ݺߣ

ݺߣShare a Scribd company logo
Velkommen! 
Præsentation af projekt ”Kom godt i gang”. 
Et tværsektorielt udviklingsprojekt med fokus på udvikling af screeningsmodel til opsporing af udsatte gravide. 
Projektet er støttet af Satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen.
Udviklings- og samarbejdsprojekt. 
Projektets hovedaktører: 
•Sygehus Vendsyssel, Region Nordjylland 
•Sundhedsplejen, Hjørring Kommune 
Intern evaluering: 
•Cand.scient.soc., sundhedsplejerske Pernille Buhelt
Hvorfor dette projekt? v/ ledende sundhedsplejerske Lene Skjelbo Hjørring Kommune. 
•Erfaring med det tværsektorielle samarbejde – fælles vision. 
•Ønsket om at udvikle en mere systematisk målrettet opsporing i graviditeten. 
•At få en fælles forståelse for, hvornår der tales om udsathed både indenfor samme faggruppe og tværfagligt. 
•Samfundsøkonomisk perspektiv.
Præsentation af projekt ”Kom godt i gang”. 
Formål: 
•At udvikle og afprøve et systematisk og metodisk ”screeningsværktøj” til opsporing af de udsatte gravide. 
•Styrke implementeringen af niveaudelingen i.f.h.t. differentieringen af Svangreomsorgens indsatser. 
•At styrke det tværsektorielle samarbejde og øge det sammenhængende forløb.
Organisering af projektet. 
Sygehus Vendsyssel Hjørring Kommune Ledergruppe 
Samarbejdsprojekt 
Jordmødre/sundhedsplejersker 
Opsporing ” interviewguide” 
Det konsultative team 
Fagfolk m/berøring til gravide 
Særlig indsats i Svangreomsorgen 
Integrering i de eksisterende indsatser 
Styregruppen projektgruppe 
Projektledelse
Ambitionsniveau for udviklingsarbejdet. 
•Der findes ikke en valid dansk interviewguide til identificering af udsathed i graviditeten. 
•Det forventes ikke, at der udarbejdes en valid forskningsbaseret interviewguide, men en guide, som er udarbejdet ud fra gældende international og national litteratur samt praksisviden indenfor området.
Kort gennemgang af projektets indhold. 
1.Sikre fælles tværsektoriel og tværfaglig forståelsesramme og definition for udsathed. 
1.Udarbejde opsporingsmodellen ”interviewguiden”. 
1.Organisering af projektet.
Fælles tværsektoriel definition og forståelsesramme for ”udsathed”. 
”Med udsathed skal forstås en situation, der kan opstå (for kommende forældre/familie) på baggrund af hændelser i livet og/eller aktuel livssituation. Hermed kan udsathed forekomme som et resultat af én eller flere indre eller ydre påvirkninger. Her nævnes eksempelvis barnets tilstand, forældrenes nuværende livssituation og/eller tidligere oplevelser og omgivelsernes påvirkning. Udsathed kan opstå, når der ikke er ligevægt i samspillet mellem barnets og forældrenes totale livssituation og omgivelserne”.
Modellens teoretiske forståelse og afsæt. 
OMGIVELSEN: Kultur, normer, samfund, sundhedsvæsenets tilbud/fagpersoner 
BARNET: Medfødte ressourcer som 
iboende tilknytnings potentiale, vitalitet 
sensitivitet, kreativitet, intelligens og medfødte 
Belastninger - så som præmatur og alkoholsyndrom m.v 
FORÆLDRENE: egen barndom, tidl. relationer/ erfaringer, tidligere/nuværende tab og traumer Sundhedsrisisi uddannelse og økonomi,
Opsporingsmodelen/ Interviewguidens inddeling. 
Spørgsmål til: 
1.Graviditeten - reaktion på graviditeten. 
2.Nutiden - hvilke ressourcer og relationer har mor og far. Sygdom, depression, alkohol og stoffer. 
3.Fremtid - indre arbejdsmodel og refleksionsevne, drømme og bekymringer. 
4.Fortid - ressourcer, erfaringer, opvækstvilkår og netværk samt håndtering af tidligere kriser/traumer.
Model for projektet – ”KGI”. 
Evaluering af modellen ”Screeningsværktøjet” Alle 600 gravide i Hjørring kommune Vil blive screenet af jordemoder vha interview- guiden til projektet sker i uge 17-18 Niveau 2. Gruppe- Tilbud enkelte risikofaktora Niveau 3. Indivi- duelt tilbud Niveau 4. Indivi- duelt Hjemme Besøg/ Ambulatoriet Niveau 1. Normale tilbud Gruppeforløb Individuelt forløb Hjemmebesøg
Inkluderet i projektet. 
Estimat: 
•Der er ca. 600 fødsler i Hjørring Kommune. 10 % svarer til ca. 60 udsatte gravide pr. år. 
Inkluderet: 16.09.2013 – 15.07.2014 (10 mdr.) 
•Antal visiterede til projektet KGI: 47. 
•Udfyldte registreringsskemaer i forbindelse med visitering til projektet: 35.
Grundlag for evalueringen. 
Kvantitativ evaluering: 
-Både mor og far er registreret i samme skema, hvilket betyder, at kvantificeringen af belastninger i opgørelsen både gælder for mor og far. 
•Det kan ses af registreringsskemaerne, at mors/fars sårbarheder identificeres, men ikke, hvilken betydning, det har og hvilke ressourcer mor/far er kommet igennem forløbet med.
Fordelingen af antal problemområder. 
3% 26% 29% 26% 11% 6% 024681012123456Antal personerAntal problemområder
Fordeling af identificerede problemområder. 
54% 94% 34% 80% 57% 14% 05101520253035Antal personer
Andelen med psykisk- /somatisk problemstillinger. 
63% 17% 14% 05101520253035Depression/psykiske lidelse Somatisk sygdomBåde psykisk og somatiskAntal personer
Andel der har haft problemer i opvæksten. 
43% 57% 0510152025Ingen problemer i opvækst1 eller flere problemer i opvækstAntal personer
Opvækstproblematikker. 
17%17%17% 9% 29% 23% 05101520253035Antal personer
Nuværende eller tidligere alkoholmisbrug/stofmisbrug. 
23% 05101520253035Mor/far tidligere/nuværende dagligt alkoholmisbrug/stofmisbrug Antal personer
Antal underetninger til børne- og familieafdelingen. 
31% 05101520253035Underretning til børne-familieafdelingenAntal personer
Midtvejskonklusion. 
•Projektet opsporer og tydeliggør de specielle problemstillinger, de gravide/familierne har haft langt tidligere. 
•Skaber grundlag for udvikling/kvalificering af indsatsområderne fremadrettet. 
•Resultaterne underbygger vigtigheden af at arbejde mere systematisk og metodisk i tilgangen til opsporing af udsatte gravide/familier. 
•Projektet har styrket tværsektorielle, fælles forståelser og sprog om udsathed. 
•Midtvejsresultaterne bevidner, at Screeningsværktøjet ” interviewguiden” må betegnes som vellykket i forhold til at opspore de udsatte gravide.
Afslutning og perspektivering. 
Hvilke udfordringer står vi overfor nu? 
•Hvordan tænkes de øvrige tilbud indenfor svangreomsorgen og det specialiserede børneområde i Hjørring Kommune ind i og integreres i udvikling af relevante behandlingstiltag. 
•At der arbejdes på at blive tydeligere i afdækning af ressourcerne hos de gravide/parrene samt øge fokus på det faglige skøn og niveaudelingen i visiteringen. 
•Der skal fortsat arbejdes på at styrke det tværfaglige personales internalisering af differentieringen af svangreomsorgens indsats og niveaudeling.
Tak for opmærksomheden!

More Related Content

Similar to Præsentation af projekt ”Kom godt i gang” (20)

Kirsten Højberg Svendsen - Sådan finder vi de udsatte børn i tide
Kirsten Højberg Svendsen - Sådan finder vi de udsatte børn i tideKirsten Højberg Svendsen - Sådan finder vi de udsatte børn i tide
Kirsten Højberg Svendsen - Sådan finder vi de udsatte børn i tide
koradk
Malene Munch Fabricius - Odense Kommunes deltagelse i projekt Barnet i cent...
Malene Munch Fabricius - Odense Kommunes deltagelse i  projekt Barnet i cent...Malene Munch Fabricius - Odense Kommunes deltagelse i  projekt Barnet i cent...
Malene Munch Fabricius - Odense Kommunes deltagelse i projekt Barnet i cent...
koradk
”Tænk hvis vi alle mødte op”!
”Tænk hvis vi alle mødte op”!”Tænk hvis vi alle mødte op”!
”Tænk hvis vi alle mødte op”!
DanskSygeplejeraad
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
DanskSygeplejeraad
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandlingBørn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
DanskSygeplejeraad
Grete Brorholt - Evaluering af samarbejdsmodel omkring børn med handicappet c...
Grete Brorholt - Evaluering af samarbejdsmodel omkring børn med handicappet c...Grete Brorholt - Evaluering af samarbejdsmodel omkring børn med handicappet c...
Grete Brorholt - Evaluering af samarbejdsmodel omkring børn med handicappet c...
koradk
Stinne Højer Madsen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sagsbehand...
Stinne Højer Madsen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sagsbehand...Stinne Højer Madsen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sagsbehand...
Stinne Højer Madsen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sagsbehand...
koradk
Hernings sverigesprogram temamøde kora
Hernings sverigesprogram  temamøde koraHernings sverigesprogram  temamøde kora
Hernings sverigesprogram temamøde kora
Rasmus Siggaard
Stinne Højer Madsen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sagsbehand...
Stinne Højer Madsen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sagsbehand...Stinne Højer Madsen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sagsbehand...
Stinne Højer Madsen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sagsbehand...
koradk
Pædagoguddannelsen. tværpro uge pptx ayfer louise
Pædagoguddannelsen. tværpro uge pptx ayfer   louisePædagoguddannelsen. tværpro uge pptx ayfer   louise
Pædagoguddannelsen. tværpro uge pptx ayfer louise
chrisidk1
Hanne Søndergård Pedersen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sags...
Hanne Søndergård Pedersen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sags...Hanne Søndergård Pedersen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sags...
Hanne Søndergård Pedersen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sags...
koradk
Hanne Søndergård Pedersen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sags...
Hanne Søndergård Pedersen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sags...Hanne Søndergård Pedersen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sags...
Hanne Søndergård Pedersen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sags...
koradk
Den skoleterapeutiske grunduddannelse
Den skoleterapeutiske grunduddannelseDen skoleterapeutiske grunduddannelse
Den skoleterapeutiske grunduddannelse
Christian Søllested Hansen
Om ligestilling
Om ligestillingOm ligestilling
Om ligestilling
Hans Hyttel
Dansk Psykolog Forening. PPR - Opbrud og nybrud
Dansk Psykolog Forening. PPR - Opbrud og nybrudDansk Psykolog Forening. PPR - Opbrud og nybrud
Dansk Psykolog Forening. PPR - Opbrud og nybrud
Dansk Psykolog Forening
Tidlige indsatser og forskelle
Tidlige indsatser og forskelleTidlige indsatser og forskelle
Tidlige indsatser og forskelle
Rockwool Fonden
KRAM-forebyggelse i psykiatrien_Line Bilgrav
KRAM-forebyggelse i psykiatrien_Line BilgravKRAM-forebyggelse i psykiatrien_Line Bilgrav
KRAM-forebyggelse i psykiatrien_Line Bilgrav
Line Vibel Villumsen
Brobygning mellem evidensbaseret læring og kliniske praksis Model til kompete...
Brobygning mellem evidensbaseret læring og kliniske praksis Model til kompete...Brobygning mellem evidensbaseret læring og kliniske praksis Model til kompete...
Brobygning mellem evidensbaseret læring og kliniske praksis Model til kompete...
DanskSygeplejeraad
Kirsten Højberg Svendsen - Sådan finder vi de udsatte børn i tide
Kirsten Højberg Svendsen - Sådan finder vi de udsatte børn i tideKirsten Højberg Svendsen - Sådan finder vi de udsatte børn i tide
Kirsten Højberg Svendsen - Sådan finder vi de udsatte børn i tide
koradk
Malene Munch Fabricius - Odense Kommunes deltagelse i projekt Barnet i cent...
Malene Munch Fabricius - Odense Kommunes deltagelse i  projekt Barnet i cent...Malene Munch Fabricius - Odense Kommunes deltagelse i  projekt Barnet i cent...
Malene Munch Fabricius - Odense Kommunes deltagelse i projekt Barnet i cent...
koradk
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
DanskSygeplejeraad
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandlingBørn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
DanskSygeplejeraad
Grete Brorholt - Evaluering af samarbejdsmodel omkring børn med handicappet c...
Grete Brorholt - Evaluering af samarbejdsmodel omkring børn med handicappet c...Grete Brorholt - Evaluering af samarbejdsmodel omkring børn med handicappet c...
Grete Brorholt - Evaluering af samarbejdsmodel omkring børn med handicappet c...
koradk
Stinne Højer Madsen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sagsbehand...
Stinne Højer Madsen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sagsbehand...Stinne Højer Madsen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sagsbehand...
Stinne Højer Madsen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sagsbehand...
koradk
Hernings sverigesprogram temamøde kora
Hernings sverigesprogram  temamøde koraHernings sverigesprogram  temamøde kora
Hernings sverigesprogram temamøde kora
Rasmus Siggaard
Stinne Højer Madsen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sagsbehand...
Stinne Højer Madsen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sagsbehand...Stinne Højer Madsen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sagsbehand...
Stinne Højer Madsen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sagsbehand...
koradk
Pædagoguddannelsen. tværpro uge pptx ayfer louise
Pædagoguddannelsen. tværpro uge pptx ayfer   louisePædagoguddannelsen. tværpro uge pptx ayfer   louise
Pædagoguddannelsen. tværpro uge pptx ayfer louise
chrisidk1
Hanne Søndergård Pedersen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sags...
Hanne Søndergård Pedersen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sags...Hanne Søndergård Pedersen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sags...
Hanne Søndergård Pedersen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sags...
koradk
Hanne Søndergård Pedersen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sags...
Hanne Søndergård Pedersen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sags...Hanne Søndergård Pedersen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sags...
Hanne Søndergård Pedersen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sags...
koradk
Dansk Psykolog Forening. PPR - Opbrud og nybrud
Dansk Psykolog Forening. PPR - Opbrud og nybrudDansk Psykolog Forening. PPR - Opbrud og nybrud
Dansk Psykolog Forening. PPR - Opbrud og nybrud
Dansk Psykolog Forening
Tidlige indsatser og forskelle
Tidlige indsatser og forskelleTidlige indsatser og forskelle
Tidlige indsatser og forskelle
Rockwool Fonden
KRAM-forebyggelse i psykiatrien_Line Bilgrav
KRAM-forebyggelse i psykiatrien_Line BilgravKRAM-forebyggelse i psykiatrien_Line Bilgrav
KRAM-forebyggelse i psykiatrien_Line Bilgrav
Line Vibel Villumsen
Brobygning mellem evidensbaseret læring og kliniske praksis Model til kompete...
Brobygning mellem evidensbaseret læring og kliniske praksis Model til kompete...Brobygning mellem evidensbaseret læring og kliniske praksis Model til kompete...
Brobygning mellem evidensbaseret læring og kliniske praksis Model til kompete...
DanskSygeplejeraad

More from DanskSygeplejeraad (20)

Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurderingPatienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
DanskSygeplejeraad
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdomLivsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
DanskSygeplejeraad
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygepleje
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygeplejeSystematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygepleje
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygepleje
DanskSygeplejeraad
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
DanskSygeplejeraad
Toning i sygeplejerskeuddannelsen
Toning i sygeplejerskeuddannelsenToning i sygeplejerskeuddannelsen
Toning i sygeplejerskeuddannelsen
DanskSygeplejeraad
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...
DanskSygeplejeraad
Bæredygtig uddannelse
Bæredygtig uddannelseBæredygtig uddannelse
Bæredygtig uddannelse
DanskSygeplejeraad
Gør det ondt?
Gør det ondt?Gør det ondt?
Gør det ondt?
DanskSygeplejeraad
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
DanskSygeplejeraad
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospitalReduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
DanskSygeplejeraad
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalismeSygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
DanskSygeplejeraad
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i RehabiliteringsforløbetKvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
DanskSygeplejeraad
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...
DanskSygeplejeraad
Nu heler huden hurtigere!
Nu heler huden hurtigere!Nu heler huden hurtigere!
Nu heler huden hurtigere!
DanskSygeplejeraad
Tidstro patientfeed-back
Tidstro patientfeed-backTidstro patientfeed-back
Tidstro patientfeed-back
DanskSygeplejeraad
Fagligt skøn
Fagligt skønFagligt skøn
Fagligt skøn
DanskSygeplejeraad
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment aloneComparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
DanskSygeplejeraad
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
DanskSygeplejeraad
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
DanskSygeplejeraad
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
DanskSygeplejeraad
Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurderingPatienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
DanskSygeplejeraad
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdomLivsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
DanskSygeplejeraad
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygepleje
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygeplejeSystematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygepleje
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygepleje
DanskSygeplejeraad
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
DanskSygeplejeraad
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...
DanskSygeplejeraad
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
DanskSygeplejeraad
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospitalReduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
DanskSygeplejeraad
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalismeSygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
DanskSygeplejeraad
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i RehabiliteringsforløbetKvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
DanskSygeplejeraad
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...
DanskSygeplejeraad
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment aloneComparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
DanskSygeplejeraad
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
DanskSygeplejeraad
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
DanskSygeplejeraad
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
DanskSygeplejeraad

Præsentation af projekt ”Kom godt i gang”

  • 1. Velkommen! Præsentation af projekt ”Kom godt i gang”. Et tværsektorielt udviklingsprojekt med fokus på udvikling af screeningsmodel til opsporing af udsatte gravide. Projektet er støttet af Satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen.
  • 2. Udviklings- og samarbejdsprojekt. Projektets hovedaktører: •Sygehus Vendsyssel, Region Nordjylland •Sundhedsplejen, Hjørring Kommune Intern evaluering: •Cand.scient.soc., sundhedsplejerske Pernille Buhelt
  • 3. Hvorfor dette projekt? v/ ledende sundhedsplejerske Lene Skjelbo Hjørring Kommune. •Erfaring med det tværsektorielle samarbejde – fælles vision. •Ønsket om at udvikle en mere systematisk målrettet opsporing i graviditeten. •At få en fælles forståelse for, hvornår der tales om udsathed både indenfor samme faggruppe og tværfagligt. •Samfundsøkonomisk perspektiv.
  • 4. Præsentation af projekt ”Kom godt i gang”. Formål: •At udvikle og afprøve et systematisk og metodisk ”screeningsværktøj” til opsporing af de udsatte gravide. •Styrke implementeringen af niveaudelingen i.f.h.t. differentieringen af Svangreomsorgens indsatser. •At styrke det tværsektorielle samarbejde og øge det sammenhængende forløb.
  • 5. Organisering af projektet. Sygehus Vendsyssel Hjørring Kommune Ledergruppe Samarbejdsprojekt Jordmødre/sundhedsplejersker Opsporing ” interviewguide” Det konsultative team Fagfolk m/berøring til gravide Særlig indsats i Svangreomsorgen Integrering i de eksisterende indsatser Styregruppen projektgruppe Projektledelse
  • 6. Ambitionsniveau for udviklingsarbejdet. •Der findes ikke en valid dansk interviewguide til identificering af udsathed i graviditeten. •Det forventes ikke, at der udarbejdes en valid forskningsbaseret interviewguide, men en guide, som er udarbejdet ud fra gældende international og national litteratur samt praksisviden indenfor området.
  • 7. Kort gennemgang af projektets indhold. 1.Sikre fælles tværsektoriel og tværfaglig forståelsesramme og definition for udsathed. 1.Udarbejde opsporingsmodellen ”interviewguiden”. 1.Organisering af projektet.
  • 8. Fælles tværsektoriel definition og forståelsesramme for ”udsathed”. ”Med udsathed skal forstås en situation, der kan opstå (for kommende forældre/familie) på baggrund af hændelser i livet og/eller aktuel livssituation. Hermed kan udsathed forekomme som et resultat af én eller flere indre eller ydre påvirkninger. Her nævnes eksempelvis barnets tilstand, forældrenes nuværende livssituation og/eller tidligere oplevelser og omgivelsernes påvirkning. Udsathed kan opstå, når der ikke er ligevægt i samspillet mellem barnets og forældrenes totale livssituation og omgivelserne”.
  • 9. Modellens teoretiske forståelse og afsæt. OMGIVELSEN: Kultur, normer, samfund, sundhedsvæsenets tilbud/fagpersoner BARNET: Medfødte ressourcer som iboende tilknytnings potentiale, vitalitet sensitivitet, kreativitet, intelligens og medfødte Belastninger - så som præmatur og alkoholsyndrom m.v FORÆLDRENE: egen barndom, tidl. relationer/ erfaringer, tidligere/nuværende tab og traumer Sundhedsrisisi uddannelse og økonomi,
  • 10. Opsporingsmodelen/ Interviewguidens inddeling. Spørgsmål til: 1.Graviditeten - reaktion på graviditeten. 2.Nutiden - hvilke ressourcer og relationer har mor og far. Sygdom, depression, alkohol og stoffer. 3.Fremtid - indre arbejdsmodel og refleksionsevne, drømme og bekymringer. 4.Fortid - ressourcer, erfaringer, opvækstvilkår og netværk samt håndtering af tidligere kriser/traumer.
  • 11. Model for projektet – ”KGI”. Evaluering af modellen ”Screeningsværktøjet” Alle 600 gravide i Hjørring kommune Vil blive screenet af jordemoder vha interview- guiden til projektet sker i uge 17-18 Niveau 2. Gruppe- Tilbud enkelte risikofaktora Niveau 3. Indivi- duelt tilbud Niveau 4. Indivi- duelt Hjemme Besøg/ Ambulatoriet Niveau 1. Normale tilbud Gruppeforløb Individuelt forløb Hjemmebesøg
  • 12. Inkluderet i projektet. Estimat: •Der er ca. 600 fødsler i Hjørring Kommune. 10 % svarer til ca. 60 udsatte gravide pr. år. Inkluderet: 16.09.2013 – 15.07.2014 (10 mdr.) •Antal visiterede til projektet KGI: 47. •Udfyldte registreringsskemaer i forbindelse med visitering til projektet: 35.
  • 13. Grundlag for evalueringen. Kvantitativ evaluering: -Både mor og far er registreret i samme skema, hvilket betyder, at kvantificeringen af belastninger i opgørelsen både gælder for mor og far. •Det kan ses af registreringsskemaerne, at mors/fars sårbarheder identificeres, men ikke, hvilken betydning, det har og hvilke ressourcer mor/far er kommet igennem forløbet med.
  • 14. Fordelingen af antal problemområder. 3% 26% 29% 26% 11% 6% 024681012123456Antal personerAntal problemområder
  • 15. Fordeling af identificerede problemområder. 54% 94% 34% 80% 57% 14% 05101520253035Antal personer
  • 16. Andelen med psykisk- /somatisk problemstillinger. 63% 17% 14% 05101520253035Depression/psykiske lidelse Somatisk sygdomBåde psykisk og somatiskAntal personer
  • 17. Andel der har haft problemer i opvæksten. 43% 57% 0510152025Ingen problemer i opvækst1 eller flere problemer i opvækstAntal personer
  • 18. Opvækstproblematikker. 17%17%17% 9% 29% 23% 05101520253035Antal personer
  • 19. Nuværende eller tidligere alkoholmisbrug/stofmisbrug. 23% 05101520253035Mor/far tidligere/nuværende dagligt alkoholmisbrug/stofmisbrug Antal personer
  • 20. Antal underetninger til børne- og familieafdelingen. 31% 05101520253035Underretning til børne-familieafdelingenAntal personer
  • 21. Midtvejskonklusion. •Projektet opsporer og tydeliggør de specielle problemstillinger, de gravide/familierne har haft langt tidligere. •Skaber grundlag for udvikling/kvalificering af indsatsområderne fremadrettet. •Resultaterne underbygger vigtigheden af at arbejde mere systematisk og metodisk i tilgangen til opsporing af udsatte gravide/familier. •Projektet har styrket tværsektorielle, fælles forståelser og sprog om udsathed. •Midtvejsresultaterne bevidner, at Screeningsværktøjet ” interviewguiden” må betegnes som vellykket i forhold til at opspore de udsatte gravide.
  • 22. Afslutning og perspektivering. Hvilke udfordringer står vi overfor nu? •Hvordan tænkes de øvrige tilbud indenfor svangreomsorgen og det specialiserede børneområde i Hjørring Kommune ind i og integreres i udvikling af relevante behandlingstiltag. •At der arbejdes på at blive tydeligere i afdækning af ressourcerne hos de gravide/parrene samt øge fokus på det faglige skøn og niveaudelingen i visiteringen. •Der skal fortsat arbejdes på at styrke det tværfaglige personales internalisering af differentieringen af svangreomsorgens indsats og niveaudeling.