Hanne Jordell og Stian KvilinsamHanne Jordell, Samfunnsøkonomisk analyse AS, og Stian Kvil, Dark Arkitekter: Kommunal- og moderniseringsdepartementet har satt fokus på sammenhengen mellom boligutbygging og byliv. I en fersk rapport er seks prosjekter i sentrale byområder undersøkt for å finne ut hva som bør gjøres for å få mest mulig byliv ut av boligutbygging.
Laurie Vestøl og Mette GunderseninsamMosaikkprosjektet har fornyet sentrumsbakgårder i et samarbeid mellom kommunen, gårdeiere, kulturaktører, beboere og bybrukere. Erfaringene derfra videreutvikles nå i nye samhandlingsmetoder for å fortette sentrum med flere beboere, mer aktivitet og bedre kvalitet.
Prosjektleder Laurie Vestøl, Mosaikk byrom, og utviklingssjef Mette Gundersen, Skien kommune
Vivian Krøll, Sønderborg kommuneinsamSønderborgregionen - fra 7 til 1 kommune
7 kommuner ved grensen til Tyskland ble slått sammen til én da kommunereformen ble gjennomført i Danmark i 2007. Vi får høre om erfaringene fra Sønderborg kommune sett i et byutviklings- og byplanleggingsperspektiv.
Gunn Jorunn Aasland, Stavanger kommuneinsamBoligplanlegging i et regionalt perspektiv
Kommunene på Nord-Jæren (Stavanger, Sandnes, Sola og Randaberg) vedtok i 2014 en felles boligstrategi. Strategien innebærer en harmonisering og videreutvikling av boligpolitikken i området, og utgjør et faglig grunnlag for kommuneplanene og andre relevante styringsdokumenter. Utbyggere ønsker strategien velkommen.
Kristin Lind, Kommunal og moderniseringsdepartementetinsamSamspill og samarbeid for vekst i byregioner
Utviklingsprogrammet for byregioner går inn i fase 2. Programmet skal bidra til å styrke vekstkraften i byregionene i programmet, og til å øke kunnskapen om samspill mellom by og omland. På hvilken måte er det økonomisk samspill i ulike typer byregioner, og hvordan kan samspillet påvirkes for å styrke vekstkraften i hele regionen?
Per Riisom, Nordic City NetworkinsamHva slags byer har Norge bruk for?
Det er en tett sammenheng mellom samfunnsutvikling, byform og organisering av bysamfunn. Den nordiske samfunnsmodellen, tillit, verdier og samfunnsutfordringer har stor betydning for byutvikling. Hva betyr dette for måten vi planlegger og samarbeider om byutvikling på?
Jomar Lygre Langeland, CivitasinsamByutviklingsstrategi for framtidens byregion
Hvordan skape en gjennomføringsorientert byutviklingsstrategi som møter framtidens utfordringer? Regionplanens betydning for bystrategien. Planmyndighet og utvikler – viktigheten av felles virkelighetsoppfatning. Handlingskraft gjennom formelle eller uformelle prosesser? Krav til den nye planleggerrollen – hvilke oppgaver og tema må finne sin praktiske løsning?
Marit heiberginsamNeste generasjon byutvikling i Lillestrøm
I løpet av én generasjon vil Lillestrøm oppleve kraftig vekst og kan vokse fra å være en småby til å bli et regionalt by-lokomotiv. Denne omstillingen krever et modig og kanskje radikalt nytt fremtidsbilde - og det krever at den nye visjonen er forankret hos et bredt spekter av aktører som skal bidra til realiseringen.
Diana Fitzsimons, International Federation for Housing and PlanninginsamMarket forces, democratic processes and urban planning
Innlederen reflekterer over sammenhengen mellom markedssvingninger, demokrati og hvordan byplanleggere
arbeider. Basert på erfaringer fra utvikling og planlegging av byer i hele Europa settes fokus på den nye rollen for byplanlegging og byplanleggere i utforming av de nye byene.
Magasinet Kote avrunder konferanseninsamMagasinet KOTE er et uavhengig tidsskrift drevet av studenter og nyutdannede. KOTE er til for meningsytringer, fag, debatt, og formidling av kunnskap om våre fysiske omgivelser. Vi ønsker å belyse omgivelsene våre på en nyansert måte med bidragsytere fra ulike fagfelt, profesjoner og institusjoner.
Drammenskonferansen 2019: Lene BasmainsamPlansjef Lene Basma fra Drammen kommune snakker om Drammen og barna - Hvordan jobber kommunen med å tilrettelegge for barnefamilier?
Drammenskonferansen 2019: Lars Eivind BjørnstadinsamLars Eivind Bjørnstad fra Oslo kommune. Ny attraktivitet på gammelt kjøpesenter. Samskaping om stedsutvikling
Drammenskonferansen 2019: Hans Jürg SchwanderinsamThe document discusses two model districts, Vauban and Rieselfeld, in Freiburg, Germany. It describes how Rieselfeld was developed starting in the 1990s based on principles of short distances between living and working, an orthogonal road network with traffic calming, and a central park. Over 50% of the land is dedicated to living spaces and commerce, while around 13% is public green space. Vauban was developed on a former military site beginning in the 1990s and has high levels of citizen involvement and low car ownership due to its design without parking spaces but with good public transportation and services.
Hanne Jordell og Stian KvilinsamHanne Jordell, Samfunnsøkonomisk analyse AS, og Stian Kvil, Dark Arkitekter: Kommunal- og moderniseringsdepartementet har satt fokus på sammenhengen mellom boligutbygging og byliv. I en fersk rapport er seks prosjekter i sentrale byområder undersøkt for å finne ut hva som bør gjøres for å få mest mulig byliv ut av boligutbygging.
Laurie Vestøl og Mette GunderseninsamMosaikkprosjektet har fornyet sentrumsbakgårder i et samarbeid mellom kommunen, gårdeiere, kulturaktører, beboere og bybrukere. Erfaringene derfra videreutvikles nå i nye samhandlingsmetoder for å fortette sentrum med flere beboere, mer aktivitet og bedre kvalitet.
Prosjektleder Laurie Vestøl, Mosaikk byrom, og utviklingssjef Mette Gundersen, Skien kommune
Vivian Krøll, Sønderborg kommuneinsamSønderborgregionen - fra 7 til 1 kommune
7 kommuner ved grensen til Tyskland ble slått sammen til én da kommunereformen ble gjennomført i Danmark i 2007. Vi får høre om erfaringene fra Sønderborg kommune sett i et byutviklings- og byplanleggingsperspektiv.
Gunn Jorunn Aasland, Stavanger kommuneinsamBoligplanlegging i et regionalt perspektiv
Kommunene på Nord-Jæren (Stavanger, Sandnes, Sola og Randaberg) vedtok i 2014 en felles boligstrategi. Strategien innebærer en harmonisering og videreutvikling av boligpolitikken i området, og utgjør et faglig grunnlag for kommuneplanene og andre relevante styringsdokumenter. Utbyggere ønsker strategien velkommen.
Kristin Lind, Kommunal og moderniseringsdepartementetinsamSamspill og samarbeid for vekst i byregioner
Utviklingsprogrammet for byregioner går inn i fase 2. Programmet skal bidra til å styrke vekstkraften i byregionene i programmet, og til å øke kunnskapen om samspill mellom by og omland. På hvilken måte er det økonomisk samspill i ulike typer byregioner, og hvordan kan samspillet påvirkes for å styrke vekstkraften i hele regionen?
Per Riisom, Nordic City NetworkinsamHva slags byer har Norge bruk for?
Det er en tett sammenheng mellom samfunnsutvikling, byform og organisering av bysamfunn. Den nordiske samfunnsmodellen, tillit, verdier og samfunnsutfordringer har stor betydning for byutvikling. Hva betyr dette for måten vi planlegger og samarbeider om byutvikling på?
Jomar Lygre Langeland, CivitasinsamByutviklingsstrategi for framtidens byregion
Hvordan skape en gjennomføringsorientert byutviklingsstrategi som møter framtidens utfordringer? Regionplanens betydning for bystrategien. Planmyndighet og utvikler – viktigheten av felles virkelighetsoppfatning. Handlingskraft gjennom formelle eller uformelle prosesser? Krav til den nye planleggerrollen – hvilke oppgaver og tema må finne sin praktiske løsning?
Marit heiberginsamNeste generasjon byutvikling i Lillestrøm
I løpet av én generasjon vil Lillestrøm oppleve kraftig vekst og kan vokse fra å være en småby til å bli et regionalt by-lokomotiv. Denne omstillingen krever et modig og kanskje radikalt nytt fremtidsbilde - og det krever at den nye visjonen er forankret hos et bredt spekter av aktører som skal bidra til realiseringen.
Diana Fitzsimons, International Federation for Housing and PlanninginsamMarket forces, democratic processes and urban planning
Innlederen reflekterer over sammenhengen mellom markedssvingninger, demokrati og hvordan byplanleggere
arbeider. Basert på erfaringer fra utvikling og planlegging av byer i hele Europa settes fokus på den nye rollen for byplanlegging og byplanleggere i utforming av de nye byene.
Magasinet Kote avrunder konferanseninsamMagasinet KOTE er et uavhengig tidsskrift drevet av studenter og nyutdannede. KOTE er til for meningsytringer, fag, debatt, og formidling av kunnskap om våre fysiske omgivelser. Vi ønsker å belyse omgivelsene våre på en nyansert måte med bidragsytere fra ulike fagfelt, profesjoner og institusjoner.
Drammenskonferansen 2019: Lene BasmainsamPlansjef Lene Basma fra Drammen kommune snakker om Drammen og barna - Hvordan jobber kommunen med å tilrettelegge for barnefamilier?
Drammenskonferansen 2019: Lars Eivind BjørnstadinsamLars Eivind Bjørnstad fra Oslo kommune. Ny attraktivitet på gammelt kjøpesenter. Samskaping om stedsutvikling
Drammenskonferansen 2019: Hans Jürg SchwanderinsamThe document discusses two model districts, Vauban and Rieselfeld, in Freiburg, Germany. It describes how Rieselfeld was developed starting in the 1990s based on principles of short distances between living and working, an orthogonal road network with traffic calming, and a central park. Over 50% of the land is dedicated to living spaces and commerce, while around 13% is public green space. Vauban was developed on a former military site beginning in the 1990s and has high levels of citizen involvement and low car ownership due to its design without parking spaces but with good public transportation and services.
Drammenskonferansen: Christian PaghinsamUrgent.Agency is a culture design agency that specializes in placemaking, child-friendly planning, and identity design. They believe in creating value by bridging different fields like culture, space, and strategy. Some of their projects include developing temporary installations for the Carlsberg Byen neighborhood, a concept for "Open Embassy" pop-up diplomacy, and exploring shared living. They also helped foster a vision to make Billund, Denmark the "Capital of Children" by putting children and play at the center of urban planning. Urgent.Placemaking connects stakeholders, considers everyday life, and formulates long-term cultural programs and tangible development projects to engage communities.
insam as - Funn fra undersøkelserinsamBylivsprosjektet "Ny varelevering i Drammen sentrum" har i første fase gjort undersøkelser om varelevering i Drammen. Dette er kortversjonen av funnene.
insam as - konsolideringstjenesterinsamFra frokostmøtet om bylogistikk og byliv: Eksempler på konsolideringssenter. Av: Sidsel Ahlmann Jensen, insam as
SAMS autonomous mobilityinsamSAMS autonomous mobility is an industry cluster supplying sustainable autonomous mobility systems globally. It aims to improve current mobility systems which have flaws like emissions, congestion, and accidents. With today's technology, autonomous mobility can open new opportunities for green cities and transportation while making better use of resources and city space. The cluster builds on decades of experience developing autonomous solutions and delivers proven technologies to global markets. Its core competence is designing, developing, testing, and delivering complex control systems for autonomous fleets in a sustainable way.
Nicky Morrison - Drammenskonferansen 2018insamThis document outlines Dr. Nicky Morrison's presentation on negotiating affordable housing in England. The presentation covers the context of England's affordable housing crisis, how the planning system works to secure affordable housing through negotiations with private developers, and the role of housing associations. It also provides an example of an innovative joint venture between a local authority and housing association to develop affordable housing. The presentation concludes by discussing potential cross-cultural lessons around securing affordable housing.
2. S
URBANIA CPHFÆLLESSKAB BÆREDYGTIGHED MANGFOLDIGHED TÆTHED URBANITET BRUGERDREVET
Anne Mette Kærulf Lorentzen
Essay i 2009
Michael Soja Høxbroe
Bofællesskabet ”På vej”
2009
3. S
URBANIA CPHFÆLLESSKAB BÆREDYGTIGHED MANGFOLDIGHED TÆTHED URBANITET BRUGERDREVET
VISION
100 BOLIGENHEDER
BO TÆT, BO SAMMEN, BO I BYEN
MAX. 5 KM FRA RÅDHUSPLADSEN
BÆREDYGTIGT PÅ ALLE PARAMETRE
VIRKELIGHED
ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF BYENS VÆKST
ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF DEN ALMENE RAMME PÅ 23.000 KR/M2
4. S
URBANIA CPHFÆLLESSKAB BÆREDYGTIGHED MANGFOLDIGHED TÆTHED URBANITET BRUGERDREVET
Vi ønsker os et hus, der kan konkurrere med de mest primitive
stammesamfund i regnskoven på bæredygtigheden.
Vi ønsker os et hus, der understøtter og letter vores moderne
livsstil i byen. Vi ønsker os et hus, der har plads til forskellighed
og er socialt inkluderende både for husets beboere og for
lokalmiljøet.
Vi ønsker os et hus, der har høj arkitektonisk kvalitet og
underbygger det sociale samvær beboerne imellem.
Vi ønsker os et hus, der udfordrer den traditionelle ejer‐ og
boform, et hus hvis lejligheder ikke er pengemaskiner. Vi øn-
sker os at bo i et urbant, bæredygtigt og socialt bofælleskab
midt i byen.
VISION
5. S
URBANIA CPHFÆLLESSKAB BÆREDYGTIGHED MANGFOLDIGHED TÆTHED URBANITET BRUGERDREVET
HVAD?
”KLOGE M2”: BO TÆTTERE, DEL MERE
VI GIVER 20 % AF VORES PRIVATE AREAL TIL FÆLLESSKABET OG
KAN FÅ:
SPISEHUS OG PROFESSIONEL KOK 5/7
FLEXI HAL, CAFE, KULTUR VENUE
LEGE AREAL
ØVERUM
VÆRKSTEDER
DELE: BILER, VÆRKTØJ, AVISER, BØGER, BØRN
BIBLIOTEK, HJEMMEKONTOR
BYHAVER, BYBIER
HAMAM
14. S
URBANIA CPHFÆLLESSKAB BÆREDYGTIGHED MANGFOLDIGHED TÆTHED URBANITET BRUGERDREVET
HVORFOR?
SKABER TRYGHED - ”DEN GAMLE LANDSBY”
MODERNE FAMILER - 37 SLAGS I DAGENS DANMARKI
( KØBENHAVN BOR ALENE)
VARIEDE BOLIGTYPER I STEDET FOR STANDARD
MANGFOLDIGHED I LIVSFASER OG SOCIALE BAGGRUNDE (AFSPEJLER BYEN)
BILLIGERE BOLIGER TIL ALLE, KØBENHAVN BLIVER DYRERE OG DYRERE
(34.800 KR/M2 GNS)
15. S
URBANIA CPHFÆLLESSKAB BÆREDYGTIGHED MANGFOLDIGHED TÆTHED URBANITET BRUGERDREVET
0
20
40
60
1904
www.statistikbanken.dk/hisb3
Familietyper
Enlige mænd
Enlige kvinder
Ægtep.
Ægtep.
Reg. partnerskaber
Samlevende par
Samboende par
www.statistikbanken.dk/fam44n
1904 14
www.statistikbanken.dk/hisb3
Familietyper
Enlige mænd
Enlige kvinder
Ægtep.-forskelligt køn
Ægtep.-samme køn
Reg. partnerskaber
Samlevende par
Samboende par
www.statistikbanken.dk/fam44n
24 34
www.statistikbanken.dk/hisb3
Enhed
antal
-
forskelligt køn - 1
samme køn -
-
-
-
www.statistikbanken.dk/fam44n
34 44
Alle
1990
565 046 760 349
718 831 852 471
1 021 984 1 017 572
-
296
76 642 122 673
177 554 210 173
54 64
Skilsmisser
2016
760 349 542 989
852 471 603 937
1 017 572 498 575
1 551
3 211
122 673
210 173 151 129
74
Skilsmisser
Ingen børn
1990
542 989 725 597
603 937 700 707
498 575 570 601
-
281
2 554 13 223
151 129 180 001
84 94
Mindst 1 barn
2016 1990
725 597 22 057
700 707 114 894
570 601 523 409
1 113
2 402
13 223 74 088
180 001 26 425
04
Mindst 1 barn
1990 201
22 057 34 752
114 894 151 764
523 409 446 971
- 438
15 809
74 088 109 450
26 425 30 172
14
2016
34 752
151 764
446 971
438
809
109 450
30 172
Den m
under
at flere
forhol
sig.
Dette a
end
5
Ægte
SAMBO
Par
og uden
SAMLE
Par
og har f
Den m
under
flere
forhol
.
Dette
d h
54 pc
Ægte
SAMBO
Par, de
og uden
SAMLE
Par, de
har f
flere
Dette
h
SAMBO
de
og uden
SAMLE
de
har f
flere
Dette a
h
de
og uden
de
flere
Dette a
h
de
de
flere
Dette a
de
de
Dette a
de
de
Hele landet:
I 43% af boligerne bor der kun én voksen (I København er det 50%)
I 57 % bor der to voksne
52 m2 bolig pr. dansker i gennemsnit
Kilde: Danmark i tal 2016 (Danmarks Statestik)
18. S
URBANIA CPHFÆLLESSKAB BÆREDYGTIGHED MANGFOLDIGHED TÆTHED URBANITET BRUGERDREVET
HVEM?
BRUGERNE (lige nu 220 medlemmer)
KAB ALMENT BOLIGSELSKAB, DANMARKS STØRSTE
KØBENHAVNS KOMMUNE (EMBEDSVÆRK OG POLITIKERE)
GRUNDEJERE (PRIVATE OG OFFENTLIGE)
UDDANNELSESINSTITUTIONER (FORSKERE OG STUDERENDE)
RÅDGIVERE (ARKITEKTER, SOCIOLOGER, ADVOKATER, KONSULENTER)
FONDE (REALDANIA HAR DONERET 250.000 TIL FEASABILITY STUDY)
22. S
URBANIA CPHFÆLLESSKAB BÆREDYGTIGHED MANGFOLDIGHED TÆTHED URBANITET BRUGERDREVET
HVORDAN?
INTERN PROCES
BRUGERDREVET INNOVATION
-arbejdsgrupper og løbende workshops
BESLUTNINGSPROCESSER, DEMOKRATI
-erfaringer fra andre fællesskaber i Danmark, Holland og Tyskland
KOMMUNIKATION,
-urbaniaakademi
-arbejdsgrupper: arkitektur, bæredygtighed, kommunikation, fællesskab
EKSTERN PROCES
-finansiering (omsættelighed - standard versus unikum)
-markedet i København - m2 priser
-lovgivning, fx boligernes størrelse (95 m2) eller udformning