More Related Content
Viewers also liked (18)
More from www.elisabethhanke.com (20)
Gudruninstrumental
- 1. Gudruns Sorg Dengang var Gudrun beredt til D?den, da sorgful hun sad over Sigurds Lig. Ej sad hun og gr?d og med H?nder slog; ej hun klynked som andre Kvinder. Kloge Jarler til hende kom, varligt de b?jed den haarde Vilje. Dog kunde Gudrun ikke gr?de; saa hun s?rged, som om briste hun skulde. Hos sad Jarlers ?dle Hustruer, smykkede med Guld, ved Gudruns Side. Hver af dem sagde sin egen Sorg, den bitreste, som hun baaret havde. Da sagde Gjavl?g, Gjukes S?ster: ¡±Blandt Folk over Mulde er jeg fattigst paa Gl?de. Fem M?nd jeg saae i D?den segne, tvende D?ttre, trende S?stre, otte Br?dre. Jeg ene lever!¡± Dog kunde Gudrun ikke gr?de; saa mod var hun i Hu over den d?de Mand, saa fuld af Smerte ved Fyrstens Ligf?rd. Da sagde Herborg, Hunelands Dronning: ?Jeg har en haardere Harm at fort?lle. Fjernt i S?nden mine syv S?nner faldt paa Val med deres Fader. Med Fader og Moder og fi re Br?dre leged Vinden paa Havets Vove; B?lgen slog mod Skibets Planker. Selv skulde jeg dem smykke, selv dem begrave, og selv for deres Helfart s?rge. Alt det jeg led i et eneste Aar, og Ingen talte et Ord til Tr?st.? Dog kunde Gudrun ikke gr?de; saa mod var hun i Hu over den d?de Mand, saa fuld af Smerte ved Fyrstens Ligf?rd. Da sagde Gullr?nd, Gjukes Datter: ?Ej du m?gter, Foster moder! sk?ndt vis du er, den unge Viv at tr?ste!? Ej lod hun til hylle Fyrstens Lig. Lagnet str?g hun af Sigurds Legem, vendte hans Kind mod Gudruns Kn?: ?See paa din Elskte; l?g din Mund til hans Skj?g, som om du favnede Fyrsten i Live.? Engang Gudrun end ham skued, saae Blodet, som Herskerens Haar mon v?de, Fyrstens straalende ?jne slukte, Kongens Bryst af Sv?rdet kl?vet, Gudrun tilbage paa Bolstret segned, Lokkerne l?stes, Kinden r?dmed, Taarer som Regn randt over Kn?. Da gr?d Gudrun, Gjukes Datter, saa Taarerne l?b fra ?jets Laag. Da sagde Gudrun, Gjukes Datter: ?Saa var min Sigurd blandt Gjukes S?nner som L?get, der groer op over Gr?sset, eller den blinkende Sten, der drages paa Baand, som ?delsten over ?dlinges Skare. Jeg monne Kongens K?mper tykkes herligere end alle Herjans Diser. Nu er jeg saa liden, som L?vet er paa Buskene ofte, thi den ?dle er d?d. For Borde jeg savner, i Seng jeg savner min fuldtro F?lle. Gjukes S?nner, volde min Ve, volde deres S?sters sorgfulde Graad. Folkets Land I l?gge ?de, thi ej I holdt de svorne Eder. Ej skal du, Gunnar! Guldet nyde; Ringene vil dig Bane volde, siden du Sigurd Eder svor. Ofte var Gl?den st?rre i Gaarde, da min Sigurd sadlede Grane og da de fore til Brynhild at frie, den usalige Kvind i Ulykkes stund.? Gudrun >> << InstruMental
- 2. Kirsten Schultz Hansen debuterede som instrukt?r i 2007 med Mozarts opera Tryllefl ?jten i Mantziussalen, Birker?d (No-mineret til DRs ?Boleroprisen?). Siden har hun iscenesat Pur-cells Dido and Aeneas p? Operakompagniets Sommerh?jskole 2008, Kvindek?vl af Lars Johan Werle p? Kalejdoskobs foyer-scene 2009, Rodgers and Hammersteins South Pacifi c p? Helikon Teatret 2009, og Bizets Carmen med 140 medvirkende, Opera-kompagniet 2010. Kirsten Schultz Hansen modtog Rudersdal Kommunes Kultur-lederpris i 2009. Oprindelig uddannet sanger og sangp?dagog fra Musikkonserva-toriet. Har arbejdet freelance med opera- og kammerkoncerter, turneret med Musikteatret Undergrunden, fl ere Cd- indspilnin-ger, bl.a. Sange af J?rgen Malling (Classico Records 2005). Efteruddannet hos instrukt?r Vibeke Wrede og p? Odsherred Teaterskole. Ansat som instrukt?rassistent p? operette- og musi-calforestillinger i Birker?d Musikdramatiske Forening fra 2002- 2006, og assistent p? Teater Hedelands opf?relse af Nabucco 2006. Kirsten er vild med sejlb?de ¨C selv efter at have oplevet k?mpeb?lger i Middelhavet. Hun har v?ret syngende galionsfi gur 2500 km fra Spanien gennem Europa til Danmark. Kati Eriikka Arikoski. Den fi nske pianist Kati Eriikka Arikoski er uddannet klaverl?rer fra Turku Kunstaka-demi i Finland i 2005 og fl yttede derefter til K?benhavn for at studere klaver hos Professor Niklas Sivel?v p? Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Hun afsluttede cand. mag. uddannelsen i 2008 med h?jeste karakter, og skal dobbelt-debutere i 2011 fra solistklassen b?de som solist og som kammermusiker med ensemblet Trio Gimelia. Kati Eriikka Arikoski har spillet en r?kke solokoncer-ter i Danmark, ?strig, Sverige, Island og p? F?r?erne og optr?der j?vnligt som kammermusiker og som lied-akkompagnat?r. Arikoski har placeret sig fornemt i fl ere klaverkonkur-rencer, hvor hun blandt andet har vundet legater fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium som solopianist og som kammermusiker. www.arikoski.com Konkurrencelysten ligger til Kati (f. 1979) og hun kan med rette kalde sig ?klaverbokser?. Hun blev Finsk mester i boksning i 60 kg klassen i 1999, men har siden m?ttet v?lge kampf?lle ¨C ?rgerligt for boksekunsten. Elisabeth Hanke, dramatisk alt, arbejder freelance som opera- og koncertsanger. Sceniske opf?relser, bl.a: Orpheus i ?Orpheus og Euridike? p? Fringe Festival i Edinburgh. Schwert-leite i Wagners ?Valkyrien?, dirigeret af Kent Nagano ved opf?relse i Sverige. Erda i ?Rheingold? ved opf?relse p? Gripsholm Slot i Stockholm. Emilia i Verdis ?Otello? p? Kgl. Operan i Stockholm med dirigenten Leif Segerstam. Carmen i ?Carmen ¨C en fort?lling om lidenskab? p? turn¨¦ i Danmark og Gr?nland. ?stre Gasv?rk Teater: Fantine i ?Les Miserables?, Lucy i ?Sweeney Todd? og Sig?jner-kvinden i ?Candide?. Robbie i ?RejseOperatoriumRejse? af Anders Br?dsgaard p? Den Anden Opera, og Meritaton i ?Achnaton? af Philip Glass p? Ystad Operan. Elisabeth Hanke har sunget Kindertotenlieder, 2. og 3. sym-foni og R¨¹ckertlieder af Mahler med dirigenten Jorma Pa-nula ved koncerter i Bulgarien. Hun er fl ittigt benyttet som solist p? sommerfestivals og ved kirkekoncerter ¨C i ?r er hun engageret til at synge altpartiet i Messias for 32. gang. Elisabeth Hanke er Cand. Mag. i sang fra Det kgl. Danske Musikkonservatorium og videreuddannet fra Guildhall School of Music and Drama i London. Cd-indspilninger med orkester: Wagner & Bizet in Concert (CLASSCD705) 69-74. Brahms Alt Rhapsodi, Waltrautes Erz?hlung (CLASSCD 760). Live indspilninger med dirigen-ten Niels Borksand. www.elisabethhanke.com Elisabeth er et nysgerrigt menneske, der elsker at inds?tte :-) og kombinere livet p? nye m?der. Hun har ved siden af sangen taget en 4-?rig uddannelse som Voicecoach. Et rum ¨C et instrument ¨C en gammel nodesamling En pianist fordyber sig et ?jeblik i et ukendt partitur, l?gger bogen til side og begynder at ?ve sig p? klaveret. Mens strengene bliver sl?et an, er en kvinde kommet ind i rummet og hun insisterer p? at fort?lle bogens sange. Pianisten h?rer om en fortidig ligf?rd, hvor kvinden Gudrun s?rger over sin myrdede mand Sigurd. Drabsmanden er at fi nde i den n?rmeste familie, der er spundet ind i et net af intriger og beg?r efter guld og magt. Gudrun kan ikke gr?de, hun er lammet af sorg og parat til at d?. En r?kke kvin-der, der som tr?stammer kraftfuldt bryder gennem jorden og giver deres sk?bne stemme, fors?ger uden held at hj?lpe Gudrun. F?rst ved synet af den d?de krop uden ligkl?de, reagerer hun. Pianisten lytter og fi ngrene spiller handlingen frem. Fremmedartede klange og toner fi nder vej og udtrykker det uudtrykkelige, mens rytmen maner og forl?ser. Da Gudrun endelig lader t?rerne f? frit l?b og ser sandheden i ?jnene, ?bnes der for en str?m af anklager og forbandelser. Iscenes?ttelsen M?ske er det respektl?st at iscenes?tte et v?rk, der er skrevet til koncertbrug og dermed prim?rt for ?ret, men det virker oplagt at tilf?re en visuel dimension til netop sangene i Gudruns Sorg. Teksterne indeholder elementer, som viser frem mod et arrangement og denne mulighed for dra-matisering understreges yderligere af Heises musik og kompositionsteknik, hvor han blandt andet fremh?ver tekstens fort?llerfi gur. Vi har valgt at sk?rpe dramaet ved at konfrontere Heises romantiske toner med Ny musik af kom-ponisten Markus Fagerudd. Kvindernes eviggyldige beretninger om sorg, svigt og h?vn ruskes s? at sige frem til nutiden i m?det med en ekspressionistisk og kontrastfuld klavermusik. Ved at fl ytte fokus fra den ?stetiske kunstsang til en iscenesat udgave af v?rket h?ber vi, de glemte sange vil f? nyt liv. Heise og Gudruns Sorg Gudruns Sorg er en af de v?sentligste samlinger af Heises sange fra hans sidste ?r. Teksterne er fra den ?ldre Eddas islandske sagaer, oversat af H.G. M?ller, og de seks sange blev komponeret og udgivet i 1871. Handlingen spejler sig omkring en central kvindefi gur, Gudrun, hvis mand er blevet myrdet af hendes bror, og man genkender sl?gtskabet til sk?bnehistorier i Det gamle Testamente og de gr?ske tragedier. Gudruns Sorg er skrevet i en fase, hvor Heise arbejdede med et st?rre dramatisk udtryk i sin musik og sangene b?rer pr?g af store dynamiske kontraster, som understreger teksten. Desuden optr?-der tematiske reminiscenser n?sten som ledemotiver, hvilket ogs? peger p? en dramatisk kompo-sitionspraksis. Det er den m?rke tone som dominerer, og kun en ud af de seks sange ender i dur. (Da sagde Gullr?nd, Gjukes datter). Fagerudd og InstruMental Den fi nske komponist Markus Fagerudd (f. 1961) har komponeret en hel del instrumental- og vokal musik og i ?rene 1981¨C98 skabt teatermusik til bl.a. KOM-Theatre, Helsinki, City Theatre og Finnish National Theatre, s?vel som musik til fi lm og Tv. I klaverv?rket InstruMental fra 2002, som indg?r i denne forestilling, behandler Markus Fagerudd relationen mellem musiker og instrument. Han udtaler bl.a.: ?Da jeg startede med at planl?gge InstruMen-tal- serien, som indtil nu best?r af 4 v?rker, var jeg inspireret af n?rv?relsen mellem instrument/ musik/teater. Tanken om, at dette v?rk i sig selv skaber tanker om tilstedev?relsen af teater, var meget interessant og udfordrende.? R?kkef?lgen af de fem satser er pianistens eget valg, hvilket understreger musikerens medska-bende indfl ydelse p? v?rket. Tak til Dansk Skuespillerforbund og Den Ingwerske Fond.