1. LEKTION 03
MEDIEANALYSE OG MEDIEKOMMUNIKATION
HOLD B
UNDERVISER: Christian Hviid Mortensen
Syddansk Universitet for奪r 2012
20-02-2012
2. DAGSORDEN
L淡se ender:
Uses and gratificationstekst?
AV-opgivelser til eksamen?
Remix Kultur.
Internet-memer: Hitler gets banned from Xbox Live
Sp淡rgsm奪l til teksterne?
Offentlighedsbegrebet
KAFFEPAUSE
Nyhedsbegrebet.
Diskussion: Opm脱rksomheds淡konomi
Opl脱g til hjemmeopgave om nyhedskriterier.
Bem脱rkninger til teksten.
3. AV-OPGIVELSER
Hvis I v脱lger et eksempel, som ikke har v脱ret brugt i undervisningen, skal I
skaffe et offline-eksemplar til mig, s奪 vi er sikre p奪 at kunne afspille det i
eksamenssituationen.
Brug fx www.mediaconverter.org til at konvertere youtube-klip til AVI-format
og downloade dem.
Tekst-eksempler: Pdf eller jpg ved screen-capture.
4. REMIX KULTUR
Definition: En kultur hvor afledte v脱rker, der blander andre tidligere v脱rker
har en fremtr脱dende plads.
Remix teknikker kombinerer eksisterende materiale til et nyt produkt fx
collage, montage, parafrase, parodi og sampling.
Juraprofessor ved Harward Lawrence Lessig promoverer Remix Kultur som et
normativt ideal, der vil p奪virke samfundet positivt p奪 mange m奪der, hvis vi
bare lader kreativiteten r奪de og dropper Copyright systemet, som det
eksisterer nu (Lessig Remix Culture 2008). Lessig er frontmand for Creative
Commons bev脱gelsen.
Lessig skelner mellem:
Read-only (RO) kultur: Kendetegnet ved bogen og CDen, hvor brugeren ikke kan
manipulerer med materialet.
Read-Write (RW) kultur: Hvor brugeren er fri til at manipulere med materialet og skabe
nye v脱rker. Lessig mener, at evnerne til at remixe bliver (er blevet) liges奪 vigtige som at l脱se
og skrive. Jf. begrebet om Digitale Indf淡dte.
5. REMIX KULTUR OG INTERNET-
MEMER
Meme: En ide, adf脱rd eller stil som spredes fra person til person i en kultur.
Tjek: www.knowyourmemes.com
Eksempel: Hitler gets banned from Xbox Live
Endnu et eksempel i pausen: Marshall McLuhan The Medium is the massage.
7. 堰粥京掘檎珂粥皆
OFFENTLIGHESBEGREB 1
Udgangspunkt: Den liberale borgerlige offentlighed, som opst奪r i
Vesteuropa i 1700-tallet.
Idealtypisk begreb om offentlighed som et kommunikationsf脱llesskab, der
er kendetegnet ved rationalitet, deliberation, lighed, 奪benhed og demokrati
(deltagelse).
Sf脱re for konfrontation mellem borgere som privatpersoner (ikke kvinder og
besiddelsesl淡se m脱nd!) og staten som offentlig myndighed.
Offentlighed i Habermas forstand er kendetegnet ved et mods脱tningsforhold
mellem kvaliteten af politisk kommunikation og kvantiteten af deltagelse.
I den borgerlige offentlighed havde kvaliteten af kommunikationen, forst奪et
som rationalitet, hvor man ser bort fra s脱rinteresser, prioritet over kvantiteten
af deltagelse.
Pressen skifter rolle fra medium for statens bekendtg淡relser til at v脱re
instrument for offentlighedens kritik af staten.
8. 堰粥京掘檎珂粥皆
OFFENTLIGHESBEGREB 2
Habermas karakteriserer udviklingen af offentligheden fra midten af det 19.
奪rhundrede som et forfald. Men der er dybest set tale om en
demokratiserings proces, hvor de bredere lag og begge k淡n opn奪r
demokratiske rettigheder.
Kvantiteten af deltagelse f奪r dermed prioritet over kvaliteten af den politiske
kommunikation, der nu er pr脱get af s脱rinteresser (fx Arbejderbev脱gelsen og
den Socialdemokratiske Presse).
M奪let med kommunikationen er ikke l脱ngere det f脱lles bedste, men det
mindst ringe kompromis.
Offentligheden tilpasser sig publikums behov for underholdning i stedet for
at virke dannende. Pressen afpolitiseres indholdsm脱ssigt.
9. KRITIK
Habermas overser andre offentligheder i sit fokus p奪 den borgerligt liberale.
Hvis offentligheden allerede i udgangspunktet er fragmenteret, s奪 er der ikke
tale om et forfald.
Habermas idealiserer en borgerlig offentlighed, som aldrig har eksisteret i
virkeligheden.
Mere nyttigt med en konkret analyse af offentlighedens organisering med
asymmetriske magtforhold og eksklusionsmekanismer. Fx via kritisk
diskursanalyse.
10. OPSAMLING
OFFENTLIGHEDSBEGREBET
Offentlighedsteorien hos J端rgen Habermas er et
normativt ideal om rationel
handlingskoordination i et repr脱sentativt
demokrati ikke en beskrivelse af offentlighedens
faktiske organisering.
Nyhedsmedierne som den 4. statsmagt, der
skal formidle loyalt mellem borgere og
statsinstitutioner er ogs奪 et normativt ideal.
11. REDIGERENDE MAGT
I offentlighedsteorien har medierne rollen som
gatekeeper der sorterer i m脱ngden af stof.
Men denne sortering og redigering er ikke
neutral. Medierne definerer dermed mere eller
mindre selvst脱ndigt, hvad der er offentligt
relevant. Dermed f奪r de en dagsordens脱ttende rolle.
Det er i forl脱ngelse af denne kamp om at s脱tte
dagsordenen, at hele debatten om spin-
f脱nomenet udspiller sig.
12. SPIN
Udf淡res af spindoktorer (s脱rlige r奪dgivere). Dansk: Snurredoktorer.
Strategisk kommunikation: Drejning af budskaber i en bestemt retning.
Medieh奪ndtering: Pressem淡der, pressemeddelelser, personlige tips
(l脱kager)
Afledning: Fx g奪 efter personen. Gentage forberedt budskab.
Omg奪else af sandheden: I did not have sex with that woman
Tavshed: Ingen kommentarer!
Damage Control.
Proaktivt spin: Op/ned-justere forventninger.
Aktivt spin: Fx Pseudo-begivenheder, Lars L淡kke i ghettoen.
14. STORE JELLINGESTEN
Harald Konge b淡d g淡re
Kumler disse efter Gorm fader sin
Og efter Thyra Moder sin, den
Harald som sig vandt Danmark
Al og Norge
Og gjorde Danerne Kristne.
16. MAGTRELATIONER OM
JOURNALISTISK
OFFENTLIGHED 1
1) Autoritative beslutninger formidlet direkte fra de
politiske beslutningstagere og til publikum (fx
offentligg淡relse af love).
6) Den redigerende magt som publikum ud淡ver
direkte over beslutningstagerne (fx
valghandlinger).
2) Journalister s脱tter enten p奪 eget initiativ eller p奪
opfordring fra publikum fokus p奪 konkrete
h脱ndelser (fx konsekvenshistorier af vedtagne
beslutninger. Studinen der kaldte sig fattig.)
17. MAGTRELATIONER OM
JOURNALISTISK
OFFENTLIGHED 2
3) Udspil og h脱ndelser der af nyhedsinstitutionen kollektivt defineres
som politiske og forel脱gges beslutningstagerne (fx fokusjournalistik
hvor en minister skal kommentere p奪 nogle fakta som journalisterne
har fundet frem).
4) H脱ndelser som journalisterne informeres om af fra beslutningstagerne
/ deres spindoktorer (fx pressemeddelser eller et fortroligt tip).
5) De centrale beslutningsarenaer overv奪ges systematisk af
journalister, men kun en br淡kdel af udspil og h脱ndelser vurderes
som v脱sentlige og relevante og formidles videre til publikum.
7) Den journalistiske offentlighed ud淡ver ikke kun indflydelse gennem
faktisk formidlingspraksis men ogs奪 gennem de forventninger, som
autoriteter knytter til nyhedsinstitutionen.
19. OVERBLIK
Belyse forskellige aspekter af nyhedsbegrebet.
Introducere nogle journalistiske fagtermer til
beskrivelse og analyse af nyheder.
F淡rst et eksempel
20. ROMAN VS. NYHED
Roman: Det var en m淡rk og stormfuld
aften
Nyhed: Det var butleren, der gjorde det.
Tabloid Nyhed: Butler amok i blodrus.
21. JOUARNALISTISK PRODUKT
En historie om noget som en given redaktion
finder v脱sentligt (for mediets m奪lgruppe).
Anledning: Aktuel
begivenhed, udtalelse, forandring, det
uds脱dvanlige eller en tendens.
Nyheder er ikke et spejl af virkeligheden, men
et socialt konstrueret virkelighedsbillede. (Schultz
2006).
Del af en nyhedscyklus.
Kan v脱re del af en nyhedsspiral.
22. JOURNALISTISK HOVEDGENRE
Den altdominerende hovedgenre inden for
fakta-formidling i massemedierne.
Tilstr脱ber uafh脱ngighed, akkuratesse og
fairness.
Undergenrer:
Notits, artikel, referat, interview, analyse, reporta
ge, baggrund/feature.
Nyheder bliver fortalt omvendt.
V脱sentlighed: Den omvendte nyhedstrekant.
23. ET EKSEMPEL
Trompet
Rubrik
Underrubrik
Br淡dtekst
Mellemrubrik
24. NYHEDSKRITERIER
Prioritering af nyheder.
Tildeling af nyhedsv脱rdi.
De 5 nyhedskriterier:
- Sensation.
- Konflikt.
- Identifikation.
- Aktualitet.
- V脱sentlighed.
Det sjette nyhedskriterium:
- Eksklusivitet.
25. VINKLING
Nyhedens vinkel er den p奪stand, som historien
skal dokumentere/sandsynligg淡re.
Vinklingen udg淡res af historiens perspektiv,
betoning, valg af kilder, kontekst, ord og udtryk.
En historie kan v脱re mere eller mindre
skarpvinklet eller strammet.
Tilbage til eksemplet
27. OPSAMLING
Nyheder er en social konstruktion.
Nyheder (p奪 skrift) er struktureret efter den
omvendte nyhedstrekant.
Prioriteringen af nyheder sker ud fra de
veletablerede kriterier:
Sensation, konflikt, identifikation, aktualitet og
v脱sentlighed (samt eksklusivitet).
Medierne indg奪r i en opm脱rksomheds淡konomi.
28. OPMRKSOMHEDSKONOMI
Information er blevet samfundets rigeligste og mest
ligegyldige ressource. Opm脱rksomhed den
knappeste.
"...in an information-rich world, the wealth of information means
a death of something else: a scarcity of whatever it is that
information consumes. What information consumes is rather
obvious: it consumes the attention of its recipients. Hence a wealth
of information creates a poverty of attention and a need to allocate
that attention efficiently among the overabundance of information
sources that might consume it." (Herbert Simon 1971)
-> Nye former for strategisk kommunikation.
29. EKSEMPEL
Egenreklame for
reklame/kommunikations-
Bureauet MENSCH
30. MODTRK
TV: Harddisk-optagere kan eliminere
reklamepauser.
WWW: AdBlockers (test www.bt.dk).
Radio: ?
Biograf: Komme for sent ;)
35. MEST LSTE 18.02.2012 (4)
INFORMATION INFORMATION INFORMATION
MEST LSTE MEST ANBEFALEDE MEST SENDTE
36. HJEMMEOPGAVE
Form奪l: L脱re at identificere de forskellige
nyhedskriterier i praksis.
Derfor: Find et eksempel p奪 hver af de 5 (6)
nyhedskriterier. Ofte vil en historie indeholde
flere kriterier.
Gerne b奪de tekst og AV-eksempler.
Sendes til CHM senest fredag.
37. BEMRKNINGER TIL NSTE
UGES TEKST
I vil ikke blive stillet til regnskab for Bourdieus
terminologi.
Doxa = Det usagte
Tages for givet.
Det diskursive =
Uenighed/enighed.
