Gert K Nielsen: N奪r ordet m淡der illustrationenINK14dk
油
Inden for visuel kommunikation er informationsgrafik det bedste eksempel p奪 at 1+1>2.
N奪r ord og illustrationer m淡des i et meningsfuldt forhold og kommer helt t脱t p奪 hinanden s奪 t脱t, at de begge indretter sig og p奪virker den anden kan resultatet blive en velskabt infografik.
I en infografik er der t脱nkt b奪de p奪 venstre og h淡jre hjernehalvdel. Der bliver talt til 淡jnene og den analytiske sans p奪 samme tid. Og hvorfor er det egentlig s奪 godt? Det ser vi p奪.
N奪r man pludselig kan se en kompliceret sammenh脱ng, som man ellers ikke har forst奪et eller n奪r en historie, man slet ikke havde t脱nkt p奪, pludselig folder sig ud, fordi man f奪r arrangeret sine data p奪 en ny m奪de ja, s奪 skinner infografikken som kommunikationsform.
Vi ser p奪 nogle af de bedste eksempler fra hele verden, og p奪 hvordan universitetskommunikation kan blive bedre med infografik. Vi ser ogs奪 p奪 de nyeste trends inden for infografik og bliver sikkert s奪 visuelt forpustede, at du bagefter f奪r godt brug for en pause.
How to Make Awesome 際際滷Shares: Tips & Tricks際際滷Share
油
The document outlines key strategies for optimizing content on 際際滷share to enhance online visibility and professional opportunities. It emphasizes the importance of creating engaging, visual content that appeals to the audience while leveraging SEO capabilities to increase discoverability. Additionally, it provides practical tips for repurposing existing content and maximizing social media reach to encourage virality.
NOGET, NOGEN, NOGLE
Watch the related video here: https://www.youtube.com/watch?v=m-5BLjmkiGw
This is a mistake I see a lot, and not just by Danish students. Ive seen it in books and news reports written by Danes, and I myself can make this error if Im sleepy or not focused on my writing.
The simple explanation is:
Noget = some/any/something - an amount of - Belonging to singular t-words (ental ved t-ord)
Nogen = any/anyone - Belonging to singular n-words (ental ved n-ord)
Nogle = some (plural) - a number of
Let卒s get into it!
Noget
Some (singular nouns) - T-words
Han vil have noget vand.
(He wants some water)
As any (singular nouns) - T-words
Jeg er t淡rstig, men jeg har ikke noget vand.
(Im thirty, but I dont have any water)
As something
Jeg har noget, der vil g淡re dig lykkelig, og det er vand.
(I have something which will make you happy - AND thats water)
In front of adjectives
Hun fik noget dejligt i julegave.
(She got something lovely/nice for Christmas)
...eller noget
...eller s奪dan noget
Han bygger et rumskib eller s奪dan noget.
(Hes building a spaceship or something)
As quite
Det var noget af et show
(That was quite a show)
Fixed expressions/phrases
Hvad for noget? (What?)
Hvad er det for noget (What (the hell) is that?)
Hvad er nu det for noget? (What is that supposed to be?)
Du siger noget (That卒s true)
Din bror tror, han er noget (You卒re brother thinks he卒s somebody/something special)
Noget i den stil (Something like that/in that style)
Check Another Video: https://www.youtube.com/watch?v=aDd_5uJHuuQ
Nogen eller nogle
The big confusion comes when using these two words, and its justifiable, because in spoken Danish nogle is often pronounced as nogen.
Then in written Danish, where we are talking about plural nouns such as bananas, nogle is often replaced by nogen (any) in certain circumstances.
F.eks.
Spoken
Jeg har nogen penge p奪 min konto.
(I have some money in my bank)
Written
Jeg har nogle penge p奪 min konto
(I have some money in my bank)
A written example. Nogle gange = sometimes, and gange is the plural form of en gang (a time/one time).
Nogle is used for plural nouns, but I have seen the two mixed and blended and confused so much, that errors are almost acceptable.
Du kan nogle gange v脱re irriterende.
Du kan nogen gange v脱re irriterende.<WRONG!!!
My advice is, stick to the grammatical rules which Im about to give you.
Check Another Video: https://www.youtube.com/watch?v=-yr4lcDK3Sc
Nogen
As mentioned, nogen is used with n-words in singular, and these nouns can be referred to as abstract nouns.
Har du nogen id辿 om, hvor det er, han gemmer sine penge?
(Do you have any idea what you have done?)
More abstract noun examples:
Nogen id辿 (any idea)
Nogen tid (some time)
Nogen uenighed (any disagreement)
Nogen stabilitet (some stability)
Nogen kreativitet (some/any creativity) .
Presentation av Anne Holmen, professor i parallelsproglighed, leder af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk,
K淡benhavns Universitet. 12. maj 2016
NOGET, NOGEN, NOGLE
Watch the related video here: https://www.youtube.com/watch?v=m-5BLjmkiGw
This is a mistake I see a lot, and not just by Danish students. Ive seen it in books and news reports written by Danes, and I myself can make this error if Im sleepy or not focused on my writing.
The simple explanation is:
Noget = some/any/something - an amount of - Belonging to singular t-words (ental ved t-ord)
Nogen = any/anyone - Belonging to singular n-words (ental ved n-ord)
Nogle = some (plural) - a number of
Let卒s get into it!
Noget
Some (singular nouns) - T-words
Han vil have noget vand.
(He wants some water)
As any (singular nouns) - T-words
Jeg er t淡rstig, men jeg har ikke noget vand.
(Im thirty, but I dont have any water)
As something
Jeg har noget, der vil g淡re dig lykkelig, og det er vand.
(I have something which will make you happy - AND thats water)
In front of adjectives
Hun fik noget dejligt i julegave.
(She got something lovely/nice for Christmas)
...eller noget
...eller s奪dan noget
Han bygger et rumskib eller s奪dan noget.
(Hes building a spaceship or something)
As quite
Det var noget af et show
(That was quite a show)
Fixed expressions/phrases
Hvad for noget? (What?)
Hvad er det for noget (What (the hell) is that?)
Hvad er nu det for noget? (What is that supposed to be?)
Du siger noget (That卒s true)
Din bror tror, han er noget (You卒re brother thinks he卒s somebody/something special)
Noget i den stil (Something like that/in that style)
Check Another Video: https://www.youtube.com/watch?v=aDd_5uJHuuQ
Nogen eller nogle
The big confusion comes when using these two words, and its justifiable, because in spoken Danish nogle is often pronounced as nogen.
Then in written Danish, where we are talking about plural nouns such as bananas, nogle is often replaced by nogen (any) in certain circumstances.
F.eks.
Spoken
Jeg har nogen penge p奪 min konto.
(I have some money in my bank)
Written
Jeg har nogle penge p奪 min konto
(I have some money in my bank)
A written example. Nogle gange = sometimes, and gange is the plural form of en gang (a time/one time).
Nogle is used for plural nouns, but I have seen the two mixed and blended and confused so much, that errors are almost acceptable.
Du kan nogle gange v脱re irriterende.
Du kan nogen gange v脱re irriterende.<WRONG!!!
My advice is, stick to the grammatical rules which Im about to give you.
Check Another Video: https://www.youtube.com/watch?v=-yr4lcDK3Sc
Nogen
As mentioned, nogen is used with n-words in singular, and these nouns can be referred to as abstract nouns.
Har du nogen id辿 om, hvor det er, han gemmer sine penge?
(Do you have any idea what you have done?)
More abstract noun examples:
Nogen id辿 (any idea)
Nogen tid (some time)
Nogen uenighed (any disagreement)
Nogen stabilitet (some stability)
Nogen kreativitet (some/any creativity) .
Presentation av Anne Holmen, professor i parallelsproglighed, leder af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk,
K淡benhavns Universitet. 12. maj 2016
Et opl脱g om en ny (tysk)l脱rers erfaringer og udfordringerLine Poulsen
油
Sprog 1
1. 1 ord siger mere
end 1000 billeder
(i hvert fald, hvis det er skrevet korrekt)
2. DEN ENGELSKE FORBANDELSE part 1
Sammensatte navneord p奪 engelsk: To ord (eller flere)
Sammensatte navneord p奪 dansk: ET ORD
Dansk: Engelsk:
softwareudvikler software developer
personalem淡de staff meeting
innovationsstrategi innovation strategy
mobiltelefonforhandler mobile phone dealer
At fejle her kan v脱re fatalt (eller i hvert fald t奪beligt):
Hunden er syg Har du brug for en dyrl脱ge eller en dyr l脱ge?
Ny havel奪ge Har du brug for en grovsmed eller en grov smed?
Din mor skal flytte Har hun brug for en 脱ldrebolig eller en 脱ldre bolig?
En tyskl脱rer eller en tysk l脱rer? Stormagt eller stor magt? En r淡dsp脱tte eller en r淡d sp脱tte?
TOMMELFINGERREGEL:
Hvis du kan b淡je navneordet i flertal, s奪 skal det skrives i 辿t ord.
2
3. Skal det i 辿t eller flere ord?
I 辿t ord: I flere ord: Valgfrihed:
Alting af sted ingen ting/ingenting
Apropos alle sammen nogen sinde/nogensinde
Hvorimod i stykker simpelt hen/simpelthen
Tv脱rtimod i alt selv om/selvom
Vistnok til dels til f脱lles/tilf脱lles
Medmindre lige meget til lykke/tillykke
Uland til stede
Ajour om bord
Proforma p奪 ny
Allround i hvert fald
i dag
nu til dags
hvem som helst
Her er ingen huskeregler, s奪 l脱s, l脱r og memor辿r!
3
4. Forholdsord og biord indenfor eller inden for
Forholdsord har en styrelse det vil sige, at der som hovedregel kommer
noget bagefter, og s奪 er det valgfrit om de skrives i 辿t eller to ord.
Men de samme ord kan ogs奪 v脱re biord s奪 st奪r de som hovedregel
sidst i en s脱tning, og s奪 skal de skrives i 辿t ord.
Eksempler:
Hun kan alt inden for (eller indenfor) sociale medier.
Men: De sad l脱nge indenfor.
Han st奪r udenfor (eller uden for) d淡ren.
Men: Det var koldt udenfor.
Vi bor lige overfor (eller over for) stationen.
Men: Der er fest i huset overfor.
Nedenunder (eller neden under) os bor der en familie.
Men: Jeg elsker dem nedenunder.
Neden under gulvet vrimlede det med mus.
Men: Nedenunder vrimlede det med mus.
Jensen bor lige over for Andersen.
Men: Jensen bor lige overfor p奪 fjerde sal
4
5. DEN ENGELSKE FORBANDELSE part 2
Titler p奪 engelsk:
Store begyndelsesbogstaver (Managing Director, Mayor, Prime Minister)
Titler p奪 dansk:
sm奪 begyndelsesbogstaver (direkt淡r, borgmester, statsminister)
Ejefaldsapostrof findes ikke p奪 dansk:
virksomhedens, S淡rens, Kolding Kommunes
Og dog:
Lukas, Masters, Max, Schweiz (n奪r ordet slutter p奪 udtalebestemt s)
5
6. Stort eller lille begyndelsesbogstav?
Altid stort begyndelsesbogstav:
Efter punktum
Efter udr奪bstegn
Egennavne (personnavne, byer, lande osv.)
N脱sten altid stort begyndelsesbogstav efter:
Kolon
Sp淡rgsm奪lstegn
Nogle gange stort begyndelsesbogstav:
I punktopstillinger
Aldrig stort begyndelsesbogstav:
Komma og semikolon
Titler
6
7. Stort eller lille begyndelsesbogstav?
H淡flig tiltale skrives altid med stort begyndelsesbogstav:
De, Dem, Deres, I (men ikke jer og jeres)
Husk ogs奪 eksempelvis: Kolding Kommune, men kommunens
Og husk det nu:
Titler p奪 dansk skrives med sm奪 begyndelsesbogstaver. Alts奪:
Administrerende direkt淡r, borgmester, statsminister osv.
7
8. Ligge eller l脱gge?
Jeg ligger stille, men jeg l脱gger mig ned.
HUSKEREGEL 1:
Ligge = stilstand
L脱gge = bev脱gelse
HUSKEREGEL 2:
Det samme g淡r sig g脱ldende for sidder og s脱tter:
Jeg sidder stille, men jeg s脱tter mig ned.
En h淡ne ligger ned, men den l脱gger 脱g.
HUSKEREGEL 3:
At l脱gge kr脱ver en genstand (脱gget)
Det samme g脱lder i datid:
H淡nen l奪 ned, mens den lagde sit 脱g.
L奪 er datid af ligge. Lagde er datid af l脱gge.
8
9. Nogen eller nogle?
Nogen = nogen som helst
Nogle = visse, et par stykker eller en del
Brug evt. de engelske ord some (nogle) og any (nogen) som huskeregel.
Hvis du stadig er i tvivl, s奪 pr淡v at s脱tte overhovedet nogen eller nogen
som helst ind i s脱tningen. Hvis den stadig giver mening, skal du bruge
nogen.
Omvendt kan du pr淡ve at s脱tte et par eller visse ind i s脱tningen. Hvis
den stadig giver mening, skal du bruge nogle.
Eksempler:
Er der nogen bag d淡ren?
Her kan du udskifte nogen med nogen som helst, og s脱tningen giver
stadig mening. Nogen bruges i 淡vrigt ofte i sp淡rgende s脱tninger
Nogle mennesker elsker honningmadder, andre er mere til syltet淡j.
Her kan du udskifte nogle med et par eller visse, og betydningen er
n脱sten den samme.
9
10. Udsagnsord
Udsagnsord i nutid ender (n脱sten altid) p奪 r.
Regel: Hvis du kan s脱tte jeg foran, s奪 skal der r p奪.
Hvis du derimod kan s脱tte at foran, skal der ikke r p奪.
Og s奪 er der lige det med synes og syntes
Synes er nutid. Syntes er datid. L脱ngere er den ikke!
Eksempler:
Nutid:
Jeg synes, at det er vigtigt at kunne sin grammatik og retskrivning.
Datid:
Da jeg var teenager, syntes jeg, at mine for脱ldre var t奪belige.
10
11. Misbrug af faste vendinger
Det hedder BDE OG
Det hedder SVEL SOM
Det hedder HVERKEN ELLER
Se i 淡vrigt ofte misbrugte ordsprog p奪:
http://www.bro-blog.dk/?p=1996
11
12. Autokorrekturens forbandelse
Stort begyndelsesbogstav efter punktum
F.eks. Efter en forkortelse
Prisen p奪 100 kr. Er ikke noget problem
V脱r ogs奪 opm脱rksom p奪, at stavekontrollen i Word ikke fanger de
navneord, som du burde skrive i 辿t ord, men har skrevet i to.
12
13. Velkommen til 2013 nutidig sprogbrug
Vor og vore h淡rer til i forrige 奪rhundrede
Vore kunder
Vor faste samarbejdspartner
Passivt sprog h淡rer en endnu fjernere fortid til:
Deres opm脱rksomhed henledes p奪, at De bedes tilse, at skaden
udbedres inden for fire dage (ellers vil vi foranledige, at de
id淡mmes en b淡de p奪 10 rigsdaler)
13
14. Andre g脱ngse misforst奪elser
Tal fra nul til ni skrives med bogstaver, men tal fra 10 og opefter
skrives med tal.
Dog g脱lder det, at hvis der i samme s脱tning optr脱der tal b奪de
over og under 10, s奪 skrives de alle med tal.
Husk ogs奪, at jeg f.eks. stadig bor i nr. 6, og at det stadig hedder
eksempelvis 7 %
Man s脱tter ikke mellemrum mellem ord og tegns脱tning !
Man s脱tter ikke mellemrum mellem ord og tegns脱tning!
14
15. Og s奪 lige de (almindelige) stavefejl, som du bare ikke m奪 lave
udem脱rket (udm脱rket) linie (linje)
accelerere (accelerere) ministerie (ministerium)
omst脱ndig (omst脱ndelig) ihvertfald (i hvert fald)
IT (it) pencillin (penicillin)
br脱dt (br脱t) reflektion (refleksion)
financiere (finansiere) fx. (fx)
ialt (i alt) staniol (stanniol)
diciplin (disciplin) the (te)
chock (chok) allesammen (alle sammen)
excl. (ekskl.) f脱lleskab (f脱llesskab)
afsted (af sted) jvf. (jf.)
max. (maks.) 脱rgelig (脱rgerlig)
check (tjek) diamentral (diametral)
hovede (hoved) PS: Den rigtige stavem奪de er
ig奪r (i g奪r) skrevet i parantesen.
incl. (inkl.) 15
