3. Næstved 539
Fredensborg 822
Frederikshavn 871
Guldborgsund 857
Ærø 955
Brønderslev 1.769
Jammerbugt 1.822
Mariagerfjord 2.088
Vesthimmerland 2.119
Tårnby 15.299
København 13.429
Solrød 10.360
Assens 10.174
Stevns 10.447
Brøndby 13.614
Landsgennemsnit 5.459
Var på 1.371
kr. pr. borger
sidste år
4. Ting vi glemmer lige nu
• Nul eller minusvækst
• Presset demografi
• Svigtende indtægter
• Land – by problematikken
• Kassebeholdningen
• Kompetenceudfordringer
6. Vejen hertil – GBS 6.0
Ledelsesgrundlag
Ny HR-strategi
Opgøret med det
adm. paradigme
Guldborgsund
Modellen
Modul I
4 strategiske
Retninger – 120 input
Målaftaler
Politiske strategier
Organisations-
eftersynet
Planarbejde
”Rostock 3”
Flerårigt budget
Tillidsdagsorden
Guldborgsund
Modellen
Modul II
7. Nye roller
• Erfaringer med den nye organisation. De nye roller
opstår lidt efter lidt
• Det går ikke over. Vi tager evalueringen af den gamle
organisation alvorligt og ved hvor skoen trykker
• Udvalgsnøgleperson som eksempel på en ny rolle.
Orienteret på tværs, kæmpe mandat, anden og mere
aktiv rolle, stort ansvar – løfter koptetencen
• Forklaringskraft - ledelseskraft - handlekraft
8. Roller
… spørger deres ledere
i jagten på løsninger
… som igen går videre til chefen
… og så ender beslutningerne ofte med at
blive truffet længst muligt fra borgerne
Ledere
Medarbejdere
Chefgruppe
Direktion
9. Kulturpåvirkning tager tid
- servicetjek af topledelsen
Fra organisationseftersynet:
• Den formelle organisation divergerer i praksis med
helhedsperspektivet, idet fagområderne først og fremmest styres af
de politiske sektormål, som knytter sig til de politiske udvalg
• Blandt et udsnit af ledere og medarbejdere i organisationen opleves
det, at der på nuværende tidspunkt ikke er en entydig tilgang til
arbejdet med strategi, der sætter retning for organisationen. Der er
heller ikke en entydig tilgang til styring af økonomi, ressourcer,
nøgletal, projekter eller ledelse.
• Det daglige samarbejde på tværs af faglige og organisatoriske skel
udfordres af, at forskellige organisatoriske enheder arbejder i
forhold til forskellige mål, som i konkrete praktiske situationer kan
være vanskelige at forene.
• De tværgående adfærdsrelaterede værktøjers funktion begrænses
af uklare, ukonkrete eller fraværende mål,
begrænset implementering og følgende opfølgning.
10. Niveau 3-ledernes
vurdering af direktionen
18%
10
9%
4%
18%
9%
46%
26
50%
20%
45%
36%
20%
16%
34%
21%
30%
13%
18%
25%
9%
18%
2%
0%
7%
0%
5%
2%
7%
11%
7%
2%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Jeg opfatter direktionen som en
enhedsdirektion med et samlet
strategisk overblik for
organisationen.
Den enkelte direktør er først og
fremmest direktør for sine egne
områder.
Direktionen har et tilfredsstillende
kendskab til hvordan det fungerer i
hele organisationen - også der hvor
ydelserne leveres til borgere og
virksomheder.
Direktionen træffer de nødvendige
strategiske beslutninger.
Direktionen kommunikerer klart og
tydeligt i hvilken retning og inden
for hvilke rammer, de ønsker
organisationen skal løse sine
opgaver.
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn:
Heltenig Delvistenig Hverken enig eller uenig
Delvistuenig Heltuenig Ved ikke
11. Udsagn om Chefgruppen
• ”Det opleves, som om der er et fælles fodslaw i
chefgruppe/direktion omkring retning for udvikling.
Centerdannelsen har været et plus”
• ”De er til stede og nærværende, og er begyndt i langt
højere grad at anerkende tiltag og initiativer.
Chefgruppen går tydeligt forrest!”
• ”Det er positivt at chefgruppen lægger op til decentral
indflydelse, decentral "udfordringsret". Det mangler at
kunne mærkes i praksis.”
• ”Utilstrækkelig helhedsforståelse. Men det er blevet
betydeligt bedre i løbet af de sidste par år”
12. Mennesker og
relationer
Resultater og
struktur
Forandring og
innovation
Historik og
tradition
HR paradigmet
Udvikling af potentialer
Samarbejdsrelationer
Refleksion og dialog
Mus og lederevaluering
NPM paradigmet
Marked og borger
Styring og effekt
Ledelse og målsætninger
Borgerinddragelse
Fagligt paradigme
Ekspertise og kompetencer
Kreative løsninger
Kvalitet og detalje
Kollektiv og autonomi
Strategisk
ledelse
Adm. paradigme
Mål og rammer
Procedurer og koncepter
Lovkrav og retningslinjer
System og struktur
De 4 styringsparadigmer
14. Hvor starter det?
Økonomi Strategi
”Økonomien skal være medudvikler af fagligheden og kvaliteten. Men det
kræver at pengene løber derhen, hvor vi møder borgeren på den bedste
måde. Økonomien bliver en tjener for fagligheden i stedet for den
spændetrøje vi udlever fagligheden i” Helene Bækmark, Odense kommune
16. • Samarbejdspapir
• Udvalgsstrategier
• Målaftaler
• Flerårs budget
• Komuneplanstrategi-proces
• Fokus på nye samspil
• En organisation, der er på vej til at se den røde tråd
…fra alt på hylderne og mere til, til et bud på
sammenhæng og realitetserkendelse!..
17. Fremtidens topledelse
• De eksterne relationer vil få langt større vægt i topledelsens
opgaver – netværksledelse og udenrigspolitik
• Topledelsen skal i højere og højere grad rammesætte og
oversætte den forandringsdagsorden, der kører på fuld fart
– Reducere kompleksiteten
• Topledelsen skal bistå de folkevalgte med at komme tættere på
opgaveløsningen med henblik på at styrke den politiske ledelse
og mål- og resultatstyringen
• Topledelse skal kunne kommunikere aktivt, forføre, begejstre,
provokere, styre og være pisse kedelig
18. Vi får hvad vi fortjener
• Administrationen har de politikere vi fortjener
(….også selv om der er nogle vi gerne ville have haft
fra barns ben af..)
• Vores opgave er at spille politikerne gode
• Vi skal skabe et rum for politik, der håndterer de nye
rammer – bedre forventningsafstemning
19. Arbejdsvilkår for politikere
• Hvordan skabes de bedste betingelser for at kunne lede
lokalsamfundet? (kommunen 3.0)
• Væk fra at nøjes med at "styre organisationen" (kommunen
2.0).
• Skanderborg:
Ny styrelsesvedtægt, der bl.a. skærer ned på politikernes
tidsforbrug til stående udvalg (1 udvalg pr medlem). Mere
tid til samspil med borgerne, flere midlertidige 17.4-udvalg
Samling af alle politiske dokumenter i én, kortfattet,
overskuelig håndbog, som erstatter måldokument, budget,
regnskab, planstrategi og samtlige politikker
• Hvad gør vi i Guldborgsund?
21. Koble politik på praksis
– udvikle og afvikle
• VPR: Gennemfører store besparelser, skærer dybt i
administrationen
• TPL: Sikre at organisationen er i stand til løbende at
leve op til det man vil politisk – Guldborgsundmodel,
nye roller og målrettede kompetenceløft. Vi har ikke alt
det, der skal til
• Konkret eksempel strategi, bosætning osv. Behov for
nye ressourcer også selv om vi reducerer andre steder.
Det giver helt sikkert debat, men en nødvendig en af
slagsen
…Vi ønsker at fortsat at kvalificere og udvikle kommunen,
også selv om økonomien er stram!..
Editor's Notes
#8: organisationen kommer fra et udgangspunkt, hvor der ikke var en retning for eller sammenhæng på tværs af organisationen. Det vil umiddelbart være nemmere at trække lidt hårdt op mundtligt, frem for at skrive det på en slide.
Det vil være fint at sige, at vi ikke er i mål endnu. Meget kan og skal gøres bedre, men vi har faktisk rykket organisationen på en række kritiske punkter, og det begynder så småt at blive bemærket ude i organisationen. Men det er en proces, der tager tid…
TÅLMODIGHED OG VEDHOLDENHED ER VIGTIG, HVILKET JERES BESTILLING AF ET SERVICETJEK NETOP ER UDTRYK FOR.
#13: SAMMENFATNING
Med afsæt i beskrivelse og vurdering af den (1) formelle organisation og principper, (2) en række anvendte tværorganisatoriske værktøjer og (3) erfaringer på specifikke opgaveområder, er det i ovenstående forsøgt at fremhæve de udfordringer, som knytter sig til den nuværende organisation i forhold til helhedsperspektivet og dermed subsidiært til at håndtere behovet for tværgående tilpasninger og effektiviseringer fremover.
Sammenfattende kan der peges på følgende ved den nuværende organisering, der skal tages højde for i tilrettelæggelsen af organisationen fremover:
• De overordnede principper rummer ikke nogen nærmere forklaringer på, hvordan de skal forstås i praksis og dermed hvordan de skal omsættes til konkrete handlinger,
• De overordnede principper knytter sig til udfordringerne omkring kommunesammenlægningen og er som sådan ikke orienteret mod håndtering af den nuværende og fremtidige situation,
• Den formelle organisation divergerer i praksis med helhedsperspektivet, idet fagområderne først og fremmest styres af de politiske sektormål, som knytter sig til de politiske udvalg (stærk vertikal styringskæde).
• Blandt et udsnit af ledere og medarbejdere i organisationen opleves det, at der på nuværende tidspunkt ikke er en entydig tilgang til arbejdet med strategi, der sætter retning for organisationen. Der er heller ikke en entydig tilgang til styring af økonomi, ressourcer, nøgletal, projekter eller ledelse.
• Det daglige samarbejde på tværs af faglige og organisatoriske lykkes først og fremmest ved at samarbejdet prioriteres af ledere og medarbejdere på de samarbejdende områder og/eller ved at de samarbejdende områder arbejder under fælles eller sammenfaldende mål.
• Det daglige samarbejde på tværs af faglige og organisatoriske skel udfordres af, at forskellige organisatoriske enheder arbejder i forhold til forskellige mål, som i konkrete praktiske situationer kan være vanskelige at forene.
• De tværgående adfærdsrelaterede værktøjers funktion begrænses af uklare, ukonkrete eller fraværende mål, begrænset implementering og følgende opfølgning.