T,x,y,z og intervention
- 1. Den naturvidenskabelige historiefortælling omkring t,x,y,z: Udvalgte pointer – med særlig henblik på udvikling, formål, vedligeholdelse samt spilleregler for intervention i en verden med fire dimensioner. Torben Helstrup Neurooptometrist FCOVD SVT Group: Science in Vision Therapy 1
- 2. Visuelle t,x,y,z (fiksationspunkt) resume • Udvalgt område i omgivelserne mhb. på inspektion og udforskning (forstå og handle). • Fiksationsfeltet udgør samtidigt hjernens mentale fokus > ”minds eye”. • Den okulære (bi)fiksation er den synlige part af processen (vergens + versionsfunktionerne). • Okulære kvaliteter har afgørende indflydelse på perceptionen (Pulfrich; frekvensafstemning). • Synssansen er input-output drevet > Dvs. trådløst online selvvedligeholdende kredsløb. 2Torben Helstrup. 2012
- 3. Degraderede sanser – opgraderet hjerne. Tolkning her og nu – og kan tænke i fremtid. Harmonisk sensorium i udvikling og brug (orkestermodellen). Universielt hæmme/fremme princip; lys, lyd, berøring mv. (lateral inhibition) 3Torben Helstrup. 2012
- 4. Forudse og gennemskue 4Torben Helstrup. 2012
- 5. Avanceret formidling Læring og hukommelse Rumlig fjernvurdering 5Torben Helstrup. 2012
- 6. Hvad siger andre ? Hjernens år 1997 6Torben Helstrup. 2012
- 7. Neurorehabilitering Hjerneforum 2009 • Indenfor de sidste 10 – 15 år har vores opfattelse af hjernens plasticitet imidlertid ændret sig radikalt. I stedet for at opfatte hjernen som en statisk struktur er det nu blevet helt åbenlyst, at den faktisk ændrer sig kontinuerligt, sekund for sekund, minut for minut, livet igennem (s. 104) • Der er således al mulig grund til at til at forvente, at den nye viden om hjernens neuroplasticitet i løbet af de næste 5 – 10 år vil medføre betydelige ændringer i neurorehabiliteringen efter hjerneskade (s. 113) Hjernen i bevægelse7Torben Helstrup. 2012
- 8. Neuroplasticitet Hjerneforum 2009 • Forskningen i neuroplasticitet viser, at alle niveauer i det menneskelige centralnervesystem er påvirkelig ved optræning og læring, og ikke mindst, at en sådan påvirkning er mulig hele livet • For at træningen skal virke kræves, at der anvendes den nødvendige tid, at der undervises i viden om korrekt indsats og at der anvendes aktiv selvmedvirken, dvs. fuld opmærksomhed ved udførelse af træningen • Ved kompenserende indsats er det centralt, at træning og kompensation nøje samstemmes idet kompensationen i sig selv ellers vil kunne skade mere end gavne ------- (s. 52) Hjernen i bevægelse8Torben Helstrup. 2012
- 9. Visuomotorisk indlæring Hjerneforum 2009 • Endelig er det påvist, at koblingen mellem rygmarven og den motoriske hjernebark styrkes for visuomotorisk indlæring. Der er altså rigelig dokumentation for, at plastiske og adaptive forandringer i rygmarven spiller en betydelig rolle ved motorisk indlæring. Rygmarvens plasticitet drives både af sensoriske input og motorisk output (s. 62) • Lillehjernen kan i forbindelse med motorisk indlæring medvirke til at opdatere den interne model / det motoriske program ved at sammenligne den intenderede bevægelse med den udførte (s. 63) Hjernen i bevægelse 9Torben Helstrup. 2012
- 10. Synssansen dominerer • Så alt i alt tyder megen forskning på, at den parietale hjernebark er uhyre vigtig for at genkende sine egne bevægelser som hørende til ’en selv ----- • Da synet spiller en enormt stor rolle for os, lader vi os snyde af synet, og undertrykker fuldstændigt de signaler hjernen modtager ---- (andre sanser) : (s. 118) • --- Samtidig anvender vi også synet i meget høj grad til at kontrollere vores bevægelser med, også selv om det ikke behøver være bevidst. Vi har set eksempler på, at synet fuldstændigt kan gå ind og overtage den rolle som vores positionssans spiller. S.121 Hjernen i bevægelse Hjerneforum 2009 10Torben Helstrup. 2012
- 11. Modificering af hjerneceller / adfærd Christian Gerlach CNS / Hjernen Funktionelle systemer Moduler Søjler/cellelag Neuroner Synapser Molekyler Neuropsykologi Molekylær biologi Neurofysiologi HumanioraMedicin 11Torben Helstrup. 2012
- 12. Den vigtige detalje 12Torben Helstrup. 2012
- 13. Synstræning Der er rigtig godt belæg for, at en række visuelle strukturer og funktioner i hjernen, kan modificeres via strukturerede aktiviteter Syn og bevægelse 13Torben Helstrup. 2012
- 15. The Visual-Vertical (SVV - SPV) Lesions located in the Temporoparietal junction cause tilt of SPV. This area plays a pivotal role in lateral body stabilisation irrespective of sensory condition Perennou, DA et.al.:Brain Res Bull 2000 Oct; 53 (3): 359-65 ) This indicates that humans have at least two separate gravitive systems, one for perception of body verticality and one for perception of visual verticality Karnath, HO et.al: Neurology 2000 Nov; 14; 55 (9): 1298-304 Dual vertical systems 15Torben Helstrup. 2012
- 16. The Visual-Vertical (SVV - SPV) Very importantly - the SVV should be differentiated from The Subjective Postural Vertical ( SPV ). Stroke patients exhibit the reverse pattern and demonstrate no effect on SVV while SPV is tilted with an average of 18 degrees ipsilaterally Karnath, HO et.al:Proc Natl Acad Sci USA 2000 Dec 5; 97 (25): 13931-6 . The subjective Postural Vertical 16Torben Helstrup. 2012
- 17. To graviceptive systemer Subjective Straight-ahead Subjective Visual Vertical Subjective Postural Vertical Formål: Indre og ydre markører for lodliniesanserne samstemmes – mhb. på at komme i balance med tyngdekraften > base for aktivitet 17Torben Helstrup. 2012
- 19. Hieraki Indsats og vigtighed Hvor – Hvordan > rumlig afkodning og handling . SVV og triangulation. SPV: Biomekaniske tyngdekraftsensorer > I balance med tyngdekraften. 19Torben Helstrup. 2012
- 20. Mind’s eye trådløs kontakt til t,x,y,z - online via (bi)fiksation (BI)fiksation: Input-out drevet og afspejler hjernens vigtigste interesse i øjeblikkets situation – med henblik på forståelse og evt. iværksættelse af meningsfyldt aktion. 20Torben Helstrup. 2012
- 21. Fiksation (”Visual evoked potential”) I forhold til konceptet ”grovmotor > finmotor udvikling”: DEN RYGENDE PISTOL 21Torben Helstrup. 2012
- 22. Hvad, hvor doktrinen contra Hvad, hvordan fortolkningen 22Torben Helstrup. 2012
- 24. Voksne reagerer korrekt, Børn ”bedrages” Tolkning Læringsforhold Hukommelse (ikke-sproglig) 24Torben Helstrup. 2012
- 25. Den optometriske Ebbinghaus Lokalisation og størrelse på triangulationspunktet 25Torben Helstrup. 2012
- 26. Hvor - Hvad contra Hvor - Hvordan ”Hvordan”: Meningsfyldte handlinger Kommandocentral Maskinrummet Sprog og hukommelse 26Torben Helstrup. 2012
- 27. Vi er visuelle væsener – i tanke og handling Transportstativ Mind’s eye Store øjenmuskler 27Torben Helstrup. 2012
- 28. Det gode syn: 0-5-10-25-50-75 år ”Det indre øje” Læring2D Fiksation 3D Vergens-version 4D Meningsfuld aktion Mødet mellem ydre og indre t,x,y,z 28Torben Helstrup. 2012
- 29. Neurologi og Skeffingtons fire cirkler Anti-gravity Centering Identification Speech-auditory vision 29Torben Helstrup. 2012
- 30. Hele hjernen er aktiv ved visuelle aktiviteter: • Frontal lap: Planlægning af øjnebevægelser • Occipital lap: Modtagelse af • visuelle signaler • Parietal lap: ”Hvor er det” bearbejdning. Dorsale rute • Temporal lap: ”Hvad er det” bearbejdning. Ventrale rute Heftig trafik henover hjernebroen samt midthjerne: Thalamus (relæ: Sensoriske motorvej – næsten alle sensoriske, motoriske og emotionelle (limbiske) signaler passerer igennem her) inkl. LGN (magno + parvo opdeling) og Superior Colliculus (med ind/direkte input fra retina + kort over alle øjenbevægelser). Endvidere Hippocampus for rumlig hukommelse samt hjernestamme (hjernenervekerner + opmærksomhed) Samt lillehjerne (regulering af bevægelser for øjne integreret med hoved- og kropsbevægelser ) Processering af visuelle signaler optager mere hjerneareal end samtlige andre sanser tilsammen 30Torben Helstrup. 2012
- 31. Anti-gravity: Hvor er jeg Sansning af tyngdekraft, lodlinie, bevægelse • Proces, som varetager at orientere kroppen på hensigtsmæssig vis i forhold til aktuelle opgave • Base for aktivitet - Involverer synsbaner fra retina til Superior Colliculus samt parietal lappen - Involverer opmærksomhed (frontal hjerne og hjernestamme) - Involverer intersensorisk kommunikation med andre sensoriske systemer; Vestibulære, proprioceptive, auditive og motoriske systemer. 31Torben Helstrup. 2012
- 32. Anti-gravity: Hvor er jeg. Terapeutiske procedurer – eksempler • Angels in the Snow • Laterality - Directionality • Walking Rail • Balance Board • Bilateral Harmon Circles 32Torben Helstrup. 2012
- 33. Centering: Hvor er det Centreret opmærksomhed i rum/tid – ”trådløs fiksation” • Proces – som ud fra egen base – lokaliserer emner af interesse i omgivelserne. Det handler ikke kun om øjne. Koordinerede og integrerede bevægelser af øjne, hoved, nakke og krop anvendes i alle mulige kombinationer. • GRUNDLAGET FOR MENTAL OG OKULÆR FIKSATION SAMT TID – RUM DISKRIMINATION - Involverer Dorsale strømning fra occipital til parietal område + stereopsis sans - Saccader og vergensfunktion involverer parietal- og frontallapper (FEF), superior colliculus og hjernestamme (+ opmærksomhed) - Intersensorisk integration af signaler fra visuelle, vestibulære, proprioceptive, auditive- og motorisk bevægelsessanser Vergens -og versionsbevægelserne er den synlige part af processen 33Torben Helstrup. 2012
- 34. Centering: Hvor er det Terapeutiske procedurer – eksempler • Monocular / Binocular Prism Jumps • Space Fixator • Brock String • Vectograms • Aperture Rule 34Torben Helstrup. 2012
- 35. Identification. Hvad er det Fjernstyret udforskningsmekanik • Proces som er involveret i visuel genkendelse, genkald, associering, generalisering, forståelse og læring. - Involverer ventrale visuelle strømning fra occipital- og temporallapperne, samt Edinger Westphalske kerne - Udforskning og genkendelse involverer occipital- og frontallapperne (FEF), Hippocampus, hjernestamme med vestibulære- og okulære kerner - Intersensorisk integration af frontal-, temporal- og occipitallapperne samt Superior Colliculus, hjernestamme og lillehjerne - Akkommodationsevnen er den synbare / målbare part 35Torben Helstrup. 2012
- 36. Identification. Hvad er det Terapeutiske procedurer – eksempler • Bifocal (Split-Pupil) Rock • Monocular Near-Far Rock • Monocular Minus Lens Distance Rock • Split Spirangle Rock • Biocular Accommodative Rock 36Torben Helstrup. 2012
- 37. Speech-Auditory: Kommunikation • Intern proces som er involveret i at sammenknytte, lære og udtrykke koncepter og handlinger - ved at anvende sprog og visuelle gestalter. - Integrerer visuel information fra Dorsale og Ventrale strømninger samt Superior Colliculus - Intersensorisk integration med auditive, kognitive og hukommelsesfunktioner samt sproglige udtryk og motorisk bevægelsessansning 37Torben Helstrup. 2012
- 38. Speech-Auditory: Kommunikation Terapeutiske principper • Build and Describe – Verbal Top – down: Sig hvad du gør – og gør det (eks. Hart chart / bogstavfiksering / metronom) • Build and Describe – Gestures Bottom – up: Vis hvad du gør – og sig det (eks. Rygkodning/visualisering/hukommelse) • Automaticity Procedures Læring + øvelse indtil ønskede handlingsmønster kan demonstreres samtidigt med anden mental aktivitet 38Torben Helstrup. 2012
- 39. Øvelser og aktiviteter Terapi, underholdning, gymnastik eller leg • Referenceramme Terapi • Aktivitet hvor man kan lære noget nyt – ved at flytte sig fra nuværende platform af eksisterende færdigheder. • Sværhedsgraden skal kunne reguleres på baggrund af hurtig og tydelig feedback • Ideelt skal aktiviteten have værdi i sig selv, samt forberede for det næste som kommer – dvs. indeholde start -og afslutningsgrundlag • Hensigt: Udvikling og læring (normalisering af konkrete færdigheder – fx fiksationsevne). Opnå fulde potentiale. • Referenceramme Underholdning, leg mv. • Aktivitet hvor man bruger allerede eksisterende færdigheder – og kan blive bedre til samme aktivitet, via gentagelse. • Hensigt: Underholdning, adspredelse, social interaktion og fællesskab ( eks. Wii, Tai Chi) konkurrence 39Torben Helstrup. 2012
- 40. Skeffington’s fire cirkler: Model og arbejdsplan eller forståelsesramme for udvikling og læring ? Anti-gravity Centering Identification Speech-auditory vision 40Torben Helstrup. 2012
- 41. Anti-gravity Centering Identification Speech-auditory Vision Skeffingtons fire cirkler. Perioden 1920’erne •Gener bestemmer struktur •Struktur bestemmer funktion •Syn (synsfejl) er medfødt(e) •Øjet er et kamera •Hjerneskader er permanente •Miljø vigtigere end gener •Funktion bestemmer struktur •Syn er udviklet •Synsfejl er stressinducerede •Visuomotor kan moduleres Den engelske skole ”Worth – kun lappe” Skadeanalyse > Kirurgi og prismer Den (franske) / amerikanske skole ”Skeffington – nærcentreret stress” Stressdetektion: 21. pkt. analyse > Reversibel ? Forebygge ? 41Torben Helstrup. 2012
- 42. Mig-mig; indre sammenhænge Lodlinie (SPV) Op, ned, højre, venstre t, x, y, z i krop og rækkevidde Balance med tyngdekraften Base for aktion Jeg-det, det-det; rummets beskaffenhed Lodlinie (SVV) Fiksationssløjfen: Mind’s eye t, x, y, z dimensionerne i rummet Triangulation, rumtid Input-output drevet COR, VOR Det; helhedens beskaffenhed Udforske, ”gramse” Se, høre, føle, lugte, smage Sansefletning, Sammenhænge, helheder, Hukommelse Jeg; identitet Sprog Navngivning Emotion Tænkning Seriel analyseSyn: Større end enkeltdelene Anti-gravity Centering Identification Speech-auditory SYN 42Torben Helstrup. 2012
- 43. Magda 7 mdr.: Sand for første gang ”Gramse”; se, høre, føle og smage beskaffenhed 43Torben Helstrup. 2012
- 44. Magda 7 mdr.: Sand for første gang I balance med tyngdekraften Øjne –og fingermotorik i særklasse > Fiksationssløjfen aktiv Put-Put 44Torben Helstrup. 2012
- 45. I balance med tyngdekraften 45Torben Helstrup. 2012
- 46. Balancerelationer og handling: Livslang justering Brilleglas ændrer rummets beskaffenhed > Bevægelser skal tilpasses Mobilitet m/u vestibulære organer BEVÆGELSE ER AT UDFORSKE TYNGDEKRAFT BEVÆGELSE ER AT UDFORSKE TIDEN 46Torben Helstrup. 2012
- 47. Mig-mig; indre sammenhænge Lodlinie (SPV) Op, ned, højre, venstre t, x, y, z i krop og rækkevidde Balance med tyngdekraften Base for aktion Jeg-det, det-det; rummets beskaffenhed Lodlinie (SVV) Fiksationssløjfen: Mind’s eye t, x, y, z dimensionerne i rummet Triangulation, rumtid Input-output drevet COR, VOR Det; helhedens beskaffenhed Udforske, ”gramse” Se, høre, føle, lugte, smage Sansefletning Sammenhænge, helheder Hukommelse Jeg; identitet Sprog Navngivning Emotion Tænkning Seriel analyseSyn: Større end enkeltdelene Anti-gravity Centering Identification Speech-auditory SYN 47Torben Helstrup. 2012
- 48. Syn Parallel processering Anti-gravity Centering Identification Speech-auditory Fortolkning af objekt Sprog Livslang udvikling Lodliniesanser Fortolkning af rumtiden Tidlig udvikling og livslang justering Synssans personlig ? Synssans aldersafhængig ? 48Torben Helstrup. 2012
- 49. Mig-mig Lodlinie (SPV) Op, ned, højre, venstre t, x, y, z i krop og rækkevidde Balance med tyngdekraften Base for aktion Jeg-det, det-det Lodlinie (SVV) Fiksationssløjfen: Mind’s eye t, x, y, z dimensionerne i rummet Triangulation, rumtid Input-output drevet COR, VOR Det (gestalten) Udforske, ”gramse” Se, høre, føle, lugte, smage Sansefletning Sammenhænge, helheder hukommelse Jeg (Identitet) Sprog Navngivning Emotion Tænkning Seriel analyseSyn: Større end enkeltdelene Anti-gravity Centering Identification Speech-auditory SYN Suveræne domæne HVORDAN HVAD 49Torben Helstrup. 2012
- 50. Terapi: Fundament og lag på lag contra Inside-out og outside-in Anti-gravity Centering Identification Speech-auditory SYN Mig-mig Jeg-det, det-det Det (”gestalten”) Jeg (sprog) Men hvad er det, som kan ændres ? Nytteværdi eller øjnene ? Generelle aktiviteter Buttom-up type. Gøremålet skaber erkendelse Sløjfe aktiviteter Top-down type. Skab kobling mellem syn og gøremål 50Torben Helstrup. 2012
- 51. Anti-gravity Centering Identification Speech-auditory SYN Mig-mig Jeg-det, det-det Det ”gestalten” Jeg (sprog) Fysioterapeuter Kiropraktorer *** Fysiske lidelser: Læger Udviklingspsykologer Sprogforskere ** Psykiske lidelser: Psykolog Psykiater Pædagogiske fag Neurooptometri Adfærdsoptometri Accept eller modstand Ernæring <-> Bevægelse 51Torben Helstrup. 2012
- 52. Udvikling er en-dimensionel. Altid fremad Livslange skvulp Kaskader kan arrangeres Terapi: Arrangere forløb 52Torben Helstrup. 2012
- 53. Øvelsesterapi er en Kunstart • Komplians, komplians og komplians • Instruktørens rolle er altafgørende • Øvelsens sværhedsgrad skal være rigtig • Feedback og selvevaluering • Aktiv selvmedvirken Husk ! Den gode træning er uhyre enkel 53Torben Helstrup. 2012
- 54. Personlige rationale: Sort og hvid fremstilling 54Torben Helstrup. 2012
- 55. Øjnenes rolle i 4D interaktion • Hjernen sammensætter og kontrollerer bevægelserne for krop, hoved og øjne i den aktuelle begivenhed (hverdag eller sport). • Den optimale respons forudsætter at bevægelsesmulighederne er til rådighed. I mangel, anvendes bedst mulige kompensation. • Synsfunktionens biomekaniske bevægemuligheder er sammensat af; saccader, pursuits, version og vergens – samt COR, VOR (gribe, følge, udforske, slippe t,x,y,z - uanset bevægelse, eller egen bevægelse). 55Torben Helstrup. 2012
- 56. Arbejdsgrundlag • Testen findes ikke. Træning er test. • Arbejdsmetode: Directive contra sequential. • Arbejder lokalt (fiksationssløjfen) og globalt (dreje på udviklingshåndtagene) samtidigt, eller veksler. • Fra milepæl til milepæl (komplians). 56Torben Helstrup. 2012
- 57. Mit træningsrationale (1) • Lokale kompensationer nedbrydes så hurtigt som muligt. • Lokale biomekaniske apparat repareres og udvikles (input-output drevet fiksationssløjfe). • Globale færdigheder styrkes mhb. - på reparation og forebyggelse (genopbygge filtre for lys –og lyd > fremme/hæmme respons). 57Torben Helstrup. 2012
- 58. Mit træningsrationale (2) • Synstræning vedrører 4D (perception og handling) - mhb. naturlige overlegenhed i visuelle situationer. – Hvis binokulær person: Aldrig stående monokulære opgaver. Hævde triangulation og visuomotor respons. – Lokale binokulære problemer tackles binokulært. – Monokulær træning er aldrig en forudsætning for binokularitet. Binokularitet er langt overlegen. – Monokulær / biokulær træning er ”værkstedsarbejde” pga. svagt eller uens funktionsniveau. ”øjentræning”. 58Torben Helstrup. 2012
- 59. 2. del Torben Helstrup. 2012 59
- 60. Den naturvidenskabelige historiefortælling omkring t,x,y,z: Udvalgte pointer – med særlig henblik på udvikling, formål, vedligeholdelse og spilleregler for intervention Torben Helstrup Neurooptometrist FCOVD SVT Group: Science in Vision Therapy 2. del 60
- 61. Sygdom versus lidelse • Problemet med at benævne alle øjenlidelser for øjensygdomme er, at sygdomsbetegnelsen indikerer, at noget organisk er sygt og derfor behøver lægelig udredning mhb. på diagnose og evt. medicinering. • Det åbner kolossale muligheder for misforståelser - mellem sygdomme som behøver lægelig udredning, og funktionelle lidelser som behøver funktionel udredning. 61Torben Helstrup. 2012
- 62. Sygdom versus lidelse • En anden uheldig virkning af sygdomsbegrebet er, at når der ikke stilles en medicinsk diagnose (og behandling) - så opfattes tilstanden ikke som så alvorlig. • Det er helt forkert. • Funktionsfejl kan afstedkomme meget alvorlige symptomer. Personer kan være meget forpinte og uarbejdsdygtige. • Sygeligegørelsen af funktionsfejl skaber misforståelse og afleder forkerte behandlinger. 62Torben Helstrup. 2012
- 63. Sygdom versus lidelse • Danske øjenlæger fremturer konsekvent og omtaler fx både nærsynethed og almindelige samsynsfejl som øjensygdomme. • Disse tilstande findes skam begge også i sygelige udgaver. De er heldigvis meget sjældne, og faguddannede optometrister har meget effektive screeningsmuligheder til detektion. 63Torben Helstrup. 2012
- 64. Sygdom versus lidelse • Almindeligt forekommende nærsynethed (og langsynethed), betragtes naturvidenskabeligt som almindelig biologisk variation som kredser omkring nulpunktet. • Ligeledes er det korrekte navn på diagnosen for den oftest forekommende samsynsfejl ”idiopatisk konvergensinsufficiens”. Betydningen er altså, at det er en selvstændigt optrædende tilstand – uden sammenhæng til nogen kendt sygdom. 64Torben Helstrup. 2012
- 65. Sygdom versus lidelse • Funktionsfejl opbygges typisk over tid. • Kompensationsstrategier er mere reglen end udtagelsen. • Funktionstestning skal derfor afdække lag-på-lag, og udredningen skal følge en protokol skabt til formålet. • Medinddrages kompensationsstrategien ikke risikeres, dels at tilstanden slet ikke opdages, dels at en evt. behandling konserverer kompensationen, og derfor ikke adresserer den underliggende årsagsrelaterede tilstand. 65Torben Helstrup. 2012
- 66. Substanssvigt ? • Det er absurd at benytte et test- og behandlingsregime, som ikke iagttager interaktionerne mellem de biomekaniske funktioner for enkelthed og klarhed • Den officielle protokol tager udgangspunkt i materiale fra 1966 • Der er uomgængelig dokumentation for utilstrækkelighed. 1966 protokollen vil konsekvent fejle på helt afgørende punkter 66Torben Helstrup. 2012
- 67. Terapeutisk rækkevidde • Hvis vi mener, at øvelserne vi anvender, har potens til at ændre neurologiske processer og adfærd, kan de, anvendt forkert, også bivirke og skade. • Uhensigtsmæssig anvendelse vil i bedste fald virke konserverende i nuværende kompensationsstrategier. I værste fald, skabe forstyrrelse i perception og handling. 67Torben Helstrup. 2012
- 68. Okulomotoriske kontrolsystem z-akse Model som opsummerer stimuli – hurtige og adaptive funktioner - samt interaktive sammenhæng (ACA + CAC) inkl. Feed-back Prismeadaptationsevne 68Torben Helstrup. 2012
- 69. y x z Hastighed ? Huskeregel ”glas vand” 69Torben Helstrup. 2012
- 70. Misbrug Brock snor Problem på z-aksen (Konvergensinsufficiens) – som kompenseres via hysterisk respons i akkommodative funktion (symptomskabende). Kliniske kendetegn • Lav neg. Rel. akk. (mono. opklaring). • +/- 2.0 fliptest: Monokulære præstationer normale, men fejler plusside binokulært. • Transient myopi: Langsomt fokusskift fra nær til fjern (minutter til timer). Den gode behandling medfører lynhurtig god afstandsvisus efter nærfiksation – og bedre binokulært end monokulært70Torben Helstrup. 2012
- 71. Afspændingsmetoder Globale •Kontrolleret åndedræt •Autogen træning (gennemgang af kroppen) •Progressiv relaxation (opspænding først) •Meditation (kontrol med tankerne) •Mindfulness meditation •Fantasirejser - visualisering Lokale •Se sort – rejs i universet •Massagepunkter •Varmt, koldt omslag 71Torben Helstrup. 2012
- 72. Sygdom Traume Tilpasset sit handicap Smerte Inaktivitet Forventning om helbredelse Skuffelser Doctor- shopping Familie/sociale problemer Tabt arbejde Tabt selvværd Angst Depression Selvmord? Mindre smerte? Mindre medicin Mindre behandling Social tilpasning Nye aktiviteter Tilpasning til livet med smerter Træning Accept af tilstand Nyorientering Krise Psykosocial belastning CNS sensibilisering Hjælp til selvhjælp 72Torben Helstrup. 2012
- 73. Det gode forsøg • Møgkrig i Frankrig (omkring anden halvdel af det 1800 århundrede) • Brandsår behandles med varm olie • Læge løber tør – fortvivlet – men erfarer, at gruppen uden behandling heler hurtigere, bedre og med færre eftervirkninger. • Gået i glemmebogen indtil 1950’erne. • ”Tre fingre” eksperiment. • Omkring to årtier før generel accept. 73Torben Helstrup. 2012
- 74. Den naturvidenskabelige historiefortælling • Dem som skriver i ”bogen” har magten. • Det behøver ikke være klogt, og kan være decideret fejlagtigt (se Zeki). • Men det er her ”arbejdet” kommer. Andre, udenfor klubben er ”alternative” og udelukkes. • For at skrive i bogen skal man beherske ”stammesproget”. 74Torben Helstrup. 2012
- 75. Opgave Syn er input-output drevet. Fiksationsfeltet udgør ”minds eye”. Synbare biomekanik er Saccader, pursuits, vergens- og versionsbevægelser m/u COR, VOR. Vurder egen test/træningsbase: Formuler god dansk beskrivelse, og afkræv samme af andre fagdiscipliner. Input Output Put - put 75Torben Helstrup. 2012