際際滷

際際滷Share a Scribd company logo

StuDIY Workshop - Akademisk sprog

Download as PPTX, PDF
Rikke Gottfredsen
Rikke Gottfredsen
1 of 38
Downloaded 15 times
StuDIY Akademisk sprog Velkommen! Du skal gerne bruge GoogleDrive p奪 din labtop efter f淡rste pause, s奪 hvis ikke din mail er en gmail, skal du oprette en s奪dan p奪 google.com Har du ikke labtop med (eller foretr脱kker at arbejde p奪 papir) s奪 har jeg ogs奪 papir-version med... Dagens slides kan downloades fra: xx v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
StuDIY Akademisk sprog StuDIY - akademisk argumentation Lynopl脱g d. 04.02.14, kl. 14:15-15:00 Workshop d. 12.02.14, kl. 9:15-12:00 StuDY synopsis Lynopl脱g d. 24.03.14, kl. 14:15-15:00 Workshop d. 09.04.14, kl. 9:15-12:00 StuDIY - akademisk sprog Lynopl脱g d. 06.02.14, kl. 14:15-15:00 Workshop d. 13.02.14, kl. 9:15-12:00 StuDIY feedback Lynopl脱g d. 08.04.14, kl. 14:15-15:00 Workshop d. 29.04.14, kl. 9:15-12:00 StuDIY - problemformulering Lynopl脱g d. 20.02.14, kl. 14:15-15:00 Workshop d. 05.03.14, kl. 9:15-12:00 StuDIY - mundtlig akademisk fremstilling Lynopl脱g d. 30.04.14, kl. 14:15-15:00 Workshop d. 14.05.14, kl. 10:30-14:30 StuDIY analyse Lynopl脱g d. 04.03.14, kl. 14:15-15:00 Workshop d. 18.03.14, kl. 9:15-12:00 Til- og framelding: Studerende.au.dk/arts/studiy
- Program Omtrentlige tider og centrale emner 09:15-10:00 10:15-11:15 11:30-12:00 Evt. kun slides Genrekrav og film Opl脱g, plenum 6 krav til produkttekster GoogleDrive installation Opl脱g, 2/2-opgave og plenum Blooms taksonomi i din opgave Opl脱g og opgave Hvad sprog og ord g淡r Metakommunikation
- M奪ske har du h淡rt at... Hyppige underviserkommentarer Du skriver for personligt/privat Du skriver for abstrakt (med nominaliseringer og passiv) Du skriver for talesprogsagtigt Du skriver for t脱t p奪 dine kilders sprog Du skriver for journalistisk Du skriver for usammenh脱ngende Du skriver for indforst奪et Du har for mange sprogfejl
- Genrekrav Fiiiiilm! http://www.youtube.com/watch?v=Mk0U7RBXC1k
- Aktivitet Bedste akademiske sprog a eller b? a) Et vigtigt begrebspar omhandler de to m奪der en bevidsthed kan vende. Den kan v脱re enten introvert eller ekstrovert. N奪r den er introvert, er den rettet indad mod erindringen og hukommelsen. N奪r den er ekstrovert, er den rettet udad og sanser, handler og evaluerer det umiddelbart n脱re. Chafe benytter tre lingvistiske kategorier til at vise de to forskellige m奪ders kendetegn: kontinuitet, detaljer og deiksis (Chafe, 1994, s. 228-230). b) I det socialanalytiske vokabular interpreteres erfaring som erfaringen af den h脱ndelse hvor der sker et brud med gemenheden (Hammersh淡j, 2003, s. 260). Erfaring er s奪ledes tabserfaring idet man taber gemenheden i kraft af konflikt, men netop i artikulationen installerer en ny gemenhed artikuleret som almenhed eller f脱lleshed. (Kilde: Skov, 2007)
- DIY Test selv dit akademiske sprog Skrivekonsulent Signe Skov p奪 K淡benhavns Universitet har lavet to netbaserede sprogtest: Sprogtest I og II. Med dem kan du blive klogere p奪 hvad det vil sige at skrive akademisk, og teste dine akademiske skrivef脱rdigheder. Du finder et link p奪 http://hum.ku.dk/uddannelser/vejledning/sprogtest/
- Hav styr p奪 genren En definition Dokumentation ... af en unders淡gelse ... af 辿t fagligt relevant problem ... I fagets (eller tilgr脱nsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder ... med det form奪l at overbevise ... fagf脱ller ... om rigtigheden af unders淡gelsens resultater og konklusion ... i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursf脱llesskab. (Kilde: Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s. 21)
- Skeln mellem teksttyper T脱nketekst skriverorienteret brainstorming, mindmapping, hurtigskrivning. Kladdetekst responsorienteret, relativt sammenh脱ngende r脱sonnementer. Produkttekst l脱serorienteret, bed淡mmelsesklar tekst. (Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s.322-323)
- Pause og GoogleDrive installering
- 6 krav til produkttekster Produkttekstsproget skal v脱re 1. Pr脱cist, entydigt og efterf淡lgeligt 2. Objektivt 3. Sammenh脱ngende 4. konomisk udt淡mmende 5. Klart 6. Korrekt
- 6 krav Produkttekstsproget skal v脱re 1. Pr脱cist, entydigt og efterf淡lgeligt 2. Objektivt 3. Sammenh脱ngende 4. konomisk udt淡mmende 5. Klart 6. Korrekt (Kilde: Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s. 324-325)
- 1. Pr脱cist, entydigt, efterf淡lgeligt sprog Brug henvisninger, definitioner, samme ord for ting Hav bel脱g for dine p奪stande (fx faglige autoriteters udsagn, andres unders淡gelser, egne unders淡gelser) Brug videnskabelig metakommunikation Brug fagudtryk, fagterminologi Undg奪 generaliseringer, un淡dige abstraktioner, klicheer, billedsprog og talesprog. Brug akademiske fremstillingsformer (redeg淡re, analysere, diskutere, vurdere) (Kilde: Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s. 324-325)
- Opgave p奪 tid: Mand g奪r med hund Skriv sammen to og to: Ret nu i teksten mand g奪r med hund, s奪 teksten bliver akademisk Du m奪 KUN rette ift. pointerne det netop gennemg奪ede slide - dvs. du m奪 ikke rette fx. Stave- eller sprogfejl endnu medmindre du skriver ordet helt ud af s脱tningen Du m奪 gerne tilf淡je, s奪 teksten bliver mere akademisk, men ikke skrive opgavens fokus og pointe ud Vi samler op i plenum
- 2. Objektivt sprog Undg奪 v脱rdiladede udtryk, vurderende udtryk uden faglig dokumentation samt agiterende vendinger. Undg奪 uvidenskabelige fremstillingsformer (fx nedg淡re, lovprise, popularisere) Undg奪 sproglig afsmitning fra dine kilder (Kilde: Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s. 324-325)
- 3. Sammenh脱ngende sprog Skriv med et fokus, et tema, en ting ad gangen, skriv pointestyret Skriv med progression (kendt f淡r ukendt, konkret f淡r abstrakt, introduc辿r nye temaer og begreber) Brug argumentationsord og strukturmark淡rer (derfor, fordi, ogs奪, herefter, dels, for det f淡rste) (Kilde: Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s. 324-325)
- 4. konomisk udt淡mmende sprog Undg奪 irrelevant information (fyldord, gentagelser, breddeviden, opvarmningstekst) Pr脱sent辿r al relevant information (undg奪 indforst奪ethed, suspense eller at forholde informationer for at opbygge sp脱nding) (Kilde: Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s. 324-325)
- 5. Klart sprog Lad grundled og udsagnsled komme inden for de f淡rste 5-6 ord Undg奪 lange s脱tninger over 20-25 ord Brug jeg og aktivformen af verberne n奪r det er dig der g淡r noget i opgaverne Undg奪 un淡dige nominaliseringer (fx demonstration i stedet for x demonstrerer y Brug tekstlig metakommunikation i rimeligt omfang (hvordan din tekst er bygget op og hvorfor) (Kilde: Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s. 324-325)
- 6. Korrekt sprog Overhold dansk retskrivning (tegns脱tning, forkortelser, et eller flere ord) (Se, s淡g og tr脱n p奪 sproget.dk) (Kilde: Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s. 324-325)
- Blooms taksonomi Akademisk 岳姻温沿沿艶岳姻脱稼庄稼乙
- Print: Blooms taksonomi Brug trappen i l淡bet af din opgave og i din studietid Kompleks VIDE Beskrive Redeg淡re for Tilegne sig Identificere N脱vne Definere Gengive Genkende Simpel Konkret FORST Forklare Formulere Illustrere/te gne Fortolke Beregne Opstille Beskrive med egne ord ANVENDE Anvende V脱lge L淡se Skelne Afpr淡ve Behandle ANALYSERE Sammenligne Skelne Sammenholde Finde Uddrage Udv脱lge Udlede Analysere Opdage SYNTESE Samle Kombinere Producere Skabe/desi gne ndre Planl脱gge VURDERE Afg淡re Kontrollere Bed淡mme Kritisere Diskutere Overveje Forsvare Abstrakt
- Opgave: Skriv selv og f奪 feedback Pr淡v nu at skrive et forslag, hvor du f奪r alle trin i Blooms taksonomi ind i: Indledning/introduktion i din egen opgave Eller Mand g奪r med hund, som den ser ud, nu Skriv den gerne i GoogleDrive og aftal gerne feedback (inkl. tidspunkt for feedback/kommentarer) med din skrivemakker fra f淡r
- Hvad sprog og ord g淡r
- Hvad g淡r sproget Sproget st淡tter den videnskabelige tekst i at: 1. Unders淡ge et fagligt problem, ideelt set med det form奪l at skabe ny viden 2. Bruge fagets teorier, begreber og metoder til at analysere, forklare, fortolke, vurdere osv. 3. Dokumentere b奪de informationer, kilder, unders淡gelsesforl淡b, r脱sonnement 4. Argumentere dvs. v脱re entydig og pr脱cis s奪 fremstillingen er efterf淡lgelig for en l脱ser (Kilde: Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s. 325)
- 1. Unders淡geord Viser at der foreg奪r bearbejdelse og analyse af et materiale. De viser skriveren som aktiv unders淡ger i teksten. Det kan v脱re et eksplicit jeg eller underforst奪et i fremstillingsformerne: v脱lge, afgr脱nse, konkludere. De er de videnskabelige fremstillingsformer: analysere, fortolke, kombinere, karakterisere, kategorisere med flere. (Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s. 326)
- 2. Vidensbrugeord Viser at fagets teorier og metoder bruges til at unders淡ge med, og hvordan de bruges. De er begreber fra fagets teorier og metoder: redskabsord De er videnskabelig metakommunikation der viser hvordan skriveren v脱lger og bruger teorier og metoder m奪lrettet. (Jeg vil analysere X for at Y, Inddragelsen af X begrundes med Y) (Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s. 326)
- 3. Dokumentereord Viser entydigt hvad der unders淡ges, med hvad og hvordan De definerer og pr脱ciserer, fx det vil sige De viser sammenh脱ng, r脱sonnement og argumentation, fx s奪ledes at, derfor, argumentet for det er De fordeler ansvaret for udsagnene i teksten, fx med referencer der tydeligt markerer kildeudsagn (Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s. 326)
- 4. Argumentation Argumentationen i akademiske opgave adskiller sig fra genrer som fx det personlige essay, der henter dokumentation for sine p奪stande i skriverens f淡lelser og holdninger og l脱rebogen, der formidler faktuel viden og ikke beh淡ver at argumentere for sine p奪stande. Den akademiske opgave skal t脱nkes som 辿t sammenh脱ngende argument, hvor man ved hj脱lp af fx bel脱g, hjemmel og gendrivelse kvalificerer de indsigter og praksisser, man tilbyder det faglige felt i sin konklusion. Se evt. Screencast om Akademisk argumentation, her: http://bit.ly/19nmGv2
- No go! Hvad der ikke h淡rer hjemme i en videnskabelig opgave Subjektivt vurderende fremstillingsformer uden dokumentation og argumentation, fx jeg tror/mener/formoder/p奪st奪r osv. uden fordi Holdningsord, ord med vurderende bibetydninger uden dokumentation og argumentation, fx velgennemf淡rt, glimrende Billedlige ord og metaforer som ikke er definerede, fx vild med, dansende stil Tvetydige, fortolkelige ord og vendinger, fx lyst til at g奪 fremad P奪dutterord, dvs. ord som till脱gger l脱seren en holdning eller stillingtagen, fx naturligvis, jo Forskellige ord og begreber for det samme indhold (Kilde: Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s.326-27)
- Manglende pr脱cision ...er: N奪r personerne (skriveren eller akt淡rerne) i teksten gemmer sig bag passivkonstruktioner (analyseres), man-formuleringer, flertalsformer (alle, b淡rn, nogle), overbegreber (mennesket, klienten) N奪r skriverens handlinger i teksten er vage: Jeg vil indkredse/belyse/ber淡re/komme ind p奪 N奪r der bruges store, brede begreber uden konkretiseringer, fx kommunikation, diskurs, litteraturforst奪else, p脱dagogisk N奪r informationerne devalueres med gummiord, fx tilstr脱kkelig, oftest, i rimeligt omfang (Kilde: Bearbejdet fra Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s. 327)
- Metakommunikation
- Metakommunikation Tekstlig Fort脱ller hvordan opgaven er bygget op og hvorfor Udtrykker fremstillingsformer og hensigter Sammenk脱der afsnit og kapitler Sammenfatter forudg奪ende tekst og introducerer kommende Viser hvordan informationerne passer ind i tekstens samlede mening (Kilde: Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s.334-35)
- Metakommunikation Skriv metakommunikativt Introduc辿r og udpeg hvad der er i fokus Meddel og begrund hvordan du bruger kilder og teorier (fremstillingsformen) N脱vn om det er dig eller kilderne der taler Lav overgange Vis frem og tilbage Sammenk脱d afsnit Vis emneskift Marker niveau (over- og underkategori) og r脱kkef淡lge N脱vn informationernes funktion og status i teksten (Kilde: Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s.333)
- Det akademiske jeg Sp淡rg altid din vejleder! Tager ansvar for og begrunder sin sammenstilling af materiale, teori og metoder Undg奪r stilistisk afsmitning fra kilder og teorier og evner at h脱ve sig over de pr脱senterede positioner Bruger passivkonstruktioner for at fremh脱ve generelle fremgangsm奪der Bruger aktive verber og jeg for at skrive om de sproghandlinger, det har foretaget i forbindelse med sin unders淡gelse (Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray J淡rgensen 2012, s. 244-45)
- Det akademiske sprog Videnskabeligt, klart og korrekt Det faglige indhold v脱gter mest i akademiske opgaver. Derfor er det altid en god id辿 at orientere sig om de specifikke krav, der g淡r sig g脱ldende p奪 dit fag. Kend din studieordning, l脱s best奪ede opgaver fra faget, sp淡rg din vejleder. Sproget er dog medskaber af det faglige indhold, og med det signalerer man, hvad det er for en faglighed man besidder. Derfor b淡r det akademiske sprog v脱re: Videnskabeligt - og ikke n淡dvendigvis varieret, smukt eller appetitv脱kkende. Klart - og ikke n淡dvendigvis sv脱rt. Korrekt - i overensstemmelse med reglerne for dansk retskrivning. (Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s.324-25)
- Mere om akademisk sprog p奪 http://studiemetro.au.dk/
- Resurser Gottfredsen, Rikke (2013): Akademisk argumentation http://bit.ly/19nmGv2 Grammatip.dk Rienecker, Lotte; Stray J淡rgensen, Peter (2012): Den gode opgave. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur Skov, Signe (2007): Sprogtest I og II. http://hum.ku.dk/uddannelser/vejledning/sprogtest/ Stray J淡rgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2011): Specielt om specialer. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur Studiemetro.au
StuDIY Akademisk sprog Tak for nu! Evalueringssurvey sendes til jer pr. mail, nu, og igen om tre m奪neder STOR TAK for jeres svar Dagens slides kan downloades fra: xx v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

More Related Content

StuDIY Workshop - Akademisk sprog

  • 1. StuDIY Akademisk sprog Velkommen! Du skal gerne bruge GoogleDrive p奪 din labtop efter f淡rste pause, s奪 hvis ikke din mail er en gmail, skal du oprette en s奪dan p奪 google.com Har du ikke labtop med (eller foretr脱kker at arbejde p奪 papir) s奪 har jeg ogs奪 papir-version med... Dagens slides kan downloades fra: xx v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
  • 2. StuDIY Akademisk sprog StuDIY - akademisk argumentation Lynopl脱g d. 04.02.14, kl. 14:15-15:00 Workshop d. 12.02.14, kl. 9:15-12:00 StuDY synopsis Lynopl脱g d. 24.03.14, kl. 14:15-15:00 Workshop d. 09.04.14, kl. 9:15-12:00 StuDIY - akademisk sprog Lynopl脱g d. 06.02.14, kl. 14:15-15:00 Workshop d. 13.02.14, kl. 9:15-12:00 StuDIY feedback Lynopl脱g d. 08.04.14, kl. 14:15-15:00 Workshop d. 29.04.14, kl. 9:15-12:00 StuDIY - problemformulering Lynopl脱g d. 20.02.14, kl. 14:15-15:00 Workshop d. 05.03.14, kl. 9:15-12:00 StuDIY - mundtlig akademisk fremstilling Lynopl脱g d. 30.04.14, kl. 14:15-15:00 Workshop d. 14.05.14, kl. 10:30-14:30 StuDIY analyse Lynopl脱g d. 04.03.14, kl. 14:15-15:00 Workshop d. 18.03.14, kl. 9:15-12:00 Til- og framelding: Studerende.au.dk/arts/studiy
  • 3. - Program Omtrentlige tider og centrale emner 09:15-10:00 10:15-11:15 11:30-12:00 Evt. kun slides Genrekrav og film Opl脱g, plenum 6 krav til produkttekster GoogleDrive installation Opl脱g, 2/2-opgave og plenum Blooms taksonomi i din opgave Opl脱g og opgave Hvad sprog og ord g淡r Metakommunikation
  • 4. - M奪ske har du h淡rt at... Hyppige underviserkommentarer Du skriver for personligt/privat Du skriver for abstrakt (med nominaliseringer og passiv) Du skriver for talesprogsagtigt Du skriver for t脱t p奪 dine kilders sprog Du skriver for journalistisk Du skriver for usammenh脱ngende Du skriver for indforst奪et Du har for mange sprogfejl
  • 6. - Aktivitet Bedste akademiske sprog a eller b? a) Et vigtigt begrebspar omhandler de to m奪der en bevidsthed kan vende. Den kan v脱re enten introvert eller ekstrovert. N奪r den er introvert, er den rettet indad mod erindringen og hukommelsen. N奪r den er ekstrovert, er den rettet udad og sanser, handler og evaluerer det umiddelbart n脱re. Chafe benytter tre lingvistiske kategorier til at vise de to forskellige m奪ders kendetegn: kontinuitet, detaljer og deiksis (Chafe, 1994, s. 228-230). b) I det socialanalytiske vokabular interpreteres erfaring som erfaringen af den h脱ndelse hvor der sker et brud med gemenheden (Hammersh淡j, 2003, s. 260). Erfaring er s奪ledes tabserfaring idet man taber gemenheden i kraft af konflikt, men netop i artikulationen installerer en ny gemenhed artikuleret som almenhed eller f脱lleshed. (Kilde: Skov, 2007)
  • 7. - DIY Test selv dit akademiske sprog Skrivekonsulent Signe Skov p奪 K淡benhavns Universitet har lavet to netbaserede sprogtest: Sprogtest I og II. Med dem kan du blive klogere p奪 hvad det vil sige at skrive akademisk, og teste dine akademiske skrivef脱rdigheder. Du finder et link p奪 http://hum.ku.dk/uddannelser/vejledning/sprogtest/
  • 8. - Hav styr p奪 genren En definition Dokumentation ... af en unders淡gelse ... af 辿t fagligt relevant problem ... I fagets (eller tilgr脱nsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder ... med det form奪l at overbevise ... fagf脱ller ... om rigtigheden af unders淡gelsens resultater og konklusion ... i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursf脱llesskab. (Kilde: Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s. 21)
  • 9. - Skeln mellem teksttyper T脱nketekst skriverorienteret brainstorming, mindmapping, hurtigskrivning. Kladdetekst responsorienteret, relativt sammenh脱ngende r脱sonnementer. Produkttekst l脱serorienteret, bed淡mmelsesklar tekst. (Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s.322-323)
  • 10. - Pause og GoogleDrive installering
  • 11. - 6 krav til produkttekster Produkttekstsproget skal v脱re 1. Pr脱cist, entydigt og efterf淡lgeligt 2. Objektivt 3. Sammenh脱ngende 4. konomisk udt淡mmende 5. Klart 6. Korrekt
  • 12. - 6 krav Produkttekstsproget skal v脱re 1. Pr脱cist, entydigt og efterf淡lgeligt 2. Objektivt 3. Sammenh脱ngende 4. konomisk udt淡mmende 5. Klart 6. Korrekt (Kilde: Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s. 324-325)
  • 13. - 1. Pr脱cist, entydigt, efterf淡lgeligt sprog Brug henvisninger, definitioner, samme ord for ting Hav bel脱g for dine p奪stande (fx faglige autoriteters udsagn, andres unders淡gelser, egne unders淡gelser) Brug videnskabelig metakommunikation Brug fagudtryk, fagterminologi Undg奪 generaliseringer, un淡dige abstraktioner, klicheer, billedsprog og talesprog. Brug akademiske fremstillingsformer (redeg淡re, analysere, diskutere, vurdere) (Kilde: Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s. 324-325)
  • 14. - Opgave p奪 tid: Mand g奪r med hund Skriv sammen to og to: Ret nu i teksten mand g奪r med hund, s奪 teksten bliver akademisk Du m奪 KUN rette ift. pointerne det netop gennemg奪ede slide - dvs. du m奪 ikke rette fx. Stave- eller sprogfejl endnu medmindre du skriver ordet helt ud af s脱tningen Du m奪 gerne tilf淡je, s奪 teksten bliver mere akademisk, men ikke skrive opgavens fokus og pointe ud Vi samler op i plenum
  • 15. - 2. Objektivt sprog Undg奪 v脱rdiladede udtryk, vurderende udtryk uden faglig dokumentation samt agiterende vendinger. Undg奪 uvidenskabelige fremstillingsformer (fx nedg淡re, lovprise, popularisere) Undg奪 sproglig afsmitning fra dine kilder (Kilde: Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s. 324-325)
  • 16. - 3. Sammenh脱ngende sprog Skriv med et fokus, et tema, en ting ad gangen, skriv pointestyret Skriv med progression (kendt f淡r ukendt, konkret f淡r abstrakt, introduc辿r nye temaer og begreber) Brug argumentationsord og strukturmark淡rer (derfor, fordi, ogs奪, herefter, dels, for det f淡rste) (Kilde: Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s. 324-325)
  • 17. - 4. konomisk udt淡mmende sprog Undg奪 irrelevant information (fyldord, gentagelser, breddeviden, opvarmningstekst) Pr脱sent辿r al relevant information (undg奪 indforst奪ethed, suspense eller at forholde informationer for at opbygge sp脱nding) (Kilde: Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s. 324-325)
  • 18. - 5. Klart sprog Lad grundled og udsagnsled komme inden for de f淡rste 5-6 ord Undg奪 lange s脱tninger over 20-25 ord Brug jeg og aktivformen af verberne n奪r det er dig der g淡r noget i opgaverne Undg奪 un淡dige nominaliseringer (fx demonstration i stedet for x demonstrerer y Brug tekstlig metakommunikation i rimeligt omfang (hvordan din tekst er bygget op og hvorfor) (Kilde: Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s. 324-325)
  • 19. - 6. Korrekt sprog Overhold dansk retskrivning (tegns脱tning, forkortelser, et eller flere ord) (Se, s淡g og tr脱n p奪 sproget.dk) (Kilde: Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s. 324-325)
  • 20. - Blooms taksonomi Akademisk 岳姻温沿沿艶岳姻脱稼庄稼乙
  • 21. - Print: Blooms taksonomi Brug trappen i l淡bet af din opgave og i din studietid Kompleks VIDE Beskrive Redeg淡re for Tilegne sig Identificere N脱vne Definere Gengive Genkende Simpel Konkret FORST Forklare Formulere Illustrere/te gne Fortolke Beregne Opstille Beskrive med egne ord ANVENDE Anvende V脱lge L淡se Skelne Afpr淡ve Behandle ANALYSERE Sammenligne Skelne Sammenholde Finde Uddrage Udv脱lge Udlede Analysere Opdage SYNTESE Samle Kombinere Producere Skabe/desi gne ndre Planl脱gge VURDERE Afg淡re Kontrollere Bed淡mme Kritisere Diskutere Overveje Forsvare Abstrakt
  • 22. - Opgave: Skriv selv og f奪 feedback Pr淡v nu at skrive et forslag, hvor du f奪r alle trin i Blooms taksonomi ind i: Indledning/introduktion i din egen opgave Eller Mand g奪r med hund, som den ser ud, nu Skriv den gerne i GoogleDrive og aftal gerne feedback (inkl. tidspunkt for feedback/kommentarer) med din skrivemakker fra f淡r
  • 23. - Hvad sprog og ord g淡r
  • 24. - Hvad g淡r sproget Sproget st淡tter den videnskabelige tekst i at: 1. Unders淡ge et fagligt problem, ideelt set med det form奪l at skabe ny viden 2. Bruge fagets teorier, begreber og metoder til at analysere, forklare, fortolke, vurdere osv. 3. Dokumentere b奪de informationer, kilder, unders淡gelsesforl淡b, r脱sonnement 4. Argumentere dvs. v脱re entydig og pr脱cis s奪 fremstillingen er efterf淡lgelig for en l脱ser (Kilde: Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s. 325)
  • 25. - 1. Unders淡geord Viser at der foreg奪r bearbejdelse og analyse af et materiale. De viser skriveren som aktiv unders淡ger i teksten. Det kan v脱re et eksplicit jeg eller underforst奪et i fremstillingsformerne: v脱lge, afgr脱nse, konkludere. De er de videnskabelige fremstillingsformer: analysere, fortolke, kombinere, karakterisere, kategorisere med flere. (Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s. 326)
  • 26. - 2. Vidensbrugeord Viser at fagets teorier og metoder bruges til at unders淡ge med, og hvordan de bruges. De er begreber fra fagets teorier og metoder: redskabsord De er videnskabelig metakommunikation der viser hvordan skriveren v脱lger og bruger teorier og metoder m奪lrettet. (Jeg vil analysere X for at Y, Inddragelsen af X begrundes med Y) (Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s. 326)
  • 27. - 3. Dokumentereord Viser entydigt hvad der unders淡ges, med hvad og hvordan De definerer og pr脱ciserer, fx det vil sige De viser sammenh脱ng, r脱sonnement og argumentation, fx s奪ledes at, derfor, argumentet for det er De fordeler ansvaret for udsagnene i teksten, fx med referencer der tydeligt markerer kildeudsagn (Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s. 326)
  • 28. - 4. Argumentation Argumentationen i akademiske opgave adskiller sig fra genrer som fx det personlige essay, der henter dokumentation for sine p奪stande i skriverens f淡lelser og holdninger og l脱rebogen, der formidler faktuel viden og ikke beh淡ver at argumentere for sine p奪stande. Den akademiske opgave skal t脱nkes som 辿t sammenh脱ngende argument, hvor man ved hj脱lp af fx bel脱g, hjemmel og gendrivelse kvalificerer de indsigter og praksisser, man tilbyder det faglige felt i sin konklusion. Se evt. Screencast om Akademisk argumentation, her: http://bit.ly/19nmGv2
  • 29. - No go! Hvad der ikke h淡rer hjemme i en videnskabelig opgave Subjektivt vurderende fremstillingsformer uden dokumentation og argumentation, fx jeg tror/mener/formoder/p奪st奪r osv. uden fordi Holdningsord, ord med vurderende bibetydninger uden dokumentation og argumentation, fx velgennemf淡rt, glimrende Billedlige ord og metaforer som ikke er definerede, fx vild med, dansende stil Tvetydige, fortolkelige ord og vendinger, fx lyst til at g奪 fremad P奪dutterord, dvs. ord som till脱gger l脱seren en holdning eller stillingtagen, fx naturligvis, jo Forskellige ord og begreber for det samme indhold (Kilde: Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s.326-27)
  • 30. - Manglende pr脱cision ...er: N奪r personerne (skriveren eller akt淡rerne) i teksten gemmer sig bag passivkonstruktioner (analyseres), man-formuleringer, flertalsformer (alle, b淡rn, nogle), overbegreber (mennesket, klienten) N奪r skriverens handlinger i teksten er vage: Jeg vil indkredse/belyse/ber淡re/komme ind p奪 N奪r der bruges store, brede begreber uden konkretiseringer, fx kommunikation, diskurs, litteraturforst奪else, p脱dagogisk N奪r informationerne devalueres med gummiord, fx tilstr脱kkelig, oftest, i rimeligt omfang (Kilde: Bearbejdet fra Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s. 327)
  • 32. - Metakommunikation Tekstlig Fort脱ller hvordan opgaven er bygget op og hvorfor Udtrykker fremstillingsformer og hensigter Sammenk脱der afsnit og kapitler Sammenfatter forudg奪ende tekst og introducerer kommende Viser hvordan informationerne passer ind i tekstens samlede mening (Kilde: Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s.334-35)
  • 33. - Metakommunikation Skriv metakommunikativt Introduc辿r og udpeg hvad der er i fokus Meddel og begrund hvordan du bruger kilder og teorier (fremstillingsformen) N脱vn om det er dig eller kilderne der taler Lav overgange Vis frem og tilbage Sammenk脱d afsnit Vis emneskift Marker niveau (over- og underkategori) og r脱kkef淡lge N脱vn informationernes funktion og status i teksten (Kilde: Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s.333)
  • 34. - Det akademiske jeg Sp淡rg altid din vejleder! Tager ansvar for og begrunder sin sammenstilling af materiale, teori og metoder Undg奪r stilistisk afsmitning fra kilder og teorier og evner at h脱ve sig over de pr脱senterede positioner Bruger passivkonstruktioner for at fremh脱ve generelle fremgangsm奪der Bruger aktive verber og jeg for at skrive om de sproghandlinger, det har foretaget i forbindelse med sin unders淡gelse (Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray J淡rgensen 2012, s. 244-45)
  • 35. - Det akademiske sprog Videnskabeligt, klart og korrekt Det faglige indhold v脱gter mest i akademiske opgaver. Derfor er det altid en god id辿 at orientere sig om de specifikke krav, der g淡r sig g脱ldende p奪 dit fag. Kend din studieordning, l脱s best奪ede opgaver fra faget, sp淡rg din vejleder. Sproget er dog medskaber af det faglige indhold, og med det signalerer man, hvad det er for en faglighed man besidder. Derfor b淡r det akademiske sprog v脱re: Videnskabeligt - og ikke n淡dvendigvis varieret, smukt eller appetitv脱kkende. Klart - og ikke n淡dvendigvis sv脱rt. Korrekt - i overensstemmelse med reglerne for dansk retskrivning. (Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray J淡rgensen, 2012, s.324-25)
  • 36. - Mere om akademisk sprog p奪 http://studiemetro.au.dk/
  • 37. - Resurser Gottfredsen, Rikke (2013): Akademisk argumentation http://bit.ly/19nmGv2 Grammatip.dk Rienecker, Lotte; Stray J淡rgensen, Peter (2012): Den gode opgave. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur Skov, Signe (2007): Sprogtest I og II. http://hum.ku.dk/uddannelser/vejledning/sprogtest/ Stray J淡rgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2011): Specielt om specialer. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur Studiemetro.au
  • 38. StuDIY Akademisk sprog Tak for nu! Evalueringssurvey sendes til jer pr. mail, nu, og igen om tre m奪neder STOR TAK for jeres svar Dagens slides kan downloades fra: xx v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

Editor's Notes

  1. Husk brochurer