More Related Content
Viewers also liked (10)
More from www.elisabethhanke.com (9)
Elisabeth Interview
- 1. 1 Musikken og kunsten skal spejle levende mennesker Den klassiske sangerinde Elisabeth Hanke fortæller her i et meget dybt og personligt interview, hvordan , man som fortolker af kunsten kan opleve såvel en taknemlighedsbølge som indvendig rengøring Det ser ud som om, at du gør meget for at fortælle folk, hvad du står for. Er det vigtigt for en klassisk kunstner at give folk et helstøbt indtryk af en. -Ja, det er en verden, som er meget mangfoldig, har mange forkellige udtryksmåder, og jeg synes, det er vigtigt at være så meget så muligt sig selv og være fri til at skabe sin kunst, sin sang, for det er det personlige udtryk, publikum betaler for og bliver rørte over. Jeg kan ikke synge med hjertet, hvis jeg ikke kender mig selv, og så rører det ikke ved noget hos publikum. Hvad er det, der gør, at du har valgt at udtrykke dig gennem klassisk musik Jeg startede faktisk med at optræde med sang og guitaspil da jeg gik i 5. klasse - senere sang jeg rock i et par bands, og det er hårdt for stemmen når ma n ikke har så megen teknik, og jeg opsøgte en sanglærer som fik mig til at åbne øjne og ører for poesien og skønheden i den klassiske musik, operaens verden. Det var fordi, jeg skulle lære, hvordan jeg skulle synge så det kunne holde. Nu har jeg det sådan, at jeg er rigtig god til at skabe en stemning med min sang, både når jeg er alene og også med pianist og musikere. det kan være stille sange, eller musical eller Wagneroperaer, så længe jeg har noget på hjerte, fortæller min historie, så bærer det. Anmeldere har hele tiden pointeret min evne til at være stemningsskabende, og det synes jeg jeg er, når jeg udtrykker mig gennem klassisk musik. Hvad er det, der efter din mening, får klassisk musik og fortolkning til at overleve gennem generationer. -Det er de følelser der vækkes når man lytter eller synger selv eller er del af et stort ensemble der løfter i flok. Vi har alle sammen brug for både de store følelser
- 2. 2 og også de små, hvis jeg må kalde dem sådan, for alle følelser er vigtige. det er glæden ved at skabe, opleve at udøvende kunstnere er glade for at gøre det de gør, at kunne synge "hjertesang", at være generøs fra scenen, at give liv til en melodi, at skabe en udgave af "stille hjerte, sol går ned" så billederne bliver malet i publikums hoveder, at få en mail fra en dame der har hørt "Påskeblomst" i min udgave og aldrig vil kunne synge den salme uden at tænke på mig, det er følelserne der bærer det videre, det der blev skabt i lige netop det øjeblik hvor det foregik. Vi har brug for forløsning, at le og græde, at få energi fra scenen, at få varme ved kunst og musik, at blive rykket i vores forestillinger, at nogle stiller spørgsmålstegn ved alting, at forarges og forundres over livet og musikken, at fortolke på en måde som er min, som spejler vores samf und. Når jeg synger Carmen, bygger jeg en moderne kvindekarakter op, som lever nu, og ikke en med hånden i siden og blomst i håret, nærmere en pige i militærbukser som er moderne nu, med de problemer og frustrationer der er i vores samfund nu, for musikken og kunsten skal spejle levende mennesker, der er her nu, og musikken er for dem der lever nu. medmindre man bevidst sætter et nostalgisk trip i scene fra det forrige århundrede, og det er selvfølgelig også sjovt, for der er det aspekt at vi selvfølgelig også bygger på det der var der før. Er de dramaer, man udspiller som klassisk sanger f.eks. udtryk for de dramaer, der foregår i ens indre? -Dramaerne er måske foregået på et tidligere tidspunkt i ens liv - man kan ikke drage sin egen personlige sorg ind i en rolle på samme tid som man synger den, så græder man jo, også kan man ikke synge! Jeg gør det, at jeg bruger mig selv, mine personlige erfaringer, temperament, min evne til at nuancere, at være åben i mit følelsesregister og tage den stemning der kommer udaf de ord jeg synger sammen med den musik der er tilstede ligeher og nu, det er at skabe i situationen, at have forberedt sin karakter og rolle så grundigt at man kan tage en indånding også mærke at sandet er varmt under Carmens fødder - vi er i stand til at gøre utrolig mange ting med fantasien, og i operaen er der store hjælpemidler, for der er både musik, tekst, situationer, og så skal man bare leve sig ind i det. Føle det, er nok den korteste måde at sige det på. At synge Sulamiths sange af Lange- müller og carmen er dybest set det samme, for jeg er formidleren af henholdsvis Sulamith og Carmen. Der er altid balancer at tage vare på, jo bedre man kan sine ting, jo større udtryk kan man slippe afsted med. Jeg oplever det altid som en stor forløsning at kunne få lov til at spille og synge en anden end den jeg er, for i Carmens cirkel, f.eks., kan hun jo gøre mange flere ting end jeg Elisabeth som privatperson kan gøre, og det er bare helt vildt fedt at være istand til og få lov til at synge på den måde. Jeg har lige indsunget en plade med en Frugtbarhedsvise, hvor jeg havde 12 forskellige roller, og de kunne rigtig mange ting! Så de dramaer, der foregår, er oplevede oplevelser i ens eget liv, eller det er en forestilling om noget, der fremkalder den føle lse hos én selv, som bærer den rigtige stemning frem. Emilia i Otello måtte i 4. akt sidste scene forestille sig sin søn på vej ud under en lastbil for at få et udtryk som instruktøren var tilfreds med. Altså jeg måtte forestille mig det i Emilias skikkelse. Og det er selvfølgelig ikke særlig sjovt at skulle gøre det, det er kun nødvendigt at tage den seje tur en
- 3. 3 gang, for så er der baner en motorvej inde i ens hoved, også skal man bare køre af vejen sener hen. Hvad er et godt job for dig Vil du fortælle om et af de bedste, du har haft. -Alle mine jobs har været de bedste! At synge Schwertleite i "Valkyrien" under Kent Naganos ledelse, er dog en af de største oplevelser jeg i senere tid har været med til, den flyvetur varede længe bagefter, at synge med Göteborgs Symfoniorkester og en af verdens bedste dirigenter i Wagners Valkyrieridt var fantastisk. At synge Stille Hjerte til en begravelse acapella ved siden af kisten er også fantastisk. Det er en anden bølge der bærer, en taknemlighedsbølge. -Jeg har det sådan, at jeg altid er dybt taknemmelig når nogen vil høre mig synge. En anden koncert som også var rigtig god, var en hjertesangskoncert på Østervang plejehjem i København, hvor jeg virkelig formåede at kommunikere fra mit hjerte til de gamle mennesker, og alle var dybt taknemmelige og glade, og vi vidste ikke rigtigt hvorfor, men stemningen var bare så utrolig! Et godt job er også når man bliver vel modtaget, og hvis man skal arbejde i et fremmed land så er det dejligt hvis der er sørget for et sted at bo osv. At synge Fantine i "Les Miserables" var også et fantastisk godt job, for der blev jeg også total formidler og tænkte overhovedet ikke på Elisabeth før flere timer efter - det var som en indvendig rengøring! Kan du fortælle, hvornår en perfomance er dårlig for en klassisk sanger? -Hvis rummet er for tørt, hvis klaveret ikke stemmer, hvis man ikke har ordentlige prøveforhold, hvis der er alt for megen røg i lokalet, får publikum ikke de bedste, sange de har hørt, hvis folk er ligeglade og larmer og snakker, hvis man ikke kan få sin musik igennem pgr. uenighed med dirigent eller andre sangere eller skuespillere. Du formidler såvel Carmen som Kai Normann Andersen. Er det ikke et stort spænd for en klassisk sanger. Der er, mener jeg, vel langt fra Det kg. Teater og så ud på cabaretscenerne - eller hvad? -Nej, der er faktisk ikke så langt! Jeg formidler hele tiden en historie, jeg synger PH viser på en anden måde en Habanera fra Carmen, selvfølgelig gør jeg det, men hele tiden er jeg i en karakter, en historie.
- 4. 4 Du har ifølge dit CV oplevet meget som klassisk fortolker. Hvad vil du ger´ne nå mere? -Jeg vil gerne opleve at få lov til at synge nogle flere af altpartierne i Wagners "Ring". Jeg vil meget gerne opleve at formidle Erda, Moder Jord engang - det ønsker jeg mig. Og at synge i nogle store opsætninger, hvor alting foregår, med mange mennesker på scenen, stort orkester, jeg elsker liv og glade dage, generøsitet, især fra scenen, og også i livet. Er der sket en udvikling af behovet for klassisk operasang gennem årene? -Ja, og vi kan nå et større publikum med kammerudgaverne af operaerne. De små ensembler der kan gå på gulvet i enhver sammenhæng synes jeg vi skal lave mere af. Hvis nu de herrer der er gået i krig fik afløb for deres følelser gennem musik ville der nok være fred på vor jord. Os der kan, må i hvertfald forsøge at klarlægge de magtfrustrationer, der er i vores verden, så det kan få en ventil - det er det jeg mener med at spejle, vi har en funktion, og jeg er ikke bange for at udleve de grimme følelser på en scene - det er en gave at jeg kan, tak for den, og jeg kan ændre noget ved at vise det. Jeg fik en anmeldelse engang for min udgave af memory fra "Cats": Elisabeth Hankes udgave af Memory fra "Cats" er et klangligt stormvejr der renser sjælen. Hun er en personificering af den udlevede tragik": Når man får sådan en, tænker jeg, at her er noget, jeg kan i forhold til mange, der ikke kan, at vise en tragik fra scenen som publikum tror på. Det er også noget med ikke at blive sindssyg selv, for hvis det ikke kommer ud konstruktivt, går det jo indad, også er det knap så sjovt i de perioder, jeg ikke kan komme af med den energi.