More Related Content
Similar to Martin Sandberg Buch, projektchef i VIVE (20)
More from koradk (20)
Martin Sandberg Buch, projektchef i VIVE
- 1. Martin Sandberg Buch, Projektchef, VIVE Temamøde om bevægelse i Folkeskolen onsdag d. 6.september Evaluering af Sund Uddannelse
- 2. Formål og datagrundlag 2 Er interventionen implementeret som planlagt? Hvilke resultater oplever deltagerne? Særligt fokus på • Forhold der påvirker implementering og forankring • Elevernes oplevelse af delindsatserne For at kunne • Understøtte udvikling, implementering og monitorering undervejs • Give anbefalinger til konsolidering og evt. spredning fremadrettet Opstart: Workshop med udarbejdelse af programteori Midtvejs: 2 workshops – opsamling og revision af programteori med Sund Uddannelses styregruppe Slut: Interview med 29 involverede fagpersoner og 47 elever Skriftlige vurderinger af implementering fra 49 ledere og fagpersoner på de deltagende skoler
- 4. Projektorganisation og implementering 4 Broen til Bedre Sundhed Styregruppe Sund Uddannelse Styregruppe Programkontor Projektledelse Referencegruppe Arbejdsgruppe Netværksgruppe Koordinatorer Netværksgruppe Skolesportsledere Skole 1-8 Ledelse – Koordinatorer – Tovholdere
- 5. Perspektiver på projektorganisationen 5 Udfordringer • Stærk forankring på direktionsniveau vs. inddragelse og ejerskab • Initial modstand (Folkeskolereform, manglende oplevelse af inddragelse, fagfordelingen havde fundet sted). • Uddelegering og ledelsesopbakning • Overraskende tidskrævende for skoler og forvaltninger Styrker og betydning • Grundlæggende tilfredshed med projektorganisationen, som langt hen ad vejen har fungeret efter hensigten • Projektledelsen og ressourcer har været afgørende for at implementering ikke er gået i stå - I et vist omfang kompenseret for barrierer vedr. timing og ejerskab - Løbende koordination, videndeling og facilitering af arbejdet med sundhedspædagogiske dage mm.
- 6. Anbefalinger til projektorganisation 6 • Behold projektorganisation og projektledelse • Ved udvidelse/I andre sammenhænge anbefales det at: - der er tid til informering og involvering forud for opstart - øge valgfriheden, så skolerne selv vælger indenfor en palet af prædefinerede indsatser • Fortsat støtte fra de kommunale forvaltninger - Monitorering er godt, men vigtigt at det leveres som et konkret og handlingsorienteret output –fx fra skolesundhed.dk
- 7. • Alle skoler har arbejdet med alle delindsatser og alle ønsker at fortsætte med Sund Uddannelse • Implementering er godt på vej og der er en forventning om fortsat konsolidering Faktorer der fremmer implementering • Sund uddannelse og delindsatser opleves generelt relevant af fagpersoner og elever • Ledelsesopbakning, koordinatorer og tovholdere med ejerskab og daglig elevkontakt = god implementering • Kombination af gennemarbejdet undervisningsmateriale, afgrænsede aktiviteter, eksterne undervisere og projektmidler fremmer meningsfuldhed og implementering Implementeringsgrad 7
- 8. Egne indsatser som løftestang for ejerskab og engagement 8 • Fremhæves som et meget positivt element – Sparer ressourcer, giver mulighed for at vælge målrettet, giver en oplevelse af medinddragelse – Mulighed for fokus på sociale aspekter – Indarbejdelse i årshjul og sundhedspædagogiske dage giver god mening
- 9. Opbakning til at have politikker og regler der fremmer elevernes sundhed og trivsel • Oplevelse af tydeligere rammer og fokus på trivsel i projektperioden • Viden samles og koordineres af ressourcepersoner • Arbejdet tager tid og resultater ses først på længere sigt Forældre- og elevinddragelse? • Tidskrævende og modsætningsfyldt • Elevråd og skolebestyrelser – optaget af reform • Modsætninger mellem sundhedsfremmende tiltag og regler vs. elevernes ønsker om øget ansvar og selvbestemmelse Der er skabt et grundlag for fortsat udvikling og resultater på længere sigt Oplevede resultater – sundhedsprincipper 9
- 10. Kort sigt: Indsatser der er fuldt implementeret forbindes generelt ønskede resultater i form af: • Øget aktivitetsniveau, øget viden og nye handlekompetencer • Opmærksomhed på sociale relationer Mellemlang- lang sigt: større usikkerhed omkring betydning for kost- motions- rygevaner etc. • Hvilken social profil har Sund Uddannelse og kunne ressourcerne være brugt mere målrettet? • Sund Uddannelse som del af Broen til Bedre Sundhed – mange indsatser der spiller sammen og effekter undersøges overordnet på lang sigt Oplevede resultater samlet set 10
- 11. Ja det er oplevelsen – på tre måder • Bedre resultater af pakken end indsatserne hver for sig • Indsatser der spreder sig til andre klassetrin • Organiseringen og tankegangen i Sund Uddannelse inspirerer i andre sammenhænge og genbruges i andre indsatser på skolerne Synergieffekterne bidrager til intern udvikling som styrker skolernes fokus på sundhed og trivsel Eksterne faktorer – Folkeskolereformen – fra barriere til understøttende faktor Er der synergi i projektpakken? 11
- 12. Det fulde set-up kræver dedikation og ressourcer – ikke et quick fix • Skolesundhed.dk eller lignende redskab til at kvalificere valg af indsatser - Styrket samarbejde mellem forvaltning og skoleniveau - Lettilgængeligt inspirations- og undervisningsmateriale • Tovholdere og ledelsesfokus (planlægning og opbakning) • Ramme for at vælge egne indsatser – fleksibilitet, ejerskab • Inddragelse af eleverne som en ressource • Kombinationen af sociale og fysiske indsatser Muligheder for at sætte resultaterne i spil 12
- 13. Tak for i dag 13 • VIVE følger fortsat arbejdet med implementeringen af Folkeskolereformens element om øget motion og bevægelse. Det gør vi i to projekter: • Længere og Varieret skoledag https://www.kora.dk/aktuelt/undersoegelser-i- gang/projekt/i10885/Undersoegelse-af-en-laengere-og-mere- varieret-skoledag • Udeskole https://www.kora.dk/aktuelt/undersoegelser-i- gang/projekt/i11869/Boer-man-indfoere-en-fast-model-for- udeskole-paa-alle-skoler • Du kan tilmelde dig til vores nyhedsbrev på https://vive.dk/tilmeld- nyhedsbrev/
Editor's Notes
- #3: Ad oplevede resultater – vigtigt. Som formuleringen understreger er der tale om deltagernes subjektive vurderinger af de oplevede resultater. Evalueringen er gennemført som en virkningsevaluering og grundlaget har derfor været en programteori som blev udarbejdet ved opstarten af Sund Uddannelse. klik -
- #4: Programteorien illustrerer projektets interessenter, sponsorer og målgrupper – alle indgår på forskellig hvis som en ressource i Sund Uddannelse. Processøjlen illustrerer den projektorganisation der har skullet bære projektet ud i praksis – bemærk en vigtig del af maskinrummet – skolesundhed.dk – kvalificere valg af indsatser og muliggøre målopfølgning og læring. Indledende faser lagt vægt på at udvælge indsatser der i så stort omfang som muligt er dokumenteret effekt af – bl.a. med støtte fra TrygFondens center for interventionsforskning. + lagt vægt på at designe en projektorganisation der er gennemtænkt og fremfor alt udbygget og understøttet helt ud til de enkelte klasser hvor del-indsaterne skal virke Evalueringen er først og fremmest i den venstre halvdel af programteorien. Ad kontekst: giver indsatsen mening/relevant? har de involverede mulighed for at løse de opgaver de er givet? Har der været udefra kommende faktorer som påvirker implementering – fx lederskifte, Folkeskolereform og omorganiseringer internt i kommunerne.
- #5: Relativt kompleks – mange aktører – mange delindsatser. Forenklet version…cirklen markerer hovedfokus
- #6: Ad udfordringer: særligt ved opstart og midtvejsevaluering der var fokus på disse…ved afslutning og når vi zoomer lidt ud – dominerer styrker! Ad top-down – kan være en svær balance…på den ene side vigtigt med opbakning, ressourcer og et fælles koncept der så vidt muligt er evidensbaseret og muligt at evaluere. Vs. Behovet for inddragelse, lokal tilpasning, frivillighed, at de involverede er følger sig godt informeret og inddraget – begge dele vigtigt for implementering, men hvis man ikke er opmærksom kan det ene fokus let komme til at dominere – især når tingene skal ske under tidspres - der var vist en tendens til at top-down perspektivet dominerede under opstarten…. Forstærket af timingen og oplevet krydspres mellem forskellige typer af opgaver… Altså et fint eksempel på projektorganisationen i praksis har formået at understøtte – alle led i implementeringskæden helt ud til elever og lærere i de enkelte klasser!
- #7: Ad beholde- reduceret version på de skoler der har været med – fuld version ved udbredelse…
- #8: Indledning: Når vi kigger på tværs af data: Så det man kan sige er, at implementeringen er godt på vej, men ikke helt i mål, samtidig med at der er både ønske om at fortsætte og en tro på yderligere konsolidering. Fortsat brug for at vedligeholde indsatsen på de deltagende skoler – og stort behov for at støtte andre skoler i det omfang indsatsen udbredes bredere.
- #9: Ad sparer ressourcer – fungeret sådan at projektledelsen har gennemgået, sorteret og beskrevet mulige indsatser – præsenteres på skolerne – som så med afsæt i oplevede behov(evt. dataunderstøttet) kan vælge det der skal arbejdes med – opleves som en stor hjælp i en travl hverdag- også at ikke alle sidder og gør det… Ad egne initiativer: de sociale indsatser reach out, du bestemmer opleves som et positivt supplement
- #10: Indledning: Sundhedsprincipper – rygning, kost o.l. – skal udgøre fundamentet for skolens fokus for sundhed og trivsel – altså det de andre og mere konkrete indsatser og mange andre ting -skal bygges på. Ad tid – det er noget af det sidste skolerne har taget fat på – og det tager nok mere end to år at udvikle og forankre i hverdagen…i hvert fald når det falder sammen med folkeskolereform og en omfattende projektfortefølje… alle har siddet med reform op til halsen – og det har altså mindsket mulighederne for, for alvor at engagere sig sund uddannelse – om end der selvfølgelig er overlap. Ad forældre- og elevinddragelse: i sund uddannelse er en intention om at arbejdet med sundhedsprincipper skal ske med inddragelse af flest mulige forældre og elever. Fx i tværgående sundhedsudvalg der samler lærere, elever og forældre.
- #11: Ad resultater på kort sigt: de fleste skoleledere vurderer at indsatsen er givet godt ud ift. udbyttet.. Ad sociale relationer: Reach out, du bestemmer og fri for mobberi – alle tilvalg gjort under ‘egne indsatser’.
- #12: Ad spredning – specielt skolesport og boost. Mht at tænke den sundhedsfremmende tilgang ind i andre tiltag og aktiviteter der ikke er direkte relateret til motion og bevægelse - og som en strategi for implementering
- #13: Ingen tvivl om at resultaterne fra Sund Uddannelse – giver brugbare svar på den viden der efterspørges i forhold til at realisere folkeskolereformens fokus på motion og bevægelse, men…