ProguideFrank Skibby JensenEn guide til ledelses- og organisationslære samt et række modeller: SWOT, Boston, Proaktiv, mindmap, diamantmodellen, situationsbestemt ledelse m.m.
Web-tekst kursus for Høje-Taastrup kommune IIPia ThomsenEffektive og levende tekster til web II.
Her går vi i kødet på medarbejdernes nye web-tekster ca. 3 uger efter første kursusdag.
Det hurtige overblik, mere modtagerorienteret, kortere sætninger og sprængfyldt med fakta er lige dét, borgere og andre målgrupper, søger efter. Dejligt at se, at det allerede går den gode vej ...
Mere ansvar færre skabelonerKaare PedersenFremtidens projektledelse byder på langt mere ansvar og ledelse, og langt færre krav til skabeloner. For at tilpasse sig den omskiftelige virkelighed flyttes business casen fra det enkelte projekt til den samlede portefølje eller subportefølje
Artiklen bliver bragt i Dansk Projektledelse særnummer om Fremtidens projektledelse, februar 2018
Facilitering af kommercielle udviklingsforløbSimone Bærenholdt KongsbakOplæg om "Facilitering af kommercielle udviklingsforløb" afholdt på ٲٴǰٰæ 2014 af Mie Wittenburg og Simone Kongsbak.
Onepage beskrivelse af professionel faglighedPia Jørgensen DyreborgBeskrivelse af struktureret dialog metode og mind set til professionelt samspil på tværs af fagligheder og professioner, der er fælles om en opgave
Styrkefokus - Mus koncept produktarkStyrkefokusMUS skal handle om udvikling, ikke afvikling!
Mange medarbejderudviklingssamtaler er spild af tid, fordi de ikke er bygget op omkring en motiverende og gensidigt bindende aftale mellem arbejdsplads og ansat. For at afhjælpe den kedelige tendens får du med Styrkefokus’ nye koncept en opskrift på, hvordan du kan bruge MUS til at skabe en naturlig balance mellem i går og i morgen. Dén kobling er nemlig relevant for både ledere og medarbejdere, så I sammen kan fokusere på det, I skal opnå i fremtiden frem for på det, der er gået galt i fortiden.
Læs mere på www.styrkefokus.dk/mus
Hos Styrkefokus ved vi godt, at det hverken er ond vilje eller manglende indsats, der hindrer succesfulde MUS-forløb. Drift og hverdagsstress er ofte de virkelige syndere, og derfor skal der en holdningsændring til, hvis MUS fortsat skal have sin berettigelse.
Heldigvis viser undersøgelser, at I kan opnå præstationsforbedringer på op til 36 %, hvis jeres ledere og HR-folk lærer, hvordan de skal koble medarbejdernes styrker med organisationens strategiske målsætninger.
Selvfølgelig skal man lære af sine fejl. Men det er vigtigt ikke at hænge fast i dem og tænke, at MUS kun handler om at sende medarbejderen på kurser, der kan bringe ham eller hende up to speed. Målet med vores koncept er således at klæde dig på, så du kan gøre MUS til en motiverende og udviklende samtale.
Konceptet kan tilpasses lige fra strategi og planlægning til konkret træning af ledere og medarbejdere, der skal blive bedre til at afholde MUS.
MUS-konceptet giver jer:
En strømlinet MUS-proces til implementering på tværs af organisationen
Indblik i, hvordan I arbejder målrettet med styrker og engament
Forberedelsesskemaer og en gennemarbejdet lederguide
Konkret træning af ledere og medarbejdere
Værktøjerne til at gøre MUS til en win-win-situation
Struktureret opfølgning og effektmåling
Op til 71% øget engagement i medarbejderstaben
Motiverede medarbejdere, der gør det, de er bedst til
Mere ansvar færre skabelonerKaare PedersenFremtidens projektledelse byder på langt mere ansvar og ledelse, og langt færre krav til skabeloner. For at tilpasse sig den omskiftelige virkelighed flyttes business casen fra det enkelte projekt til den samlede portefølje eller subportefølje
Artiklen bliver bragt i Dansk Projektledelse særnummer om Fremtidens projektledelse, februar 2018
Facilitering af kommercielle udviklingsforløbSimone Bærenholdt KongsbakOplæg om "Facilitering af kommercielle udviklingsforløb" afholdt på ٲٴǰٰæ 2014 af Mie Wittenburg og Simone Kongsbak.
Onepage beskrivelse af professionel faglighedPia Jørgensen DyreborgBeskrivelse af struktureret dialog metode og mind set til professionelt samspil på tværs af fagligheder og professioner, der er fælles om en opgave
Styrkefokus - Mus koncept produktarkStyrkefokusMUS skal handle om udvikling, ikke afvikling!
Mange medarbejderudviklingssamtaler er spild af tid, fordi de ikke er bygget op omkring en motiverende og gensidigt bindende aftale mellem arbejdsplads og ansat. For at afhjælpe den kedelige tendens får du med Styrkefokus’ nye koncept en opskrift på, hvordan du kan bruge MUS til at skabe en naturlig balance mellem i går og i morgen. Dén kobling er nemlig relevant for både ledere og medarbejdere, så I sammen kan fokusere på det, I skal opnå i fremtiden frem for på det, der er gået galt i fortiden.
Læs mere på www.styrkefokus.dk/mus
Hos Styrkefokus ved vi godt, at det hverken er ond vilje eller manglende indsats, der hindrer succesfulde MUS-forløb. Drift og hverdagsstress er ofte de virkelige syndere, og derfor skal der en holdningsændring til, hvis MUS fortsat skal have sin berettigelse.
Heldigvis viser undersøgelser, at I kan opnå præstationsforbedringer på op til 36 %, hvis jeres ledere og HR-folk lærer, hvordan de skal koble medarbejdernes styrker med organisationens strategiske målsætninger.
Selvfølgelig skal man lære af sine fejl. Men det er vigtigt ikke at hænge fast i dem og tænke, at MUS kun handler om at sende medarbejderen på kurser, der kan bringe ham eller hende up to speed. Målet med vores koncept er således at klæde dig på, så du kan gøre MUS til en motiverende og udviklende samtale.
Konceptet kan tilpasses lige fra strategi og planlægning til konkret træning af ledere og medarbejdere, der skal blive bedre til at afholde MUS.
MUS-konceptet giver jer:
En strømlinet MUS-proces til implementering på tværs af organisationen
Indblik i, hvordan I arbejder målrettet med styrker og engament
Forberedelsesskemaer og en gennemarbejdet lederguide
Konkret træning af ledere og medarbejdere
Værktøjerne til at gøre MUS til en win-win-situation
Struktureret opfølgning og effektmåling
Op til 71% øget engagement i medarbejderstaben
Motiverede medarbejdere, der gør det, de er bedst til
Strukturreform estisk besøg 18. nov 2015Claus ThykjærThe document summarizes Denmark's structural reforms to its local government system in 2002-2007-2015. It overviews the key aspects and objectives of the reforms, which aimed to create a more efficient public sector through aggregating municipalities and redistributing tasks between local and regional levels. The reforms reduced the number of municipalities from 275 to 98 and established 5 new regions, with municipalities taking on most welfare tasks and regions focusing solely on healthcare. One result was the merging of six smaller municipalities in Guldborgsund into one larger municipality to gain economies of scale and professional sustainability.
2. Lad være med at håne,
slå, sparke eller kaste..
Ham der står foran jer
er IKKE ekspert
Opstart på noget fælles
begrebsafklaring og
dermed fælles sprog og
forståelse, ..OG stilling-
tagen
Lige lidt præmisser….
3. HVEM/HVAD SKAL VI LÆNE OS
OP AF?
MANGE HAR
HOLDNINGER OG BUD
PÅ FREMTIDENS
OFFENTLIGE SEKTOR
MEN GUDSKELOV ER
DER TRODS ALT
MANGE FÆLLESTRÆK
I ANBEFALINGERNE
VEDR. STYRING,
herunder effektbaseret
styring
4. PRODUKTIVITETSKOMMIS. ANBEFALINGER
PRINCIPPER FOR GOD LEDELSE/STYRING
Gode offentlige ledere (som Carsten ) formulerer klare mål for effekten af
organisationens arbejde og følger op på, om målene bliver nået, så medarbejderne
aldrig er i tvivl om formålet med deres indsats.
Den gode offentlige leder er opmærksom på vigtigheden
af trivsel på arbejdspladsen som en kilde til at motivere
medarbejderne, bl.a. ved at give de enkelte medarbejdere
mulighed for at udøve selvstændige faglige skøn og give
dem systematisk tilbagemelding på deres resultater. Den gode
offentlige leder er samtidig opmærksom på vigtigheden af at
sætte konkrete og tydelige mål for indsatsen, så arbejdet med
at skabe trivsel bliver et middel til at sikre effektivitet og kvalitet
i opgaveudførelsen.
Gode offentlige ledere skaber mest mulig værdi for de offentlige midler. God
offentlige ledelse er således karakteriseret ved resultatorientering, god
økonomistyring, fokus på kerneopgaven, borgerfokus, medarbejderudvikling og –
involvering, samarbejde og systematisk evaluering af de opnåede resultater.
5. EFFEKTBASERET STYRING
I en styringsmæssig sammenhæng……
Er det et spørgsmål om at:
Genere styringsinfor-
mation, der fortæller
os om vi har den på-
virkning på det om-
givne samfund – som
vi ønsker
Er det et spørgsmål om at:
Identificere, definere,
måle og opstille mål
for effekter
Og ikke mindst
reagere herpå
6. SKABER VI SOM
INSTITUTION/FAGOMRÅDE DEN
VÆRDI VI ER SAT I VERDEN
FOR ( M I S S I O N )
KAN VI PRIORITERE
ANDERLEDES OG TILPASSE
KONKRETE INDSATSER, SÅ VI
SKABER ENDNU STØRRE VÆRDI
SAGT MED ANDRE ORD
7. Tilhængere Pragmatiske skeptikere
Indsigt i om institutionen opnår
den påvirkning (værdiskabelse)
som der ønskes politisk
Et velfunderet bidrag til
strategisk beslutningsstøtte ved
at sammenkoble indsats og effekt
Og efter sigende
Færre mål og målinger
Mindre behov for central
opfølgning
Prof. Krogstrup - fremhæver, at nogle
af problemerne ved resultat- og
effektbaseret styring opstår, fordi sty-
ringstilgangen bygger på en antagelse
om, at den viden, der produceres, an-
vendes rationelt, men at dette ikke er
tilfældet i politisk styrede organisa-
tioner, hvor mange forskellige interes-
ser er repræsenterede.
Flere stiller spørgsmålstegn ved, om det
overhovedet er muligt at designe effekt-
og præstationsmålinger, som både ta-
ger højde for kompleksiteten i prak-
tikernes fagprofessionelle opgaveløs-
ning og organisationens behov for
ansvarliggørelse og opfølgning.
FORDELENE SKAL VÆRE
8. GENERELT ANFØRES DET :
Effektbaseret styring
har sin berettigelse
på mange områder
MEN….
Effektstyring kan ikke ses som en
isoleret styringstilgang
Effektorienteret styring kan være
omkostningsfuld, og derfor som
udgangspunkt kun bør anvendes,
hvor styringsgevinsterne opvejer
styringsomkostningerne.
SÅ…..
9. E F F E K T D E F I N E R E S B R E D T , S O M D E
V I R K N I N G E R E N ” I N S T I T U T I O N ” O P N Å R I
S I N E O M G I V E L S E R V I A S I N E I N D S A T S E R
EFFEKT
Bud på definition
10. Generelt i den offentlige sektor skelnes der oftes
mellem to former for effekt.
Brugerrettet - effekt
forstås som den effekt, der
opnås hos en konkret
modtager eller afgrænset
modtagergruppe – fx en
bestemt gruppe borgere,
virksomheder, eller
offentlige institutioner.
Samfundseffekt er
traditionelt den effekt, man
ønsker at opnå i sidste ende
– sluteffekten.
Ofte relevant at anvende
som et strategisk pejle-
mærke.
Samfundseffekter er
kendetegnet ved, at
modtagergruppen er så
diffus/bred, at det ikke
giver mening at tale om en
egentlig modtagergruppe.
11. Effektorienteret
styring på 3
niveauer
Styring i forhold til:
•En indsats
•En institution
På tværs af
institutioner –
eller
politikområder
INDSATS – her er formålet at undersøge
om indsatsen har den intendere effekt
eller om effekten af indsatsen er stor nok
til at være tilfredsstillende
INSTITUTIONEN – formålet er ikke at
måle og opstille mål for enkelte
produkter/indsatser men at måle og
opstille mål for den samlede påvirkning af
omverdenen
PÅ TVÆRS – mange bidrager til samme
effekt med hver deres indsats og måde
14. FORANDRINGSTEORIEN
Effektkæden
Forandringsteorier er et redskab til
at kortlægge sammenhængen mellem
indsats og effekt.
Det er årsags-virknings-kæder,
der giver overblik over, hvordan
hvordan institutionen kan opnå
en eller flere effekter.
Typisk - omfattende og
ressourcekrævende
16. RESSOURCE PROCES YDELSE RESULTAT EFFEKT
Hvilke resultater
skal vi opnå?
Hvilke ydelser skal
vi levere?
Hvordan
tilrettelægger vi
forløbet?
Hvilke ressourcer
skal vi bruge?
Når ressourcerne er til
stede, kan vi gennemføre
aktiviteterne
Hvis aktiviteterne
gennemføres som planlagt,
leverer vi en ydelse
Ydelserne bidrager til
at frembringe et givet
resultat
Vores resultater skulle
gerne skabe en mærkbar
effekt hos målgruppen
EFFEKTKÆDEN
17. X% af kommunens
folkeskoleelever,
skal gennemføre en
videregående
uddannelse
Karaktergennemsnittet
ved afgangsprøven i
tysk skal stige til 6,x
Eleverne skal repetere
tyske verber 230.000
gange i løbet af deres
skolegang
Der skal undervises
mindst 2.000 timer i
tysk
xx% af lærerne, der
underviser skal have
tysk som linje fag
Alle elever i
afgangsklasserne er
afklaret om muligheder
…
Elever i 9. og 10 klasse
tilknyttes en mentor
……
…
……
RESSOURCE PROCES YDELSE RESULTAT EFFEKT
ET EKSEMPEL
…
18. Styringsgevinster ved forandringsteorier
Strategisk såvel som operationelt
Kortlægning af
sammenhænge
Hvordan ressourcer, aktiviteter, og ydelser/pro-
dukter hænger sammen, og hvordan I mener disse
bidrager til at opnå forskellige former for effekter
Tydeliggørelse af
niveauer i model-
len
Hvad der opfattes som hhv. ressourcer, aktiviteter,
ydelser/produkter og forskellige former for effekter, og
dermed sikre en mere ensartet og fælles forståelse blandt
relevante interessenter .
Identificere mu-
lige effektindika-
torer
Identificere mulige indikatorer, der kan måles på samt
hvorfor en given indikator har berettigelse som
effektindikator.
Prioriteringsgrund
lag
Vise beslutningstagere, hvilke aktiviteter og/eller indsatser
de kan prioritere imellem, hvis der er krav eller ønske om at
styrke effekten på et givent område.
Udviklingsgrund-
lag
Vise beslutningstager, hvilke områder indsatsen er
mangelfuld på, og hvor I med fordel kan udvikle nye
aktiviteter eller produkter, hvis I skal styrke en given effekt
19. Effektindikatorer – en
tilgang til at måle effekter
Kendetegnet for god
indikator
Essentielt for disse:
Skal kunne påvirkes
gennem indsats fra
institutionen
Entydig og stærk
sammenhæng mellem
indikatoren og effekten
”De polske møbler”
Entydigt
Relevant
Styringsmæssigt
rentabel
Tilstrækkelig
Målbar
MÅLING AF EFFEKTER
20. Erfaringer fra andre:
Hvordan definerer vi, hvad
effekt er for os
Hvordan vurderer vi, hvad
der er et realistisk og
samtidigt ambitiøst
effektmål
Hvordan håndterer vi
behovet for hurtige
målingsresultater
Hvordan sikre vi at der
reelt er en sammenhæng
mellem indsats og effekt
GENENMGÅENDE UDFORDRINGER VI VIL
STÅ OVERFOR
21. FUNDAMENTET
Drøftelser - stillingtagen
Ambitionsniveau - styringsniveauer
Organisering
Dokumentation
System?/set-up?/individuelt?
Evaluering/opfølgning
Ledelseskraft
Håndbog – guide??
Transformation af nuværende
mål til effektbaserede mål
Andet ?