�ݺ�ߣ

MAGT
PERSPEKTIV
Betina W. Rennison,
Ph.d., Lektor,
Inst. for sociologi
& socialt arbejde,
Aalborg Universitet
ORGANISATION
AAU
“…power relations are
rooted deep in the social
nexus…To live in society
is, in any event, to live in
such a way that some
can act on the actions of
others. A society without
power relations can only
be an abstraction.”
(Michel Foucault)
”Den største fristelse på
jorden er ikke penge eller
kærlighed. Den største
fristelse på jorden er
MAGT.”
(Thomas Jefferson)

Magtens tre træk
Magt er betegnelsen for en situation kendetegnet ved:
1. en påvirkningsrelation, hvor nogle/noget påvirker
andre/andet (kausalitet)
2. en afhængighedsrelation, hvor forskellige aktører
(personer/grupper/organisationer) er afhængige
af hinanden i forhold til at gennemføre noget
(interdependens)
3. en uenighedsrelation, hvor gensidigt afhængige
aktører ikke deler samme mål, værdier og
interesser (konflikt-potentialitet).
ORGANISATION

Power is about…
”Power concerns the ways that social relations
shape capabilities, decisions, change;
These social relations can do things and they
can block things unfolding.
Power is ultimately about the choices that we
make, the actions we take, the evils we tolerate,
the goods we define, the privileges we bestow,
the rights we claim, and the wrongs we do.”
Clegg, Courpasson & Philips 2006: 3
ORGANISATION

Perspektiver på magt
1. MAGT-OVER - Suverænmagt
2. MAGT-MED – Samspilsmagt
3. MAGT-TIL – Subjektiveringsmagt
ORGANISATION

MAGT-OVER
PERSPEKTIVET
ORGANISATION

MAGT OVER: SUVERÆNMAGT
Repressiv
‘Command-and-control’
Individuel ressource
En ‘ego-logical process’ mhbp. at forandre hvad andre
gør; ændre andres adfærd
Monocentrisk. Skabt af aktører dominerende andre
aktører; på direkte, indirekte, manipulerende el.
strukturel vis
Magtramt ‘target’. Frihedsberøvende;
begrænset manøvrerum
Suveræn: Overordnet/ Underordnet
Konflikt; undertrykkelse, lydighed, magtesløshed
Government; kalkulerende styring af adfærd gn. regler
og instruktioner [‘Management’]

Klassisk magtdefinition
”Ved magt vil vi her helt alment forstå
sandsynligheden for, at et menneske
eller flere mennesker sætter sin eller
deres egen vilje igennem i en
handlingssammenhæng inden for et
fællesskab, også selvom det sker
under modstand fra andre deltagere i
den pågældende fællesskabs-
sammenhæng.”
Weber (i Visholm 2014: 189)
ORGANISATION
Max Weber
1964-1920

DIREKTE
MAGT
INDIREKTE
MAGT
BEVIDSTHEDS-
MANIPULERENDE
MAGT
STRUKTUREL-
INSTITUTIONEL
MAGT
Dahl 1961 Bachrach & Baratz
1962
Lukes 1974 March, Giddens,
Bourdieu, kritisk
teori, inst.teori
A kan få B til at
gøre noget, B ellers
ikke ville have gjort
(via ‘decisions’)
A kan forhindre B i
at gøre noget via
dagsordenskontrol
og ‘nondecisions’
- samt implemen-
teringsregulering
A påvirker B på en
måde, der modstri-
der B’s reelle inte-
resser.
‘No-decisions’
A’s sociale /faglige
/økonomiske/poli-
tiske position giver
A en disposition til
at handle, så A får
mere magt end B
Hvem kontrollerer
hvem i en konkret
beslutningssitua-
tion; hvis interesser
og præferencer be-
stemmer beslut-
ningsprocessens
udfald? Hvem er
vinderne/ taberne?
Hvilke emner tages
op og hvilke ude-
lukkes i udmønt-
ningen af en be-
slutning? (filter 1)
Hvordan fortolkes
en given beslutning
i udførelsesleddet?
(filter 2)
Hvordan manipule-
res aktørers bevid-
sthed så de mener
noget andet end de
ellers ville have
ment? Hvordan
skaber en falsk
bevidsthed en falsk
enighed?
Hvad har gjort A i
stand til at kontrol-
lere B’s adfærd
/bevidsthed?
Hvordan påvirker
strukturelle/kultu-
relle faktorer
magtfordelingen?
De fire magtdimensioner

”A kan udøve magt over B ved at få ham til at gøre
noget, han ellers ikke ønsker at gøre.
Men A kan også udøve magt over B ved at påvirke,
skabe eller determinere, hvad der overhovedet er
hans ønsker. Er det i virkeligheden ikke den mest
raffinerede form for magtudøvelse: At få andre til
have netop de ønsker, som passer en selv
– altså at sikre deres støtte ved at kontrollere
deres tanker og ønsker?” (Lukes 1974: 23)
ORGANISATION
Med Lukes ord…

De syv magtbaser
1. Hierarkisk position
2. Kontrol over dagsordenen
3. Kontrol over information
4. Kontrol over arbejdsopgaver
5. Kontrol over socialiseringsprocesser
6. Personlige ressourcer
7. Alliancer og netværk
ORGANISATION
Jakobsen & Thorsvik 2014: 159-162

Autoritetsformer (Weber)
1. Traditionel autoritet (kontinuitet)
Tradition, sædvaner, ’hellige’ forskrifter, skik og brug
legitimerer magt.
2. Legal autoritet (position)
Alment gældende love og regler legitimerer magt.
3. Karismatisk autoritet (person)
Personlige egenskaber, unikke ’nådegaver’ ex. ordets
magt og overbevisningens kraft, legitimerer magt.
------------------------------------------------------------------------------------------
4. Professionel autoritet (profession)
Faglig viden og specialkompetencer legitimerer magt.
ORGANISATION

Autoritet flere steder fra
 Autoritet oppefra
 Autoritet nedefra
 Autoritet udefra
 Autoritet indefra
 Autoritet fra siden
ORGANISATION

Analytiske spm. I
1. Identifikation af feltets/sagsområdets centrale aktører
2. Beskrivelse af deres intentioner og interesser
3. Afdækning af mængden af ressourcer, som aktørerne
råder over (positionsmagt/personmagt/magtbaser)
4. Udvælgelse af centrale decisions/non-decisions/no-
decisions
5. Analyse af beslutningernes indhold og konsekvenser
6. Sammenhængen mellem interesser, beslutningernes
indhold og konsekvenser (hvordan fordeles magten?
hvem vinder/taber)
ORGANISATION
AKTØR-FOKUS:
Mao.: Hvem styrer hvem, hvorfor, hvornår, hvordan
og med hvilke konsekvenser?

1. Afdækning af graden af formelle regler, traditions-
bundne normer og sociale ’kognitive skemaer’ (mao.
’institutioner’), der tages for givet til strukturering af
roller og positioner på det studerede felt
2. Undersøgelse af hvorvidt de respektive institutionelle
strukturer indeholder klare privilegier og hierarkiske
under-/overordnelsesforhold
3. Undersøgelse af hvordan de institutionelle strukturer
indvirker på interesserne og adfærden – hvordan knytter
aktørerne an til strukturerne, og derved reproducerer
den eksisterende orden
ORGANISATION
STRUKTUR-FOKUS:
Analytiske spm. II

MAGT-MED
PERSPEKTIVET
ORGANISATION

To overordnede tilgange
SUBSTANTIEL
magtforståelse
Magt er strategisk
tænkende aktørers
forsøg på at vinde
over andre strategisk
tænkende aktører ved
at aktivere på forhånd
givne aktørbårne
og/eller strukturelle
ressourcer
ORGANISATION
RELATIONEL
magtforståelse
Magt opstår og udvikles i
det sociale samspil mellem
aktører; dvs. interesser,
virkelighedsopfattelser mv.
er ikke givet på forhånd,
men kan fastholdes /
udvikles/ændres i de
sociale relationer,
aktørerne indgår i
MAGT-OVER MAGT-MED

Relationel magt
 Der tages afstand fra en metodologisk monisme, hvor der
gives primat til enten aktør (metodologisk individualisme)
eller struktur (metodologisk kollektivisme). Der anlægges i
stedet en metodologisk relationisme, hvor det sociale ikke
forstås som et valg mellem to poler, men konstitueres i det
punkt, hvor de mødes – i relationerne.
 Magt skal ses i lyset af de reciprokke interaktionsprocesser
og de resultater, som mennesker i samspil med hinanden
kan frembringe.
 Magt-med beskrives med ord som;
Gensidighed - Følgeskab - Teamspirit - Omsorg - Tillid
– Læring - Frivillig selvbegrænsning - Humanisering
– Dialogisering - Delegering
ORGANISATION

MAGT MED: SAMSPILSMAGT
Participativ
‘Care-and-coach’
Kollektiv relations-regulering
En ‘eco-logical process’ mhbp. at medbestemme hvad
andre og vi sammen vil
Polycentrisk. Skabt i relationer af forskellige, men
ligeværdige partnere og netværksaktører
Frivillig følgesvend (tillid og tilslutning)
Pastor: Hyrde/ Flok
Kompromis; anerkendelse og herredømmefri dialog
Governance; ledelse af aktører i netværk gn. fælles mål
/værdier, forhandling og gensidig tilpasning
[‘Leadership’]

‘Magtens nye ansigt’
Magt er ikke et restriktivt-negativt fænomen, der begrænser og
undertrykker, men et produktivt-positivt fænomen, der overtaler folk
gennem dialog og samarbejde til frivilligt at gøre noget i en given
sammenhæng.
Der er tale om ”en paradigmatisk ny magtform – ‘Magtens nye ansigt’
– som er en magtform, som fungerer ved at formidle og facilitere
udvikling af individers og kollektivers frihed, selvansvarlighed og
fællesskabsfølelse med henblik på at skabe en effektiv og helhedsori-
enteret styring. Det er med andre ord en magtform, som opfordrer til
inddragelse, dialog, offentlighed og samarbejde.” (s.11)
”Her formidles uenigheder positivt ved at A sætter B i stand til at gøre
en forskel med henblik på at få B til frivilligt at gøre, hvad B ellers ikke
ville eller kunne have gjort. Her ved man, at man som leder har større
muligheder for succes ved at kompetence- og identitetsudvikle folk til
frivilligt at indoptage ens bærende værdier og påtage sig et med-
ansvar for styringen.” (s.25)
ORGANISATION
Bang, Dyrberg & Hoff 2005: Magtens nye ansigt, Djøf-forlaget.

http://www.slideshare.net/mdfaizan/power-politics-in-organization

 “Leadership is not defined by the exercise of
power but by the capacity to increase the sense
of power among those led. The most essential
work of the leader is to create more leaders.”
 ”The skillful leader does not rely on personal
force; he controls his group not by dominating
but by expressing it. He stimulates what is the
best in us, he unifies and concentrates what we
feel… [and] he never gets away from the current
of which he and we are both an integral part.
The person who influences me most is not he
who does great deeds but he who makes me feel
I can do great deeds.”
ORGANISATION
Mary P.Follett
1868-1933
Gammel kending

TRANSAKTIONSLEDELSE TRANSFORMATIONSLEDELSE
Detajlstyring gn. instruktioner,
belønninger og sanktioner
Kontekststyring gn. visioner og
værdier (’institutioner’)
Individuel bytterelation Kollektivt samspil
Instrumentel-strategisk
rationalitet
Kommunikativ-moralsk
rationalitet
Logic of consequentiality;
effektivitet via cost-benefit
kalkulation
Logic of appropriateness;
legitimitet via socialt passende
adfærd
Kontrol af specifik adfærd Tillid ift. fælles normgrundlag
Appel til fornuft og materiel
interesse
Appel til følelser og socialt
tilhørsforhold
Faglig arbejdskraft; adskillelse
ml. funktion/person
Helt menneske; integration af
funktion/person
Power Empower

MAGT-TIL
PERSPEKTIVET
ORGANISATION

MAGT TIL: SUBJEKTIVERINGSMAGT
Produktiv
‘Empower-and-perform’
Identitetsspil ml. frie subjekter
En subjektiveringsproces mhbp. at forme den måde
individer former og omformer sig selv på
‘Selv-centrisk’. Skabt i det friheds- og usikkerhedsrum,
hvori den selvledte fortolker forventninger og afsøger
grænser
Selvledt subjekt. Friheds-tildelende: ubegrænset
manøvrerum
Assisterende coach: ‘Selvet/ Selvet’
Kontingens; mægtig-myndiggørelse ift. alternativer
Governmentality; ledelse via selvledelse; rammesat af
‘sandhedsregimer’ og selv-teknologier

Magt kan ikke betragtes som en substans, der
kan besiddes og som magthaverne kan
centralisere sig omkring.
”Magt er ikke en substans, der kan erhverves af et
bestemt subjekt, en klasse eller institution. Magt
udøves. Magten påtvinges ikke ‘ovenfra’ eller
udspringer fra noget bagvedliggende (ideologi),
men virker direkte, immanent, i de sociale
relationer – den giver retning til erkendelser,
ønsker, sproglige praksisser osv.” (Villadsen 2014: 341)
ORGANISATION
Immanent emergens

Produktiv magt
”Det der får magt til at fungere, det, der
gør den acceptabel, er simpelthen den
kendsgerning, at den ikke kun tynger os
som en kraft, der siger nej;
den bevæger sig også og producerer
ting, den indicerer nydelser, former
viden, producerer diskurser. Den må ses
som et produktivt netværk, der løber
gennem hele den sociale krop,
meget mere end en negativ instans,
hvis funktion er undertrykkelse.”
Foucault 1980: 120 i Visholm 2014:191
ORGANISATION
Michel Foucault
1926-1984

Relationernes indbyggede ubestemmelighed
Magt kan ikke betragtes som en instrumentel
kausalrelation mellem givne aktører.
Magt antager en cirkulær processuel karakter, hvor
det ikke på forhånd er muligt at identificere, hvad
der er årsag og virkning, hvad der sætter bestem-
melser for hvad, og hvem der determinerer hvem.
”Power must be as something which circulates, or rather
as something which only functions in the form of a chain.
It is never localized here or there, never in anybody’s
hands, never appropriated as a commodity or piece of
wealth. Power is employed and exercised through a net-
like organisation.” (Foucault)
ORGANISATION

Formning af subjektet
Magt kan ikke betragtes som:
 undertrykkelse af forud eksisterende subjekter
Magt er derimod konstant ved at forme subjek-
terne. Magt er knyttet til de kommunikative
processer og praksisformer, der frembringer
identitet. ’The individual is an effect of power’.
Via magt produceres særlige identitets-
forestillinger (subjektpositioner) som individet
kan knytte an til, forme og omforme sig selv efter
- i en kontinuerlig identifikationsproces.
ORGANISATION

Foucaults genstand: Subjektformation
ORGANISATION
”I would like to say, first of all, what has been my
goal of my work during the last twenty year.
It has not been to analyze the phenomena of power,
nor to elaborate the foundations of such an analysis.
My objective, instead, has been to create a history of
the different modes by which, in our culture,
human beings are made subjects.”
Foucault, Subject and power, 2000/1982: 326

Magt kan ikke betragtes som en form for tvang,
der står i modsætning til frihed.
Magtens funktionalitet ligger i, at den netop ind-
tænker friheden:
”Power is exercised only over free subjects, and only in so
far as they are ’free’. By this we mean individual or
collective subjects who are faced with a field of possibilities
in which several kinds of conduct, several ways of reacting
and modes of behavior are available.” (Foucault 2000: 342)
Vi skal ikke befries, vi er frie, men skal lære at mestre
friheden. Væk fra emancipationens ‘frihed fra’ (via
regler/rettigheder) til empowerments ‘frihed til’ (via
individets selvledelse og ansvarlige selvkorrektion)
ORGANISATION
Fri agent

Pligt til frihed
ORGANISATION
”[Power and ] Government is an activity that
shapes the field of action and thus, in this
sense, attempts to shape freedom.
However, while government gives shape to
freedom, it is not constitutive of freedom.
The governed are free in that they are
actors, i.e. it is possible for them to act
and to think in a variety of ways, and
sometimes in ways not foreseen by
authorities. Government presupposes the
existence of subjects who are free in the
primary sense of living and thinking beings
endowed with bodily and mental capacities
… living human beings who can act.”
Mitchell Dean

En skabende magt, der søger:
- At frisætte, stimulere og realisere individers
potentialer for derved at skabe aktive, kompeten- te og
selv-ansvarlige medarbejdere/borgere
- At få individer til at reflektere over egen tænke- og
handlemåde så den enkelte bliver bedre i stand til
at styre sig selv og forvalte sit liv, sin frihed.
- At få individer til kontinuerligt at evaluere og forbedre sig
selv. ‘Suicidal mortifikation’ – selvmord og genfødsel: “…the
target nowadays is not to discover what we are but to refuse
what we are… and to build up what we could be .” (Foucault)
- At gøre den enkelte i stand til at realisere og udvikle sig selv
på en sådan måde, at han/hun samtidig skaber værdi – ikke
blot for sig selv, men for helheden (gruppen, virksomheden,
samfundet)
ORGANISATION
Governmentality

1. Ansvar for (eget)ansvar: Medarbejderen/borgeren
forventes at være opsøgende og udfarende.
2. Selvansvar: Medarbejderen/borgeren forventes at
handle i forhold til den nye livssituation (syg, ældre,
småbørnsfamilie, arbejdsløs, overvægtig etc.).
3. Helhedsansvar: Medarbejderen/borgeren forventes i
sin selvforvaltning at tage ansvar for andre – for
sine handlingers konsekvens i sammenhæng
4. Ansvar for andres (eget)ansvar:
Den professionelle og/el. lederen forventes at
støtte med information og vejledning (facilitering)
ORGANISATION
4-dobbelt ansvarslogik

”An analytics of government takes as its central
concern how we govern and are governed within
different regimes and the conditions under which
such regimes emerge, continue to operate,
and are transformed.” (M. Dean 1999)
Det kræver analyse af fire dimensioner:
1. Visibilitet: Styringens synlighedsfelter
2. Mentalitet: Styringens rationalitetsformer
3. Identitet: Styringens subjektiveringsformer
4. Teknologi: Styringens tekniske hjælpemidler
Fire analytiske dimensioner
ORGANISATION

Hvordan synliggøres et styringsregime? Hvilke former
for visualisering anvendes; diagrammer/tabeller/grafer,
arkitektoniske fortegnelser, fysisk design, autoritets-
symboler (hjørnekontor/suit/VIP-lounges) – for at afbil-
lede magtrelationer og signalere hvem og hvad der skal
ledes på hvilke måder?
PYRAMIDE NETVÆRK PANOPTIKON SYNOPTIKON
ORGANISATION
1. Visuel-rumlig dimension

2. Mentalitetsdimension (‘episteme’)
 Hvilke former for tænkning, viden, ekspertise,
strategier, kalkulationsmidler eller rationalitet
bringes i anvendelse i styringspraksisser?
 Hvordan søger tanken at reformere disse
praksisser?
 Hvordan afføder disse styrings-praksisser
specifikke former for ‘sandhed’?
 Hvordan søger tanken at gøre bestemte emner,
domæner og problemer styrbare?
Bemærk: Det er netop forbindelsen ml. styring og
tænkning der understreges med hybridbegrebet
Govern-mentality
ORGANISATION

3. Identitetsdimension
 Hvilke former for individuel og kollektiv identitet søger
specifikke styringspraksisser/styringsprogrammer at
skabe?
 Hvilke personligheder, selv’er og identiteter forudsættes
i forskellige styringspraksisser og hvilke former for
transformation søger disse praksisser at opnå?
 Hvilke kapaciteter, egenskaber, indstillinger og
adfærdsformer forventes der af de myndigheds-
udøvende og af dem, der skal styres? Hvordan
fremelskes disse egenskaber og kapaciteter?
 Hvordan bliver bestemte adfærdsaspekter
problematiseret? Og hvordan skal de så reformeres?
 Hvordan får man bestemte individer; medarbejdere eller
befolkningsgrupper til at påtage sig bestemte
identiteter?
ORGANISATION

Ved hjælp af hvilke midler, mekanismer, vokabularier,
procedurer, instrumenter, taktikker, teknikker – kort
sagt ‘styringsteknologier’, bliver autoritet skabt og
styring gennemført?
‘Avancerede liberale’ styringsregimer anvender;
A. Technologies of agency [selv-teknologier], der
understøtter vores selvledelse og forbedrer vores
kapacitet til individuel handlen.
B. Technologies of performance hvorigennem denne
kapacitet gøres kalkulérbar og sammenlignelig
med henblik på at optimere den.
ORGANISATION
4. Teknologi-dimension (‘teche’)

At lede er at lede den måde andre leder sig selv – tildele
dem frihed og tilbyde dem teknologier til at forvalte deres
frihed på ansvarlig vis. Selv-teknologi fordrer en selv-
stændig person i stand til at monitorere og regulere
diverse aspekter af egen adfærd. ”Occupy oneself with
oneself” or ”cross swords with oneself” (Foucault), for
derved at gøre sig selv ansvarlig for ens egne handlinger
og forvandlinger.
At modtage sig selv
(tildelt ansvar udefra;
‘ansvarshavende’
individ)
At give sig selv til sig selv
(tage ansvar på eget
initiativ; ansvarstagende
individ’)
ORGANISATION
Selv-teknologi: At skabe det selv, der kan skabe sig selv

FELT SELVTEKNOLOGI STYRINGSFORSKEL
Uddannelses-
politik
Elevers logbog, uddannelses-
planer, tests
Opnået læring /
Planlagt læring og progression
Personale-
politik, HRM
Personlighedstests, MUS,
karriereudviklingsplaner, per-
formancebaserede lønsystemer
Professionel og personlig udvikling
‘so far’ / Forventet udvikling
fremover
Sundheds-
politik
(‘bio-magt’)
Kampagner, forebyggende
sundhedssamtaler, rehabilite-
ringsprojekter, motion-på-
jobbet-programmer, sund-
kantine-mad, skridttællere
Usund og ‘unfit’ krop /
Sund og ‘fit’ krop
Ældre-
politik
Velfærdsteknologi; robot sæl,
intelligent toilet, telemedicin,
‘exoskeletons’ etc.
Hjælpetrængende objekt /
Selvhjælpende subjekt
Beskæftigel-
sespolitik
Individuel jobplan ift. tre
matchgr; 1. Jobklar, 2. Indsats-
klar. 3. Midlertidigt passiv
Passiv ydelsesmodtager i et
‘welfare’ samfund / Aktiv jobsøger i
et ‘workfare’ samfund
Integrations-
politik
Indvandrerkontrakter, tests,
medborgerskabserklæring
Utilpasset fremmed levende i parallel
samfund / Assimileret medborger
Social-
politik
Klient-interviews, kontrakter
med socialt udsatte, div.
empowerment-projekter
Defensivt offer /
Ansvarsfuldt, viljestærkt og
selvkontrollerende individ

Selv-transformation
ORGANISATION
Selvteknologier
”tillader individer, ved egen hjælp eller med hjælp
fra andre, at udføre en bestemt række operationer
på deres egne kroppe og sjæle, tanker, adfærd og
eksistensmåde, for at transformere sig selv med
henblik på at opnå en bestemt tilstand af lykke,
renhed, perfektion eller udødelighed.”
Foucault 1988: 18

“Organizations and individuals who once were
entangled in the complex and bureaucratic net of the
social state, are now being set free to find their own
destiny. But at the same time they are politically
controlled at a distance; namely through the inven-
tion and the use of new so-called trust-technologies,
which can form their actions and allegedly increase
their independence at the same time.” (Rose)
”On the one hand, they [technologies] assert the right
to be different and underline everything that makes
individuals truly individual. On the other hand, they
attack everything that separates the individual, breaks
his links with others, splits up community life, forces
the individual back on himself, and ties him to his
own identity in a constraint way.” (Foucault) Michel
Foucault
ORGANISATION
Nikolas
Rose
Paradoksal magtkamp om subjektet

Aktion ’arbejde-efter-regler-aktioner’, ’fri mig fra
frihed’, ’ud med empower, ind med power’-
protest
Kritik kunsten at gøre vrøvl, øve ’konstruktiv kritik’
Distance lægge afstand til idealerne, markere forskel,
reetablere grænser ml. leder/medarbejder,
offentlig/privat, funktion/person
Hykleri lade som om, gøre som man plejer og lyster
Ironi humoristisk skepsis
Apati uengageret, given op
Andre?
ORGANISATION
Modmagtsformer

MAGT OVER MAGT MED MAGT TIL
Suverænmagt: Repressiv Samspilsmagt: Participativ Subj.tiveringsmagt: Produktiv
‘Command-and-control’ ‘Care-and-coach’ ‘Empower-and-perform’
Individuel ressource Kollektiv relations-
regulering.
Identitetsspil ml. frie
subjekter.
En ‘ego-logical process’
mhbp. at forandre hvad
andre gør; ændre andres
adfærd
En ‘eco-logical process’
mhbp. at medbestemme
hvad andre vil - og at nå
den kollektive interesse
En subjektiveringsproces
mhbp. at forme den måde
individer former og omformer
sig selv på
Skabt af aktører domine-
rende andre aktører; på
direkte, indirekte, mani-
pulerende el. strukturel vis
Skabt i relationer af
forskellige, men lige-
værdige partnere og
netværksaktører
Skabt i det friheds- og
usikkerhedsrum, hvori den
selvledte fortolker forvent-
ninger og afsøger grænser
Magtramt ‘target’. Friheds-
berøvende; begrænset
manøvrerum
Frivillig følgesvend (tillid og
tilslutning)
Selvledt subjekt. Friheds-
tildelende: ubegrænset
manøvrerum
Suveræn: Over/underordnet Pastor: Hyrde/ Flok Ass.coach: ‘Selvet/ Selvet’
Konflikt; undertrykkelse,
lydighed, magtesløshed
Kompromis; anerkendelse
og herredømmefri dialog
Kontingens; mægtig-myn-
diggørelse ift. alternativer
Government; kalkulerende
styring af adfærd gn. regler
og instruktioner
[‘Management’]
Governance; ledelse af ak-
tører i netværk gn. fælles
mål /værdier, forhandling
og gensidig tilpasning
[‘Leadership’]
Governmentality; ledelse via
selvledelse; rammesat af
‘sandhedsregimer’ og selv-
teknologier

Dagens epilog
Farvel & tak for i dag!
ORGANISATION

�ݺ�ߣ

Magt, Rennison

Recommended

More Related Content

What's hot (20)

Viewers also liked (17)

Similar to Magt, Rennison (17)

More from Betina Rennison (7)

Magt, Rennison