Tænk driften ind i anlæg
- 1. Tænk driften ind i Anlæg Aksel Kirkeby Driftsleder Svendborg Vand A/S
- 2. Anlægsudgifter er en engangsudgift Driftsudgifter skal betales hvert år i anlæggets levetid. Billigst muligt – Hvordan? Lovkrav jvfr. Planlove, miljøbesk. Lov m.fl. Lovkrav om arbejdsmiljø fra Folketing og Arbejdstilsyn Krav til placering og udseende fra omgivelser Normer og vejledninger
- 3. Er der oversete fordele ved at indtænke ”Drift” i ”Anlæg” ? • Hvad ligger der i udtrykker ”For dyr?” – For dyr? – I forhold til hvad?? • Mange bruger udtrykket som det siges og målt i antal kroner på Anlægsudgiften. • Det burde i stedet måles på driftsudgiften i mange år – For dyr i forhold til ”naboen?” / Benchmarking – Man kan sagtens bygge billigt, Men…Det betyder oftest højere driftsudgifter – Alt sikkerhedsudstyr og sikkerhedsarbejde koster… Det skal indregnes i driftsudgiften, og det påvirker denne på langt sigt! • Hvad dækker udtrykket ”billigst muligt”? – Billigst muligt uanset? – Billigst muligt lovligt? – Billigst muligt med kvalitet?
- 4. Er der oversete fordele ved at indtænke ”Drift” i ”Anlæg” ? • Oversete fordele? • Billigere drift er ofte en overset fordel – Levetiden for en løsningsmodel 100 år – Billigere drift i mange år kan dække en lidt højere anlægsudgift – Straksafskrivning bruges ikke mere – Lovgivning om selskabsgørelse og benchmarking mm på vej, det betyder fokus på driftsudgifter • Mere hensyn til arbejdsmiljø – Bedre arbejdsmiljø giver billigere drift – Mere attraktiv virksomhed, de bedste søger job, vi kan fortsat tiltrække de dygtigste…
- 5. Hvordan kan anlæggene indrettes så driftspersonalets vilkår bedst muligt tilgodeses? • Der skal tages bedre hensyn til arbejdsmiljøet. – Så lidt kontakt med spildevand og slam som overhovedet muligt • Dykkede pumper og maskiner burde være fortid • Minipumpestationer til det åbne land er oftest 40 års tilbageskridt – Der skal være plads til at udføre arbejdet • Åbne huller / afspærringer • Kranbil / gangareal • Omgivelser / trafik – Der skal anvendes så lidt hjælpemateriel ved arbejdets udførelse som muligt. • Sikkerhedsudstyr • Personlige værnemidler • Specielle løfteanordninger
- 6. Bliver driften hørt? • Tidligere kunne man høre påstande som: ”Det er da i orden man bygger billige anlæg færdige med en masse fejl, så kan vi nemmere vise, at det er nødvendigt at bruge en masse penge på at bygge om / og til, så vi får et anlæg vi kan arbejde med” – Med andre ord: Det er bygget for billigt! • Eller: ”Det kan ikke passe at vi ikke kan lave noget nemt for en enkelt gangs skyld, I skal jo nok aldrig derned – så kan vi slet ikke bygge det!” – eller – ”I skal jo alligevel kun derned hvert 5. år eller sjældnere. • Tidligere mange eksempler som: ”Vi har for resten fået en ny pumpestation I skal passe” • Mange steder mangler enighed mellem drift og anlæg om standarden for kvaliteten. • Driften inddrages oftest ikke ved udformning af spildevandsplan • ”Bliver driften hørt” – mange steder nej.
- 7. Hvordan får planlæggere og projekterende del i driftens erfaringer • Der skal være en vilje til vidensdeling på begge sider • Driften skal opsamle viden så det kan ”huskes” • Driften vil gerne høres om erfaringer, men hvem er klogest – drift eller anlæg? • Hvis vidensdeling ikke fungerer, er der stor fare for dårligt projekt med større driftsudgifter
- 8. Hvor langt skal man gå for at tilgodese driften – hvor meget må det koste? • Hvor langt kan man undgå at gå? • Gældende love og anvisninger skal overholdes. – Arbejdsmiljølov (første version 1975) • § 33 + 33a – Maskindirektiv (årg. 1994) – AT’s Bekendtgørelse om Kloakarbejde (årg. 1983) stadig gældende! – Stærkstrømsregulativet (første version 1962) – AT’s vejledning om CE – mærkede maskiner (2003) – DS / EN 752 : 2008 – Hvordan skal man så kunne svare på hvad det må koste??
- 9. Hvad er den driftsmæssige konsekvens af nye løsninger? • Hvordan får driften ”Medejerskab” til nye løsninger? • Krav til driftsfolkenes uddannelse for at kunne drive nye anlæg med højteknologisk styring og mekanik • Mange nye løsninger er til stor gavn for kloaksystem /kunder og miljø • Mange nye løsninger har indbygget ”maskineri dykket i spildevandet” = tilbageskridt i forhold til tørt opstillede pumper (=billigst muligt)
- 10. Hvordan får vi problemfri start på ny pumpestation? • Hvad styrer succesen i et projekt? – Er der afgivet et lavt tilbud for at vinde entreprisen? – Er der stødt på besværligheder / forsinkelser i udførelsen? – Har entreprenøren en holdning til projektet der matcher tilsyn / bygherre? • En række regler giver retningslinier for afslutningen på et projekt f.eks. AB 92 m.fl. • Nogle projekter møder uforudsete problemer • Forsinkelser påvirker overgangen til driften i negativ retning • Skal entreprenører og leverandører – som en del af leverancen – drive anlæggene (f.eks. pumpestationer) indtil de har kørt problemfrit i 1 måned?
- 11. Afslutning • Dannelse af vandselskaber med sammenlægning af anlægs- og driftsfolk er en vigtig forbedring i branchen – Fælles ledelse, fælles kantine, del af fælles virksomhed, meget bedre samarbejde! – Vi skal fortsat kunne ansætte dygtige medarbejdere – Forbedringer med skyldige hensyn er til gavn for alle parter
- 14. Nye pumper i pumpeskur, motorer anbragt under pumpe så det er umuligt at få lodrette løft med kran, en ulovlig indretning.