det kan gøres ret vildt… ”Skolen! The Game”
28

More Related Content

Spils læringspotentiale - myter, faldgruber... og muligheder

  • 1. SPILS LÆRINGSPOTENTIALE – MYTER, FALDGRUBER… OG MULIGHEDER! Oplæg på Serious Game Symposium, Copenhagen Health Inititative, Tivoli Akademiet 16. maj 2017 Kjetil Sandvik, lektor, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Købehavns Universitet
  • 2. Hvem er jeg • Spilforsker • Legeforsker • Legebarn • Lektor i medier og kommunikation ved Københavns Universitet Mig som HitmanMig som Professor Nukem
  • 3. Hvad vi tror og håber Introduktion af spil i læringssituationer kan afhjælpe • den svigtende effekt traditionelle undervis- ningsformater har • at studerende er passive og pacificerede • at studerende er uengagerede • at studerende dropper ud af studiet…
  • 4. Myter og faldgruber • Myter (pros & cons): – Spil i sig selv løser læringsproblemer og – udfordringer – Spil er kun for sjov (FUN!) og ikke egnet til pædagogiske formål • Den store faldgrube: just adding a game… – Uden at have overvejet hvordan læring i spil kan overføres til en mere fag-specifik læring eller generaliserbar læring
  • 5. Kan spil formidle viden? • Hvad er viden? • Hvordan tilegner vi os viden? • Hvad tilegner vi os viden om, når vi spiller? • Hvad betyder spilgenren i den forbindelse?
  • 6. Kilder til viden i computerspil • Manipulation af komplekse systemer • Indlevelse i fiktive karakterer • Gådeløsning • Samarbejde • Central udfordring: Integration af viden og gameplay
  • 7. Myter og faldgruber • Myter (pros & cons): – Spil i sig selv løser læringsproblemer og – udfordringer – Spil er kun for sjov (FUN!) og ikke egnet til pædagogiske formål • Den store faldgrube: just adding a game… – Uden at have overvejet hvordan læring i spil kan overføres til en mere fag-specifik læring eller generaliserbar læring
  • 8. Det store dyr i åbenbaringen: tranferability • The hard part is to identify the strong learning features of computer games in connection with educational practice and to determine how computer games facilitate learning in alternative ways compared to traditional teaching methods. • It has consistently been found that focusing on a medium in itself for providing better learning experiences is not that fruitful. • We should rather examine how the new medium connects important parts of education in new ways for example teaching style and student role. • One returning question in educational theory is the transfer of knowledge across contexts. • Transfer should not be conceived as automatic or unproblematic, but as depending on a variety of factors, most prominent the richness of the learning experience combined with the construction of supporting structures in and around the computer game. » Simon Egenfeldt-Nielsen: Beyond Edutainment. Exploring the educational potential of computer games, phd-afhandling 2005
  • 9. Provokation • Sammenhæng mellem leg og læring er velkendt og veldokumenteret! • Når leg og spil alligevel fylder så lidt i videns- formidling (fx på museer) og i uddannelses- systemets pædagogikker fra folkeskolen og opefter (al leg efterlades i groft sagt i daginstitutionerne), så er dette… • FORDI VI HANDLER MOD BEDRE VIDENDE!
  • 10. Leg og spils læringspotentiale • Leg og spil har et stort potentiale som læringsredskaber (Vygotski, Piaget: legen som ‘dannelses-motor’). • Der er gode pædagogiske og didaktiske grunde til at sætte den indlevelse og det engagement som spil- aktiviteter rummer i undervisningens tjeneste – i folkeskolen, gymnasieskolen og på universitetet akkurat som legen bør være pædagogisk kerneredskab og udgangspunkt også i forhold til opfyldelse af læringsmål. • Underudviklet praksis: nok findes der læringsspil, som anvendes i undervisningen, men disse er typisk eksotiske indslag i et undervisningsforløb og ikke noget, der udgør basis for selve forløbet og den måde det tilrettelægges på. • Fokus i min forskning: hvordan anvende spilelementer og spilformater som pædagogiske værktøjer i tilrettelæggelse og gennemførelse af kurser eller kursuselementer.
  • 11. Leg og læring: grundantagelser • Hvis studerende skal lære noget, skal de gøre noget • Viden påføres eller overføres ikke gennem direkte instruktion (studerende er IKKE trivielle systemer – input = output) • Viden skabes gennem studerendes lærings- arbejde, dvs. læring er et resultat af de læringsfokuserede aktiviteter, studerende engagerer sig i • Det afgørende er altså, hvad studerende gør • Effektive lærings/vidensfokuserede formidlings- processer handler om hvordan deltagerne kan bringes til at arbejde/engagere sig i selve formidlings/læringsprocessen
  • 12. Ekskurs: leg og spil i museumsformiding • Deltagende publikum: opgør med envejs-kommunikation: formidling som overførsel af information fra museet til museumsgæsten (the participatory museum) • Publikum får mulighed til at engagere sig og være i dialog med udstillingen og dens indhold og måske endda den måde som udstillingen er blevet til på (hvor vildt kan det være: børnene, skoleeleverne som (med)kuratorer…?). • Publikum er mere end blot modtagere som skal informeres og (ud)dannes: de får rollen som medspillere, som medskabere og deltagere i interaktive processer hvor fokus er på hvad fx kulturhistorie er for noget, hvordan vi har fået viden om den, hvad vi ved, hvad vi ikke ved, hvad vi gætter os til… – En legende tilgang til museumsformidling kan være at sætte sin viden og ekspertise på/i spil – Kan vi sætte forskningsprocesserne bag vores viden i spil…? – Kan vi have en legende formidling om det vi ved, det vi ikke ved og det vi gætter os til (kan den fede historie tilsættes: Russel Crow i Moesgaard Museums gladiator-udstillingen, Lara Croft i terrakotta-kriger udstillingen…?)
  • 13. Videnskabelse som dramatisk fortælling Esbjerg Museum: Folket fra højene (2002) • Iscenesættelse af modstridende arkæ- ologiske teorier og hypoteser omkring enkeltgravskulturen (2800- 2400 f.v.t.): • Skyldes den invasion, ungdomsoprør eller blot kulturudveksling…? • Publikum zig-zag’ede sig vej gennem de tre videnspor som på en eventyrlig opdagelses- rejse… (lidt Indiana Jones- agtigt)
  • 14. Udfordring At bevæge sig fra at: • kommunikere fikserede version, hierarkiske udvalg: ‘dette er hvad der er vigtigt!’ • Korrekthedskultur (Rane Willerslev) Mod at: • skabe muligheder for at relatere viden til deltagernes (elevernes, de studerendes) egne (hverdags)liv: ‘dette er noget som er vigtigt for mig!’
  • 15. Hvorfor spil som undervisningsformat? • Spil engagerer • Spil aktiverer • Spil gør modtagere til deltagere • Spil engagerer potentielt alle vore sanser – og kroppen! • Spilbaserede undervisningsformater muliggør aktiv deltagelse: – læring som engageret handling  ansvar for egen læring – forskellige niveauer: spil som øvelse af allerede opnået viden/kunnen, spil som tilegnelse af viden/kunnen, spil som udvikling af måder at tilegne sig viden/kunnen på.
  • 16. 16 Engaging with our bodies Making of Harry Potter, Warner Bros. Studios, London
  • 17. Life of the Dead, Moesgaard Museum Engaging with our bodies
  • 18. The Evolution Stair, Moesgaard Museum Engaging with our bodies
  • 19. Hvorfor spil som undervisningsformat? • Spil engagerer • Spil aktiverer • Spil gør modtagere til deltagere • Spil engagerer alle vore sanser – og kroppen! • Spilbaserede undervisningsformater muliggør aktiv deltagelse: – læring som engageret handling  ansvar for egen læring – forskellige niveauer: spil som øvelse af allerede opnået viden/kunnen, spil som tilegnelse af viden/kunnen, spil som udvikling af måder at tilegne sig viden/kunnen på.
  • 20. LEG/SPIL SOM UNDERVIS- NINGSFORMAT - OM FORSKNINGSPROJEKTET ”SPIL- OG SCENARIOBASEREDE UNDERVISNINGSFORLØB”, KØBENHAVNS UNIVERSITET 2013-2016
  • 21. Spil og læring i praksis • Overordnede perspektiver: – Formel og uformel læring: samspil mellem læringsaktivitet og spilaktivitet –Pædagogisk perspektiv: hvordan tænke undervisning som spilaktivitet –Fag: hvordan kan fagfeltet, dets teori og metoder tænkes som spil • Eksisterende eller særligt udviklede spil? –COTS: commercial games off the shelf (fx World of Warcraft som læringsværktøj) –Spil udviklet med henblik på læring (e-lærings spil) –Spil udviklet som del af undervisningstilrettelæggelse (”Spil og scenariebasered læringmoduler”) –Spiludvikling som del af undervisningen (når man er virkelig ambitiøs) •eksempel: Communication 2.0: kandidatkursus som rollespil hvor de studerende indtager roller som forskerkolleger i et forskningsprojekt inkl. konferencer, paper-proceedings etc.)
  • 22. De tre projekter • Pig Practice: undersøgelse af svinebestand i form af ‘adventure spil’ (virtuel praktik) – Erstatning af manglende praktik (og tid) – Integreret i forløb med forelæsninger
  • 23. De tre projekter • Virtual Patient: diagnosticering og behandling af patienter ved Dyrehospitalet (KU) i form af simulationsspil – Træning af konkret – og ensrettet – høj-risiko dyrlæge-praksis uden risiko for at ‘gøre vold mod levende dyr’ – Faglig introduktion samt feedback ligger udenfor selve spillet
  • 24. De tre projekter • Pathways: blended learning- kursus i rådgivning indenfor landbrug i 3. verdenslande (Afrika) bestående af rollespil og computersimulation – Læring som mix mellem tilegnelse af konkret faktuel viden (hvordan forskellige faktorer spiller ind på dyrkning af jord, husdyrhold m.v.) og refleksiv forholden sig til forskellige økonomiske, samfundsmæssige, moralske dimensioner – Spil til øvelse af fakta og procedurer i kombination med spil til øvelse af ‘bløde’ værdier som holdninger, magtstrukturer etc. – Hele kurset tænkt som spil inkl. diverse former for fagligt input og supervision
  • 25. Metodiske overvejelser • Spil som en øvelses-device i forhold til viden der er givet: de studerende spiller og får feedback • Spil som kun kan spilles hvis man selv henter viden: tilegnelse af viden som motiveret del af spillet (modsat: først lærer vi de grundlæggende ting, så bliver det sjovt) • Spil hvor underviseren er implementeret som ‘spilkarakter’: interaktion mellem underviser og studerende  læring går begge veje • Grundlæggende: hvad er i spillet, hvad er udenfor spillet  spillets sammenhæng med/integration i øvrige undervisning  anvendelse af videns-ressourcer undervejs/som del af spillet  anvendelse af faglig refleksion som del af spillet • Hvor vildt kan det blive: spil som ramme for en hel uddannelse  de studerende får rollen som fx veterinærer i en simuleret virkelighed, hvor de skal udføre bestemte opgaver og må tilegne sig viden/kunnen for at blive i stand til…? (games against drop-out rates)
  • 26. Udfordringer Forholdet mellem viden/kunnen i spil og i undervisning: • et spil fordrer altid viden/kunnen i forhold til at kunne spille spillet (forståelse af gameplay/interface/gamemechanics, logisk tænkning, øje-hånd koordinering, opgaveløsning etc.) – og her trækker man typisk på generel viden om at spille. – Spilbaseret undervisning må forbinde den viden/kunnen som er nødvendigt for at spille spillet med viden/kunnen som også er af faglig • Spil som fornøjelse – intention eller added bonus: – Spilbaseret undervisning har mulighed for at facilitere anden læring end det der er snævert knyttet til de faglige mål: motivation, glæde, fællesskab, samarbejde – Mulighed for at introducere motiverende og engagerende elementer: tidspres, uforudsete hændelser, at udfordre hinanden, forskellige vanskelighedsgrader, forskellige spilmodi
  • 27. Opsummering Og hvad kan I så bruge dette til? • Pointen er ikke nødvendigvis at nu skal det hele være ’spillificeret’ • Men der ligger vigtige principper i spillets handlings- og appelstrukturer som kan anvendes i læringskontekster: • Interaktion (skabe mulighed for dialog), deltagelse (skabe handlingsrum og læringsrum), medskabelse (give den lærende mulighed for selv at bidrage: læring som konstruktion, som samarbejde…) • MEN! Det kræver at spil er indtænkt i selve didaktikken, i den konkrete læringssituation og i de overordnede læringsmål – og ikke blot et quick fix eller bonus element! • Dette kan gøres i forskelligt omfang og med forskellig intensitet – og det kan gøres ret vildt… ”Skolen! The Game”
  • 28. 28